Samling
Forslag til landstingsbeslutning om, at pålægge Landsstyret at sikre at den grønlandske selskabsskat, som i en årrække har andraget 37% sænkes til 20%.
(Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)
1. behandling
Indledningsvis skal Landsstyret bemærke, at selskabsskatten i Grønland er 35% og ikke 37% som fremhævet af forslagsstilleren. Det er korrekt, at selskabsskatten kan udgøre 37,1%, men dette skyldes udelukkende når selskabsskatten først afregnes i november året efter, hvorfor der er et tillæg på 6%. Tillægget tilfalder skattekommunen. Betales skatterne løbende i takt med indtjeningen, vil der ikke være et tillæg. For selskaber som opererer i henhold til lov om mineralske råstoffer eller lov om udnyttelse af is og vand er selskabsskatten 30%.
Benchmarkingudvalget konstaterede i sin rapport fra 2003 at den nominelle (procent) grønlandske selskabsbeskatning umiddelbart ligger i den øvre ende sammenlignet med en række andre lande, men bemærker samtidig, at en direkte sammenligning kompliceres af, at en række lande har ganske komplicerede regler for beregningen af selskabsskatten.
Endvidere bør man i forbindelse med selskabsbeskatningen se på de enkelte landes afskrivningsregler, hvor Grønland i forhold til andre lande har særdeles fordelagtige regler, for eksempel tilladelse til straksafskrivninger på aktiver med en anskaffelsespris på op til 100.000 kr., hvor man i Danmark opererer med en grænse på knapt 10.000 kr., og i andre lande endnu lavere beløb. Ligeledes tillades afskrivninger på boligejendomme, hvilket ikke er normalt i andre lande. Benchmarkingudvalget mener at udover Grønland kan der kun afskrives på bo-ligejendomme i Tyskland.
Endelig bør nævnes, at udbytte til selskabets ejere kan fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst, hvilket ikke er muligt i Danmark og en række andre lande, ligesom den grønlandske skattelovgivning tillader overskudsafskrivninger, hvilket Landsstyret bekendt ikke tillades i andre lande.
Samlet set konkluderer Benchmarkingudvalget, at den effektive grønlandske marginale selskabsbeskatning ligger i midten sammenlignet med 15 lande i Europa, og anbefaler i sin rapport at bibeholde den nuværende selskabsskattesats, men med en opstramning af de nuværende meget gunstige afskrivningsregler, så de så vidt muligt afspejler den økonomiske forældelse af virksomhedernes aktiver. I den sammenhæng kan oplyses, at Landsstyret indtil videre ikke har til hensigt at foreslå opstramninger af afskrivningsreglerne, primært for fortsat at medvirke til en gunstig skattemæssig behandling af selskaber og deres investeringer.
På baggrund af ovenstående mener Landsstyret ikke, at det er den grønlandske selskabsbeskatning som hindrer allerede eksisterende grønlandske selskaber i at konsolidere sig eller om muligt at ekspandere.
Landsstyret går ud fra at forslagsstilleren tænker på aktieselskabslovgivningens § 69a, når han henviser til kravet om overskud i aktieselskaber. Landsstyret kan i den forbindelse oplyse, at aktieselskabslovgivningen ikke stiller krav om overskud, men derimod om at selskabets bestyrelse skal indkalde til generalforsamling senest seks måneder efter at selskabet har tabt halvdelen af sin aktiekapital, hvor generalforsamlingen om fornødent skal træffe beslutning om de foranstaltninger der bør træffes, herunder selskabets opløsning.
Når et selskab ønsker at investere i Grønland eller et eksisterende selskab ønsker at øge sine investeringer her i landet er begrundelsen en formodning om, at de pågældende investeringer vil give et positivt afkast. Hvis ikke det er tilfældet, vil de pågældende investeringer ikke blive foretaget, uanset hvor lav selskabsskatten er. Selskabsskatten er derfor ikke det første et selskab ser på, når de skal vurdere om en investering kan betale sig eller ikke. Derimod ser selskabet primært på om investeringen kan generere et positivt afkast. Som et ganske glimrende eksempel herpå kan nævnes efterforskningen efter olie, hvor betalingen til det offentlige i form af skatter og royalties overstiger 50%, når afkastet når en vis størrelse.
Under disse betragtninger er et udsagn om øget aktivitet, konsolidering og indtjening ved en nedsættelse af selskabsskatten ikke umiddelbart indlysende.
En nedsættelse af selskabsskatten fra 35% til 20% vil som anført af forslagsstilleren have en række økonomiske konsekvenser for Landskassen og kommunerne. Selskabsskatten har fra private selskaber i gennemsnit indbragt 83 mio. kr. de sidste tre år fordelt med henholdsvis 22 mio. kr. til Landskassen og 61 mio. kr. til kommunerne, mens selskabsskatten fra de hjemmestyre ejede virksomheder i gennemsnit har indbragt 37 mio. kr. til Landskassen.
En nedsættelse af selskabsskatten til 20% vil umiddelbart medføre, under forudsætning af uændret skattegrundlag, at Landskassen vil miste et provenu på ca. 25 mio. kr. og kommunerne under et vil miste et provenu på 26 mio. kr. årligt.
Dertil kommer provenutabet fra selskabernes udskudte skatter, idet selskaberne som følge af især de gunstige ”gamle” afskrivningsregler har kunnet afskrive langt mere end de pågældende afskrivningsberettigede aktiver er forringet i værdi. Afskrivningerne, som har nedbragt selskabernes skattepligtige indkomst gennem årene har haft en skattemæssig værdi på 35%, mens de genvundne afskrivninger (aktiverne sælges til en højere pris end de er nedskrevet til) med en selskabsskat på 20 kun vil indbringe et provenu på 20% af de genvundne afskrivninger.
Landsstyret har tidligere i forbindelse med en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved en nedsættelse af selskabsskatten fra 35 til 30% vurderet, at der vil være tale om et provenutab i størrelsesorden 143 mio. kr. Selvom afskrivningsreglerne er strammet op siden, vurderer Landsstyret, at der stadig er forholdsvis store udskudte skatter i selskaberne, og at en nedsæt-telse af selskabsskatten til 20% vil medføre et provenutab på minimum det dobbelte af hvad Landsstyret vurderede i 2001.
Landsstyret finder på baggrund af ovenstående, at en så væsentlig nedsættelse af selskabsskatten som den foreslåede ikke er uden væsentlige komplikationer, ligesom nedsættelsen indebærer ikke uvæsentlige provenumæssige konsekvenser for kommunerne og Landskassen. Landsstyret skal derfor anbefale, at forslaget bør overgå til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, ligesom Erhvervs- og Finansudvalget bør inddrages i arbejdet blandt andet med henblik på i givet fald at skabe den nødvendige finansiering, forinden Landstinget tager endelig stilling til forslaget om nedsættelse af selskabsskatten fra 35 til 20%.
Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffiit sinneqartoorutaasa akileraaruserneqartarnerata ukiuni kingullerni arlaqalersuni 37%-imik annertussuseqartinneqartup 20%-imut appartinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)
Akissuteqaat
(Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisut siullermik oqaatigissavaat Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat 35%-iummat, siunnersuuteqartup ersersitsineratut 37%-iunani. Ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasa 37,1%-iusinnaanerat ilumoorpoq, tamatumunngali pissutituaavoq ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat ukiumi tulliuttumi novembarip qaammataani aatsaat akilerneqartarmata taamaattumillu 6%-imik tapeqartinneqartarlutik. Tapeq kommunip akileraarfiusup pisassaraa. Akileraarutissat aningaasarsiat pissarsiarineqarneri ilutigalugit akilerneqartaraluarpata tapeqartitsisoqarnavianngikkaluarpoq. Ingerlatseqatigiiffiit atortussiassat aatsitassanit pisut pillugit inatsit imaluunniit sikumik imermillu atuineq pillugu inatsit naapertorlugu ingerlatsisut akileraarutaat 30%-iuvoq.
Benchmarkingudvalgi 2003-mi nalunaarusiamini naliliivoq Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffinnik akileraarusiisarnermi procenti nunanut arlalinnut sanilliulluni qaffasinnernut ilaasoq, ilutigitilluguli oqaatigaa toqqaannartumik sanilliussiuminaatsuusoq, nunammi arlaqartut ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannik naatsorsuinermut maleruagassiaat paasiuminaatsorujussuummata.
Aamma ingerlatseqatigiiffinnik akileraarusiisarneq eqqartorneqartillugu nunat ataasiakkaat nalikilliliisarnermut maleruagassiaat isiginiarneqartariaqarput, tassani Kalaallit Nunaat nunanut allanut sanilliulluni pitsaalluinnartunik maleruagassiaqarmat, soorlu assersuutigalugu pigisat pisiarineqarnerminni 100.000 kr.-it tikillugit akillit ingerlaannaq nalikillilerneqarsinnaallutik, Danmarkimi killiliussaq 10.000 kr.-it ataatilaarlugit annertussuseqartoq, kisitsillu nunani allani suli appasinnerulluni. Taamatuttaaq illuutit nalikillilerneqarsinnaatitaapput, tamannalu nunani allani nalinginnaasuunngilaq. Benchmarkingudvalgi isumaqarpoq illuutinik nalikilliliisinnaaneq Kalaallit Nunaata saniatigut taamaallaat Tysklandimi pisinnaasoq.
Kiisalu oqaatigisariaqarpoq ingerlatseqatigiiffiup piginnittuinut iluanaarutisiarititat ingerlatseqatigiiffiup aningaasarsiaanit akileraaruteqaataasussanit ilanngaatigineqarsinnaammata, tamannalu Danmarkimi nunanilu allani arlaqartuni pisinnaanngilaq, soorluttaaq sinneqartoorutinik nalikilliliisinnaaneq Kalaallit Nunaanni akileraartarnermut inatsisit ajornartinngikkaat, Naalakkersuisullu ilisimasaat malillugit tamanna nunani allani ajornarpoq.
Benchmarkingudvalgi ataatsimut naliliivoq Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffinnik akileraarusiisarnerup nalinga Europami nunani 15-ini nalingata qeqqaniittoq, nalunaarusiaminilu inassutigaa ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasa maannakkut annertussusiat atuutsiinnarneqassasoq, taamaattorli nalikilliliisarnermut maleruagassiat pitsaalluinnartut maannakkut atuuttut sukateriffigineqassasut, suliffeqarfiit pigisaasa aningaasatigut nalikilliartornerannut naapertuunnerusunngortillugit. Tassunga atatillugu oqaatigineqarsinnaavoq nalikilliliisarnermut maleruagassiat sukaterneqarnissaat Naalakkersuit maannakkuugallartoq siunnersuutigilersaanngimmassuk, pingaartumik ingerlatseqatigiiffiit taakkualu aningaasaliissutaasa akileraartarnikkut pitsaasumik pineqarnerat peqataaffigiuarumallugu.
Qulaani taaneqartut tunngavigalugit Naalakkersuisut isumaqanngillat Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffinnik akileraarusiisarneq tassaasoq Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffiit pioreersut patajaallisarnissaannut immaqaluunniit allilersinnaanerannut aporfik.
Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuummik saqqummiussisup, aktieselskabit sinneqartooruteqarnissaannik piumasaqaammut innersuussinermigut aktieselskabit pillugit inatsimmi § 69a eqqarsaatigigaa. Naalakkersuisut tassunga atatillugu oqaatigisinnaavaat aktieselskabit pillugit inatsit sinneqartooruteqarnissamik piumasaqaateqanngimmat, akerlianilli piumasaqaataammat ingerlatseqatigiiffiup siulersuisui, ingerlatseqatigiiffiup aktiatigut aningaasaataasa affaannik annaasaqarnerup kingorna kingusinnerpaamik qaammatit arfinillit qaangiunneranni ileqquusumik ataatsimeersuariaqqusissasut, ataatsimeersuartut pisariaqarnera naapertorlugu suliniutaasariaqartunik, matumani aamma ingerlatseqatigiiffiup atorunnaarnissaanik aalajangiussissallutik.
Ingerlatseqatigiiffik Kalaallit Nunaanni aningaasaliinissaminik kissaateqarpat imaluunniit ingerlatseqatigiiffik pioreersoq nunami maani aningaasaliissutigisimasaminik annertusisitsinissaminik kissaateqarpat, aningaasaliissutit pineqartut pitsaasumik iluanaarutaanissaat naatsorsuutigineqarsimassaaq. Taamaassimanngippat aningaasaliissutit pineqartut pisimanavianngikkaluarput, ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat qanorluunniit appasitsigigaluarpata. Tassa imaappoq ingerlatseqatigiiffiup aningaasaliinissap imminut akilersinnaaneranik akilersinnaannginneranilluunniit naliliinissamini qiviaqqaartanngilai ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat. Ingerlatseqatigiiffiulli pingaarnerutillugu qiviaqqaartagaa tassaavoq aningaasaliissuteqarnerup pitsaasumik iluanaaruteqarfiusinnaanera. Tassunga assersuutissaalluartutut oqaatigineqarsinnaavoq uuliaqarneranik paasiniaaneq, tassani iluanaarutit annertussusiat apeqqutaatillugu taakku 50%-ii sinnerlugit pisortanut akiliutigineqartarmata, akileraarutitut pigisanillu atuinermut akiliutitut.
Tamakkua qiviaraanni ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannik appaanissap ingerlatat amerlinissaannik, patajaallisaanerunissamik aningaasarsiorluarnerunissamillu kinguneqarnissaanik oqarneq eqqorluinnartutut oqaatigineqarsinnaanngilaq.
Ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannik 35%-imiit 20%-imut appaanissaq Landskarsimut kommuninullu aningaasaqarnikkut arlalitsigut sunniuteqartussaavoq, soorlu tamanna siunnersuuteqartup oqaatigigaa. Ingerlatseqatigiiffiit namminersortunit pigineqartut ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasigut ukiuni kingullerni pingasuni isertitsissutaanerat agguaqatigiissillugu 83 mio. kr.-iusimavoq, agguataarnerat tassaalluni Landskarsimut 22 mio. kr.-it kommuninullu 61 mio. kr.-it, suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasigut Landskarsimut isertitsissutaanerat agguaqatigiissillugu 37 mio. kr.-iusimasoq.
Ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannik 20%-imut appaanissap, akileraartussaasut allannguuteqannginnissaat naatsorsuutigalugu kingunerisussaassavaa Landskarsip isertitassaraluaminik ukiumut 25 mio. kr.-it missinginik annaasaqarnissaa, kommunillu tamarmiullutik isertitassaraluaminnik 26 mio. kr.-inik annaasaqarnissaat.
Taakku saniatigut isertitassaraluatut annaaneqartussaapput ingerlatseqatigiiffiit akileraarutissaat kinguartitat, ingerlatseqatigiiffiimmi nalikilliliisarnermut maleruagassiat ”nutaanngitsut” pitsaasut pissutiginerullugit pigisamik nalikillilerneqarsinnaasut pineqartut nalimikkut ajorseriaataannit annertunerujussuarnik nalikilliliisinnaasarnikuummata. Nalikilliliissutit taakku ingerlatseqatigiiffiit ukiut ingerlanerini aningaasarsiaasa akileraaruteqaataasussat milleriaatigisarsimasaat akileraarutitigut 35%-imik naleqarsimapput, ingerlatseqatigiiffiilli akileraarutaat 20%-iuppat nalikillileriikkanik iluanaarutinit (tassa pigisat nalikillilerneqareerlutik naliminnit annertunerusumik akilersillugit tunineqarnerisigut) isertinneqartussat taamaallaat tassaassapput nalikillileriikkanik iluanaarutit 20%-ii.
Naalakkersuisut siusinnerusukkut, ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannik 35-miit 30%-imimut appaanerup aningaasatigut sunniutissaanik naliliinerminnut atatillugu naliliinikuupput, isertitassaraluatut annaaneqartussat 143 mio. kr.-inik annertussuseqassasut. Nalikilliliisarnermut maleruagassiat tamatuma kingorna sukaterneqarnikuugaluartut Naalakkersuisut nalilerpaat, ingerlatseqatigiiffiit akileraarutissanut kinguartitaat suli annertungaatsiartut, aammalu ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannik 20%-imut appaanissap kingunerissagaa isertitassaraluatut annaaneqartussat Naalakkersuisut 2001-imi naliliussaasa minnerpaamik marloriaataattut annertussuseqassasut.
Qulaani taaneqartut tunngavigalugit Naalakkersuisut isumaqarput ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannik siunnersuutigineqartutuut annertutigisumik appaanissaq annertuunik akornutissarsiffigineqanngitsoortussaanngitsoq, soorluttaaq appaanissaq kommunit Landskarsillu isertitassatigut annikitsuunngitsunik annaasaqarnissaannik kinguneqassasoq. Taamaattumik Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliami suliassanngortinneqartariaqartoq, soorluttaaq Inuussutissarsiornermut aamma Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliat suliamut akuliutitinneqartariaqartut, ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasa 35-miit 20%-imut appartinneqarnissaannik siunnersuut Inatsisartunit isummerfigineqavitsinnagu taassuma aningaasartarisariaqagaanik nassaarniarnissaq ilaatigut siunertaralugu.