Rettelsesblad

(erstatter forslag dateret den 11.03.2005)

 

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx xx 2005 om lægemidler

 

I medfør af § 1 og § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

 

  § 1. Landstingsforordningen omfatter lægemidler. Definitionen af lægemiddel er enhver vare, der:

1)  præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller dyr, eller

2)  kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr med henblik på enten at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, eller at stille en medicinsk diagnose.

  Stk. 2.  Landstingsforordningen omfatter ikke:

1)  Vacciner og serumpræparater til dyr.

2)  Levneds- eller nydelsesmidler, dyrefoder, kost- og fodertilskud, herunder vitamin- og mineralpræparater, samt varer til udvortes brug alene med et kosmetisk formål.

  Stk. 3.   Landstingsforordningen hindrer ikke, at danske eller udenlandske forsvarsområder, orlogsskibe samt militære luftfartøjer fuldt ud kan forsynes med lægemidler ad militære forsyningsveje.

  Kapitel 2

Central lægemiddelfunktion og Lægemiddelkomiteen

  § 2.  Landsstyret opretter en central lægemiddelfunktion. Lægemiddelfunktionen forestår sekretariatsbetjeningen af Lægemiddelkomiteen, jf. § 3, og skal følge udviklingen på lægemiddelområdet.

  Stk. 2.  Landsstyret kan tildele lægemiddelfunktionen yderligere administrative opgaver.

    § 3.   Landsstyret nedsætter en lægemiddelkomité hvor formanden skal være læge, og de øvrige medlemmer udpeges med henblik på at sikre den fornødne indsigt i lægelige, syge­pleje­faglige, lægemiddelfaglige, administrative og økonomiske forhold i sundhedsvæsenet. Lægemiddelkomiteen  yder rådgivning til Landsstyret i lægemiddelspørgsmål.

  Stk. 2.  Lægemiddelkomiteen har endvidere til opgave:

1)  At forenkle lægemiddelsortimentet og rationalisere medicinforbruget under hensyntagen til terapeutisk effektivitet, økonomi, sikkerhed samt terapitraditioner.

2)  At sikre forudsætningerne for en rationel farmakoterapi, herunder en sikker og omkostnings­bevidst håndtering og anvendelse af lægemidler.

3)  At følge lægemiddelforbruget og sygdomsudviklingen.

4)  At medvirke til en kvalitetssikring af håndtering og ordinering af medicin.

  Stk. 3.   Lægemiddelkomiteen kan rette forslag og henvendelser vedrørende håndtering, anvendelse og forbrug af lægemidler til Landsstyret.

  Stk. 4.  Landsstyret fastsætter nærmere regler om lægemiddelkomiteens sammensætning og virke.

  § 4.  Lægemiddelkomiteen offentliggør løbende en samlet lægemiddel­rekom­mandation i elektronisk og skriftlig form.

  Stk. 2.  Hvis lægemiddelkomiteen får mistanke om afvigelser fra rekommandationslisten, kan Lands­apoteket eller den pågældende rekvirent anmodes om en forklarende udtalelse.

  Kapitel 3

Lægemidler

 

Generelt

 

  § 5.  Ved håndtering af lægemidler forstås transport, modtagelse, opbe­varing, ompakning, emballering og udlevering af lægemidler. At give medicin er ikke omfattet af begrebet.  

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om rekvirering og håndtering af læge­mid­ler.

  § 6.  Lægemidler må kun fremstilles af læger, dyrlæger og farmaceuter efter forud­gå­en­de an­mel­delse til Lægemiddelkomiteen af fremstillings­virk­som­heden og produktet. Læger og far­maceuter skal samtidig anmelde fremstillingen til Em­bedslægeinstitutionen.

    Stk. 2.  Landsstyret kan efter indstilling fra Lægemiddelkomiteen give tilladelse til, at virk­somheder eller andre end de i stk. 1 nævnte personer må fremstille bestemte lægemidler.

   Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for anmeldelsesproceduren efter stk. 1, og for ansøgning om og meddelelse af tilladelse til fremstilling af bestemte lægemidler efter stk. 2.

  § 7.  Et lægemiddel er lovligt, når Landsstyret i bekendtgørelsesform efter indstilling fra Lægemiddelkomiteen har optaget læge­midlet på en af de følgende lægemiddellister:

1)  Ordinations- og indberetningspligtige lægemidler (liste A).

2)  Ordinationspligtige lægemidler (liste B).

3)  Håndkøbsmedicin (liste H).

   Stk. 2.  Lægemidler, der ikke er lovlige, jf. stk. 1, må ikke uden Landsstyrets tilladelse

1)  indføres eller udføres, forhandles, fordeles eller på anden måde bringes i omløb,

2)  håndteres, eller

3)  ordineres eller på anden måde anvendes ved diagnosticering og behandling af mennesker eller dyr.

  Stk. 3.  Landsstyret kan efter høring af Lægemiddelkomiteen udstede et forbud imod et lægemiddel, der er optaget på de i stk. 1 nævnte lægemiddellister, såfremt der skønnes at være en rimelig begrundet mistanke om, at midlets virkning, bivirkning eller andre væsentlige forhold afviger fra produktresumeet. I den forbindelse kan Landsstyret nedlægge påbud om at fjerne, aflevere eller destruere beholdninger af det pågældende læge­middel efter nærmere anvisning.

  § 8.  Lægemiddelkomiteen indstiller eventuelle ændringer i lægemiddellister A, B og H til Landsstyret mindst en gang om året.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fjerne et lægemiddel fra en liste, uden at dette kræver en indstilling fra Lægemiddelkomiteen.

 

  § 9.  Lovlige lægemidler, jf. § 7, stk. 1, må kun indføres gennem Lands­apo­te­ket, jf. dog § 10, stk. 1 og 2.

  Stk. 2.  Landsapotekeren kan tildele personer eller selskaber, der er ansvarlige for en lægemiddelbeholdning her i landet, tilladelse til at rekvirere lægemidler direkte fra en lægemiddel­leveran­dør. Tilla­delsen kan tilbagekaldes, såfremt der er begrundet mistanke om, at en rekvirent ikke har over­holdt lægemiddel­lovgivningens regler.

  Stk. 3.  Landsapotekerens afslag eller tilbagekaldelse af en tilladelse efter stk. 2 kan ind­bringes for Landsstyret.

  § 10.  Private personer kan ved indrejse til landet medføre lægemidler, som de lovligt er kommet i besiddelse af, til personligt forbrug med henblik på behandling eller forebyggelse af sygdomme. Mængden må ikke overstige, hvad der svarer til forbruget i den forventede opholdsperiode, dog højst tre måneders forbrug.

  Stk. 2.  Ved indførsel af læge­midler, der er optaget på liste A over ordinations- og indberetningspligtige lægemidler, må kun indføres, hvad der svarer til forbruget i den forventede opholdsperiode, dog højst 30 dages forbrug. Der skal endvidere ved indrejsen medføres en attest, udstedt eller bekræftet af en kompetent myndighed i bopæls­landet, som dokumen­terer den rejsendes lægemiddelbehov.

   Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om privates ind- og udførsel af lægemidler.

  § 11.  Personer, der er ansat inden for sundhedsvæsenet eller som i øvrigt har tilladelse til at indføre, håndtere eller ordinere medicin, har pligt til at indberette bivirkninger og utilsigtede hændelser i forbindelse med anvendelse af lægemidler, herunder vacciner, til Landsstyret.

  Stk. 2.  Landsstyret kan videregive indberettede oplysninger i henhold til stk. 1 til andre myndigheder inden for Rigsfællesskabet eller i udlandet, når det skønnes nødvendigt for at forebygge personskade. 

  Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligten i henhold til stk. 1.

Håndkøbsmedicin

 

  § 12.  Ved håndkøbsmedicin forstås lægemidler, der er opført på liste H.

  § 13.  Håndkøbsmedicin må kun sælges eller udleveres af:

1)  Sundhedsvæsenet.

2)  Dyrlæger, der indenfor deres virksomheds­om­rå­de har tilladelse til at håndtere lægemidler.

3)  Privatpraktiserende sundhedspersoner, der indenfor deres virksomheds­om­rå­de har tilladelse til at håndtere lægemidler.

4)  Detailhandelsvirksomheder med tilladelse til salg og håndtering af håndkøbsmedicin.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om udste­del­se og tilbage­kal­delse af tilla­delser efter stk. 1, nr. 4, om minimumsortimenter i detailhandelen samt om geby­rer for tilladelsen.

  § 14.  Håndkøbsmedicin må kun sælges eller udleveres med indlægsseddel, som på grøn­landsk og dansk informerer om lægemidlets indhold, anvendelsesmåde, virkning, kendte bi­virk­ninger, anbefalet dosering og opbevaring. Indlægssedlen skal udleveres i lukket embal­la­ge sammen med lægemidlet eller være forsvarligt fastgjort til lægemidlet.

  Stk. 2.  Indlægssedler skal være godkendt af Landsapoteket efter hø­ring af Læge­mid­delkomi­te­en.

Ordinationspligtige lægemidler

  § 15.  Ved ordinationspligtige lægemidler forstås alle lovlige lægemidler, der ikke er håndkøbsmedicin.

  § 16.  Retten til at udskrive ordinationspligtige lægemidler tilkommer kun sundheds­per­so­ner  og dyrlæger inden­for deres autorisationsområde.

  Stk. 2.  Ordinationspligtige lægemidler må kun udleveres til en patient af andre end den ordinerende, såfremt ordinationen er dokumenteret korrekt på enten et medi­cinkort eller en recept.

  Stk. 3.  Landsstyret fastsætter nærmere regler om medicinkort og recepter.

  § 17.   Forbruget af et lægemiddel, der er optaget på liste A over ordinations- og indberetnings­plig­ti­ge læge­midler, skal indberettes efter regler, der fastsættes af Landsstyret.

  Lægemidler til dyr

 

  § 18.  Udlevering af lægemidler til dyr, herunder udlevering af foder og fodertilskud, der indeholder hormonpræparater eller andre lægemidler, må kun ske efter dyrlægeordination, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2.  I det omfang en distriktslæge udøver veterinære funktioner, kan udlevering af læge­midler til dyr ske efter lægeordination.

  Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om lægemidler til dyr, herunder regler om tilbageholdelsestider og kontrolforanstaltninger.

Kapitel 4

Reklame for lægemidler

  § 19.  Der må alene reklameres for lægemidler, som lovligt kan forhandles eller udleveres i Grønland, jf. § 7.

  Stk. 2.  Over for offentligheden må der alene reklameres for håndkøbsmedicin, samt for    vaccinations- og præventionskampagner, som er god­kendt af Landsstyret.

  § 20.  Reklame for et lægemiddel skal være fyldestgørende og saglig. Reklamen må ikke være vildledende eller overdrive lægemidlets egenskaber.

                     

  § 21.  Der må ikke direkte eller indirekte reklameres over for offentligheden med, at andre varer end lægemidler præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker og dyr. 

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler om, at det i særlige tilfælde er tilladt at reklamere med, at andre varer end lægemidler har en virkning som nævnt i stk. 1.

  § 22.  I forbindelse med reklamering i henhold til denne forordning, må anden lovgivning om reklamering og markedsføring tillige iagttages.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om reklame for lægemidler, herunder om tilsyns- og kontrolforanstaltninger.

 

 

 

 

Kapitel 5

Øvrige bestemmelser

 

Lægemiddelstatistik

  § 23.  Landsapotekeren udarbejder en årlig statistik over forbruget af lægemidler i sundhedsvæsenet. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler herom.

Foranstaltninger og kontrol

 

  § 24.  For overtrædelse af bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, stk. 2, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1-2, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, § 16, stk. 1-2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1-2, § 20 og § 21, stk. 1, kan idømmes bøde. For manglende overholdelse af et i medfør af § 7, stk. 3, 2. pkt. nedlagt påbud eller forbud, kan idømmes bøde.

  Stk. 2.  Ved overtrædelse af bestemmelserne i § 7, stk. 3, § 9, stk. 1, kan de pågældende lægemidler konfiskeres.

  Stk. 3.  For overtrædelser omfattet af stk. 1, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, omfattet af  § 64 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., kan der pålægges hjemmestyret, kommunalbestyrelsen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

  Stk. 4.  I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne forordning, kan der fastsættes  sanktioner i form af bøde og konfiskation for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.       

 

  § 25.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om kontrolforanstaltninger, dokumentationspligter og tilsyn med personer og institutioner med ret til at håndtere lægemidler.

  Stk. 2.  Landsapotekeren kan, jf. i henhold til § 9 om tilladelse til indførsel af lægemidler til Grønland, jf. § 13, stk. 1, om tilladelse til salg og udlevering af håndkøbsmedicin, jf. § 14, stk. 1,   om indlægssedler ellerog bestemmelser udfærdiget i henhold til § 13, stk. 2, udøve et sådant tilsyn, der er nødvendigt af hensyn til lægemiddelsikkerheden. Landsapotekeren kan uden retskendelse skaffe sig adgang til medicindepoter, butikslokaler og lignende, for at foretage inspektion af lægemiddelbeholdninger. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om udstedelse af konkrete påbud og forbud.

  Stk. 3.  Den ledende dyrlæge kan, jf. i henhold til § 18, stk. 1-2, om lægemidler til dyr ogeller bestemmelser udfærdiget i henhold til § 18, stk. 3, føre et sådant tilsyn, der er nødvendigt til sikring af fødevaresikkerheden og dyrenes velfærd. Den ledende dyrlæge kan uden retskendelse skaffe sig adgang til medicindepoter, landbrugsejendomme og lignende, for at foretage inspektion af lægemiddelbeholdninger og besætninger af dyr. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om udstedelse af konkrete påbud og forbud.

  Stk. 4.  Embedslægeinstitutionen fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne § 6, stk. 1, § 7, stk. 2, § 16, stk. 1 og 2, samt §§ 19 -– 21.

 

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

 

  § 26.  Denne landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 2006.

    Stk. 2.  Samtidig med ikrafttrædelsen ophæves:

1)  Lov nr. 327 af 26. juni 1975, om lægemidler.

2)  Lov nr. 209 af 11. juni 1954, om apotekervæsenet.

3)  § 40 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme (lov om lægemidler), som er sat i kraft ved kongelig anordning nr. 858 af 18. december 1991.

4)  § 11 i lov om apotekervæsenet som sat i kraft ved kongelig anordning nr. 12 af 9. januar 1980.

Grønlands Hjemmestyre, den xx.xxx 2005

 

Hans Enoksen

/

Asii Chemnitz Narup

 

Iluarsiissut

(Siunnersuut 11-03.2005 ullulerneqarsimasoq taarserpaa)

Uunga siunnersuut:

Nakorsaatit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. xx xx xx 2005-imeersoq

Kalaallit Nunaanni Peqqinnissaqarfik pillugu Inatsimmi nr. 369-imi, 6. juni 1991-imeersumi § 1 aamma § 3 imm. 1 aamma 2 naapertorlugit aalajangersarneqarpoq:

Kapitali 1

Atuuffissaa

  § 1.  Inatsisartut peqqussutaanni pineqarput nakorsaatit. Nakorsaatitut pineqarput suulluunniit:

1) inunni uumasunilu nappaatit katsorsarnissaannut pitsaaliornissaannulluunniit atorneqarsinnaasutut ilisaritinneqartut, imaluunniit

2) inunnut uumasunulluunniit atorneqarsinnaasut imaluunniit tunniunneqarsinnaasut nakorsaatitortitsinikkut, tunillatsitsinaveersaarnikkut imaluunniit timip inuussutissaminik suliarinninneranut sunniuteqartitsinikkut timip pigisaasa atuutileqqitsinneqarnissaat, allanngortinnissaat sunniuteqarfiginissaalluunniit, imaluunniit nappaammik suussusersinissaq siunertaralugit.

  Imm. 2.  Peqqussummi pineqanngillat:

1) Uumasunut akiuussutissat serummillu.

2) Inuussutissiat inuulluarniutillu, uumasunut nerukkaatissat, nerisanut nerukkaatissanullu tapertat, ilanngullugit vitaminit mineralpræparatillu kiisalu nioqqutissiat kusassaanissaq kisiat siuneraralugu ammip qaavatigut atugassiat.

  Imm. 3.  Inatsisartut peqqussutaanni aporfissaqartinneqanngilaq qallunaat nunallu allamiut illersornissatigut issimaffiisa, umiarsuit sorsuutit sakkutuullu silaannakkut angallataasa sakkutooqarnikkut pilersuiffiit aqqutigalugit nakorsaatinik tamakkiisumik pilersorneqarsinnaanerat.

Kapitali 2

Qitiusumik nakorsaatileriffik Nakorsaatillu pillugit ataatsimiititaliaq

  § 2. Qiutiusumik nakorsaatileriffik Naalakkersuisut pilersittussaavaat. Qitiusumik nakorsaatileriffik Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamut allatsitut suliassanik § 3 naapertorlugu sullissisuussaaq, nakorsaatinullu tunngasut ineriartortinneqarnerat  malinnaaffigissallugu.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut qitiusunik nakorsaatileriffik allaffissornikkut suliassanik annertunerusunik suliakkersorsinnaavaat.

    § 3.  Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunit pilersinneqassaaq, taanna nakorsamik siulittaasoqassaaq, ilaasortallu sinneri toqqarneqassapput peqqinnissaqarfimmi nakorsanut, peqqissaasunut, nakorsaatinut tunngasunut, allaffissornermut aningaasaqarniarnermullu pissutsit tunngasut ilisimasaqarfigineqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat eqqarsaatigalugit. Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq

nakorsaatit pillugit apeqqutini Naalakkersuisunut siunnersuisassaaq.

  Imm. 2.  Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap makkuttaaq suliassarai

1) Nakorsaatit assigiinngitsut pigisat akunnaallisarneqarnissaat nakorsaatinillu atuinerup annikillisarnissaa; katsorsaanerup sunniuteqarluarnissaa, aningaasaqarneq, isumannaatsuunissaq katsorsaasarnermilu ileqquliussat eqqarsaatigalugit .

2) Nakorsaatinut tunngasumik akunnaatsunik tunngavissiinissaq qulakkiissallugu, nakorsaatit qularnaatsumik aningaasartuutillu qissimigaarlugit passunneqartarnissaat atorneqartarnissaallu ilanngullugit.

3) Nakorsaatinik atuineq nappaatillu ineriartornerat malinnaavigissallugit.

4) Nakorsaatinik passussinermi innersuussisarnermilu pitsaassusissap qulakkeernissaanut peqataanissaq.

  Imm. 3.  Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliaq nakorsaatit passunneqarnerat, sunut atortussaanerat atuinerlu pillugit Naalakkersuisunut siunnersuuteqarlutillu saaffiginnissinnaapput.

  Imm. 4.  Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap katitigaanera suliassaalu pillugit Naalakkersuisut erseqqinnerusunik maleruagassaliussapput.

  § 4.  Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap nakorsaatit pillugit najoqqutassiaq tamakkiisoq elektroniskiusumik naqitanngorlugulu ingerlaavartumik tamanut saqqummiuttarpaa.

  Imm. 2.  Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap pasitsaappagu najoqqutassiatut allattukkani nikingasoqartoq, Nunatta nakorsaataasivia imaluunniit inniminniisoq nassuiaataasumik oqaaseqaateqaqquneqarsinnaapput.

Kapitali 3

Nakorsaatit

Nalinginnaasumik

  § 5.  Nakorsaatinik passussineq imatut paasineqassaaq nakorsaatinik assartuineq, tigusineq, uninngasuuteqarneq, poortueqqinneq, puulersuineq tunniussinerlu. Nakorsaasersuineq taamatut oqarnermut ilaatinneqanngilaq.  

  Imm. 2.  Nakorsaatinik pissarsiniarneq passussinerlu pillugit malittarisassanik Naalakkersuisut erseqqinnerusunik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.

  § 6. Nakorsaatit taamaallaat nakorsanit, uumasut nakorsaannit imaluunniit nakorsaasiortunit Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamut nakorsaasiorfimmit siumut nalunaaruteqareernikkut aammalu nioqqusiassap nalunaarutigineqareerneratigut sanaartorneqarsinnaapput. Tamatuma peqatigisaanik nakorsat nakorsaasiortullu sanaartorneq Peqqinnissamut Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmut nalunaarutigissavaat.

    Imm. 2.  Inuit imm. 1-imi taaneqartut saniatigut suliffeqarfiit allalluunniit nakorsaatinik aalajangersimasunik sanaartornissaannut Nnakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap inassuteqarneratigut Naalakkersuisut akuersissuteqarsinnaapput.

  Imm. 3.  Imm. 1 naapertorlugu nalunaaruteqarnissamut iliuusissanik aammalu imm. 2 malillugu aalajangersimasunik nakorsaasiornissamut akuerineqarnissamut qinnuteqaatit aamma akuersissutit nalunaarutiginissaat pillugit Naalakkersuisut malittarisassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaapput.

  § 7.  Nakorsaat akuerisaasutut isigineqassaaq Naalakkersuiusut Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap inassuteqarnera naapertorlugu nalunaarusiornikkut nakorsaatit allattorsimaffiinut ukununnga nakorsaammik ikkussisimappata:

1) Nakorsaatit innersuussutigineqartussaasut nalunaarutigineqartussaasullu (allattuiffik A).

2) Nakorsaatit innersuussutigineqartussaasut (allattuiffik B).

3) Nakorsaatit pisiassat (allattuiffik H).

  Imm. 2.  Nakorsaatit imm. 1 naapertorlugu akuerisaanngitsut Naalakkersuisut akuersissuteqaqqaartinnagit:

1) eqqunneqarsinnaanatillu anninneqarsinnaanngillat, nioqqutigineqarsinnaanngillatatik, agguaanneqarsinnaanngillatatik imaluunniit allatigut kaaviiaartinneqarsinnaanngillat,

2) passunneqarsinnaanngillat, imaluunniit

3) innersuussutigineqarsinnaanngillat allatigulluunniit inunnik uumasunilluunniit nakorsaanermi nappaatillu suussusersiornerini atorneqaqqusaanngillat.

  Imm. 3.  Nakorsaatip sunniuteqarnerata, ilakutaqarnerata imaluunniit pissutsit allat pingaaruteqartut nioqqusiap allagartaanit allaanerunerat akuersaarneqarsinnaasumik tunngavissaqartumik pasineqarpat Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamut tusarniaareernerup kingorna nakorsaammik imm. 1-imi nakorsaatit allattorsimaffianni ilaatinneqartumik Naalakkersuisut inerteqquteqarsinnaapput. Tassunga atatillugu nakorsaatip taassuma tamakkerluni erseqqinnerusumik innersuussineq malillugu peerneqarnissaa, tunniunneqarnissaa suujunnaarsinneqarnissaaluunniit Naalakkersuisunit peqqussutigineqarsinnaavoq.

  § 8.  Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliap nakorsaatit allattorsimaffiini A-mi, B-mi H-miluunniit allannguutaajunnartut ikinnerpaamik ukiumut ataasiarluni Naalakkersuisunut inassutigisassavai.

  Imm. 2. Allattorsimaffinniit nakorsaammik Naalakkersuisut peersisinnaapput Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamit tamatuma inassutigineqarnissaa piumasaqaataanngikkaluartoq.

  § 9.  § 7, imm. 1 naapertorlugu nakorsaatit akuerisaasut taamaallaat Nunatta nakorsaataasivia aqqutigalugu eqqunneqarsinnaapput, taamaattorli takuuk § 10 imm. 1 aamma 2.

  Imm. 2.  Inuit suliffeqarfiilluunniit nunami maani nakorsaatinut toqqortaatinut akisussaasut nakorsaatinik pisiortorfimmiit toqqaannartumik nakorsaatinik pissarsiniarnissaannut Nakorsaataasivinnut nuna tamakkerlugu qullersap akuersissuteqarfigisinnaavai. Nakorsaatit pillugit inatsimmi malittarisassat pissarsiniartumit malinneqarsimannginnerinik tunngavissaqartumik pasinnittoqarpat akuersississut utertinneqarsinnaavoq.

  Imm. 3.  Imm. 2 naapertorlugu akuersissummik Nakorsaataasivinnut nuna tamakkerlugu qullersap akuersissummik itigartitsinera imaluunniit utertitsinera Naalakkersuisunut suliassanngortinneqarsinnaavoq.

  § 10.  Nappaatip nakorsarneqarnissaa pitsaaliornissaaluunniit siunertaralugu nammineq atugassanik akuerisaasumik pigilersimasanik inuit nunamut isernerminni nakorsaatinik nassarsinnaapput. Annertussusaasta piffissatut najugaqarnissap sivisussusissaatut naatsorsuutigisami atugassatut naatsorsuutigisat sinnersimassanngilaat, sivisunerpaamilli qaammatini pingasuni atugassaassallutik.

  Imm. 2.  Nakorsaatit innersuussutigineqartussaasut nalunaarutigineqartussaasullu allattuiffianni A-mi ilanngunneqarsimasunik nakorsaatinik eqqussinermi taamaallaat najugaqarnissap sivisussusissaatut naatsorsuutigisami atugassatut annertutigisut eqqunneqarsinnaapput, sivisunerpaamilli ulluni 30-ini atugassat. Aammattaaq nunamut isernermi uppernarsaammik nassartoqassaaq, nunami najugaqarfimmi oqartussamit piginnaatitaasumit tunniunneqarsimasumik imaluunniit uppernarsarneqarsimasumik, angalasullu nakorsaatinik pisariaqartitsineranik uppernarsaasumik.

  Imm. 3.  Nakorsaatinik inuit eqqussisinnaanerat annissisinnaanerallu pillugit Naalakkersuisut erseqqinnerusunik malittarisassaliorsinnaapput.

  § 11.  Peqqinnissaqarfimmi sulisut allatulluunniit nakorsaatinik eqqussuinissamut, passussinissamut imaluunniit tunniussisinnaanermut akuersissutaateqartut nakorsaatinik atuinermi, matuma ataani akiuussutissaliinermi, ilakutaritinneqartut siunertaanngitsumillu pisut Naalakkersuisunut nalunaarutiginissaannut pisussaapput.

  Imm. 2.  Paasissutissat imm. 1 naapertorlugu nalunaarutigineqartut Naalakkersuisut Naalagaaffeqatigiinnerup iluani nunaniluunniit allani oqartussaasunut allanut ingerlateqqissinnaavaat, inunnik ajoqusertoqarnissaa pitsaaliorniarlugu pisariaqartutut nalilerneqarpat.

  Imm. 3.  Imm. 1 naapertorlugu nalunaartussaatitaaneq pillugu Naalakkersuisut erseqqinnerusunik maleruagassaliorsinnaapput.

Nakorsaatit pisiassat

  § 12.  Nakorsaatit pisiassat paasineqassapput tassaasut nakorsaatinut allattuiffimmi H-mi allattorneqarsimasut.

  § 13.  Nakorsaatit pisiassat tuniniarneqarsinnaallutillu tunniunneqarsinnaapput taamaallaat:

1) Peqqinnissaqarfimmit.

2) Uumasut nakorsaannit ingerlatsinermik iluanni nakorsaatinik passussinissaminnut akuersissutaateqartunit.

3) Inunnit peqqinnissamik suliaqartunit namminersortunit ingerlatsinermik iluanni nakorsaatinik passussinissaminnut akuersissutaateqartunit.

4) Niuertarfinnit nakorsaatinik pisiassanik tuniniaanissamut passussinissamullu niuertarfinnit akuersissutaateqartunit.

  Imm. 2.   Niuertarfinni nioqqutissanik assigiingitsunik ikinnerpaamik peqarnissaq kiisalu akuersissutaateqarnermut akitsuutit pillugu pillugit imm. 1, nr. 4 naapertorlugu akuersissutinik tunniunniussisinnaaneq utertitsisinnaanerlu pillugit Naalakkersuisut malittarisassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaapput.

  § 14.  Nakorsaatit pisiassat taamaallaat tuniniarneqarsinnaapput tunniunneqarsinnaallutilluunniit nakorsaatip imaanikakui, atorneqarnissaanut, sunniutaianik, ilakutai ilisimaneqartutnik, annertussusiliineq inassutigineqartoq, toqqorsimaneqarnissaalu pillugit kalaallisut qallunaatullu paasissutissiisumik puuanut ikisamik allagartaqartillugit. Allagartaq nakorsaatip puuanut ikisaq nakorsaammut ilannguullugu puuani matoqqasumiitillugu tunniunneqassaaq imaluunniit nakorsaammut aalajangersorluarneqarsimatillugusalluni tunniunneqassaaq.

  Imm. 2.  Puuanut ikisaq allagartaq Nakorsaatit pillugit ataatsimiititaliamut tusarniaareernikkut Nunatta nakorsaataasivianit akuerineqarsimassaaq.

Nakorsaatit innersuussutigineqartussaasut

  § 15.  Nakorsaatit innersuussutigineqartussaasut paasineqassapput tassaasut nakorsaatit akuerisaasut tamarmik nakorsaatitut pisiassaanngitsut.

  § 16.  Nakorsaatinik innersuussutigineqartussaasunik allassinnaatitaapput tunniussisinnaatitaapput taamaallaat inuit akuersissutaateqarfimmik iluanni peqqinnissamik suliaqartut uumasullu nakorsaat.

  Imm. 2.  Nakorsaatit innersuussutigineqartussaatitaasut tunniussisinnaasuunngitsumit napparsimasumut taamaallaat tunniunneqarsinnaatitaapput aatsaat nakorsaatissanut allagartami imaluunniit nakorsaatit tunniunneqarnissaannut allagartaliussami tamanna eqqortumik uppernarsarneqarsimappat.

  Imm. 3.  Nakorsaatissanut allagartat aamma nakorsaatit tunniunneqarnissaannut allagartaliuttakkat pillugit Naalakkersuisut erseqqinnerusunik malittarisassaliorsinnaapput.

  § 17.  Nakorsaatinutik innersuussutigineqartussaasunut nalunaarutigineqartussaasunulluik allattuiffimmi A-imi ilanngunneqarsimasunik nakorsaatinik atuineq malittarisassat Nnaalakkersuisunit aalajangersarneqarsimasut malillugit nalunaarutigineqartussaavoq.

Uumasunut nakorsaatit

  § 18.  Uumasunut nakorsaatinik, matuma ataani nerukkaatissanik aamma nerukkaatissanut tapinik hormonitalinnik imaluunniit nakorsaatinik allanik akulinnik tunniussinissaq aatsaat pisinnaavoq uumasut nakorsaata innersuussineratigut, taamaattoq takuuk imm. 2.

    Imm. 2.  Nakorsaqarfimmi nakorsaq uumasut nakorsaata suliassaanik ingerlataqarpat uumasunut nakorsaatinik tunniussineq nakorsap innersuussineratigut pisinnaavoq.

  Imm. 3.   Uumasunut nakorsaatit, matuma ataani tigumminnikkallartarnissami piffissat nakkutilliisarnissallu Naalakkersuisut erseqqinnerusunik malittarisassaliuussinnaavaat,

Kapitali 4

Nakorsaatit pillugit pilerisaarineq

  § 19.  § 7 naapertorlugu Kalaallit Nunaani nakorsaatit akuerisaasumik nioqqutigineqarsinnaasut tunniunneqarsinnaasulluunniit kisiisa pillugit pilerisaarisoqarsinnaavoq.

  Imm. 2.  Nakorsaatit pisiassat kiisalu illersuutissanik akiuussutissaliinerit pitsaaliuinerillu pillugit ussassaarinerit Naalakkersuisunit akuerineqartut kisiisa pillugit taamaallaat tamanut ammasumik pilerisaarisoqarsinnaavoq.

  § 20.  Nakorsaatit pillugit pilerisaarinequt tamakkiisumik pineqartumullu tunngalluinnartumik pissaaq. Pilerisaarut uukapaatitsisuussanngilaq nakorsaatillu piginnaasaanik ingasattajaarissanani.

                           

  § 21.   Nioqqutissiat allat nakorsaataanngitsut inuit uumasulluunniit nappaataasa katsorsarnissaannut pinaveersaartinneqarnissaannulluunniit naleqquttutut tamanut ammasumik toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit ussassaarutigineqaqqusaanngillat.

  Imm. 2.  Nioqqutissiat allat nakorsaataanngitsut imm. 1-imi taaneqartutut sunniuttarnerat pillugu pisuni immikkut ittuni akuersissuteqarnikkut pilerisaarutigineqarsinnaanerat Naalakkersuisunit malittarisassaliuunneqarsinnaavoq. 

  § 22.  Peqqussut manna naapertorlugu pilerisaaruteqarnermut atatillugu pilerisaarisarneq tuniniaasarnerlu pillugit inatsisiliat allat aammattaaq maluginiarneqassapput.

  Imm. 2.  Nakorsaatit, matuma ataani nakkutiginninnissat nakkutilliisarnissallu ilanngullugit pillugit pilerisaarinissamut Naalakkersuisut erseqqinnerusunik malittarisassaliorsinnaapput.

Kapitali 5

Aalajangersakkat allat

Nakorsaatit pillugit kisitsisitigut takussutissiat

  § 23.  Peqqinnissaqarfiup nakorsaatinik atuinera pillugu kisitsisitigut paasissutissanik Nakorsaataasivinnut nuna tamakkerlugu qullersaq ukiumoortumik suliaqartassaaq. Tamanna pillugu Naalakkersuisut erseqqinnerusunik malittarisassaliorsinnaapput.

Pineqaatissiinerit nakkutilliinerlu

  § 24.  § 6, imm. 1, § 7, imm. 2, § 9, imm. 1, § 10, imm. 1-2, § 13, imm. 1, § 14, imm. 1,  § 16, imm. 1-2, § 18, imm. 1, § 19, imm. 1-2, § 20 aamma § 21, imm. 1 naapertorlugit aalajangersakkanik unioqqutitsinerit pillugit akiliisitsisoqarsinnaavoq. § 7, imm. 3-mi, oqaaseqatigiit aappaata nassatarisaanik peqqusissummik inerteqqummilluunniit naapertuutsitsinnginneq akiliisitsinertaqarsinnaavoq.

  Imm. 2.  § 7, imm. 3, § 9, imm. 1 naapertorlugit  aalajangersakkanik unioqqutitsinikkut nakorsaatit pineqartut arsaarinnissutigineqarsinnaapput.

  Imm. 3.  Imm. 1-imi ilanngunneqartunik unioqqutitsinerit, aktieselskabimit, anpartsselskabimit, andelsselskabimit assigisaannilluunniit unioqqutitsinerit ingerlatitsivimmut akiliisitsissutaasinnaapput. Namminersornerullutik Oqartussanit, kommunemit imaluunniit kommunalbestyrelsit, nunaqarfinni aqutsisut il.il. pillugit inatsisartut inatsisaanni § 64-imi ilaatinneqartunit kommunet ataatsimoorussaannit unioqqutitsinerusimappat Namminersornerullutik Oqartussanut, kommunalbestyrelsimut imaluunniit kommunet ataatsimoorussaannut akiliisitsissutaasinnaavoq.

  Imm. 4.  Peqqussut manna naapertorlugu najoqqutassiani unioqqutitsinernut akiliisitsinissamik arsaarinninnissamillu qanoq iliuuseqartoqarnissaa aalajangersarneqarsinnaavoq.

  § 25.  Nakkutilliinerit, uppernarsaasussaatitaanerit, inunnillu suliffeqarfinnillu nakorsaatinik passussisinnaatitaasunik nakkutilliinerit pillugit maleruagassanik erseqqinnerusunik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.

  Imm. 2.  Kalaallit Nunannut nakorsaatinik eqqussuineq pillugu § 9, nakorsaatit pisiassat tuniniarneqarsinnaallutillu tunniunneqarsinnaasut pillugit § 13, imm. 1, allagartat nakorsaatip puuanut ikisat pillugit § 14, imm. 1 aamma § 13, imm. 2 naapertorlugu aalajangersakkat naapertorlugit nakorsaatit isumannaatsuunissaat eqqarsaatigalugu Nakorsaataasivinnut nuna tamakkerlugu qullersaasoq pisariaqartumik nakkutilliisinnaavoq. Nakorsaataasivinnut nuna tamakkerlugu qullersaq piginnaatinneqarpoq eqqartuussivimmit akuersinertaqanngitsumik nakorsaataasivinnut, pisiniarfiit initaannut assigisaannullu isernissamut, nakorsaatinik uninngasuutinik takuniaajartorluni misissuiartorlunilu. Aalajangersimasunik peqqussuteqarnissamut inerteqquteqarnissamullu maleruagassanik Naalakkersuisut aammattaaq aalajangersaasinnaapput.

  Imm. 3.  Uumasut nakorsaattut pisortaasoq, uumasunut nakorsaatit pillugit § 18, imm. 1-2 aamma § 18, imm. 3 naapertorlugu aalajangersakkat naapertorlugit inuussutissat  isumannaatsuunissaat uumasullu atugarissaarnissaat eqqarsaatigalugit pisariaqartumik nakkutilliisinnaavoq. Uumasut nakorsaattut pisortaasoq piginnaatinneqarpoq eqqartuussivimmit akuersinertaqanngitsumik nakorsaataasivinnut, illuutinut inuussutissarsiutigalugu uumasuuteqarfinnut assigisaannullu isernissamut, nakorsaatinik uninngasuutinik uumasuutinillu takuniaanissamut misissuinissamullu. Aalajangersimasunik peqqussuteqarnissamut inerteqquteqarnissamullu maleruagassanik Naalakkersuisut aammattaaq aalajangersaasinnaapput.

  Imm. 4.  § 6, imm. 1-imi, § 7, imm. 2-mi, § 16, imm. 1 aamma 2-mi kiisalu §§ 19-21-mi aalajangersakkat eqquutsinneqarnersut Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup nakkutigai.

Atortuulernerani atorunnaarsitsinermilu aalajangersakkat

  § 26.  Inatsisartut peqqussutaat manna 1. januar 2006 atortuulissaaq.

    Imm. 2.  Atortuulernerata peqatigisaanik makku atorunnaarsinneqarput:

1) Nakorsaatit pillugit inatsit nr. 327 26. juni 1975-imeersoq.

2) Nakorsaataarniarfinnik ingerlatsineq pillugu inatsit nr. 209 11. juni 1954-imeersoq.

3) Nersutaatit nappaataat pillugit inatsimmi nr. 814-imi 21. december 1988-imeersumi § 40 (nakorsaatit pillugit inatsit), kunngip peqqussutaatigut nr. 858-ikkut 18. december 1991-imeersukkut atortuullersinneqartoq.

4) Nakorsaataarniarfinnik ingerlatsineq pillugu inatsimmi § 11, kunngip peqqussutaatigut nr. 12-ikkut 9. januar 1980-imeersukkut atortuulersinneqartoq.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx.xxx 2005

Hans Enoksen

/                      

Asii Chemnitz Narup