Samling
18. april 2005 FM 2005/21
Rettelsesblad
(erstatter tidligere forelæggelsesnotat dateret den 03. marts 2005)
Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)
Forelæggelsesnotat.
1. behandling
På Landsstyrets vegne fremsætter jeg hermed forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
Det er en kendt sag for såvel Landsstyret som Landstingets medlemmer, at en del familier på kysten med boligstøttelån i deres boligstøttehuse har økonomisk trængte vilkår. Gennem især de seneste 20 år har man kunnet se, hvorledes restancerne for afviklingen af boligstøttelån er steget stødt og i midten af 1990’erne nåede et fuldstændigt uacceptabelt niveau på over 100 mio. kr.
For at modarbejde restancernes himmelflugt og samtidig lette afviklingen af lån for de enkelte ejere af boligstøttehuse, indførte Landsstyret i 1998 en mulighed for, at alle låntagere kunne omlægge eventuelle restancer til et nyt lån. Udover en omlægning af lånet, skulle der udarbejdes individuelle handlingsplaner for hver enkelt låntager. Disse handlingsplaner skulle træde i kraft, hvis en låntager atter kom i restance efter låneomlægningen. Alt sammen indførtes for at bedre låntagernes økonomiske vilkår.
Mange låntagere benyttede sig da også af muligheden for låneomlægning. Men trods dette, var virkningen kun begrænset. Restancerne faldt umiddelbart som en naturlig konsekvens af låneomlægningerne, men låntagernes økonomi, som man ønskede at forbedre, forblev uændret. Samtidig blev de individuelle handlingsplaner som var et led i forbedringen ikke i tilstrækkeligt grad udarbejdet og fulgt.
Som følge af Landstingets debat på Forårssamlingen 2001 om finansieringsforhold for boligstøttehuse, igangsatte Landsstyret et arbejde med forslag til reform på boligstøtteområdet.
Landstinget tilsluttede sig, at der blev arbejdet med forslag, der kunne medvirke til, at boligstøttelån hos nogle af de økonomisk mest trængte familier kunne afpasses efter familiernes økonomiske formåen.
Som følge af, at der med virkning fra 1. maj 2002 ikke længere kunne ydes boligsikring til ejere af boligstøttehuse, fremsatte Landsstyret et forordningsforslag, der indeholdte en reformmodel, der kompenserer de familier, der gennem de forudgående 2 år har modtaget boligsikring, og dermed har haft en husstandsindkomst under 128.000 kr. Endvidere indeholdt forordningsforslaget en fremadrettet del, der skulle kompensere de familier, der i fremtiden kan dokumentere at have haft en skattepligtig indkomst under 128.000 kr. igennem 2 år.
Landsstyrets reformmodel åbnede mulighed for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld hos låntagere med lave indkomster. Muligheden for eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld tager ligesom al anden gældssanering udgangspunkt i den antagelse, at et antal låntagere med lave indkomster ikke har udsigt til en bedre økonomi.
Långiver, det vil sige Landskassen, drager ikke nytte af at forfølge låntagerne yderligere. Desuden opnås, at en låntager under visse betingelser kan forblive i sit eget hus, frem for at blive betragtet som en social byrde for samfundet og dermed miste sin selvrespekt.
Siden ordningens ikrafttræden i midten af 2002 er der eftergivet forfaldne ydelser og restgæld for i alt ca. 100 mio. kr. Trods denne indsats, er restancen steget og er nu nået et fuldstændig uacceptabelt niveau på over 130 mio. kr.
Dette skyldes især, at også låntagere med en årlig indkomst mellem 128.000 kr. og 180.000 kr. har vanskeligheder ved at betale restancerne på lån i deres boligstøttehuse. Oven i købet er der sporet betalingsproblemer for en række låntagere med en årlig skattepligtig husstandsindkomst på over 180.000 kr.
På efterårssamlingen i 2004 blev forholdene for ejere af boligstøttehuse atter debatteret. Det blev blandt andet fremhævet, at låntagere, der havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst over 128.000 kr., også havde økonomisk trange kår. Landstinget tilsluttede sig, at der blev arbejdet med løsningsforslag, som kunne medvirke til, at boligstøttelån hos disse familier også kunne afpasses efter familiernes økonomiske formåen.
Med det nu fremlagte forslag ønsker Landsstyret at tage hånd om problemet og forbedre forholdene for disse økonomisk trængte familier. Forslaget indeholder derfor nye muligheder for låntagere, der har restgæld i deres boligstøttehuse og samtidig er i restance med ydelserne.
For at forbedre de økonomiske forhold for de låntagere, der har en skattepligtig indkomst under 180.000 kr. og samtidig at give de familier med husstandsindkomst på over 180.000 kr. som har vanskeligheder ved at betale ydelser på lånet en håndsrækning, indeholder forslaget to muligheder.
Første mulighed retter sig mod de låntagere, som i de 2 seneste slutlignende år har haft en skattepligtig årlig husstandsindkomst under 180.000 kr. De får med forordningsforslaget mulighed for at ansøge om, at deres restlån med forfaldne ydelser konverteres til et rente- og afdragsfrit lån, der efterfølgende afskrives over lånets resterende løbetid.
Med et konkret eksempel vil en familie med en restgæld i deres boligstøttehus på 300.000 kr. og en restløbetid på 12 år, kunne få nedskrevet lånet med 25.000 kr. om året i de følgende 12 år. Efter 12 år vil gælden være 0 kr.
Anden mulighed retter sig mod de låntagere, der i de 2 seneste slutlignende år har haft en årlig skattepligtig husstandsindkomst på 180.000 kr. eller derover. Forordningsforslaget giver mulighed for, at man som låntager med denne indkomst kan ansøge om at få omlagt sit lån, således at betalingsbyrden og afviklingen af lånet som noget nyt tilpasses låntagerens nuværende økonomi.
Samtidig gælder den allerede eksisterende mulighed for låntagere med en årlig skattepligtig husstandsindkomst under 128.000 kr. fortsat, hvorefter de kan søge om fuldstændig eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld.
Med forslaget indføres således en forbedring af mulighederne for låntagere med en indkomst under 128.000 kr. idet de med adgangen til at søge om lånekonvertering, får et alternativ til et afslag på ansøgning om fuldstændig eftergivelse af gælden efter de nugældende regler.
Forordningsforslaget giver således nye forbedrede muligheder for økonomisk trængte familier med årlige skattepligtige husstandsindkomster på både over og under 128.000 kr. Der tages hånd om disse familier og dermed også hånd om de restanceproblemer, der gennem en årrække har præget boligstøtteområdet.
De muligheder forordningsforslaget giver de økonomisk trængte familier med lån i boligstøttehuse, kan samtidig gennemføres uden yderligere økonomiske konsekvenser for Landskassen. Allerede i dag mister Landskassen indtægter, som følge af de mange restancer på lån givet i boligstøttehuse. Restancerne på boligstøttelån udgjorde i 2003 knap 15 % af de samlede boligstøttetilgodehavener.
På baggrund af beregninger over låntagernes skattepligtige indkomst sammenholdt med almindelige kreditvurderingsprincipper, står det klart, at en væsentlig del af låntagerne er så økonomisk trængte, at de ikke besidder betalingsevnen til at betale disse restancer.
Landskassen har således allerede i dag et regulært tab på boligstøttelånene, og forordningsforslaget vil således ikke belaste Landskassen.
Det skønnes samtidig, at forordningsforslaget vil nedbringe den administrative byrde, der i dag følger med restanceproblemet på boligområdet. Der er tale om administrative opgaver med at opkræve restancer, tvangsinddrive forfaldne ydelser, opfylde genhusningspligten ved udsættelse af familier fra boligstøttehuse, når hele lånet forfalder til betaling på grund af misligholdelse.
Forordningsforslaget stiler mod at lette disse administrative opgaver. Blandt andet forventes det, at den fremtidige opkrævning af forfaldne ydelser med forordningsforslaget bliver lettere at håndtere og eventuelt udlicitere.
Samlet indeholder forslaget således en række nye væsentlige muligheder, der vil forbedre restanceproblemerne på boligområdet, nedsætte de administrative byrder, der er en følge heraf og ikke mindst tage hånd om de økonomisk trængte familier, som har lån i boligstøttehuse.
Det er vigtigt, at der nu tages hånd om at løse den økonomiske knude for de låntagere, der har betalingsviljen, men mangler betalingsevnen. Det er vigtigt at problemet løses og ikke blot af økonomiske årsager. Det kan true hele familiens sociale velfærd, såfremt far og mor er håbløst forgældede. Det kan true familiens sociale velfærd, såfremt dagen i dag og morgendagen ser håbløs ud. Det er ligeledes en trussel mod boligstøttehuset, hvis familien ikke har økonomisk overskud til at vedligeholde sit hus.
Boligstøtteordningen, der stammer fra 1953, er i sit livs efterår. Landsstyret har instrueret administrationen om, at der skal udfærdiges en ny og moderne boligstøtteordning, der er tilpasset vores samfund og de moderne tider. Det er landsstyrets mål, at alle familier skal have en sund og god bolig, hvilket kun kan gennemføres, hvis familierne har socialt og økonomisk overskud.
Landsstyret forventer, at arbejdet med en ny og forbedret landstingsforordning om støttet privat boligbyggeri kan fremlægges for Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg på et seminar i efteråret 2005. Herved sikres, at Udvalget kan medvirke i processen om at skabe trygge og positive rammer for de eksisterende boligstøttehusejere og samtidig være med til at udforme betingelserne for fremtidige boligstøttehusejere.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden anden behandling.
18. april 2005 UPA 2005/21
Iluarsiissut
(siusinnerusukkut saqqummiussissutaasoq 03. marts 2005-mik ullulerneqartoq taarserpaa)
Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut.
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiuppara.
Naalakkersuinut taamatullu Inatsisartunut ilaasortat akornanni sinerissami ilaqutariit arlallit BSU-mit taarsigassarsillutik illuutiminnut taarsigassarsiallit aningaasakilliornerat ilisimaneqarpoq. Pingaartumik ukiuni 20-ni kingullerni BSU-mit taarsigassarsiat akilersorneqarneranni akiligassat akilinngitsuukkat qanoq amerliartorsimatiginerat aammalu 1990-ikkut qiteqqunneranni akuerisassaanngilluinnartumik amerlassuseqalerlutik 100 mio. kr.-it sinnersimagaat takuneqarsinnaavoq.
Akiligassat akilinngitsuukkat amerliartupiloornerat killilerniarlugu, tamatumalu saniatigut BSU-mit taarsigassarsillutik illuutillit ataasiakkaat taarsigassarsiaminnut akilersuinerat oqilisaaviginiarlugu 1998-imi Naalakkersuisut taarsigassarsialinnut tamanut akiligassaminnut akilinngitsuugarisinnaasaminnut atugassanik nutaanik taarsigassarsinissamut periarfissiipput. Taarsigassarsiat allanngortinneqarnerisa saniatigut taarsigassarsisimasunut ataasiakkaanut immikkut iliuusissanik pilersaarusiortoqartussaavoq. Iliuusissatullu pilersaarutit taakku taarsigassarsiallip taarsigassarsiaminik allannguinermi kingorna akilinngitsuukkamik akiligassaqaqqilernerani atuuttussanngortinneqartussaapput. Tamakku tamarmik taarsigassarsiallip aningaasaqarnikkut atugaanik pitsaanerulersitsiniarluni atuutilertussatut aalajangiunneqarput.
Aammami taarsigassarsiallit amerlasuut taarsigassarsiaminnik allannguisinnaanermut periarfissartik atorpaat. Taamaakkaluartorli tamanna killeqartuinnarmik sunniuteqarpoq. Taarsigassarsiat allanngortinnerisa nassatariinnagaanik akiligassat akilinngitsuukkat ikilipput, kisiannili taarsiagassarsiallit aningaasaqarnerat pitsaanerulersitassatut kissaatigisaasoq allannguuteqanngilaq. Tamatuma saniatigut iliuusissatut pilersaarutit pitsanngorsaaniarnermut ilaatinneqartut naammattumik suliarineqartarsimanngillat malinneqartarsimanatillu.
BSU-mit taarsigassarsilluni illuliat aningaasalersorneqarnerat Inatsisartut 2001-imi upernaakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqarmat, Naalakkersuisut BSU-mi iluarsartuusseqqinnissamut siunnersuusiornermik aallartitaqarput.
BSU-mit taarsigassarsialinnit ilaqutariit aningaasakilliornerpaat ilaasa taarsigassarsiaannik ilaqutariit aningaasaqarnikkut pisinnaasaannut naleqqussaanissamut siunnersuusiornissaq Inatsisartunit taperserneqarpoq.
1. maj 2002 aallarnerfigalugu BSU-mit taarsigassarsillutik illuutillit ineqarnermut tapiiffigineqartarunnaarnerisa kingunerisaanik Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuummik saqqummiussaqarput, taannalu iluarsaaqqinnermik, ilaqutariinnut ukiuni marlunni qaangiuttuni tulleriinni ineqarnermut tapiiffigineqartarsimasunut, taamaalillutillu inoqutigiinni 128.000 kr.-it inorlugit isertitaqartarsimasunut taarsiissuteqarsinnaanermut periarfissamik imaqarpoq. Tamatuma saniatigut peqqussutissatut siunnersuut siunissami ilaqutariit ukiuni marlunni qaangiuttuni 128.000 kr.-it inorlugit akileraarutaasussanik isertitaqartarsimanermik uppernarsaasinnaasut taarsiiffigineqartarnissaannik imaqarpoq.
Naalakkersuisut iluarsaaqqinnerat taarsigassarsiallit isertitakitsut taarsigassarsianut akiligassanngortitanik taarsigassarsiallu sinnerinik isumakkeerinniffigineqarsinnaanerinut periarfissamik ammaavoq. Taarsigassarsianut akiligassanngortitanik taarsigassarsiallu sinnerinik isumakkeerinninnissamut periarfissamik ammaanermi, akiitsunik sunilluunniit isumakkeerinnittarnertulli allatut taarsigassarsiallit isertitakitsut aalajangersimasunik amerlassusillit aningaasaqarnerisa pitsannguuteqarnissaannut ilimanaateqannginnera aallaavigineqarpoq.
Taarsigassarsititsisup, tassalu Nunap Karsiata, taarsigassarsiallit annertunerusumik malersoqqinnissaat iluaqutigisinnaanngilaa. Tamatuma saniatigut taarsigassarsiallip inuiaqatigiinnut isumaginninnikkut artukkiisutut isigineqalerani aammalu imminut tatiginerminik annaasaqarani aalajangersimasunik piumasaqaatitalimmik illumini najugaqaannarnissaa anguneqassaaq.
Aaqqissuussinerup taassuma 2002-lli qiteqqunnerani atuutilernerata kingorna taarsigassarsianut akiligassanngortitat akiitsullu sinnerinut katillugit 100 mio. kr.-it missaat isumakkeerinnissutigineqarsimapput. Taamatut suliniuteqartoqaraluartoq akiligassat akilinngitsuukkat qaffakkiartuinnarsimapput, maannalu akuerisassaanngilluinnartumik annertussuseqalerlutik 130 mio. kr.-it sinnerlugit amerlassuseqalersimallutik.
Tamatumunnga pingaartumik aamma taarsigassarsiallit, ukiumut 128.000 kr.-it 180.000 kr.-illu akornanni isertitaqartartut BSU-mit taarsigassarsillutik illuutiminnut taarsigassarsiaminnut akiligassanik akilinngitsuukkanik akiliiniartarnermikkut ajornartorsiuteqarnerat peqqutaavoq. Allaammi taarsigassarsialinnik, inoqutigiinni ukiumut akileraarutaasussanik 180.000 kr.-it sinnerlugit isertitaqartartunik arlalinnik, akiliiniartarnermikkut ajornartorsiortunik siumuisoqartarsimavoq.
2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi BSU-mit taarsigassarsillutik illuutillit atugaat oqallisigeqqinneqarput. Tassani ilaatigut erseqqissarneqarpoq taarsigassarsiallit, inoqutigiinni ukiumut akileraarutaasussanik 128.000 kr.-it sinnerlugit isertitaqartartut aamma aningaasaqarnikkut ajornartorsiuteqartut. Tassanissaaq Inatsisartut BSU-mit taarsigassarsiallit taarsigassarsiaannik ilaqutariit aningaasaqarnikkut pisinnaasaannut naleqqussaanissamut siunnersuusiornissaq taperserpaat.
Siunnersuutikkut maanna saqqummiunneqartukkut Naalakkersuisut ilaqutariit aningaasakilliornerpaat ajornartorsiorneranni ikiorserneqarnissaat atugaasaalu pitsanngortinneqarnissaat kissaatigineqarpoq. Taamaattumik siunnersuut taarsigassarsialinnut, BSU-mit taarsigassarsillutik illuutiminnut sinneruttunik akiitsoqartunut, tamatumalu saniatigut akilersuutinut akilinngitsuugaqartunut periarfissanik imaqarpoq.
Taarsigassarsiallit, 180.000 kr.-it inorlugit akileraarutaasussanik isertitaqartartut, tamatumalu saniatigut ilaqutariit, inoqutigiinni 180.000 kr.-it sinnerlugit isertitaqartartut, taarsigassarsianut akilersuutinik akiliiniartarnikkut ajornartorsiuteqartut aningaasaqarnikkut atugaannik pitsannguutaasumik ikiorserniarlugit peqqussut periarfissanik marlunnik imaqarpoq.
Periarfissaq siulleq taarsigassarsialinnut, ukiuni marlunni kingullerni 180.000 kr.-it inorlugit inoqutigiinni ukiumut akileraarutaasussanik isertitaqartarsimasutut nalunaarsorsimasunut tunngasuuvoq. Taakku taarsigassarsiamik sinnerinik akiligassartaannillu taarsigassarsiatut ernialersugaanngitsutut akilersugassaanngitsutullu, piffissap taarsigassarsianik akilersuiffiusussap sinneranut nalikilliartuaartinneqartussanik allannguinissamut peqqussutissatut siunnersuummi periarfissinneqarput.
Assersuutigalugu ilaqutariit BSU-mit taarsigassarsillutik illuutiminnut taarsigassarsiaat 300.000 kr.-inik sinneqarpata, taakkulu ukiuni aqqaneq marlunni akilersugassaappata, taarsigassarsiat ukiuni aqqaneq marlunni tulliuttuni ukiumut 25.000 kr.-inik nalikillineqartassapput. Ukiut aqqaneq marluk qaangiunnerini akiitsut 0 kr.-inngussapput.
Periarfissat aappat taarsigassarsialinnut, ukiuni marlunni kingullerni 180.000 kr.-inik taakkuluunniit sinnerlugit inoqutigiinni ukiumut akileraarutaasussanik isertitaqartarsimasutut nalunaarsorsimasunut tunngasuuvoq. Taakku taarsigassarsiaminnik allannguinissamik qinnuteqarsinnaanerat, taamaalillutillu akiliisinnaassutsip taarsigassarsiallu akilersorneqarnerisa taarsigassarsiallip piffissami pineqartumi aningaasaqarneranut naleqqussarneqarsinnaanerat peqqussutissatut siunnersuummi periarfissinneqarpoq.
Tamatuma saniatigut taarsigassarsialinnut, inoqutigiinni ukiumut inoqutigiinni akileraarutaasussanik 128.000 kr.-it inorlugit isertitaqartartunut periarfissiissutaareersoq suli atuuppoq, taannalu malillugu taarsigassarsiallit akiligassanngortitat akiitsullu sinnerisa tamakkiisumik isumakkeerfigineqarnissaat qinnutigisinnaavaat.
Taamaalilluni siunnersuutikkut taarsigassarsiallit, 128.000 kr.-it inorlugit akissarsiaqartartut periarfissaannik pitsannguisoqarpoq, taarsigassarsiat allanngortinnissaannik qinnuteqarsinnaanermikkut maanna maleruagassat atuuttut malillugit akiitsuminik tamakkiisumik isumakkeerfigineqarnissaminnut qinnuteqarnerminni itigartitaagunik allamik qinigassaqalerlutik.
Tassalu peqqussutissatut siunnersuutikkut ilaqutariit aningaasakilliortut, ukiumut inoqutigiinni akileraarutaasussanik 128.000 kr.-it sinnerlugit aamma ataallugit isertitaqartartut nutaanik pitsaanerusunik periarfissinneqarput. Aamma taamaalilluni ilaqutariit taakku taamaalillunilu akiitsunik akilinngitsuukkanik ajornartorsiuteqarneq, ukiut arlerlugit BSU-mut sunniuteqarsimasoq isumagineqarput.
Tamatuma saniatigut peqqussutissatut siunnersuummi ilaqutariinnut aningaasakilliortunut BSU-mit taarsigassarsillutik illuutiminnut taarsigassarsiaqartunut periarfissiissutigineqartut Nunap Karsianut aningaasaqarnikkut annertunerusumik kinguneqartitsinngitsumik atuutsinneqarsinnaassasut. Ullumikkut BSU-mit taarsigassarsillutik illuutilinnut taarsigassarsiarititanut akiitsorpassuit akilinngitsuukkat kingunerisaannik Nunap Karsia isertitassanik annaasaqartareerpoq. 2003-mi BSU-mit taarsigassarsianut akiitsut akilinngitsuukkat BSU-p pisassaasa tamakkiisut 15%-ingajaannik amerlassuseqarput.
Taarsigassarsiallit isertitaasa akileraarutaasussat tassungalu atasumik akiliisinnaassutsimik misissuisarnerit nalinginnaasut naatsorsornerat tunngavigalugu paasinarpoq, taarsigassarsialinnit amerlasuut aningaasaqarnikkut najummannartorsiortut, taamaattumillu akiligassaminnik akilinngitsuukkaminnik akiliisinnaassuseqaratik.
Taamaattumik ullumikkut Nunap Karsiata BSU-mit taarsigassarsiat annaasaqarfigisareerpai, taamaattumillu peqqussutissatut siunnersuut Nunap Karsianut artukkiisussaanngilaq.
Taamatullu aamma naliliisoqarpoq peqqussutissatut siunnersuut allaffissornermut, ullumikkut ineqarnermi akiitsunit akilinngitsuukkanik ilungersunartorsiortinneqartumut oqilisaasseqataassasoq. Allaffissornikkut suliassatut taaneqartut tassaapput akiitsunik akilinngitsuukkanik akiliisitsiniartarneq, akiligassanut akiligassiissutinik pinngitsaaliissummik akiliisitsiniartarneq, akiligassanik sumiginnaaneq pissutigalugu taarsigassarsianik tamakkiisunik akileeqqusinerup kingunerisaanik ilaqutariit BSU-mit taarsigassarsillutik illuutiminnit anisitaasut inisseqqinnissaannut pisussaaffimmik naammassinninniartarneq.
Peqqussutissatut siunnersuummi allaffissornikkut suliassat tamakku oqilisaaffigineqarnissaat siunnerfigineqarpoq. Tassani ilaatigut peqqussutissatut siunnersuutip atuutilerneratigut siunissami taarsigassarsianut akiligassanngortitat akilersinniarneqartarnerisa suliariuminarnerulernissaa immaqalu allamut suliakkiissutigineqarsinnaanissaa naatsorsuutigineqarluni.
Taamaattumik siunnersuut ataatsimut isigalugu ineqarnermi akiligassanik akilinngitsuukkanik ajornartorsiuteqarnermik pitsannguisinnaasunik, tamatumalu nassatarisaanik allaffissornermut oqilisaataasinnaasunik, minnerunngitsumillu ilaqutariit aningaasakilliornerpaat, BSU-mit taarsigassarsillutik illuutiminnut taarsigassarsiaqartut isumagineqarsinnaalernissaannut periarfissanik nutaanik annertuunik imaqarpoq.
Taarsigassarsiallit akileerusussuseqaraluarlutik akiliisinnaassuseqanngitsut aningaasakilliornerat iluarsiiffiginiarlugu suliniuteqartoqarnissaa pingaaruteqarpoq. Ajornartorsiutip aaqqinneqarnissaa pingaaruteqarpoq, tamatumanilu aningaasat kisimik tunngavigineqanngillat. Ataata anaanarlu amerlavallaarujussuartunik akiitsoqarpata, tamatuma iluaqutariit inooqatigiinnerat ulorianartorsiortissinnaavaa. Taamatuttaaq ilaqutariit illup aserfallatsaaliorneqarnissaanut aningaasaqarnikkut sinneqartoortanngippata, tamanna BSU-mit taarsigassarsilluni illumut ujorianartorsiortitsisinnaavoq.
Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq 1953-imeersuusoq, atuunnermini piffissaq naalerpaa. Naalakkersuisoqarfimmiit allaffeqarfik peqquneqarpoq, inissialiornermut tapersiissuteqartarnermik nutaamik nutaaliaasumillu, inuiaqatigiiusugut atukkatsinnut piffissamullu nutaaliaasumut naleqqussakkamik suliaqaqqullugu. Naalakkersuisut anguniagaraat ilaqutariit tamarmik peqqinnartumik pitsaasumillu ineqassasut, tamannalu aatsaat ilaqutariit inooqatigiinnikkut aningaasaqarnikkullu sinnilinnik isumalluutissaqarpata anguneqarsinnaavoq.
Inuit nammineq tapersiiffigineqartumik illuliortarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut nutaatut pitsanngugaasutullu suliaasup 2005-imi ukiakkut Inatsisartut Attaveqarnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaanni isumasioqatigiinnermi saqqummiunneqarsinnaanissaa Naalakkersuisut naatsorsuutigaat. Taamaalilluni Ataatsimiititaliap BSU-mit taarsigassarsillutik illunik pigisaqartut toqqissisimanartunik isumalluarnartunillu atugassaqartinneqalernissaat pillugu suliami suleqataasinnaanissaa, tamatumalu saniatigut siunissami BSU-mit taarsigassarsillutik illunik pigisaqalertartussanut atugassarititaasunik ilusilersueqataanissaa qulakkeerneqassaaq.
Taamatut oqaaseqarlunga inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Inatsisartunut suliassanngorlugu tunniuppara. Siunnersuutigissavara siunnersuut aappassaanneerneqannginnermini Attaveqarnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliami suliarineqassasoq.