Samling
UPA2005/59
29. APRIL 2005
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for etablering af en regional lufthavn i Qaqortoq.
(Medlem af landstinget Jonathan Motzfeldt, Siumut)
(1. behandling)
Vi har i Siumut¿s landstingsgruppe nøje vurderet det fremsatte forslag og ønsker at fremkomme med følgende bemærkninger:
Efter vores opfattelse i Siumut bør det overordnede mål være et økonomisk selvbærende Grønland.
Vi har derfor ved gentagne lejligheder fremdraget det synspunkt, at vi ved igangsættelse af projekter, som på sigt bliver rentable, må sikre, at landstinget og landsstyret er mere opmærksomme på muligheden for at benytte alternative finansieringsmuligheder i udviklingen af vort land.
Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at vi med trafikområdets struktur både internt og eksternt til og fra Grønland med passagerer og gods skal sikre en bæredygtig udvikling af de beboede steder og deres økonomiske udviklingsmuligheder. Dette er også tilfældet med den by, som dette forslag handler om.
Vi skal huske på, at vi her i landstinget ved mange lejligheder har været enige om, at passagertrafikken inden for landets grænser i videst muligt omfang skal udvikles i luften, og at vi ønsker at denne trafikform skal udvikles på en måde, som befolkningen i højere grad er i stand til at betale for.
Vi har i Siumut den holdning, at de lufthavne som vi beslutter opført som de næste sammen med de eksisterende lufthavne må tage afsæt i projekternes kommercielle og samfundsøkonomiske bæredygtighed. I den forbindelse er det efter vores opfattelse nødvendigt, at vi snarest muligt finder en løsning for forholdene for gods- og passagertrafik i Sydgrønland. I tilknytning hertil er det afgørende, at vi med hensyn til erhvervslivet og dets udvikling fjerner enhver tvivl med hensyn til investeringer i regionen.
På den baggrund kan det formentlig ikke undre, at vi fra Siumut støtter dette forslag, idet dette efter vores opfattelse er baseret på følgende præmisser:
· Der er tale om et projekt, som er rentabelt, og
· Der er tale om et initiativ, som er kommercielt bæredygtigt, og
· Projektet tilgodeser en optimal service over for passagerer, der rejser i Sydgrønland
· Konsekvensen af projektet er, at der internt i Sydgrønland og i trafikken til og fra Sydgrønland udvirkes en billigere prispolitik for passagererne, samt
· At det grønlandske samfund som helhed opnår samfundsøkonomiske besparelser
Det er vores overbevisning i Siumut, at forslaget kan betragtes som et vigtigt supplement til det overordnede mål, nemlig at opnå økonomisk selvbærenhed.
Som alle ved er det Siumut¿s mål at skabe rammerne for et selvstændigt Grønland, som skaber erhvervsmuligheder ¿ for dem der har viljen ¿ på grundlag af og med respekt for samfundets samlede behov!
Vi er derfor af den opfattelse, at når det drejer sig om projekter som dette, som har potentiale til at blive økonomisk bæredygtige er det ikke nødvendigt udelukkende at læne sig op ad en finansiering fra det offentlige, men i stedet at satse på tilførsel af økonomiske midler udefra. Hvis vi kigger lidt uden for landets grænser og ser på vore nabolande og sammenligner med lignende anlægsprojekter kan vi se mange eksempler på, at der er stor interesse fra private investorer i at deltage.
Vi mener i Siumut, at der er grundlag i dette forslag for at foreslå, at landsstyret i samarbejde med de sydgrønlandske kommuner ¿ Sydgrønlands Kommuneforening ¿ fortsætter realiseringen af dette projekt på grundlag af ekstern finansiering. Vi mener således, at det offentlige må levere et håndslag på at benytte en kommende lufthavn som det centrale trafikknudepunkt i Sydgrønland, og at Mittarfeqarfiit¿s myndighedsopgave samtidig naturligvis sikres af det offentlige.
Vi har således fremlagt vore bemærkninger vedrørende forslaget om Qaqortoq. Vi skal således i tilknytning til denne del af vore bemærkninger tilføje, at vi er helt i overensstemmelse med landsstyrekoalitionens aftaletillæg fra januar 2005, pkt. 34.
I den forbindelse noterer vi med glæde, at de sydgrønlandske kommuner har forladt fortidens mange diskussioner omkring dette spørgsmål og er nået frem til enighed om et samarbejde om den fremtidige udvikling. Denne enighed er udmøntet i en erklæring, underskrevet af borgmestrene i de tre kommuner d. 1. oktober sidste år:
(Citat): Med udgangspunkt i udviklingen omkring passertrafik med fastvingede fly må vi sikre etablering af en lufthavn for fastvingede fly, som en del af det landsdækkende rutenet, og som er placeret så tæt på forbrugerne som muligt. Ligeledes må der etableres mindre landingsbaner på forskellige lokaliteter. En sådan fremgangsmåde kan sikre, at trafikudgifterne i højere grad bliver dækket.
På den baggrund har forretningsudvalget for Sydgrønlands Kommuneforening udtrykt sin enighed om situationen for lufthavnene, og skal anbefale følgende til landstinget og landstyret:
Der skal etableres gruslandingsbaner til mindre fly i Narsaq og Nanortalik, og der skal yderligere etableres en landingsbane for fastvingede i Qaqortoq (citat slut).
I lighed med Sydgrønlands Kommuneforening er vi i Siumut af den opfattelse, at vi må finde en frem til en samlet ordning for trafikken i Sydgrønland, og i denne forbindelse har vi også Paamiut i tankerne. Vi er i Siumut overbeviste om, at vi ved en sådan vedtagelse for alvor kan sikre en nedsættelse af de omkostninger, der anvendes gennem servicekontakterne vedrørende den sydgrønlandske flytrafik. Det vil være interessant i den forbindelse at høre landsstyrets opfattelse.
Efter vores opfattelse i Siumut har vi gang på gang ved fortsatte udskydelser af de endelige beslutninger i disse spørgsmål foranlediget, at vi har sinket den økonomiske udvikling. Da vi fra Siumut¿s side på ingen måde ønsker, at dette forslag sinkes unødigt skal vi foreslå, at dette beslutningsforslag færdiggøres under denne igangværende landstingssamling. Vi skal således anmode om, at forslaget inden 2. behandlingen henvises til landstingets udvalg for boliger og infrastruktur.
Jørgen Wæver Johansen
SIUMUT
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
UPA 2005 / 59
29. april 2005
Nunap immikkoortuanut timmisartunut mittarfimmik Qaqortumi pilersitsinissaq Naalakkersuisunit sulissutigineqaqqullugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Jonathan Motzfeldt, Siumut)
Siullermeerneqarnera.
Siumup Inatsisartuni gruppiani siunnersuut saqqummiunneqartoq sivisuumik nalilersorluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.
Siumumiit isumaqarpugut siunnerfik pingaarneq tassaasariaqartoq nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatilernissaa anguniassallugu.
Taamaammat arlaleriaqaluta saqqummiuttarparput isumaqaratta pilersitsiniarnerni imminut akilersinnaanngortussani, aningaasalersueriaatsit allaanerusut atorneqartariaqarneri nunatta ineriartortinneqarnerani Inatsisartut naalakkersuisullu eqqummaariffiginerullugit ingerlatsisariaqartugut.
Tamatta maani isumaqatigiissutigisinnaannguatsiarparput nunatta iluani, nunatsinniit nunatsinnullu ilaasunik usinillu angallassinerup inoqarfiit piujuaannarnissaannik aningaasarsiornikkullu ineriartorsinnaassuseqarnissaannik qulakkeerinnittussaq pilersinneqartariaqarmat. Aamma taamaappoq illoqarfik siunnersuummi matumani pineqartoq eqqarsaatigalugu.
Eqqaamassavarput Inatsisartuni ataasiaannarata isummerfigisaratsigu nunatta iluani ilaasunik angallassinerup annertunerpaamik silaannakkut ineriartortinneqarnissaa isumagineqassammat, aammalu angallanneq tamanna innuttaasut akilersinnaasaannik ingerlanneqarnissaa kissaatigigatsigu.
Siumumi isumaqarpugut silaannakkut angallassinerup tungaatigut niuernikkut akilersinnaassuseqarneq naapertorlugu mittarfiliassat tullinnguuttut pioreersullu piumasaqaataalersussanut naleqqussarneqarnissaat piaartumik isumagineqartariaqartoq, tamatumanilu nunatta Kujataani ilaasunik usinillu angallassinerup tungaatigut pissutsit piaartumik iluarsiivigineqarnissaat isumagineqassasoq. Tamatumunnga ilanngullugu siunissami inuussutissarsiornerup il.il. piorsarniarnerani aningaasaliiniartunut nalorninarsinnaasut matumaniittut qaangerneqassammata.
Taamaammat tupaallaatigineqarsinnaagunanngilaq Siumumiit siunnersuut manna tapersersoratsigu, isumaqarpugummi siunnersuummi matumani pineqartoq tassaasoq:
· Pilersitsiniarneq imminut akilersinnaanngortussaq, aamma
· Suliniut niuernikkut akilersinnaassuseqartutut inissisimasoq, aamma
· Pilersaarut nunatta Kujataani ilaasut amerlanerpaartaasa pitsaanerusumik kiffartuuneqalernissaannik kinguneqartussaq, aamma
· Silaannakkut angallannermi nunatta kujataani, kujataaniit kujataanullu ilaasut akiliutigisartagaannut akikinnerulersitsinermik malitseqartussaq, kiisalu
· Inuiaqatigiit kalaallit ingerlatsinitsinni aningaasartuutikinnerulernermik pilersitsisussaq.
Siumumi isumaqarpugut siunnersuutigineqartoq siunnerfimmut pingaarnermut, tassalu nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatilernissaanut tapertaalluartutut isigineqartariaqartoq.
Naluneqanngitsutut Siumup anguniarpaa Kalaallit Nunaat namminersorluni inuussutissarsiuteqarnissamut - piumassusilinnut - periarfissiisoq, inuiaqatigiit ataatsimut soqutigisaat pingaartillugit!
Taamaammat isumaqarpugut pilersitsiniarnerni matumanisut imminut akilersinnaanngortussani, pisariaqanngitsoq pisortat kisimik isumalluutigalugit aningaasalersuisutuaasussatullu isigalugit ingerlatsinissaq, sanaartugassammi taamak ittut aamma namminersortunit peqataaffigineqarnissaat soqutigineqarluarluni ingerlanneqarnera nunani allani qanigisatsinni misilittakkat uppernarsarpaat.
Siumumi tunngavissaqarsoraarput siunnersuutigineqartumut matumunnga tunngatillugu siunnersuutigissallugu, naalakkersuisut pilersaarut pineqartoq manna kommunit kujataamioqatigiit, tassa Kujataani Kommunit Peqatigiiffiat suleqatigalugu ingerlatseqqissagaat - suliniutip piviusunngortinneqarnissaa avataaniit aningaasalersuisussarsiuullugu. Pisortat tungaanniit qulakkeerlugu neriorsuutigineqartussaq tamatumani tassaasariaqarsoraarput mittarfissaq pisortat kujataani angallannermi qitiusutut isigalugu atorumallugu neriorsuuteqarnissaq, mittarfeqarfimmilu Mittarfeqarfiup pisortat sinnerlugit naliginnaasumik ingerlattagai (myndighedsopgaven) pisortanit soorunami isumagineqarumaarnerannik neriorsuinissaq.
Tassa siunnersuut Qaqortumut tunngasoq taamatut isumaqarfigalugu oqaaseqarfigaarput. Ilanngullugu oqaatigerusupparput Siumumi taamak isummeratta nalunnginnatsigu Naalakkersuisooqatigiit tapiliussatut isumaqatigiissutaannut immikkoortoq 34-imut saqqummiussagut naapertuulluinnarmata.
Aamma nuannaarutigalugu maluginiarparput kujataani kommunit, akornanni apeqqut matumani pineqartoq pillugu, siornatigut assortuuttarnerujussuit qimallugit - suleqatigiinnissaq, kujataanilu ineriartortitseqqinnissaq ataatsimoortumik isumaqatigiissutigimmassuk. Tamanna pivoq ukioq kingulleq oktoberip ulluisa aallaqqaataanni kommuneqarfinni pingasuni taakkunani borgmesterit atsioqatigiinnermikkut oqariartuuteqarmata imatuummik:
(Issuaaneq) "Timmisartunik suluusalinnik angallassinermi ilaasoqarnermut pissutsit aallaavigalugit ineriartortitsiniarneq aallarnerneqartariaqartoq, timmisartut suluusallit inuit amerlanerpaat angalasuusut qanittuannut mittarfimmik nunatsinni angallannermi atassusiisumik pilersitsinikkut, aammalu timmisartunut suluusalinnut mikinerusunut miffiusinnaasunik piffinni arlariinni pilersitsisoqartariaqartoq; taamatut iliornikkut angallassinermi aningaasartuutit annertunerusumik matussuserneqarsinnaanerat anguniarneqarsinnaalluni.
Taamaattumik Kujataani Kommunit Peqatigiiffianni siulersuisut ulluinnarni ingerlatsisuisa imatut mittarfiit pillugit aaqqiiniartoqarsinnaanera isumaqatigiissutigaat, Naalakkersuisunut Inatsisartunullu inassutigalugu:
Narsami Nanortalimmilu ujaraaqqat/sioqqat atorlugit timmisartunut minnerusunut mittarfinnik pilersitsisoqassaaq, taakkununngalu ilanngullugu Qaqortumi timmisartunut suluusalinnut mittarfimmik pilersitsisoqassalluni." (Issuaaneq naavoq)
Kujataani kommunit peqatigiiffiat assigalugu Siumumi isumaqarpugut nunatta kujataanut angallannikkut tamakkiisumik aaqqiissutissamik ujartuissasugut, taamatullu eqqarsarnitsinni uagut aamma Paamiut tamatumani ilaatipparput. Siumumiit isumaqarpugut aatsaat taamak iliornikkut ukiut tamaasa kujataani silaannakkut angallannermut kiffartuussinermut isumaqatigiissutinut aningaasaliunneqartartut malunnaatilimmik appariartinneqarsinnaassasut. Tamanna naalakkersuisut qanoq nalilerneraat tusarusupparput.
Siumumi isumaqarpugut apeqqutini ima ittuni inaarutaasumik aalajangersimasumik isummernaveersaartarnerput ataasiaannarani aningaasarsiornikkut ineriartornissaagaluatsinnik annertuumik kingaallatitsisuusartoq. Taamaammat siunnersuut pisariaqanngitsumik kinguarsarneqarnissaa piumanngeqigatsigu Siumumiit siunnersuutigissavarput, aalajangiiffigisassatut siunnersuut manna Inatsisartut katersuussimaneranni matumani naammassillugu suliarineqarnissaa ingerlanneqassasoq. Aappassaaneerneqartinnagulu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut ineqarnermullu ataatsimiititaliaanni suliarineqarnissaa inassutigissallugu.
Jørgen Wæver Johansen,
Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat