Samling
| Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed |
|
Postboks 1160 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 55 05 peqqip@gh.gl www.nanoq.gl/peqqik |
Under 1. behandlingen af punkt 19 den 18. april 2005 fremlagde Demokraterne nogle spørgsmål i ordførerindlægget, som jeg (Landsstyremedlemmet for Sundhed) føler, at jeg ikke fik besvaret fyldestgørende, hvilket jeg med denne skrivelse vil rette op på.
Det første spørgsmål lød: Demokraterne vil spørge om retningslinierne for udveksling af opgaver mellem Grønlands Hjemmestyre og Fødevaredirektoratet på veterinær og fødevareområdet i Grønland er overdraget til Grønlands Hjemmestyre?
Hertil kan jeg svare, at Hjemmestyret ved hjemtagelsen af sundhedsområdet fik hjemmel til at udstede regler inden for det område, der lå under Sundhedsministeriet på daværende tidspunkt. Hjemmestyret har således retten til at udstede regler om indførsel, håndtering og markedsføring af medicin samt tilbageholdelsestider og kontrolforanstaltninger. Fødevaredirektoratet havde og har stadig retten til at udstede regler om dyrlægers, besætningsejere, landmænds og dambrugsejeres anvendelse af lægemidler til dyr. Reglerne i forslaget til landstingsforordning om lægemidler overholder denne skillelinie.
Det andet spørgsmål lød: Under høringssvarene kan vi også læse, at der af hensyn til sikring af eksport af kød til EU skal tilføjes forbud mod anvendelse af stoffer med østrogen, androgen samt flere andre stoffer. Vi vil for Demokraterne spørge om hvorfor det ikke er fulgt?
Hertil vil jeg svare, at forordningsforslaget er en rammelovgivning, der ikke går i detaljer med hvilket specifikt lægemiddel, der må anvendes til dyr og mennesker. Forordningsforslaget giver hjemmel til en del bekendtgørelser, som vil foreligge, når forordningen træder i kraft. Ifølge forordningsforslagets § 18, stk. 3 gives der hjemmel til, at Landsstyret kan udstede regler om lægemidler til dyr. Reglerne om hormonpræparater til dyr vil fremgå af denne bekendtgørelse. Dette finder Landsstyret mest praktisk, idet det kan være nødvendigt, at der hurtigt skal slettes eller tilføjes nye præparater. Dette vil være vanskeligt, hvis præparaterne er nævnt i selve forordningen, der erfaringsmæssigt vil tage mindst et halvt år at ændre.
En yderligere sikring af, at dyrene får den rette medicin fremgår af § 18, stk. 1, der siger, at udlevering af lægemidler til dyr, herunder udlevering af foder og fodertilskud, der indeholder hormonpræparater eller andre lægemidler, kun må ske efter dyrlægeordination. Dette sammenholdt med § 7, stk. 2 nr. 3, der siger, at lægemidler, der ikke er lovlige efter § 7, stk. 1, ikke uden Landsstyrets tilladelse må ordineres eller på anden måde anvendes ved diagnosticering og behandling af mennesker eller dyr. § 7, stk. 1 hjemler ret til at Landsstyret udarbejder en liste over alle lovlige lægemidler til mennesker og dyr.
Selve forordningsforslaget har således mange overordnede regler om, hvorledes både mennesker og dyr får en forsvarlig medicin, men de specifikke regler bliver beskrevet i bekendtgørelsesform.
Endelig mener Demokraterne, at der bør tilføjes regler om, hvem der må give medicin.
Dette forordningsforslag omhandler lægemidler. Hvilke lægemidler der er lovlige, hvordan de skal håndteres og hvem der må rekvirere og ordinere medicin. I § 5, stk. 1 er det understreget, at forordningsforslaget ikke omhandler begrebet at give medicin.
Det fremgår imidlertid indirekte af bemærkningerne til § 13, hvilke personer, der inden for sundhedsvæsenet har ret til at udlevere medicin. Her er der beskrevet en definition på sundhedspersoner, som er ¿personer, der inden for sundhedsområdet har autorisation og yder en sundhedsydelse. Begrebet kan dog efter omstændighederne udstrækkes til personer, der som medhjælp handler på den autoriserede sundhedspersons vegne og ansvar.¿
Dette vil sige, at hvis en ufaglært står for medicingivningen, vil den ufaglærte til enhver tid være underlagt den autoriserede sundhedspersons instruktionsbeføjelse. Det er den autoriseredes ansvar, at den ufaglærte har de evner og kunnen, der skal til, for at kunne følge instruksen. Avanceret medicingivning, så som indsprøjtninger, må kun gives af sundhedspersoner, der er autoriseret hertil, eller ufaglærte der har været på kursus heri.
Atasut stillede desuden spørgsmål om de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, forordningsforslaget vil medføre.
Jeg kan kun gentage, at det ikke er muligt at beregne hvilke økonomiske konsekvenser forordningsforslaget vi få. Forordningsforslaget omhandler kun medicin, og det vil således kun være fåreavlere og andre dyrefarmere, der vil være berørt af dette forordningsforslag. Dette forordningsforslag er en vigtig brik i de foranstaltninger, der skal opfyldes, før en eksport af opdrættet dyr til EU er mulig, men sundhedsvæsenet har ikke beføjelser til at lovgive om andre forhold, i forhold til behandlingen af dyr til eksport herunder dyr fra fangst og fiskeri.
Den grønlandske version kommer, så snart dette brev er blevet oversat.
Ikinngutinnersumik inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 05 FM
FM05/19: Forslag til landstingsforordning om lægemidler (Landsstyremedlemmet for familie og sundhed)
| Peqqissutsimut Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed |
| |
|
Postboks 1160 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 55 05 peqqip@gh.gl www.nanoq.gl/peqqik |
Imm. 19-ip 18. april 2005-imi siullermeerneqarnerani Demokraatit oqaaseqartartuat apeqquteqaateqarmat Peqqissutsimut Naalakkersuisutut misigisimagama apeqqutigineqartut naammaginartumik akissuteqarfigisimanagit matumuuna allakkatigut tamanna aaqqiivigerusuppara.
Apeqqut siulleq imaappoq: Demokraatet paaserusuppaat Namminersornerullutik Oqartussat Danmarkimilu Inuussutissalerinermut Pisortaqarfiup uumasunut inuussutissalerinermullu immikkoortoqarfiata akornanni suliassanik paarlaateqatigiittarnermut najoqqutassat Namminersornerullutik Oqartussanut tunniunneqarsimanersut?
Tamatumunnga akissutigisinnaavara peqqinnissamut suliassaqarfimmik Namminersornerullutik Oqartussat tigusinermikkut, suliassaqarfinnut taamanikkut Sundhedsministeriaqarfiup susassaqarfiisa iluanniittunut malittarisassaliornissamut inatsisitigut tunngavissinneqartut. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat nakorsaatinik eqqussuisarneq, passussisarneq nittarsaassisarnerlu kiisalu uninngatitsigallartarneq nakkutilliinermillu ingerlatsinerit pillugit malittarisassaliorsinnaatitaapput. Fødevaredirektorati uumasut nakorsaasa, uumasuutillit, nunaatillit tukertitsivinnillu piginnittut uumasunut nakorsaatinik atuisinnaatitaanerat pillugu ulloq manna tikillugu malittarisassaliorsinnaatitaavoq. Nakorsaatit pillugit inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummi malittarisassaliornermi killissarititaasoq taanna eqquutsinneqarpoq.
Apeqqutit aappaat ima nipeqarpoq: Tusarniaanermi akissutini atuarsinnaavarput neqinik EU-mut tunisisinnaanerup qularnaarneqarnissaa eqqarsaatigalugu østrogeninik, androgeninik allanillu atuinnissap inerteqqutigineqarnissaa ilanngunneqassasoq. Demokraatinit paaserusupparput sooq tamanna malinneqannginnersoq?
Tamatumunnga akissutigisinnaavara peqqussutissatut siunnersuut inatsisissamut sinaakkutissaammat uumasunut inunnullu nakorsaatit sorlerpiaat atorneqannginnissaannik aalajangersaaffiunngitsoq. Peqqussutissatut siunnersuut nalunaarusiassanut arlaqartunut, peqqussutissaq atuutsinneqalerpat piareersimasussanut inatsisitigut tunngaviliissaaq. Peqqussutissatut siunnersuummi § 18, imm. 3 uumasunut nakorsaatit pillugit Naalakkersuisut malittarisassaliorsinnaanerat tunngavissaqartinneqarpoq. Uumasunut nakorsaatit hormonitallit pillugit malittarisassat nalunaarutikkut aalajangersarneqartussaapput. Naalakkersuisut tamanna iluarineruaat nakorsaatit piaartumik peerneqarsinnaanerat imaluunniit nakorsaatit nutaat ilanngunneqarsinnaanerat pisariaqartinneqarsinnaammat. Tamannalu ajornakusoorsinnaavoq nakorsaatit peqqussummi taaneqarpata, peqqussummimmi allannguinissaq misilittakkat malillugit minnerpaamik ukiup affaanik sivisussuseqarsinnaasarmat.
Uumasut uumasunut nakorsaatinik naapertuuttunik tunineqartarnissaat § 18, imm. 1-kkut qularnaarneqarpoq, tassani allassimavoq uumasunut nakorsaatinik tunniussineq, tassunga ilanngullugu nerukkaatissanik aamma nerukkaatissanut tapinik hormonitalinnik nakorsaatinilluunniit allanik tunniussineq taamaallaat pisinnaasoq uumasut nakorsaata tunniussineratigut. Taanna § 7, imm. 2, nr. 3-mut ima oqaasertalimmut sanilliullugu imaappoq nakorsaatit § 7, imm. 1 malillugu inerteqqutaasut Naalakkersuisut akuersisimatinnagit inunnik uumasunilluunniit misissuinermi katsorsaanermullu atatillugu nakorsaatissiissutigineqaratillu allatut atorneqassanngitsut. § 7, imm. 1-ikkut tunngavissinneqarpoq inunnut uumasunullu nakorsaatit inerteqqutaanngitsut tamaasa nalunaarsorneqarnissaannut Naalakkersuisut pisinnaatinneqarnissaat.
Taamaalilluni inuit uumasullu isumannaatsumik qanoq nakorsaasersugaanissaat pillugu peqqussutissatut siunnersuut pingaarnerusutigut arlalinnik malittarisassaqartitsivoq, malittarisassalli immikkuualuttortaat nalunaarutitut isikkoqartillugit aalajangersarneqassapput.
Demokraatit aamma isumaqarput nakorsaatinik kikkut tunniussisinnaanersut pillugu malittarisassanik ilanngussisoqartariaqartoq.
Peqqussutissatut siunnersuut manna nakorsaatinut tunngavoq. Nakorsaatit suut inerteqqutaannginnersut, qanoq passunneqartassanersut aammalu kikkut nakorsaatinik piniarlutillu nakorsaatissiisarsinnaanersut. § 5-imi, imm. 1-imi erseqqissarneqarpoq nakorsaatinik tunisisarneq peqqussutissatut siunnersuummi pineqanngitsoq.
§ 13-imulli oqaaseqaatini toqqaannanngikkaluartumik allassimavoq peqqinnissaqarfiup iluani kikkut nakorsaatinik tunniussisinnaatitaanersut. Tassani peqqinnissamik sullissisut kikkut pineqarnersut erseqqissarneqarpoq "Inuk peqqissaasoq atorneqartillugu peqqussummi tassani pingaartumik inuit peqqissaanermi akuersissummik pigisallit peqqissaanermillu suliallit. Taaguulli pissutsit naapertorlugit aammattaaq atorneqarsinnaavoq inunnut allanut, inuk peqqissaasutut akuerisaasoq sinnerlugu akisussaassuseqarfigalugulu ikiortitut iliuuseqartunut."
Imaappoq nakorsaatinik tunniussisarneq ilinniagaqarsimanngitsumit isumagineqarpat ilinniagaqarsimanngitsoq sukkulluunniit peqqinnissamik sullissisumit nakorsaatinik tunniussinissaminut akuerisaasumit ilitsersuunneqartussaasoq. Ilinniagaqarsimanngitsup ilitsersuummik malinninnissaanut piginnaaneqarlunilu pisinnaassuseqarnissaa nakorsaatinik tunniussinissamut akuerisaasup akisussaaffigaa. Nakorsaasiinerit ajornakusoornerusut soorlu kapisinerit peqqinnissamik sullissisunit nakorsaasiinissamut akuerisaasunit imaluunniit ilinniarsimanngitsunit pikkorissarsimasunit taamaallaat isumagineqarsinnaavoq.
Aamma peqqussutissatut siunnersuutip nassatarisinnaasaanik inuussutissarsiornermut aningaasatigut kingunerisinnaasai pillugit Atassut apeqquteqarpoq.
Oqaatigeqqiinnarsinnaavara peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunerisinnaasai naatsorsorneqarsinnaanngimmata. Peqqussutissatut siunnersuummi taamaallaat nakorsaatit pineqarput, taamaattumillu savaatillit uumasuutillillu allat kisimik peqqussutissatut siunnersuummit matumannga attorneqartussaallutik. Peqqussutissatut siunnersuut manna uumasuutinik EU-mut tuniniaalinnginnermi iliuusissanut naammassineqartussanut pingaaruteqarpoq, pissutsilli allat soorlu uumasut, taakkununnga ilanngullugit uumasut piniakkat aalisakkallu avammut tuniniarneranni qanoq iliuuseqarnissaq eqqarsaatigalugu inatsisiliornissamut peqqinnissaqarfik pisinnaatitaanngilaq.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga