Samling

13. august 2004         FM 2005/13

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat vedrørende udvikling af en grønlandsk presseetik og moral.

(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)

Begrundelse:

Der er gradvist ved at blive indført en nyhedsformidlingsform, hvor man blot overfører traditioner fra andre lande.

Efterhånden som vi følger mere og mere med i satellitoverførte udsendelser, ser vi forskellige nyhedsformidlingsformer samt mange forskellige nyhedsudsendelser. I den form for nyhedsformidling prioriteres etik og moral ikke ret højt, idet især privatdrevne nyhedskanaler for at skabe egen økonomisk overlevelse søger at bringe nyheder af sensationel og chokerende karakter.

Nyhedskanaler og nyhedsformidling er vigtige - og skal være det. Som eksempel på nyhedsformidlingens betydning kan fremdrages, at når der sker en revolution i et land, eller når et land okkuperes, er tv-stationerne som regel nogen af de første, der bliver taget med magt.

Den grønlandske befolkning er lille og har behov for sameksistens i fordragelighed. Hvis dette skal opnås, er det nødvendigt at behandle hinanden på en god måde. Jeg mener imidlertid, at vi er på vej væk fra dette. Der er nok flere af os her i salen, der kan nævne nogle eksempler, og jeg ved også, at det er blevet almindeligt, at man går til personligt angreb på os ude i samfundet.

Uden at nævne helt specifikke eksempler fra de senere år er vi nok flere, der kan nikke genkendende til dette, da vi selvsagt efterlyser god etik og moral.

Til trods for at jeg kender til eksempler, ønsker jeg ikke at nævne disse, da jeg fremsætter nærværende forslag for at kunne vende tilbage til god etik og moral, og dette kan ske uden at grave op i ting, der har fundet sted.

Enhver af os bør kunne tage disse ting op til drøftelse uden at frygte at blive behandlet afvisende på nogen måde af journalister, da et usynligt problem ellers bliver gjort større.

Jeg er helt klar over, at vi politikere ikke må blande os i, hvordan pressen formidler nyheder; trods det må vi i vores arbejde som folkevalgte på vegne af den grønlandske befolkning til stadighed bl.a. arbejde for at synliggøre alsidighedsbegrebet og dets rammer, derfor er det nødvendigt med en drøftelse som denne, der fremlægges her.

Jeg mener endvidere, at det er på tide at vurdere, hvornår en rent grønlandsksproget nyhedsformidling bør begynde. Vi er i rigsfællesskabet det eneste folk, der stadig har så tydeligt et levn fra kolonitiden.

Én af følgerne heraf er bl.a., at det gang på gang ikke bliver realiseret at kræve, at tilkaldt arbejdskraft skal lære grønlandsk. Den udbredte anvendelse af det danske sprog blandt os anser man som værende noget, der bare er sådan, og dette forhold gør det svært i højere grad at ønske at anvende vores eget sprog.

I takt med indførelse af ”integrationspolitikken” bør det overvejes, om nyhedsformidlingen ikke udelukkende skal ske ved brug af grønlandsk, og det bør anbefales over for Landsstyret at vurdere, om ikke tiden er inde til denne holdning.

Jeg fremsætter således disse par spørgsmål til debat, der vedrører nyhedsformidling her i Landstinget, og jeg takker.

13. august 2004       UPA 2005/13

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Nunatsinni tusagassiornikkut pissuserinnissamik ileqqorinnissamillu ineriartortitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)

Tunngavilersuut:

Nunatsinni tusagassiornermi ileqqut nunani allani ileqquusut tiguinnarlugit tusagassiisarneq massakkut eqqukkiartorneqarpoq.

Qaammataasat aqqutigalugit isiginnaagassianut malinnaallualernikuungatta takusarpagut isiginnaagassiorluni tusagassioriaatsit, tusagassiallu allat assiginngitsorpassuit. Takusartakkatsinnili tusagassioriaatsini ileqqorissaarnissaq pingaarnerpaatinneqarneq ajorpoq tusagassaqartitsiviit namminersortuunerusut imminnut napatinniarlutik aningaasannanniutitsialattut ujartarmatigit tusagassiat uissuumminarsinnaasut quarsaarnarsinnaasullu.

Tusagassaqartitsiviit tusagassaqartitsisarnerlu pingaaruteqarput pingaaruteqartussallutillu. Tusagassiornerup pingaarutaatut assersuutigiinnartigu, nunani allani mumisitsisoqartillugu nunanilluunniit allanik tiguaasoqartillugu tamatigorluinnaq tusagassaqartitsiviit tiguakkat siulliit ilagisarmatigit.

Uagut inuiaat kalaallit ikittuinnaavugut pisariaqartillugulu akaareqatigiinneq tunngavigalugu inooqatigiinnissarput tamannalu anguneqassappat kusanartumik ileqqulersorfiginissarput pisariaqarpoq. Isumagali naapertorlugu tamanna qimakkiartorparput. Inimi matumani ataatsimiittugut arlaqarluta arlalinnik eqqaasassaqarunarpugut aammali nalunngilara inuiaqatigiit akornanni inuttarsiuilluni toqqartaarisarnerit takornartaajunnaarnikuusut.

Ilisimaqqissaarpara politikeriusugut tusagassaqartitsiviit tusagasseeriaasaannut akuliussinnaatitaanngitsugut taamaakkaluartorli inuiaat kalaallit sinnerlugit maani qinikkatut sulinitsinni suliatta ilassaraat tusagassiorfiit tamatigoortumik sinaakkutissaasa ersarissartuarnissaat.

Isumaqarpunga aamma qaqugu nunatsinni tusagassiorfinni kalaallisuinnaq tusagassiortalernissaq nalilersortariaqaleripput. Maannami naalagaaffeqatigiit iluatsinni kisiartaalluta ileqqoq nunasiaasimanermut ersersitsivallaartoq suli attapparput.

Tamatuma kingunerisa ilagaat suliartortittatinnut avataaneersunut kalaallit oqaasiinik ilinniaqqusissaraluarnitta qatanginnartuarnera. Danskit oqaasiisa ullummikkut akornatsinni atugaanerujussuat taamaattussaannartut isigineqarpoq tamatumalu nammineq oqaatsitta atungaanerulernissaannut kissaateqaraluarnerput artornarsiartortippaa.

Integrationspolitikkeqalernissap eqqunneranut peqatigitillugu kalaallisuinnaq tusagassiisalernissaq nalilersugassanut ilaasariaqarpoq.