Samling
21. april 2005 FM 2005/102
Forslag til forespørgselsdebat: Hvorledes kan man få Grønland til at være en større aktiv medspiller på den globale scene med hensyn til erhverv?
(Landstingsmedlem Marie Fleischer)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Finans og Udenrigsanliggender)
Grønland er i dag en del af verden og den globale økonomi. Politisk deltager vi internationale organisationer og søger ad den vej at skabe bedre rettigheder og betingelser for en lille og sårbar økonomi som vores. Et eksempel er WTO, et andet er FN.
Erhvervsmæssigt kan man allerede i dag købe produkter med oprindelse i Grønland på den anden side af jorden.
Det at være en del af den globale scene betyder dog også at man må erkende, at nogen lande spiller en langt større rolle end en selv. Det indebærer at beslutninger truffet af andre aktører, som eksempelvis USA og EU, indvirker på de nationale grønlandske forhold. Forhold Grønland tidligere selv kunne regulere. Det indebærer en voldsom påvirkning udefra og afhængighed af andre lande. Et eksempel er EU´s høje veterinære krav, som alle lande er nød til at følge hvis de ønsker at komme af med deres varer i EU.
Landstyret er bevidste om at konkurrencen på den globale scene er hård. Landstyret har dog sat flere initiativer i gang der møder denne konkurrence. For at Grønland skal blive en mere aktiv medspiller i den globale økonomi er der to overordnede forhold der gør sig gældende: en fortsat strukturpolitik der omfatter både tiltag mod interne reformer og omstrukturering og en spredning af udenrigshandlen til at omfatte flere lande.
I forhold til den interne omstrukturering har Landsstyret og Landstinget taget en række skridt. En af
de større var ensprisreformen sidste år. Og det er nødvendigt med reformer hvis vi vil gøre os gældende internationalt. Grønland er nemlig langt fra på førsteholdet hvad angår konkurrenceevne i den globale økonomi.
Der er blandt andet igangsat flere erhvervsfremmende tiltag i Landsstyret siden sidste samling som møder disse udfordringer. Som forslagsstilleren nævner er der igangsat initiativ til en fælles branding af Grønland, som bliver fulgt op ad et handelsfremstød i USA i maj 2005. Branding af Grønland kan betyde, at der bliver skabt et positivt image omkring de grønlandske produkter, hvilket sammen med det planlagte handelsfremstød betyder, at der åbnes muligheder for at der kan distribueres grønlandske produkter til blandt andet det amerikanske marked. Det positive image bag grønlandske produkter skal ligeledes bidrage til øgede prispræmier på de enkelte produkter, så man ad den vej kan kompensere for den manglende konkurrenceevne.
Branding af Grønland, som et land som f.eks. leverer eksklusive, rene produkter vil i sagens natur medføre at der skabes en fokus omkring Grønland og de grønlandske produkter. Det vil betyde, at det grønlandske samfund samtidig forpligter sig til at leve op til en vis standard med hensyn til miljøforhold og lignende. En øget handel med USA kan være en fordel for Grønlands erhverv og forbrugere. Årsagen er, at import avler eksport, og at man ved at sprede sin handel ud til at omfatte flere lande stimulere, dels sin egen eksport til at nå flere markeder, dels sin import til at komme fra flere forskellige lande. Den grønlandske købekraft er i dag fx langt højere på det amerikanske marked end det europæiske, hvilket indebærer at man med en øget import fra USA vil kunne reducere underskuddet på handelsbalancen.
Et andet tiltag er en tilpasning af arbejdsstyrkens kompetencer via uddannelsesområdet. Landsstyret har allerede på nuværende tidspunkt igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet, som være medvirkende til at forhøje uddannelsesniveauet blandt den grønlandske befolkning. Denne indsats vil medføre, at det grønlandske samfund på sigt kan få skabt en attraktiv arbejdsstyrke, som potentielle selskaber, der placerer sig i Grønland kan få gavn af.
Landsstyret imødekommer forslaget om at stille krav om trainees i internationale selskaber, idet at denne løsning må anses for at være en gavnlig ordning for det grønlandske samfund. Man kunne forestille sig, at denne ordning vil være med til at overføre og opbygge en viden hos den herboende arbejdskraft.
Landsstyret har desuden i efteråret vedtaget at gennemføre en ny struktur på erhvervsfremmeområdet. Arbejdet med den nye struktur startede med den redegørelse om Erhvervsfremme, der blev forelagt Landstinget på forårssamlingen i 2002. Den blev senere fulgt op af en Strategi- og Handlingsplan og den endelige struktur blev i januar offentliggjort i publikationen ¿Bedre rammer for erhvervsudviklingen ¿ med en ny erhvervsfremmestruktur¿. Publikationen er naturligvis også blevet oversendt til erhvervsudvalget og til landstingets medlemmer.
I processen frem til Landsstyrets beslutning har Selvstyrekommissionens betænkning og Fællesudvalget Naleraqs rapport ¿Uden erhvervsudvikling ¿ ingen velfærdsudvikling¿ været væsentlige inspirations-kilder for omlægningen af erhvervsfremmeindsatsen.
Jeg skal ikke her gå i detaljer med alle elementerne i den nye erhvervsfremmestruktur, men blot nævne nogle hovedpunkter:
· Greenland Tourism er fra i år omdannet til et erhvervsudviklingsselskab for hele det landbaserede erhvervsliv. Det nye navn er Grønlands Turist- og Erhvervsråd (GTE).
· Sulisa A/S er samtidig omdannet til et ventureselskab, Greenland Venture, der kan formidle risikovillig og tålmodig kapital til virksomheder og iværksættere, der har kommercielt bæredygtige projekter.
· Iværksættere og eksisterende virksomheder får mulighed for bedre rådgivning, bl.a. gennem såkaldte klippekortsordninger, hvor f.eks. iværksættere kan få bistand fra advokat, revision etc. ved opstart, og etablerede virksomheder kan få eksportrådgivning.
· Der er i den forbindelse indgået aftale om mulighed for hjælp fra Danmarks Eksportråd. Der er som bekendt på denne samling ved at blive skabt de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for dette.
· Virksomheder, som ventureselskabet investerer i, kan i en periode om nødvendigt få ledelsesmæssig bistand fra Greenland Venture.
· Støtte til udvikling af erhvervsrådgivning på kommunalt og regionalt plan.
Herudover er der de eksisterende produktudviklingsordninger, som Landsstyret forventer vil blive anvendt i langt større omfang, når den nye erhvervsfremmestruktur er blevet fuldt implementeret.
Landsstyremedlemmet for Erhverv har allerede været rundt i del af landet og præsenteret den nye struktur, der overalt er blevet godt modtaget.
Landsstyret har derfor store forhåbninger til, at det grønlandske erhvervsliv vil benytte sig af de forbedrede muligheder der nu er etableret med hensyn til rådgivning og finansiering, og Landsstyret håber naturligvis, at dette vil medføre, at grønlandsk erhvervsliv på sigt kan udvikle flere produkter til og vil blive mere konkurrencedygtig på den globale scene, som forslagsstilleren skriver. Samtidig håber Landsstyret også, at det grønlandske erhvervsliv også bliver mere konkurrencedygtigt overfor importerede varer.
Der er igangsat en udredning om produktivitetsforholdene i fiskeindustrien. Undersøgelsen forventes at belyse, hvordan vores fiskeindustri kan blive mere konkurrencedygtig.
Jeg kan endvidere henvise til Landsstyrets svar på forslag fra landstingsmedlem Palle Christiansen til forespørgselsdebat om, hvordan vi i Grønland i øget grad kan blive økonomisk mere selvbårne (pkt. 97 på dagsordenen). Vedr. spørgsmålet om nedsættelse af selskabsskatten, kan jeg henvise til Landsstyrets svar på forslag fra landstingsmedlem Ole Dorph til landstingsbeslutning om sænkning af selskabsskatten (pkt. 56 på dagsordenen).
Med disse ord vil jeg overlade debatten til landstingets behandling.
21. april 2005 FM 2005/102
Oqallisissiatut siunnersuut: Qanoq ilinikkut Kalaallit Nunaat nunarsuarmi inuussutissarsiorneq eqqarsaatigalugu peqataanerulersinneqarsinnaava?
(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer)
Akissuteqaat
(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Ullumikkut nunarput nunarsuup sinneranut aningaasarsiorneranullu atavoq. Politikkikkut nunat tamat akornanni kattuffiit assigiinngitsut peqataaffigisarpagut tassuunatigullu aqqutissanik pisinnaatitaaffinnillu pitsaanerusunik ujartuisarluta nunatta aningaasatigut inissisimanera sunnertiasuummat. Kattuffiit peqataaffigisagut assersuutitut taasinnaavakka nunarsuarmi niuernemut kattuffissuaq, WTO aammalu FN. Inuutissarsioneq eqqarsaatigalugu ullumikkut nioqqutit nunatsinni tunisassiarineqarsimasut nunarsuup illuatungaani pisiassaapput.
Taamatut nunarsuup sinneranut atanitsinni aamma nassuerutigisariaqarpoq nunat allat annertunermik sunniisarnerat uagut inissisimanitsinnut naleqqersuutissagutsigu. Tamassuma malitsigaa nunani allani aalajangiinerit soorlu USA-mit EU-millu nunatsinni pissutsinut sunniuteqartamata. Pissutsit qangaanerusoq nammineq aaqqissorsinnaasagut. Malitsigaa annertuumik sunnerneqarneq nunanillu allanik isumalluuteqarneq. Assersuutitut taasinnaavara EU¿s eqqiluisaarnermut piumasaqaataai sakkortuut nunanit tamanit malinneqartussaasut EU-mut nioqqutissanik eqqussuiumagaanni.
Naalakkersuisut ilisimavaat nunarsuarmi unammilleqatigiinnerup qanoq sakkortutiginera. Naalakkersuisut assigiinngitsunik suliniuteqarput unammilleqatigiinnerup pitsanngorsarnissaanut. Nunarput annermik nunarsuarmi aningaasarsiornermi peqataanerulissappat pissutsit pingaarutillit marluk atuupput: Aaqqissuussaanermi politikkip ilutigisaanik nunatsinni iluarsaaqqinnerit aaqqissuusseqqinerillu aammalu nunatta avammut niuernerani nunanik amerlanerusunik niueqatiginninneq.
Nunatsinni aaqqissuusseqqinermut atatillugu Naalakkersuisut Inatsisartullu arlalinnik aalajangersagaqarput. Siorna assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinneqarnissaanik aalajangiinerit pingaarutillit ilagaat. Iluarsaaqqinnerillu pisariarqaput nunarsuarmi annermik peqataanerulernissatsinnut. Nunatsinnimi unammillersinnaassuseq nunanut allanut nunarsuarmilu aningaasarsionermut sannilliutissagutsigu pitsaanerpaanut ilaanngilaq.
Kingullermik Inatsisartuni ataatsimiittoqarmalli kingorna Naalakkersuisuni inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissamik suliniutit arlaqartut aallartinneqarput. Soorlu siunnersuuteqartup oqaatigereeraa Kalaallit Nunaata tunisassiaasa ataatsimoortumik nalunaaqutserneqartarnissaat sulissutigineqarpoq, USA-mi 2005-imi majimi niuernermik nittarsaassinissamik malitseqartinneqartoq. Kalaallit Nunaata tunisassiaasa nalunaaqutserneqartarnerat kinguneqassaaq kalaallit tunisassiaasa pitsaasumik isigineqalernissaasa pilersinneqarnerannik, tamannalu niuernermik nittarsaassinissatut pilersaarutigineqartoq peqatigitillugu kalaallit tunisassiaasa ilaatigut amerikamiut niuerfiannut ingerlaartinneqartalernerannut periarfissat ammaanneqarnerannik kinguneqassalluni.
_________
UPA 2005/102
NAP j.nr. 01.26-01/05
Nunatsinni nioqqutissat tunisassiarineqartartut pitsaasumik isigineqarnerata aamma malitsiginiartussaava nioqqutissat akimikkut annermik tuniniarsinnaalernerannut taamaalilluni unammilleqatigiinnermi sanngiinnerusumik inissisimanitta millisarnissaanut.
