Samling
3. maj 2005 FM 2005/ 13 KK
Forslag til forespørgselsdebat vedrørende udviklingen af en grønlandsk presseetik og moral
Inuit Ataqatigiit mener, at Landstinget skal have lov til, at atge en debat om grønlandsk presseetik og moral, og at en sådan debat er legitim. Vi vil i debatten i første omgang fokusere på offentligt drevne medier og den public service forpligtelse og kravet om alsidighed, der føler deraf. Derudover vil vi hovedsagelig tage udgangspunkt i pressens nyhedsformidling.
Det vil være rimeligt allerede i udgangspunktet, at slå fast, at Inuit Ataqatigiit ikke kan eller vil deltage i en debat, som på nogen måder kan tolkes i retning af begrænsninger i den gældende ytringsfrihed, herunder den ytringsfrihed som også gælder for pressen. Det er da også vores opfattelse at denne debat, hverken skal handle om begrænsninger eller forskelsbehandling pga. race eller hudfarve. Ovenstående regner vi med også er gældende for landstingets medlemmer og de debatter der tages her.
Pressens virke er til enhver tid underlagt de forskellige samfunds kultur, politiske forhold og de medietekniske muligheder. Kort sagt er pressens betingelser i Grønland, de få mennesker, de sore afstande, den begrænsede variation i mediebilledet og den korte politiske historie.
I nyhedsformidlingen er der kun et medie, som udkommer dagligt, hvilket i sig selv giver "særlige betingelser" og et usædvanligt stort ansvar. Et dagligt udkommende nyhedsmedie, undergives specielt store krav om troværdighed, grundighed og alsidighed.
Pressens magt
Enhver politisk aktiv eller enhver med samfundsmæssigt engagement, har utvivlsomt mærket pressens uomtvistelige magt. Der udfolder sig gang på gang situationer mellem politikerne og pressen, situationer som mest korrekt kan karakteriseres som magtkampe - og denne kamp udfolder indtil der er fundet en vinder og en taber. Enhver der har været udsat for ublid medfart i pressen, ved hvor ulideligt det kan være. Personlig og hetzlignende behandling i pressen er ikke længere noget fremmed, hviket kan tilskrives enten efterligning af praksis i andre lande, eller at man er nået op på samme niveau, alt efter temperament. Vi er heller ikke længere fremmede overfor at enkelte partier, Landstinget eller Landsstyremedlemmerne, kan blive genstand for noget, som kaldes kampagnejournalistik, og som i visse tilfælde kan være benzin på et bål af hetz og nedrakning.
Men politikerne og pressen kan ikke undvære hinanden. Enhver politiker har behov for at være i pressen, for at kunne sprede sit budskab, og for at blive husket af vælgerne ved det næste valg. På den anden side er pressen altid på jagt efter fremtrædende politikere, for at finde historier. Der hersker derfor mellem politikerne og pressen, noget man kunne kalde for "kold kærlighed", de vogter på hinanden og holder hele tiden øje med hinandens bevægelser.
Men det er nok svært at aige, hvem der har mest magt? Det man blot kan konstatere er vel, at betegnelsen den 4. statsmagt, er meget passende.
Nyhederne fra landstinget
Vi ønsker alle en korrekt og alsidig nyhedsformidling, hvilket også bør gælde for de nyheder som har deres udspring i landstinget. De direkte transmissioner som bliver sendt i radioen i dag, er alt for tilfældige, og der er en alt for lemfældig dækning af landstingets forhandlinger, fordi det er klokken som bestemmer, hvad der kommer i radioen. Denne måde at transmittere på, bliver ikke underlagt nogen form for prioritering og vi mener desuden, at sleve landstingets debatter i alt for høj grad bliver præget af, om radioens mikrofon er tændt eller slukket. Dækningen af landstingets virksomhed - på grønlandsk og dansk - skal være bedre - hvis der skal være direkte transmissioner, så må man sende hele mødet. På den anden side må man også give de mennesker, som ikke har lyst til at lytte til landstingets forhandlinger, mulighed for at høre noget andet i radioen. Det bør overvejes om ikke landstinget bør have sit eget pressekontor og det bør overvejes om transmissioner over internettet er en anvendelig mulighed.
Det ville være i tråd med de senere års politik om større åbenhed.
Jeg skal til sidst opregne nogle af de ønsker Inuit Ataqatigiit kunne have til mediebilledet.
- det største ønske må være at der formidles en alsidig og korrekt nyhedsdækning, som giver indsigt og forståelse, og animerer borgerne til i højere grad at deltage i samfundslivet.
- At pressen får optimale muligheder for sit formidlingsarbejde.
- At journalistuddannelsen i forbindelse med ibrugtagningen af Ilimmarfik, får et løft.
- At der produceres flere baggrundsudsendelser, også på grønalndsk.
- At det bliver mere almindeligt, at forholdet mellem politkerne og pressen bliver diskuteret, mhp. gensidig udvikling.
Jeg holder inde her, med listen af ønsker - og jeg har hermed (i direkte transmission over radioen) meddelt Inuit Ataqatigiit's indlæg i debatten.
3. maj 2005 FM 2005/ 13 KK
Forslag til forespørgselsdebat vedrørende udviklingen af en grønlandsk presseetik og moral
Inuit Ataqatigiit mener, at Landstinget skal have lov til, at atge en debat om grønlandsk presseetik og moral, og at en sådan debat er legitim. Vi vil i debatten i første omgang fokusere på offentligt drevne medier og den public service forpligtelse og kravet om alsidighed, der føler deraf. Derudover vil vi hovedsagelig tage udgangspunkt i pressens nyhedsformidling.
Det vil være rimeligt allerede i udgangspunktet, at slå fast, at Inuit Ataqatigiit ikke kan eller vil deltage i en debat, som på nogen måder kan tolkes i retning af begrænsninger i den gældende ytringsfrihed, herunder den ytringsfrihed som også gælder for pressen. Det er da også vores opfattelse at denne debat, hverken skal handle om begrænsninger eller forskelsbehandling pga. race eller hudfarve. Ovenstående regner vi med også er gældende for landstingets medlemmer og de debatter der tages her.
Pressens virke er til enhver tid underlagt de forskellige samfunds kultur, politiske forhold og de medietekniske muligheder. Kort sagt er pressens betingelser i Grønland, de få mennesker, de sore afstande, den begrænsede variation i mediebilledet og den korte politiske historie.
I nyhedsformidlingen er der kun et medie, som udkommer dagligt, hvilket i sig selv giver "særlige betingelser" og et usædvanligt stort ansvar. Et dagligt udkommende nyhedsmedie, undergives specielt store krav om troværdighed, grundighed og alsidighed.
Pressens magt
Enhver politisk aktiv eller enhver med samfundsmæssigt engagement, har utvivlsomt mærket pressens uomtvistelige magt. Der udfolder sig gang på gang situationer mellem politikerne og pressen, situationer som mest korrekt kan karakteriseres som magtkampe - og denne kamp udfolder indtil der er fundet en vinder og en taber. Enhver der har været udsat for ublid medfart i pressen, ved hvor ulideligt det kan være. Personlig og hetzlignende behandling i pressen er ikke længere noget fremmed, hviket kan tilskrives enten efterligning af praksis i andre lande, eller at man er nået op på samme niveau, alt efter temperament. Vi er heller ikke længere fremmede overfor at enkelte partier, Landstinget eller Landsstyremedlemmerne, kan blive genstand for noget, som kaldes kampagnejournalistik, og som i visse tilfælde kan være benzin på et bål af hetz og nedrakning.
Men politikerne og pressen kan ikke undvære hinanden. Enhver politiker har behov for at være i pressen, for at kunne sprede sit budskab, og for at blive husket af vælgerne ved det næste valg. På den anden side er pressen altid på jagt efter fremtrædende politikere, for at finde historier. Der hersker derfor mellem politikerne og pressen, noget man kunne kalde for "kold kærlighed", de vogter på hinanden og holder hele tiden øje med hinandens bevægelser.
Men det er nok svært at aige, hvem der har mest magt? Det man blot kan konstatere er vel, at betegnelsen den 4. statsmagt, er meget passende.
Nyhederne fra landstinget
Vi ønsker alle en korrekt og alsidig nyhedsformidling, hvilket også bør gælde for de nyheder som har deres udspring i landstinget. De direkte transmissioner som bliver sendt i radioen i dag, er alt for tilfældige, og der er en alt for lemfældig dækning af landstingets forhandlinger, fordi det er klokken som bestemmer, hvad der kommer i radioen. Denne måde at transmittere på, bliver ikke underlagt nogen form for prioritering og vi mener desuden, at sleve landstingets debatter i alt for høj grad bliver præget af, om radioens mikrofon er tændt eller slukket. Dækningen af landstingets virksomhed - på grønlandsk og dansk - skal være bedre - hvis der skal være direkte transmissioner, så må man sende hele mødet. På den anden side må man også give de mennesker, som ikke har lyst til at lytte til landstingets forhandlinger, mulighed for at høre noget andet i radioen. Det bør overvejes om ikke landstinget bør have sit eget pressekontor og det bør overvejes om transmissioner over internettet er en anvendelig mulighed.
Det ville være i tråd med de senere års politik om større åbenhed.
Jeg skal til sidst opregne nogle af de ønsker Inuit Ataqatigiit kunne have til mediebilledet.
- det største ønske må være at der formidles en alsidig og korrekt nyhedsdækning, som giver indsigt og forståelse, og animerer borgerne til i højere grad at deltage i samfundslivet.
- At pressen får optimale muligheder for sit formidlingsarbejde.
- At journalistuddannelsen i forbindelse med ibrugtagningen af Ilimmarfik, får et løft.
- At der produceres flere baggrundsudsendelser, også på grønalndsk.
- At det bliver mere almindeligt, at forholdet mellem politkerne og pressen bliver diskuteret, mhp. gensidig udvikling.
Jeg holder inde her, med listen af ønsker - og jeg har hermed (i direkte transmission over radioen) meddelt Inuit Ataqatigiit's indlæg i debatten.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat