Samling
UPA2005/102
03. MAJ 2005
Forslag til forespørgselsdebat: Hvorledes kan man få Grønland til at være en større aktiv medspiller på den globale scene med hensyn til erhverv?
(Medlem af landstinget Marie Fleischer, Demokraterne)
Medlem af landstinget Marie Fleischer stiller et forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan få Grønland til at være en mere aktiv medspiller på den globale scene med hensyn til erhverv.
Vi har i Siumut med interesse drøftet forslaget og ønsker at fremkomme med følgende bemærkninger:
Vi er enige med forslagsstilleren i betragtningerne. Vi ønsker som medborgere i en globaliseret verden også en større grad af deltagelse i den internationale handel og erhvervsudvikling.
Vi ønsker fra Siumut - ligesom landsstyret i svarnotatet understreger - at sige, at Grønland i dag er en del af verden og en del af den globale økonomi, og dette er vi i Siumut glade for og stolte over. Vores svaghed er alene, at vi på det globale plan stadig i dag er placeret som "unge og uerfarne".
Måden at komme ud af den rolle og til at udvikle os er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Dertil erfaring, evne til at etablere handelsforbindelser, og en vilje til at kunne sælge os selv og til at udvikle vore økonomiske evner. En internationalisering af vores handel og deltagelse i det internationale selskab er uhyre omkostningskrævende. Dette erfarede til eksempel ved sidste års konference om vore vandressourcer. Det blev ved den lejlighed nævnt, at det over en femårig periode ville være nødvendigt at bruge 50 mio. kr. årligt på handelsfremstød for at komme ind på forskellige internationale markeder, dersom vi ville gøre os forhåbninger om en vellykket og overskudsgivende forretning.
Vi er derfor fra Siumut¿s side parate til at deltage i en konkret diskussion om en styrkelse af vore virksomheder i de kommende år, samtidig med at vi vil udtrykke ønsket om, at alle partier i landstinget vil medvirke i disse bestræbelser. Ikke mindst skal vi udtrykke vores vilje til at gøre vort land til et attraktivt samfund for internationale investorer. Vi skal ligeledes benytte denne lejlighed til at minde om, at eventuelle internationale investorer i høj grad også skeler til den politiske stabilitet i de lande, de fatter interesse for.
Som det vil være bekendt planlægger en række grønlandske virksomheder med henblik på etablering af et større handelssamkvem at tage del i en udstilling i Washington D.C. i slutningen af maj måned. Vi er informerede om, at en lang række virksomheder vil deltage i arrangementet. Landsstyret er primus motor bag selve arrangementet.
Ligeledes vil det være bekendt, at EXPO 2005 vil løbe af stablen i Japan senere i år, men her er Grønland ikke tilmeldt som deltager. Dette er beklageligt, da denne begivenhed ellers ville byde på en god lejlighed til en markedsføring af Grønland.
Lad os også benytte os af denne lejlighed til at understrege, at det i forbindelse med en debat om international handel og vores eksport er vigtigt at sikre, at vi samtidig hermed også sikrer vores egen forsyning af kødvarer. I disse år med en høj grad af import udefra er det af stor betydning at have dette for øje, som vi fra Siumut ved tidligere lejligheder har understreget.
Derudover må vi satse meget mere på udviklingen af specifikke grønlandske produkter, som kan opnå en speciel gastronomisk og økonomisk værdi. Vi må så i samme åndedrag erkende, at vi aldrig vil kunne konkurrere med kinesiske tøjproducenter.
Vi skal lægge vægt på at opfordre til, at vi i højere grad bruger vore unge, som tager til udlandet i forbindelse med deres uddannelse som vore ¿ambassadører¿, samt at vi i større omfang gør brug af de eksisterende danske ambassader og repræsentationer. Vi er fra Siumut parate til en videre debat om disse emner, når det økonomiske grundlag er blevet grundigt vurderet, og vi skal erklære os parate til på et senere tidspunkt at bringe denne diskussion op igen på et mere konkret grundlag.
Vi skal til sidste udtrykke, at vi dermed tager landsstyrets svarnotat til efterretning.
Ole Dorph
SIUMUT
UPA2005/102 02. MAJ 2005
Qanoq ilinikkut Kalaallit Nunaat nunarsuarmi inuussutissarsiorneq eqqarsaatigalugu peqataanerulersinneqarsinnaava?
(Inatsisartuni ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)
Inatsisartuni ilasortaq Marie Fleischer, Demokratit, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq qanoq iliornikkut Kalaallit Nunaat nunarsuarmi inuussutissarsiorneq eqqarsaatigalugu peqataanerulersinneqarsinnaasoq?
Oqaluuserisassatut siunnersuut Siumut-miit soqutigalugu sammisimavarput imatullu oqaaseqarfigissallugu.
Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput nunarsuatsinni aamma uangut akisussaaffigeqataaffigisatsinni niueqatigiinnermut inuussutissarsiornikkullu annertunerusumik peqataanerulernissarput kissaatiginartikkipput.
Siumut-miit oqaatigissavarput, soorlu aamma Naalakkersuisut akissuteqaateqarnermikkut oqaatigigaat, ullumikkut nunarput nunarsuarmi niuernikkut aningaasarsiornikkullu peqataammat, tamannalu Siumumiit nunannarutigaarput tulluusimaarutigalugulu. Sanngiissuterput uaniiginnarpoq kalaallit nunarsuarmi niuffattut akornanni ullumikkut "nutaqqatut" inissisimagatta.
Tamatumalu aningornissaanut aqqutissaq tassaaginnarpoq ilinniartitaaneq, ilinniartitaaneq aamma ilinniartitaaneq, taavalu misilittagaqassuseq, attavissarsiullaqqissuseq, nittarsaassinikkut aningaasatigullu piginnaaneqassuseq. Niuernikkut "avammut" appakaanniarneq akikitsuunngilaq aningaasarpassuarnillu naleqarluni. Tamanna ilisimasitsissutigineqarpoq soorlu siornaak imeq pillugu ataatsimeersuartoqarmat. Taamani assersuutigalugu oqaatigineqarpoq nunat ilaanni erngup nutaamik tunisassiaralugu aallartinneqarneranit ussassaarinermut ukiumut 50 mio. kr. ukiuni tallimani atornissaat pisariaqartoq tunisassiaq pineqartoq iluatsittumik iluanaarfiullunilu ingerlassappat.
Taamaammat Siumut-miit piginneqatigiiffiit ukiuni aggersuni aningaasatigut nukitsorsaaffigineqarnissaat siunertalimmik oqaloqataaffiginissaa piareersimaffigaarput, neriuutigalugulu Inatsiartuni partiit tamarmik peqataaffigissagaat, minnerunngitsumillu nunatta avataanit aningaasaliiffigissallugu soqutiginartunngorsarneqarnissaata sulissutiginissaata peqataaffiginissaa nalunaarutigissavarput. Periarfissarlu iluatsillugu oqaatiginngitsoorusunngilarput nuna politikkikkut patajaatsumik ingerlanissaa avataanit aningaasaliisartut annertuumittaaq isiginiartarmassuk.
Ilisimavarput maaji naalerpat nunatsinni suliffeqarfiit Washington-imi saqqummersitsiniartut, siunissami niueqatigiinnissaq annertunerusoq anguniarlugu. Saquumersitsineq suliffeqarfinnit amerlasuunit peqataaffigineqartussaasoq ilisimatinneqarpugut. Aqqissuussinerlu taanna nunatsinni Naalakkersuisunit aaqqissuunneqarluni.
Ukiullu naalernerani Expo 2005 Japan-imi ingerlanneqartussaasoq ilisimavarput, kisianni nunatsinnit peqataaffiginiarneqarani. Tamanna uggornarpoq, saqqummersitsivigissallugumi periarfissatsialassuugaluarpoq.
Periarfissaq iluatsillugu Siumut-miit oqaatiginngitsoorusunngilarput erseqqissaatigalugu avammut
niuernerup eqqartorneqaneranut atatillugu nunatsinni immitsinnut atortussatigut neqissaqarniarnikkullu pilersorsinnaanerput avammut niuernertullu suliarissallugu pigaaruteqartigimmat. Ullumikkut avataaniit eqqussuinerujussuup nalaani inuusugut tamanna pimoorullugu suliarineqartariaqartoq Siumut-miit siusinnerusukkut oqaatigisarnikuuvarput.
Tamatuma saniatigut uangut kalaallit nioqqutissianik immikkuullarissunik akisunngorlugillu avammut niuerutigisinnaasatsinnik suliniarnerput aallunnerulissagipput, nassuerutigalugu uangut kineserit atisanik tunisassiornerat unammisinnaanagu.
Kalaallit inuusuttut nunani allani maanna atuariartortartut ¿nunatta aallartitaatut¿ atorluarneqarnissaat kiisalu Danmarkip nunani allani aallartitaqarfiisa atorluarnerunissaata sulissutiginissaa innersuussutigissavarput, Siumut-miillu anguniakkat aningaasatigut kingunerisinnaasaat ersarinnerusumik nalilersorneqareerpata oqaloqataaffiginissaat piareersimaffigigipput oqaatigissavarput, suliallu kingusinnerusukkut tigussaanerusumik saqumminneqarnissaanut suleqataanissarput piareersimaffigipput nalunaarutigissavarput.
Naggataatigut Siumut-miit oqaatigissavarput Naalakkersuisut akissuteqaataat tusaatissatut tigugatsigu.
Ole Dorph
Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat