Samling

25. februar 2005          FM 2005/56

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre, at den grønlandske selskabsskat, som i en årrække har andraget 37% sænkes til 20%.

(Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut)

Begrundelse:

Selv om vi ikke er meget for det, må vi indrømme, at vore bestræbelser her i vort land - Kalaallit Nunaat - på økonomisk at udvikle vort erhvervsliv, vores ledelse og vores økonomiske ”styrkelse” af eksisterende virksomheder gennem mange år - ja, helt fra kolonitiden og fra vores indlemmelse i det danske kongerige og op gennem 25 år med hjemmestyre, har været alt for halvhjertede. Her spiller det nok en rolle, at vi modtager et bloktilskud fra den danske stat på over 3 mia. kr. årligt. Vi er nødt til for alvor at vågne op af den døs, vi er blevet påtvunget at befinde os i, fordi det lader til, at vi først nu er ved at få en forståelse af, at et hvilket som helst land kræver udvikling - uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt.

Igennem de forløbne to år er der gennem landsstyret og landstinget opstartet forskellige initiativer til fremme af erhvervsengagementer, og i den forbindelse er der også blevet etableret samarbejde med den danske regering – også med hensyn til finansiering. Forskellige lovregler på erhvervsområdet er blevet revideret og moderniseret. Personlig har jeg stor tiltro til disse initiativer, men vi skal huske på, at ethvert initiativ for at kunne avle gode resultater hele tiden ”skal vandes” . Ingen udvikling og ingen piorsaaneq kommer af sig selv, men kræver et vedvarende og grundigt arbejde, hvis der skal komme gunstige resultater ud af det.

Hvis erhvervslivet skal kunne fungere på en sund måde, må også de økonomiske vilkår for aktørerne i erhvervslivet løbende blive forbedret. I andre lande, som f.eks. i Danmark ved vi, hvor meget diskussionen omkring økonomiske saltvandsindsprøjtninger til erhvervslivet betyder. Der så vi under den nyligt afsluttede valgkamp til folketinget, hvor meget det fyldte i debatten. Vi har også kendskab til, i hvor stort omfang andre lande i Europa på samme måde gør sig store anstrengelser og har gjort sig store anstrengelser i den henseende. Vi kan bare tage Irland som eksempel.

Størrelsen af den grønlandske selskabsskat har været uændret i en række år, og efter min opfattelse er det tiden at se nærmere på dette forhold i lyset af vores igangværende udvikling og piorsaaneq inden for erhvervslivet. Virksomheder i Grønland, som drives som aktieselskaber, opererer gennem deres omkostninger til samfundet, til deres medarbejdere og deres drift med en meget stor omsætning hver eneste dag, hver eneste måned – ja, hvert eneste år, hvad enten de arbejder på landjorden, til havs eller i luften.

I henhold til aktieselskabslovgivningen skal aktieselskaber, som drives efter reglerne i aktieselskabsloven ved udgangen af regnskabsåret præstere et overskud, og størrelsen heraf afhænger af hvilken aktivitet det drejer sig om. Hvis dette ikke er muligt kan selskabet standse sin virksomhed, hvis de afsatte reserver ikke kan dække underskuddet, eller hvis aktionærerne ikke ønsker at skyde flere midler ind.

Vort land – Kalaallit Nunaat – skal i de kommende år forberede sig på indførelse af et selvstyrende samfund, og vort land – Kalaallit Nunaat – skal bruge disse år til at blive økonomisk selvbærende. Det er grunden til, at vi som mål har sat nødvendigheden af at etablere en lang række virksomheder, som kan drives rentabelt. Det er i sandhed en spændende fremtid vi går i møde - det er i sandhed nogen udfordrende år vi bevæger os mod.

Det er årsagen til, at vi bliver nødt til at ændre og sænke selskabsskatten på aktieselskabernes overskud med det formål at give selskaberne muligheden for at ekspandere, og for at give dem bedre muligheder, end de har i dag, for at kunne drive deres virksomhed med en mere stabil egenkapital. Desværre ser vi jo i dag, at nogle virksomheder og aktieselskaber forsøger at undgå overskud på grund af, at næsten halvdelen af overskuddet går til beskatning. Jeg må i den forbindelse også påpege, at en nedsættelse af aktieselskabsskatten vil have den konsekvens, at det bliver mere attraktivt at investere i vort land.

Jeg er helt klar over, at en vedtagelse af dette forslag på kort sigt vil have økonomiske konsekvenser, men hvis vi ser på det på lidt længere sigt vil et sådant skridt have en positivt afsmittende virkning for samfundet.

Det er mit håb, at det ærede landsting vil støtte op om mit beslutningsforslag.

25. februar 2005        UPA 2005/56

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Kalaallit Nunaani ingerlatseqatigiiffiit sinneqartoorutaasa akileraarusersorneqarnerata ukiuni kingullerni arlaqalersuni 37% -imik annertussuseqartinneqartup 20%-imut appartinneqarnissaanik Naalakkersuisusut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)

Tunngavilersuut:

Nuannarinngikkaluarutsiguluunnit nassuerutigisariaqarparput nunatsinni, Kalallit Nunaanni, inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinerput, ingerlatsinerput pioreersunillu aningaasatigut ”nukitsorsaanerput” ukiuni arlalissuarni ilami nunatta nunasiaagallarnerani, danskit kunngeqarfianut ilanngutsinneqarnerani, namminersornerulernitta ukiuni 25-ini ingerlareeraluarnerani, annertuumik nukagaffigigipput. Tassani peqqutit ilaginnguatsiarpaat danskit nalagaafffiata ukiumoortumik tapiissutai maanna ukiumut 3 mia. kr. sinnerlugit annertussuseqartut. Ila maanna sinnassagaasimanerput qaangertariaqalerparput, tassami nuna sunaluunnit ilinniartitaanikkut inuussutissarsiornikkullu inerartortinneqartariaqarnera soorlu aatsaat paasiartuleripput.

Ukiuni marlussunni kingullerni suliat inuussutissarsiutinik piorsaanissamik siunertallit naalakkersuisutigut inatsisartutigullu aallartinneqarput, ilaatigut aamma danskit naalakkersuisui suleqatigalugit aningaasaleeqatigalugillu. Inatsisit inuussutissarsiornermut tunngassuteqartut allanngorsarneqarsimapput ullutsinnut naleqqussarneqarlutik. Nammineq suliat isumalluarfigaakka, eqqaamassuarpullu suliaq sunaluunnit kinguneqalluassappat ”imerteriuarnissaq” pisariaqartuaannarmat, ineriartornermi piorsaanerlu mannineq takunneq ajorpoq, kisiannili sukumiisumik sulissutigineqartariaqarpoq kinguneqarluassappat.

Inussutissarsiorneq pitsaasumik ingerlassappat aamma aningaasatigut taakkununnga atugassarititaasut pitsanngorsartuartariaqarput. Nunani allani, soorlu Qallunaat Nunaanni suliffeqarfinnut aningaasatigut atugassarititaasut qanoq annertutigisumik pitsanngorsaaviginiarneqarnerata oqallisigineqarnerat qanitsukkut takuarput danskit folketing-iannut qinersinermut atatillugu. Europa-mi nunat allat taamatorpiaq suliniartuarnerat aamma suliaqarsimanerat nalunngilarput, soorlu nuna Irland eqqaaginnartigu.

Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffiit akileraarusersorneqarnerata annertussusia ukiuni arlaqartuni allanngortinneqarsimanngilaq, isumaqarpungalu maanna taassuma tungaa, inussustissarsiutunut  piorsaanitsinnut siuarsaanitsinnullu atatillugu, isiginiarneqartariaqalersoq.

Nunatsinni suliffeqarfiit ingerlatseqatigiiffittut ingerlasut nunami, imaani silaannarmilu suliaqartut inuiaqatigiinnut sulisutik ingerlatsinermilu aningaasartuutik aqqutigalugit aningaasarpassuarnik kaaviiaartitsipput ullut tamaasa, qammaatit tamaasa ilami ukiut tamaasa.

Ingerlatseqatigiiffiit Ingerlatseqatigiiffiit Inatsisaat tunngavigalugu ingerlasut ukiup naanerani naatsorsuutitigut sinneqartooruteqarlutik ingerlassussaapput, annertussuseqartarluni ingerlatap suunera apeqqutaatillugu. Tamannalu anguneqarsinnaanngikkaagat ingerlatseqatigiiffik unitsinneqarsinaalluni aningaasatigut sillimmatit  matussusiisinnaanngikkaagata imaluunnit piginnittut aningaasaleeqqissinnaanngikkaagata.

Ukiut ornitavut, nunatta, Kalaallit Nunaata, namminersorluni ingerlalernissaanut piareersarfittut atortussaavagut, nunatta, Kalaallit Nunaata, aningaasarsiornikkut imminut napatikkiartulernissaanut atortussaavagut, taamaammallu siunniuteqqavarput suliffippassuit imminut akilersinnaasut  pilersinneqartariaqartut, ila ornitarput pissaganaq, ila ukiut ornitavut umamminat. 

Taamaammat ingerlatseqatigiiffiit sinneqartooruteqarnermikkut akileraarusersorneqarnerat allanngortittariaqarpoq annikillisillugu, suliffeqarfiit annertusarnissaminnut, uningaasuutitigullu isumannaanerusumik ingerlasinnaanissaminnut ullumikkornit pitsaanerusumik periarfissaqarnissaat anguniarlugu. Ajoraluartumimmi ullumikkut takusinnaasarparput tusartarlugulu suliffeqarfiit, ingerlatseqatigiiffiillu ilaat sinneqartoornissartik pinaveersaartaraat, sinneqartoorutimik affagajaat akileraarutinut nakkartinneqartarneri pissutigalugit. Aamma oqaatigisariaqarsoraara ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat millisinneqarnerisa kingunerissammassuk nunatta aningaasaliiffigissallugu kajugernarnerulerneranik.

Nalunngilluinnarpara siunnersuut akuerineqaruni piffissamut qanitsumut isigaluguni aningaasanik naleqartussaasoq, kisiannili siunissamut ungasinnerusumut isigigaanni, taamatut iliorneq pitsaasumik inuiaqatigiinnut kinguneqartussavoq.

Neriuutigalugu Inatsisartut ataqqinartut aalajangiiffigisassatut siunnersuutiga taperserluarumaaraat.