Samling
Forslag til forespørgselsdebat: Hvorledes kan man få Grønland til at være en større aktiv medspiller på den globale scene med hensyn til erhverv?
(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)
ATASSUT skal klart notere, at forespørgselsdebatforslaget er meget interessant, da det bl.a. omhandler Grønlands mulighed for at forøge sin deltagelse i de erhvervsmæssige forhold på det globale scene.
Det er uhørig vigtigt at Grønlands produktion både til den indre og ydre marked til stadighed og på alle led og kanter skal have mulighed for at kunne forøges og udnyttes bedre. Især med henblik på de produkter, som vi i dag ikke har mulighed for at producere som eksportprodukter, skal vi have som mål at opnå at producere, og til stadighed forsøge at finde nye handelspartnere i udlandet.
Desuden er det meget vigtigt, at turistvirksomheden udvides markant, idet større tilgang af turister til Grønland må forventes at kunne bibringe landet større økonomisk indtægt på alle led og kanter.
I denne forbindelse skal det ikke glemmes at turistservicen fortsat skal have høj standard og at man skal sikre at have nok af gode hotel- og indkvarteringsmuligheder, og ikke mindst videreudvikle egnede turistmål i Grønland.
Det er disse ting som vi i ATASSUT i mange år har givet udtryk for som mål. Det er en af ATASSUT´s vigtigste mærkesager, at erhvervsmulighederne skal udvikles konstant. Hvis denne udvikling bliver foretaget fornuftigt, så ville erhvervsmulighederne i dag have været meget bedre end de er, for der er nemlig muligheder nok.
I debatforslaget bliver der bl.a. nævnt at Grønland kun har enstrenget erhvervsretning, og at netop denne kan give anledning til nogen bekymring. Netop denne bekymring er ATASSUT ikke uvidende, hvilket vi mange gange har fremlagt her i salen. Vi har markeret det meget kraftigt, at det er meget vigtigt at finde andre nye muligheder, hvor vi bl.a. har nævnt bestemte erhvervsmuligheder.
Med hensyn til eksportproduktion må vi på det kraftigste overveje bedre udnyttelse af produktionsressourcerne, og konkret gøre et eller andet. Det kan ikke nytte noget og vi bliver ved med at sige at vi skal gøre et eller andet og alligevel ikke handler. Vi må tro mere på os selv og have større selvtillid til at kunne opnå at realisere de mange gode tanker.
Hvis vores nuværende handelspartnere ikke er parate til at modtage de andre produkter, så må vi nødvendigvis blive nødt til at finde andre nye handelspartnere, der er parat til at modtage nye produktformer. Selvfølgelig er vi udmærket godt klar over, at konkurrencen er hård, men vi må ikke lade os slå ud af dette, men være dygtige til at finde nye alternativer.
De produktionsmuligheder som vi i dag ikke udnytter er de produkter, som i fremtiden kan komme til at betyde meget for Grønlands økonomi, og måske som noget at det vigtigste, eksempelvis Grønlands vand og is. Disse er meget eftertragtede i den vide verden. Derfor mener ATASSUT at dem der vil opstarte produktion af disse produkter skal støttes politisk.
Vi skal derfor være bedre til at kunne markedsføre disse produkter, som det reneste, fordi vi lever i den mindst uforurenede sted i verden.
Selvfølgelig skal man i forbindelse med eksportproduktion ikke glemme kvalitetsgraden. Produktionen skal tage nøje højde for kvaliteten, hvis produktionen skal være kontinuerlig.
Forslagsstilleren nævner bl.a. at selskabsskatten skal sænkes. ATASSUT har altid og vil til enhver tid bestræbe sig på at opnå dette, hvorfor det er en selvfølge at vi støtter forslaget.
Vi skal fra ATASSUT påminde at vi under behandling af dagsordenspunkt 56 netop behandlede dette emne, hvor vi fra ATASSUT´s side støttede forslaget om at sænke selskabsskatten fra 37% til 20%. Vi skal herved understrege at vi fastholder vores støtteerklæring.
Derudover mener ATASSUT at ophævelse af monopol på skibstransporten er af meget stor og afgørende betydning for den fremtidige eksportproduktionen , og at det er på tide at åbne debatten omkring dette emne. Det vil betyde overordentlig meget for eksportproduktionen.
Ligeledes skal lufttrafikken gøres mere smidig i forbindelse med forbedring af eksportproduktionen. De nuværende muligheder synes at være meget sparsomme. Som eksempel kan vi nævne befordring af turister, især dem der kommer vestfra. For dem er det meget svær at komme til Grønland. ATASSUT kræver, at Landsstyret tager tiltag til at ordne dette problem.
Som en af det vigtigste områder indenfor eksportproduktion skal ATASSUT kræve, at Landsstyret skal fastholde en fast skatte- og afgiftspolitik, da ATASSUT er sikker på at eventuelle eksterne finansieringsselskaber eller selskaber der ønsker at opstarte virksomheder i Grønland vil strømme til når de kender forholdene. Dette har også stor betydning for den fremtidige import af varer.
ATASSUT vurderer at Landsstyrets svarnotat til den nye erhvervsfremmestruktur med seks vigtige hovedpunkter åbner spændende og forhåbningsfulde elementer.
Til allersidst skal det nævnes, at ATASSUT mener, at deltagelse ved en snarlig MESSE i USA, hvor Grønland er præsenteret stort, vil åbne stor interesse for Grønland. ATASSUT er helt overbevidst om at denne messe vil have en stor merkantil betydning for Grønland.
Det var ATASSUT´s bidrag til nærværende forespørgselsdebat.
ATASSUT UPA2005/102-grl
Finn Karlsen 03. maj 2005
Oqallisissiatut siunnersuut: Qanoq ilinikkut Kalaallit Nunaat nunarsuarmi inuussutissarsiorneq eqqarsaatigalugu peqataanerulersinneqarsinnaava?
(Inatsisartunut Ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)
ATASSUT-mit oqaatigissavarput oqallisissatut sinnersuut soqutiginaateqarluartuusoq, pineqarmammi Nunarput qanoq ilinikkut nunarsuarmi inuusutissarsiorneq eqqarsaatigalugu peqataanerulersinneqarsinnaanersoq.
Pingaaruteqarluinnarpoq nunatsinni tunisassiarisinnaasatsinnik nunatta iluani avammullu nioqqutigineqarsinnaasunik sutigut tamatigut inerisaajuarnissarput atorluaanerunissarpullu minnerunngitsumillu tunisassiarineqarsinnaasunik nutaanik ullumikkut avammut annerusumik tunisassiarinngisavut eqqarsaatigalugit tunisassiorsinnaanerup anguniarneqarnissaa, aammalu nunanik allanik tunitsivigineqarsinnaasunik niuernikkullu suleqatigineqarsinnaasunik nassarniartuarnissaq.
Aammattaaq takornariaqarnikkut annertuumik siuarsaanissaq pingaaruteqarluinnarpoq, takornariammi nunatsinnut tikittartut amerlanerulernerisigut soorunami sutigut tamatigut aningaasarsiornikkut iluaqqutaasumik kinguneqartinneqartussaasoq naatsorsuutigisinnaavarput.
Tamatumunnga tunngatillugu puujorneqassanngilaq takornarissanik sullissinissap pitsaasuunissata pingaartinneqartuartariaqarmat aammalu akunniffiusinnaasut pitsaasut naammattullu pigineqarnissat qulakkeersimaneqartariaqarmat kiisalu minnerunngitsumik takornarissanut nunatsinni misigisassarsiuutaasinnaasut inerisarneqartuartariaqarput.
Tassaaput qangaaniilli tamakku ATASSUT-mit anguniagassatut taakkartortuakkavut, ATASSUT-immi ilisarnaatigilluartuuvaa nunatsinni inuusutissarsiornikkut siuarsaajuarnissaq, tamannami silatuumik ingerlakkaanni inuiaqatigiit inuussutissarsiornikkut ullumikkornit pitsaanerusumik inissisimasinnaagaluarput, periarfissarpassuaqarmammi.
Oqallissarisumit taaneqarpoq inuusutissarsiornitsinni ataasiinaavallartumik sammiveqarnerput aarlerinartoqarsinnaasoq, tamanna ATASSUT-mit arajutsisimanngilarput, taamannalumi aammma arlaleriaqaluta inimi maani saqqummiuttuartarparput, periarfissanik allanik aamma periarfissarsiuusinissaq assorujussuaq pingaatitarigatsigu, periarfissanillumi allanik suusinnaanerinik taakkartuisarluta.
Avammut niuverneq eqqarsaatigalugu ullumikkut aalisartut piniartullu pisaanik atorluaanginnerujusuarput eqqarsaatigilluartariaqalerparput iliuuseqarfigalugulu oqaluttuaanarsinnaangilagummi angusaqassanatalu, immitsinnut upperinerulluta piviusunngortitsisinnaaneq anguniartariaqarparput.
Soorlumi ullumikkut niuverfigisatta pisinnaangippatigit, niuverfigisinnaasat allat pimoorusilluinnartumik nassariniartuartariaqarpavut, soorunami tamatumani nalunngilarput unammillerneq sakkortoreeraluaqisoq, tamannali uniffiginagu periarfissarsiorneq pikkorifigisariaqarparput.
Ullumikkut avammut niuvernitsinni nunatta pisuussuterpassuisa ilaat atorluanngisavut tassaapput nunatsinnut aningaasarsiornermut pingaaruteqarnerpaangorsinnasunut ilaasut, allaallumi pingaarnerpaangorsinnagaluartut, soorlu nunatta ernga sermelu, tassaaput taakku nunarsuarmi piumaneqangaartut, taamaamat taakkuninnga tunisassiorniartut politikkikkut tapersersorneqarnerusariaqartut ATASSUT-mit isumaqarpugut.
Tamakku eqqarsaatigalugit nunarsuatsinni minguinnerpaameersuunerput nittarsaatissallugu pikkoriffiginerusariaqarpaput.
Soorunalumi avammut tunisassiornitsinni puigorneqassanngilaq pitsaassutsimik pingaartitsineq tamanna mianerilluinnarlugu ingerlattariaqarparput tunisaasiorneq ataavartumik ingerlassappat.
Ilaatigut siunnersuuteqartup oqaatigivaa ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat appartittariaqartut, tamanna qangaaniilli ATASSUT-mit ilungersuullugu siunnersuutigisartareernikuugatsigu soorunami tapersersorparput.
Eqqaasitsissutigissavarpullu oqaluuserisatsinni immikkoortoq 56-imi taannarpiaq eqqatartoratsigu siunnersuut ATASSUT-mit taperseratsigu, tassalu ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasa 37%-imiit 20%-imut appartinneqarnissaanik siunnersuut, tapersiinerpullu aaliangiusimagatsigu matumani erseqqissaasutigissavarput.
Tamakku saniatigut avammut niuvernitsinni pingaaruteqarluinnartutut ATASSUT-mit isumaqarfigisarput tassaavoq imaatigut assartuinermi kisermaasineq siunissamut atorunnaarsinneqartariaqarnera oqaluuserissallugu piffissanngorsorigatsigu, tamannami avammut niuvernitsinnut mikinngitsumik sunniuteqartussaavoq.
Taamatuttaaq avammut niuvernitta pitsanngorsaavigineqarnissaanut silaanakkut angallanneq eqaallisarneqartariaqarpoq, ullumikkut periarfissat annikippallaarsorinavimmata assersssutigalugu takornariaqarnikkut angallassineq pingaartumik nunat killiit eqqarsaatigalugit assorujussuaq nunarput tikikkuminaappoq tamannalu aaqqiiviginiarlugu Naalakkersuisut sulissuteqartariaqartut ATASSUT-mit piumasaraaput.
Aammalu niuvernermut tunngatillugu pingaarutilittut ATASSUT-mit piumasarissavarput akileraartarnikkut akitsuusiisarnikkullu aalaakaasuutitsinissaq Naalakkersuisunit aalajangiusimaqqullugu, tamanna pingaartumik avataaniit aningaasaleerusussinnaasunut suliffinnillu aallartitsinianut erseqqissumik ilisimaneqaatigilerutsigu nunatsinnut iluaqutaasumik kinguneqassasoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput, nioqqutissanillu eqqussuinermut siunissamut pingaaruteqarluinnartuuvoq.
Naalakkersuisut akissuteqarnerminni immikkoortut pingaarutillit arfinillit nunatta inuussutissarsiornerata siuarsaavigineqarnissaanut aqqutissiuusisussatut saqqummiussaat pissanganartuullutillu neriulluarnartuusut ATASSUT-mit nalilerpavut.
Naggaterpiaatigut ungasinngitsukkut USA-mi ussassaarinissarsuaq nunatsinniit annertoorujussuarmik peqataafigineqartussaq siunissamut isumalluarnartuusoq ATASSUT-mit isumaqarpugut, nunatsinnut soqutiginninnerulernissamut tamannalumi niuvernikkut annertuumik sunniuteqarsinnannera ATASSUT-mit naatsorssutigilluinnarparput.
Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta apeqqut oqaaseqarfigaarput.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat