Samling
UPA2005/13
03. MAJ 2005
Forslag til forespørgselsdebat vedrørende udvikling af en grønlandsk presseetik og moral.
(Medlem af landstinget Per Rosing-Petersen, Siumut)
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget til forespørgselsdebat fra medlem af landstinget Per Rosing-Petersen om udvikling af en grønlandsk presseetik og moral:
Efter vores opfattelse i Siumut kan vi ikke anerkende, at vi i vores land med så lille en befolkning kan anvende pressen til personfikserede angreb, som vi kender det fra andre lande. Vi forstår derfor baggrunden for forslagsstillerens ønske om at finde et grundlag til udvikling af en god presseetik og moral.
Vi har en så lille befolkning, at når vi hører et eller andet efternavn nævnt ved vi som regel straks, hvem familien er eller netop hvem der tales om. Vi hører om andre, uden at det er meningen at disse informationer er til offentlig brug, og vi har en tendens til at sprede disse informationer, nogle gange i en ganske fordrejet form.
Vi respekterer pressens uafhængighed, men samtidig ønsker vi at udtrykke vores støtte til, at retningslinierne for en god presseetik og moral bliver tydeliggjort.
Vi er i Siumut klar over, at KNR har udformet retningslinier for programetik og god presseskik, og det vil her være af interesse at få klarhed over, om andre nyhedsmidler og pressen i øvrigt har lignende retningslinier. Hvis der eksisterer sådanne retningslinier er det naturligvis journalisternes ansvar at overholde de presseetiske og moralske krav. Hvis dette ikke er tilfældet, må det være den pågældende ledelses ansvar at gøre opmærksom på disse retningslinier, ligesom det fremgår af landsstyrets svarnotat, at det er muligt at klage til Pressenævnet, dersom man føler sig fejlciteret eller på anden måde krænket af medierne.
Vi bemærker i Siumut, at dette forslag ikke lægger op til en begrænsning af pressens uafhængighed. Tværtimod bemærker vi, at forslaget tager sigte på at tydeliggøre de presseetiske og moralske aspekter af mediernes arbejde, hvorfor vi ikke kan støtte formuleringen i svarnotatet om at sætte grænser for ytringsfriheden, da det efter vor opfattelse ikke er forslagsstillerens hensigt med forslaget.
Vi skal med henvisning til forslagets titel opfordre landsstyret til, at vi i dette land ikke bare kopierer den danske model, men arbejder på udformningen af en selvstændig grønlandsk presseetik og moral. De retningslinier, der i dag anvendes udspringer af de danske regler, hvorfor vi efter Siumut¿s opfattelse må udarbejde regelsæt, der tager afsæt i vore egne værdier.
Vi skal ligeledes understrege, at vi under Siumut¿s landsmøde i Sisimiut tidligere på året lagde stor vægt på en grønlandiseringspolitik. Vi er derfor tilfredse med, at forslagsstilleren Per Rosing-Petersen i sit forslag inddrager spørgsmålet om udelukkende at anvende det grønlandske sprog i nyhedsformidlingen. Vi skal fra Siumut i tilknytning hertil sige, at dette også hører ind under spørgsmål om grønlandiseringen.
Efter de erfaringer vi har indhøstet fra Færøerne kan vi i dette spørgsmål relatere os til en lignende situation på netop Færøerne. På Færøerne er man gået over til udelukkende at anvende det færøske sprog også i de trykte medier, hvilket har haft som konsekvens, at mange beboere på Færøerne som udelukkende har anvendt det danske sprog er begyndt at værdsætte det færøske sprog og er begyndt at bruge det.
Med hensyn til medierne her i Grønland ved vi, at KNR er finansieret af Grønlands Hjemmestyre, men med tanke på andre selvstændige medier, såsom Atuagalliutit, Sermitsiaq og lokale TV-stationer kan vi ikke direkte blande os i deres virksomhedspolitik, endsige bestemme hvilket sprog de skan anvende.
Vi skal også fra Siumut sige, at vi glæder os over, at radioen i turistsæsonen anvender fremmedsprog i nyhedsformidlingen, og vi tænker også her på den adgang vi har til f.eks. TV-avisen samt digital TV, og den nyhedsformidling der foregår gennem disse medier.
Med tanke på den del af befolkningen, som udelukkende er dansksproget samt tilflytterne til Grønland er det i Siumut vores opfattelse, at mulighederne for at lære grønlandsk må styrkes, og her tænker vi ikke mindst på det stadigt stigende antal dansktalende borgere, der bosætter sig i Nuuk.
Vi skal fra Siumut med henvisning til vore bemærkninger opfordre til, at der foretages en grundig vurdering af alle spørgsmål relateret til dette område.
Med disse bemærkninger skal vi udtrykke vores forventning til den debat, der måtte udspringe af dette forslag.
Doris Jakobsen
SIUMUT
UPA 2005/13 3. maj 2005
Nunatsinni tusagassiornikkut pissuserinnissamik ileqqorinnissamillu ineriartortitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)
Siumumi Inatsisartuni ilaasortap Per Rosing-Petersen-ip, nunatsinni tusagassiornikkut pissuserinnissamik ileqqorinnissamillu ineriartortitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.
Siumumi isumaqarpugut nunatsinni inuiaqatigiit kalaallit taamak ikitsigaluta tusagassiutit inunnik ataasiakkaanik ajortitsiniarlutik nunami allamiutut malersuisarnissaat nunatsinni naleqquttuunngitsoq aammalu akueriuminaatsuussasoq. Taamaattumik siunnersuuteqartup nunatsin ni tusagassiornikkut pissuserinnissamik ileqqorinnissamillu ineriartortitsisoqarnissaanik ujartuinera Siumumi paasilluarparput.
Inuiaqatigiit kalaallit nunatsinni ima ikitsigivugut, inuit kinguliaatigut taaneqaraangata amerlasuutigut kikkut ilaqutarineraat imaluunniit kina pineqarnersoq paasisarlutigu. Suulluunniit inuiaqatigiinnut tamanut saqqummiunneqanngikkaluartut ingerlaannaq tusartarpagut siammartipallattarlugillu, ilaatigullu oqaluttuaq mumilluinnarsinnaasarlugu.
Nunatsinni tusagassiortut kiffaanngissuseqarnerat ataqqillugu taamaattoq tusagassioriaatsip iluani pissuserissaarnissaq ileqqorissaarnissarlu siunertaralugu malittarisassanik ersarissaanissamik ujartuineq Siumumi ilalernartipparput.
Siumumi ilisimavarput nunatsinni ileqqorissaarnissaq pissuserissaarnissarlu pillugit KNR ileqqussanik najoqqutaqartitsisoq, soqutiginarporli paasissallugu tusagassiuutit suugaluartulluunniit tamarmik najoqqutassanik taamak ittunik peqarnersut? Tusagassiortut najoqqutassanik taamak ittunik peqarsimagunik soorunami namminneq akisussaaffigivaat ileqqorissaarnissamut pissuserissaarnissamullu piumasaqaataasut qulakkiissallugit. Taamaanngippat pisortaasut pisussaapput suli annertunerusumik paasititsiniaanissamut aamma inuk eqqunngitsumik pineqartoq, pineqarsorisoq imaluunniit tusagassiuutinit nikanarsarneqarsorisoq Tusagassiuinermut Tunngasuni Aalajangiisartunut naammagittaalliuuteqarsinnaatitaasoq Naalakkersuisut akissuteqaataanni ersippoq.
Matumani oqallisissiatut siunnersuummi tusagassiutit kiffaanngissuseqarnerat killilerniarneqanngitsoq Siumumiit maluginiarparput akerlianilli tusagassiornikkut pissuserissaarnissamik ileqqorissaarnissamillu ersarissaanissaq anguniagaqartoq paasivarput, taamaammat Naalakkersuisup akissuteqaataani tusagassiuutit kiffaanngissuseqarnerannik killilersuiniarnermik oqariartuuteqarnera Siumumiit ilalernartinngilarput, isumaqaratta tamanna siunnersuuteqartup isumaanik paatsuuinerusoq.
Naggataatigut oqallisissiap qulequtaanut atatillugu, Naalakkersuisunut inassutigissavarput, Qallunaaniit tiguinnagaanngitsumik Nunatsinni tusagassiornikkut pissuserissaarnissamik ileqqorissaarnissamillu ineriartortitsisoqarnissaa siunertaralugu kalaallit namminerisatsinnik namminerlu ilusilersorsimasatsinnik (presse etik)-imik peqalernissarput anguniarneqassasoq. Maannakkut najoqqutarineqartut Danmarkimiit aallaaveqarmata, taamaammat Siumumi isumaqarpugut, kalaallit uagut pingaartitagut maannakkullu inissisimanerput aallaavigalugu inerisaasariaqartugut.
Siumumiit erseqqissaatigissavarput, ukioq manna Sisimiuni Siumup ataatsimeersuarnerani, annertuumik kalaalinngorsaanissaq siunniunneqarmat. Taamaammat Inatsisartuni ilaasortap Per Rosing-Petersen-ip nunatsinni tusagassiorneq pillugu oqallisiaani, kalaallit oqaasiisa tusagassiutini kisiartaallutik atorneqalernissaannik taputartuussisimammata iluarisimaarparput tamanna kalaalinngorsaanermut aamma tunngassuteqarmat Siumumiit ilanngullugu oqaaseqarfigissavarput.
Inatsisartuni Savalimmiunut paasisassarsiorluta angalanitsinni paasisagut aallaavigalugit, matumani pineqartumi aamma Savalimmiut assersuutissaqqissutut oqaatigineqarsinnaapput. Savalimmiut tusagassiuteqarnermikkut aamma aviisitigut oqaatsitik kisiisa atulernikuuaat, tamatumallu kingunerisimavaa, inuit Savalimmiuni najungallit amerlasoorpassuit qallunaatuinnaq oqalussimagaluartut Savalimmiormiut oqaasiinik pingaartitsinerulersimanerat atuinerulersimanerallu, tamanna ilisimatitsissutigineqarpoq Savalimmiuni paasissarsiorluta angalanitsinni.
Nunatsinni tusagassiuutit eqqarsaatigalugit, nalunngilarput, KNR Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasalersorneqartoq, taamaattorli tusagassiuutit allat namminersortut eqqarsaatigalugit soorlu Atuagalliutit, Sermitsiaq lokal tv-llu, imaaliallaannaq akuleruffigineqarsinnaanngillat aamma oqaatsinik sorlernik atuisinnaanerat eqqarsaatigalugu.
Siumumiilli oqaatigissavarput, aasaanerani takornariaqarfiup nalaani nunami allamiut oqaasii atorlugit radiokkut nutaarsiassaqartitsisarneq iluarisimaaratsigu, soorunami aamma tv aviisi, digital tv-lu atorlugu nunanit allanit nutaarsiassat isiginnaarneqarsinnaasut eqqarsaatigalugit.
Nunatsinni kalaaleqatigut qallunaatuinnaq oqaasillit aammalu avataaniit nunatsinnut nunasisartut eqqarsaatigalugit, Siumumi isumaqarpugut kalaallisut oqaatsinik ilinniarnissamut periarfissat suli annertusartariaqarigut, ingammik Nuup illoqarfiani qallunaatuinnaq oqaasillit amerliartuinnarnerat eqqarsaatigalugu.
Siumumit taakkartukkagut tamaasa innersuussutigalugit, matumani pineqartut tamaasa nalilersorluarneqarnissaat inassutigissavarput.
Siumumiit taamatut oqaaseqarluta, oqallissaarutitut siunnersuutip oqalliseqataaffiginissaa qilanaaraarput.
Doris Jakobsen
Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat