Samling

11. marts 2005 FM 2005/102

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat: Hvorledes kan man få Grønland til at være en større aktiv medspiller på den globale scene med hensyn til erhverv?

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

Begrundelse:

Det er ingen hemmelighed  at grønlands økonomi - stort set – er afhængig af eksport af fiskeriet. Med den nuværende situation i sigte er grønlands samfundsøkonomiske afhængighed af  nævnte erhverv alt for skrøbeligt. Dette set i forhold til blandt andet klimatiske forholde samt utilregneligheden af de respektive bestande.

Vi - den grønlandske befolkning - er nødt til at omorganisere os således, at risikoen for at en mulig indtjening til Grønland ikke lider skade. Se eks. torskekrisen på Færøerne som var ved at få landet på konkursens rand.

Der er mange tiltag som kan benyttes. Et af dem, som så småt er igangsat er ”branding” af Grønland. Det er efter min mening et godt initiativ. Branding er noget som kan give utrolig god omdømme på verdens handelsarena, som af den vej kan skabe en lettere og bedre markedsføring til gavn for vort land.

Det skal dog tages med forsigtighed. Én dårlig omtale, kan som en dråbe i havet, sætte et verdensomspændende virvar af negativ reaktion i gang, som fra forbrugernes side kan medføre til sanktioner mod varer fra Grønland.

Branding er derfor ikke det eneste vi skal basere grønlands erhverv på. Ligeledes

skal vi heller ikke sidde tilbagelænet, og vente på at råstofferne sørger for vores uafhængighed af det danske bloktilskud.

Hvorfor ikke sænke selskabsskatten fra 30 % til 24 % på Grønland? Dette kunne medføre, at store internationale koncerner placerer deres hovedkontorer i Grønland. Tænk hvis en international koncern som f.eks. Coca Cola får hovedkontor i Grønland? Ja, nu griner du! men hvorfor ikke? Tænk stort!

Nu tænker du måske, at dette initiativ vil resultere i, at der kommer mere udenlandsk arbejdskraft. Ja, men de internationale koncerner, som vil komme fra overalt i verden vil medbringe en masse viden om spilleregler samt viden om det globale marked.

Vi kunne stille det krav, at de respektive koncerner skal have grønlandske trainees. Altså, praktisk oplæring/uddannelse indenfor koncernen. Dette kunne opbygges som en erhvervsuddannelse hvorved de enkelte studerende kan supplere den praktiske viden med teori. I så fald kunne den grønlandske studerende vælge at studere videre efter endt praktikophold. Man kan ligeledes arrangere det således, at den studerende får merit for uddannelsen. Merit er en måde at opsamle point på, som man kan på andre videregående uddannelser, springe over de semestre man i sin uddannelse allerede har taget eksamen i. Denne form for uddannelse har Handelsskolen i Nuuk, som en erstatning for den gamle EVU og merkonomuddannelse allerede har startet med. En livslang læring.

Hvad får vi ud af det ovennævnte initiativ?

Langt større skatteindtægter i millionklassen trods, at det kun er hovedkvarteret som er placeret i Grønland.

Internationalminded grønlandske unge som ved hjælp af deres uddannelser, vil blive medbærere til vores vej mod selvstændighed.

Dette kræver selvfølgelig en udbygning af vores infrastruktur. Hér er det blandt andet kærkomment med en atlantlufthavn som kan skabe indbringende ruter til storbyer rundt om i verden. Dette til glæde for vores turisterhverv samt det grønlandske folks muligheder for at få et større indblik i verdenssamfundet. 

Der er mange muligheder. Ovennævnte er mit bud på, hvordan vores økonomi kan forbedres. Hvad er dit/jeres bud?

11. marts 2005     UPA 2005/102

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu Naalakkersuisut ima apeqquteqarfigaakka:

Oqallisissiatut siunnersuut: Qanoq ilinikkut Kalaallit Nunaat nunarsuarmi inuussutissarsiorneq eqqarsaatigalugu peqataanerulersinneqarsinnaava?

(Inatsisartunut Ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

Tunngavilersuutit:

Isertuussaanngilaq nunatta aningaasarsiornerani aalisarnermit avammut tunisineq kisingajaat isu-malluutigigaa. Maanna inissisimaneq eqqarsaatigalugu nunatsinni inuiaqatigiit aningaasarsiornerata inuussutissarsiummik taaneqartumik isumalluuteqarnera qajannarpallaaqaat. Tassani ilaatigut eqqarsaatigineqarput silaannaap pissusaa kiisalu aalisagaqarnerup naatsorsoruminaattarnera.

Uagut, innuttaasut kalaallit, ima allatut piareersimasariaqarpugut, Nunatsinnut aningaasarsiornerput ajorseriaannaammat. Savalimmiuni saarulleerunnerup nunamik ajutoortitsilluinnangajattoq takoriartigu.

Suliniutit amerlasuut atorneqarsinnaapput. Ilagaat aallartisalersoq Kalaallit Nunaanni ”ilisarnaasiineq”. Isumaga malillugu suliniut pitsaasoq. Ilisarnaasiineq nunarsuarmi niueqatigiinnermi pitsaasumik tusaamaneqaatigineqarluartarpoq, taamaaliornikkut nunatsinnut iluaqutaasumik ajornaannerusumik pitsaanerusumillu niuernikkut siuarsaasoqarsinnaalluni.

Mianersuuttariaqarporli. Tusaamaneqarnerlunneq ataasiinnaq imarpimmi kuseriarnertut ataatsitut nunarsuaq tamaat pitsaanngitsunik qisuartitsisinnaavoq, atuisartut tungaannit nioqqutissanik Nunatsinneersunik killilersuinermik nassataqarsinnaalluni.

Taamaattumik ilisarnaasiineq nunatsinni inuussutissarsiornermi tunngavissani kisimiinngilaq. Taamattaaq aatsitassat danskti ataatsimut tapiissutaannik isumalluuteqarunnaarnissatsinnik isumaginninnissaat malaatiinnarlugu utaqqissanngilarput.

Soormi ingerlatseqatigiiffiit Nunatsinni akileraarutaat 30%-init 24%-inut appartikkaanni? Nassatarisinnaavaa nunarsuarmi suliffeqarfissuit qullersaqarfimminnik Nunatsinnut inissiisut. Ila assersuutigalugu Coca Cola Nunatsinni qullersaqalersoq eqqarsaatigigaanni? Aap, illariarpusi – soormi taamaassanngila? Annertuunik eqqarsartarniarta!

Immaqa eqqarsarputit taamaaliornerup kingunerissagaa avataanit suliartortut amerlissasut. Aap, suliffeqarfissuilli nunarsuarmit tamarmit aggersut nunarsuarmi niueqatigiinneq pillugu ileqquusunik ilisimasanillu imaannaanngitsunik nassassapput.

Suliffeqarfissuit tamakku kalaallinik ilinniartoqartarnissaat piumasarisinnaavarput. Inuussutissarsiornermik ilinniarnertut iluarsaanneqarsinnaavoq, taamaliornikkut ilinniartut ataasiakkaat sulinermi ilisimasatik atuagarsornermik ilasinnaallugit. Kalaallit praktikkereernerminni ilinniaqqikkusukkunik ilinniartut piginnaanngorsarlutik ilinniarsinnaapput. Piginnaanngorsarluni ilinniarneq pointinik katersuineruvoq, taamaalilluni annertusakkamik ilinniarnerni allani ilinniagassat ilaat soraarummeerfigereersimasatik allortarsinnaallugit. Taama ilinniarneq Nuummi Niuernermik Ilinniarfimmi aallartereerpoq, EVU-toqqamut merkonomitullu ilinniarnernut taartaasoq. Inuuneq tamaat ilinniarfissaq.

Suliniutit qulaani taaneqartut qanoq pissarsiffigissavagut?

Akileraarnikkut isertitat millionerpaalunnik ilaneri, uffa qullersaqarfik kisimi Nunatsinnut inississimagaluartoq.

Inuusuttut kalaallit nunarsuarmioqatigiinnermik eqqumaarinniffiusut ilinniakkatit iluaqutigalugit namminersulivinnissamut ikorfartueqataassapput.

Tamatumani soorunami attaveqaatit inerisarnissaat pisariaqarpoq. Tassani ilaatigut mittarfissuaq pitsaassaqaaq, nunarsuarmi illoqarfissuarnut aningaasarsiorfiusunik timmisartuussiffiusinnaasoq. Takornariatsitsinermik inuussutissarsiornerup nuannaarutissaa aammalumi innuttaasut kalaallit nunarsuarmioqatigiinnermik paasisaqarnerunissaannut periarfissinneqarlutik.

Periarfissat amerlaqaat. Qulaani taasakka aningaasarsiornitsinnik qanoq pitsanngorsaanissatsinnut siunnersuutitut taavakka. Illit/ilissi sunik siunnersuutissaqarpit?