Kalaallit Nunaata nunatut tunisassiaasa nalunaaqutserneqartarnerat assersuutigalugu soorlu tunisassiat ulluinnarsiutaanngitsut minguitsullu soorunami Kalaallit Nunaat kalaallillu tunisassiaasa sammineqarnerulernissaannik kinguneqassaaq. Tamatuma kingunerissavaa kalaallit inuiaqatigiit tamatumunnga peqatigitillugu avatangiisit assigisaallu eqqarsaatigalugit nalinginnaasumik periaasissat ilaasa naammassinissaannut pisussaatinneqalissammata.
Annermik USA-mik niueqateqarlerneq nunatsinni inuutissarsiortunut iluaqutaasinnaavoq aammalu pisisartunut. Peqqutaavoq nioqqutissanik eqqussuineq malitsigisarmagu avammut tunisassiat annertusinerannik. Avammut tunisassianik niuerneq nunanut assigiinngitsunut siammaraanni niueqatigiiffiit amerlanerusut anguneqartarput aammalu nioqqutissanik eqqussuinermi nunanit assigiinngitsunit amerlanernit pissarsiarineqalertussaapput. Nunatta avataaniit pisisinnaassusia Amerikami annertuneruvoq europamut sanilliutissagaanni, tassa Amerikami pisiassat akikinneri malitsigisaanik nioqqutissanik eqqussuineq annertusippat tamassuma avammut niuernitta amigartoortanerata annikillisaatigissavaa.
Suliniut alla tassaavoq sulisinnaasut pisinnaasaat naleqqussarnissat ilinniartitaaneq aqqutigalugu. Naalakkersuisut maannangaaq ilinniartitaanikkut suliassaqarfimmi arlaqartunik suliniuteqalereerput kalaallit inuiaqatigiit akornanni ilinniartitaanerup qaffasissusissaanut annertusaaqataasussanik. Taamatut suliniuteqarneq kinguneqassaaq, kalaallit inuiaqatigiit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu sulisinnaasunik piukkunnartunik ingerlatseqatigiiffiillu ilimanaateqarluartut Kalaallit Nunaannilu inissisimasut iluaqutissaannik pilersitsissammata.
Naalakkersuisut nunani tamalaani sulinermut sungiusartoqartarnissaanik piumasaqaateqartarnissaq pillugu siunnersuut akuersaarpaat, tassami taamatut aaqqiineq kalaallinik inuiaqatigiinnik aaqqissuussinermut iluaqutaasutut isigineqartariaqarmat. Takorloorneqarsinnaavoq taamatut aaqqissuussineq sulisinnaasut maani najugaqartut ilisimasaasa ingerlateqqinneqarnissaannut annertusarneqarnissaannullu iluaqutaasinnaasoq.
Naalakkersuisut aammattaaq ukiarmi inuussutissarsiutit siuarsarnissaannik suliaqarfiup nutaamik aaqqissuunneqarnissaa akuersissutigaat. Aaqqissuussinermik nutaamik sulineq Inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaat pillugu Nassuiaammik 2002-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartumik aallarnerpoq. Taanna kingusinnerusukkut Periaasissatut Iliuusissatullu Pilersaarummik malitseqartinneqarpoq aaqqissuussinerullu inernera januarimi naqitanngorlugu ¿Inuussutissarsiutinut pitsaanerusumik killiliussat ¿ inuussutissarsiutit siuarsarneqarneranni nutaamik aaqqissuussinertalik¿ tamanut saqqummiunneqarluni. Naqitat soorunami aamma Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliamut Inatsisartunullu ilaasortanut nassiussorneqarput.
Naalakkersuisut akuersissuteqarnissaasa tungaannut suliamik ingerlatsinermi Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat aammalu Ataatsimoortumik ataatsimiititaliap Naleqqap nalunaarusiaa ¿Inuussutissarsiornermi ineriartortoqartinnagu ¿ atugarissaarnikkut ineriartortoqarsinnaanngilaq¿ inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissamik suliniuteqarnerup allanngortiterneranut isumassarsianik qinerlerfissiatut annertuumik pingaaruteqarsimapput.
Matumani inuussutissarsiutinik siuarsaanermi nutaami immikkoortut tamakkerlugit tigulaariffigissanngilakka immikkoortulli pingaarnerit taatsiaannassallugit:
· Greenland Tourism ukioq manna aallartittumik nunami inuussutissarsiornermut tamarmut inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffinngorpoq. Taaguutaa nutaaq tassaavoq Kalaallit Nunaanni Takornariartitsinermut Inuussutissarsiornermullu Siunnersuisoqatigiit.
· Sulisa A/S tamatuma peqatigisaanik aningaasaliisarfittut ingerlatseqatigiiffinngorpoq, Greenland Venture, suliffeqarfinnut suliffeqarfinnillu aallartitsiniartunut niunermikkut imminnut napatissinnaasunik pilersaaruteqartunut sivisuumik ernialersugassaanngitsunillu aningaasaliissuteqarnermik isumaginnittoq.
· Suliffeqarfinnik aallartitsiniartut suliffeqarfiillu pioreersut pitsaanerusumik siunnersorneqarnissaminnut periarfissaqalerput, ilaatigut allagartat qiortartakkat atorlugit aaqqissuussinikkut periarfissaqalerput aallartinniarnerminni inatsisilerituumit, kukkunersiuisumit il.il. ikiorteqarnissaminnut, suliffeqarfiillu pioreersut avammut tunisassiorneq pillugu siunnersorneqarsinnaalerlutik.
· Tamatumunnga atatillugu Danmarks Eksportrådiminngaanniit ikiorteqarnissamut isumaqatigiissuteqartoqarpoq. Naluneqanngitsutut ataatsimiinnermi matumani tamatumunnga inatsisitigut killiliussat pisariaqartut pilersinneqangajalerput.
· Suliffeqarfiit aningaasaliisarfittut ingerlatseqatigiiffiup aningaasaliiffigisai piffissap ilaani pisariaqartinneqarpat Greenland Ventureminngaanniit siulersuinikkut ikiorserneqarsinnaapput.
· Kommunini nunallu immikkoortuini inuussutissarsiutitigut siunnersuinermut tapiissuteqartarneq.
Aammattaaq tunisassianik ineriartortitsinermik aaqqissuussinerit pioreersut Naalakkersuisunit annertunerujussuarmik atorneqarnissaat naatsorsuutigineqarput, inuussutissarsiutinik siuarsaanermik aaqqissuussineq nutaaq piviusunngortinneqariarpat.
Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup nunatta ilaa annertooq angallavigereerpaa aaqqissuussinerlu nutaaq sumi tamaani ilassilluarneqartoq saqqummiuttarlugu.
Naalakkersuisut taamaattumik periarfissat pitsaanerulersinneqartut nutaat siunnersuinissaq aningaasalersuinissarlu eqqarsaatigalugit pilersinneqartut kalaallinit inuussutissarsiortunit atorluarneqarnissaannut isumalluarput, Naalakkersuisullu soorunami neriuutigaat kalaallit inuussutissarsiuteqartut piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu tunisassianik nutaanik ineriartortitsiumaartut aammalu siunnersuuteqartup allagaanisut nunarsuarmi inuussutissarsiorneq eqqarsaatigalugu unammillersinnaanerullutik peqataanerulerumaartut. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut aammattaaq neriuutigaat kalaallit inuussutissarsiuteqartut aamma nioqqutissanut eqqussorneqartunut unammillersinnaassuseqarnerulissasut.
Aalisakkanik suliffissuaqarnermi tunisassiorsinnaassutsimut tunngasut nassuiarlugit aallartinneqarput. Misissuinermi naatsorsuutigineqarpoq aalisakkanik suliffissuavut annertunerusumik qanoq unammillersinnaassuseqarnerulersinnaanersut nassuiarneqassasoq.
Aammattaaq Inatsisartunut ilaasortamit Palle Christiansenimit Qanoq ilisukkut Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulersinnaanerput pillugu siunnersuutitut apeqquteqaat oqaluuserisassani immikkoortoq 97 innersuussinnaavara. Ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasa appartinneqarnissaat pillugu aqeqqummut tunngatillugu Inatsisartunut ilaasortamit Ole Dorphimit siunersuutitut apeqquteqaat oqaluuserisassani immikkoortoq. 56 innersuussinnaavara.
Taamatut oqaaseqarlunga oqallinneq Inatsisartunut suliassanngortillugu ingerlatippara.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat