Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Lovudvalg
vedrørende
Forslag til Landstingslov om ændring af
Landstingslov om økonomisk tilskud til politisk arbejde
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, formand
Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut
Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut
Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut
Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne
Landstingets Lovudvalg har efter forslagets 1. behandling under FM 2005 gennemgået lovforslaget samt bemærkningerne.
Baggrund.
Forslaget har under 1. behandlingen nydt bred opbakning fra de politiske partier. Forslaget blev imidlertid henvist til Lovudvalget, navnlig med henblik på at undersøge, hvorvidt håndhævelsesmulighederne i loven kan opfattes som tilstrækkelige. Herudover har der været bemærkninger til tidsfristen for aflevering af erklæring og revideret regnskab.
Lovudvalget skal i det følgende alene vurdere de nævnte spørgsmål for så vidt angår tilskud til valgkamp (lovens § 6), da lovændringen ikke vedrører det årlige tilskud til landstingsarbejdet (lovens §§ 2-4).
Om lovens håndhævelsesmuligheder.
For så vidt angår pligten til fristmæssigt at indsende erklæring og revideret regnskab efter modtagelse af valgkampstøtte, ønsker Lovudvalget at pege på følgende eksisterende håndhævelsesmuligheder:
1) Lovens § 9, stk. 3, giver i sit sidste punktum Landsstyret mulighed for at bestemme, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, såfremt erklæring og revideret regnskab ikke indsendes. En sådan reaktion kan ramme partierne hårdt, men er en logisk og nødvendig følge af, at tilskuddet ikke er til modtagerens fri disposition, men skal anvendes til det i loven forudsatte formål.
2) Dertil kommer, at de politiske partier m.v. må regne med, at selv mindre fristoverskridelser vil afføde en ubehagelig offentlig debat om partiets troværdighed og påpasselighed i økonomiske og retlige spørgsmål. Dette har givetvis en betydelig præventiv effekt i praksis.
Et flertal bestående af Siumuts, Inuit Ataqatigiits og Demokraternes repræsentanter i Lovudvalget finder, at de anførte forhold kan anses som tilstrækkelige for at sikre afleveringsfristens overholdelse samt en offentlig reaktion på eventuelle overskridelser. Landsstyret har i sit forelæggelsesnotat understreget, at der i givet fald både kan og bør rejses et tilbagebetalingskrav. Dermed finder flertallet det godtgjort, at Landsstyret både kan og vil sikre, at udbetalt valgkampstøtte bevisligt anvendes efter hensigten.
Det er herudover ikke udelukket tillige at hjemle kriminalretlige foranstaltninger i tilfælde af fristoverskridelser. En bødesanktion vil dog i betragtning af det i forvejen truende tilbagebetalingskrav næppe få afgørende betydning for at motivere partierne til en nøje overholdelse af loven. Flertallet finder derfor ikke behov for en egentlig kriminalisering af fristoverskridelser, som i det konkrete tilfælde kan skyldes misforståelser eller simpel uopmærksomhed på fristdagen etc.
Et mindretal bestående af Atassuts repræsentant i Lovudvalget finder, der skal være klare og uomtvistelige lovgivningsmæssige konsekvenser overfor dem, der ikke overholder tidsfristen for aflevering af erklæring og revideret regnskab. Mindretallet finder, at de eksisterende reaktionsformer ikke sikrer en tilstrækkelig reaktion på overtrædelser, da Landsstyrets rent skønsmæssige adgang til at kræve hel eller delvis tilbagebetaling af tilskudsmidler i praksis kun vil blive taget i brug som et sidste middel overfor de mest grove lovkrænkelser.
Om tidsfristen for aflevering af partiregnskaber.
Et flertal bestående af Siumuts, Inuit Ataqatigiits og Demokraternes repræsentanter i Lovudvalget er enig i, at den af Landsstyret foreslåede frist på 1 år for indsendelse af erklæring og revideret regnskab kan forekomme lang i sammenligning med den hidtidige frist på 3 måneder. Fristens længde kan dog ikke siges at være forbundet med reelle ulemper for administrationen eller samfundet i øvrigt. Det skal i den forbindelse erindres, at fristen alene tjener et kontrolformål efter at støtten allerede er udbetalt, og at hjemmestyret normalt ikke har en forventning om at skulle kræve tilskuddet tilbage på grund af uregelmæssigheder. Til sammenligning kan det anføres, at også skattevæsenets kontrolforanstaltninger kan gennemføres et eller endda flere år efter ligningsårets afslutning, hvilket er alment accepteret. Flertallet ser derfor ikke grundlag for betænkeligheder ved den af Landsstyret foreslåede frist.
Et mindretal bestående af Atassuts repræsentant i Lovudvalget finder, at fristen for indsendelse af erklæring og revideret regnskab bør fastsættes til højst et 6 måneder efter valgets afholdelse. En sådan frist ville give partierne m.v. fuld tilstrækkelig lejlighed for at fremlægge den fornødne dokumentation for tilskudsmidlernes lovlige anvendelse.
Indstilling.
Et flertal bestående af Siumuts, Inuit Ataqatigiits og Demokraternes repræsentanter i Lovudvalget indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse under 2. behandling i den foreliggende form.
Et mindretal bestående af Atassuts repræsentant i Lovudvalget indstiller, at Landsstyret fremsætter ændringsforslag i overensstemmelse med mindretallets anbefalinger forud for lovforslagets til vedtagelse.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Lovudvalg overgive lovforslaget til Landstingets 2. behandling.
|
|
|
|
|
|
Ane Hansen, Formand |
|
|
|
|
|
|
Ole Dorph |
|
Ellen Christoffersen |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Enos Lyberth |
| Marie Fleischer
|
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 05 FM
Naalakkersuinikkut sulinermut
aningaasatigut tapiissuteqartarneq pillugu
Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq
Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut
Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut
Inatsisartunut ilaasortaq Ellen Christoffersen, Atassut
Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata UPA 2005-mi siullermeerinerup kingorna siunnersuut oqaaseqaatitai ilanngullugit misissuataarpaa.
Tunuliaqutaq.
Siullermeerinerup nalaani siunnersuut naalakkersuinikkut partiinit amerlasuunit tapersersorneqarpoq. Siunnersuulli Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamut innersuunneqarpoq, pingaartumik eqquutsitsiniarnermi periarfissat inatsimmiittut naammaginartutut isigineqarsinnaanersut misissortikkumallugu. Matuma saniatigut nalunaarut naatsorsuutillu kukkunersiukkat tunniunnissaannut piffissaritinneqartoq pillugu oqaaseqaateqartoqarpoq.
Tulliuttutut apeqqutit taaneqartut qineqqusaarnermut tapiissutinut tunngasut taamaallaat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamit nalilersuiffigineqassapput (inatsisip § 6-ia), tassa inatsimmik allannguineq inatsisartuni sulinermut ukiumoortumik tapiissuteqartarnermut tunngassuteqanngimmat (inatsisip §§-iini 2-mit 4-mut).
Inatsisip eqquutsinneqarnissaanut periarfissat pillugit.
Qineqqusaarnermut tapiissutinik tigusaqareernerup kingorna nalunaarutip naatsorsuutillu kukkunersiukkat nassiunneqarnissaannut piffissaliussatut pisussaaffimmut atatillugu eqquutsitsiniarnermi periarfissat pioreersut tulliuttut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap tikkuassallugit kissaatigaa:
1) Nalunaarut naatsorsuutillu kukkunersiukkat nassiunneqarsimatinnagit tapiissutitut tunniunneqarsimasut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit uterteqqinneqarnisssaat pillugu Naalakkersuisut aalajangiinissamut periarfissaat, inatsisip § 9-ani, imm. 3-ata naggaserneqarnini ilanngullugu periarfissippaa. Taama qisuariarnerup partiit sakkortuumik eqqorsinnaavai paa-sinartuuvorli aammalu tapiissutit sumulluunniit atugassanngorlugit tigusisumut tunniunneqarneq ajormata, tunaartarineqartumulli inatsimmit aalajangerneqartumut atorneqartussaallutik.
2) Tamatuma saniatigut, piffissaliussaasumik qaanngiilaarnerit minnerpaagaluilluunniit, partiip uppernassusaanik aningaasaqarnikkut inatsisitigullu apeqqutinut tunngasutigut mianerisaqartariaqarlerneranik innuttaasut akornanni pitsaanngitsumik oqallisiginnilernermik nassataqaratarsinnaasoq naalakkersuinikkut partiit il.il. naatsorsuutigisariaqarpaat. Tamanna qularnanngitsumik pinaveersaartitsinermik sunniuteqarumaarpoq.
Pissutsinut taakkartorneqartunut piffissaliussamillu qaanngiinerusinnaasunut innuttaasut qisuariaatigisinnaasaat tunniussinissamut piffissaliussap eqquutsinneqarnissaanut naammaginartumik qulakkeerinnittuusinnaasut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumit, Inuit Ataqatigiinnit Demokraatiniillu sinniisuutitaasut isumaqarput. Taamaattoqarsimatillugu utertitsinissamik piumasaqaateqartoqarsinnaasariaqartoq Naalakkersuisut saqqummiussissutiminni erseqqissarpaat. Taamaalilluni uppernarsaasikkamik siunnerfigineqartoq malillugu qineqqusaarnermut tapiissutit tunniunneqartut atorneqartarnissaat, Naalakkersuisut aamma ajunngitsumik qulakkeersinnaagaat ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut isumaqarput.
Matuma saniatigut piffissaliunneqartumik qaanngiisoqartillugu pinerluuteqarsimasutut pine-qaatissinneqarsinnaanermut toqqammavissiisoqarnissaa aamma mattunneqarsinnaanngilaq. Akiliisitsisinnaaneq uterteqqusinissamik piumasaqaateqarsinnaanermik siusinnersukkulli piumasaqaataasumut sanilliukkaanni, partiit inatsimmik eqqortitseqqissaarnissaannut aalajangiisuusumik malinninnissaannut piumassuseqalersitsinaviarunanngilaq. Taamaattumik piffissaliussanik qaanngiinernit, pisut ilaanni paatsoornermik il.il. imaluunniit tunniussivissatut ulloritinneqartup eqqummaariffiginninneqannginnerinnaanit pisinnaasarmata pinerluuteqarnertut isigineqartalernissaat pisariaqanngitsoq amerlanerussuteqartut isumaqarput.
Nalunaarut naatsorsuutillu kukkunersiukkat tunniunneqarfissaannik piffissamik qaanngiisut ersarissumik akerlilerneqarsinnaanngitsumillu inatsisitigoortumik kinguneqaatissinneqarsinnaasariaqartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Atassutip sinniisuutitaa isumaqarpoq. Qisuariaataasartut ilusaat pioreersut unioqqutitsinernut naammaginartumik qisuariarnissamut qulakkeerissutaanngitsut ikinnerussuteqartoq isumaqarpoq, tassa Naalakkersuisut eqqoriaanerinnakkut tapiissutit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit utertinneqarnissaannut piumasaqarsinnaanertik annertuumik inatsisinik unioqqutitsisunut taamaallaat kingullertut atorsinnaammassuk.
Partiit naatsorsuutaasa piffissaq tunniunneqarfissaat pillugu.
Nalunaarut naatsorsuutillu kukkunersiukkat tunniunnissaannut Nalakkersuisut ukiumik ataatsimik piffissaliinissamik siunnersuutigisaannut, maannamut qaammatinik pingasunik piffissaliinermut sanilliullugu sivisunerusutut isigineqarsinnaasumut ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersullu isumaqataapput. Piffissaliunneqartulli sivisussusaa allaffissornikkut inuiaqatigiinniluunniit allatigut pitsaanngequtinut attuumassuteqanngitsutut oqaatigineqarsinnaavoq. Tassunga atatillugu eqqaasitsissutigineqassaaq, tapiissutit tunniunneqareernikuummata piffissaliunneqartoq taamaallaat siunertarisamut atorneqarsimanerinik nakkutilliinerinnaammat aammalu Namminersornerullutik Oqartussat naapertuutsitsinnginnerit patsisaallugit nalinginnaasumik tapiissutit utertinneqarnissaannik piumasaqarnissartik naatsorsuutigikkajunngikkaat. Sanilliussissutitut ilan-ngunneqarsinnaavoq akileraaruseriffiup nakkutilliinermik iliuuserisartakkanik, ukioq akileraarusiiffiusoq ukiumik ataatsimik ilami ukiunik arlallinnik qaanngiutereeraluaraangataluunniit ingerlassinnaasarmat, tamanna nalinginnaasumik akuerisaavoq. Taamaattumik Naalakkersuisut piffissaliussaasussatut siunnersuutaannut nangaassuteqarnissamut amerlanerussuteqartut patsisissaqanngillat.
Nalunaarutip naatsorsuutillu kukkunersiukkat qinersinermiit amerlanerpaamik qaammatit arfinillit qaanngiunnerini tunniunneqartariaqartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Atassutip sinniisuutitaa isumaqarpoq. Tapiissutit unioqqutitsinertaqanngitsumik atorneqarsimanerinut uppernarsaammik pisariaqartumik saqqummiussinissamut partiit il.il. piffissaliinerup taama ittup tamakkiisumik periarfississavai.
Inassuteqaat.
Matuma kingorna inatsisissatut siunnersuutip ilusimisut iluseqartup aappassaaneerinninnermi akuersissutigineqarnissaa ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumit, Inuit Ataqatigiinnit Demokraatineersullu sinniisuutitaasa inassutigaat.
Inatsisissatut siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa sioqqullugu ikinnerussuteqartut inassuteqaataannut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussissasut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Atassutip sinniisuutitaata inassutigaa.
Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunut aappassaaniigassanngortippaa.
|
|
|
|
|
|
Ane Hansen, Siulittaasoq |
|
|
|
|
|
|
Ole Dorph |
|
Ellen Christoffersen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Enos Lyberth |
|
Marie Fleischer
|