Samling
UPA2005/56
21. APRIL 2005
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre, at den grønlandske selskabsskat, som i en årrække har andraget 37% sænkes til 20%.
(Medlem af landstinget Ole Dorph, Siumut)
(1. behandling)
Vi har i Siumut nøje vurderet det interessante forslag fra landstingsmedlem Ole Dorph og ønsker at fremkomme med følgende bemærkninger:
Efter vores opfattelse i Siumut bør det primære mål være udviklingen af en selvbærende grønlandsk økonomi.
Vi er vidende om, at det i Selvstyrekommissionens betænkning og af Fællesudvalget for Erhvervsudvikling i Grønland anbefales, at der tilvejebringes de rette rammer for erhvervsudviklingen – samt at det foreslås, at myndighederne arbejder for at gøde jorden for flere virksomheder, etableret og drevet af private.
Vi har endvidere vurderet forslaget fra Ole Dorph i forhold til Siumuts politiske målsætning:
· Fastsættelsen af selskabsskattens størrelse må have til hensigt at gøre det mere attraktivt at etablere virksomheder her i landet, og
· Med henblik på at sikre, at værdier der bliver skabt i Grønland cirkulerer i det grønlandske samfund er det nødvendigt løbende at vurdere virksomhedernes afskrivningsmuligheder, og samtidig må man på dette område give nye iværksættere særlige muligheder.
På den baggrund kan det ikke undre, at vi fra Siumut mener at forslaget er principielt støtteværdigt.
Efter vores opfattelse må vi alle samarbejde om at gøre vort land attraktivt med hensyn til virksomhedsdrift. Vi kan herigennem gøre Grønland endnu mere attraktivt for udefrakommende iværksættere, som ønsker at etablere selskaber heroppe. Vi er ikke i tvivl om, at vi ved opfyldelsen af det mål vil åbne muligheden for etablering af flere virksomheder her i landet, og konsekvensen vil være, at skatteprovenuet fra medarbejderne vil stige, ligesom vi vil kunne opnå glæde af det vidensgrundlag vi derigennem får adgang til.
Vi ved alle, at med ny og øget viden accelereres udviklingen og nytænkningen. En sådan nytænkning og nyudvikling vil betyde, at vi bliver mere økonomisk selvbærende, og det skal være med til at sikre, at vores økonomiske udvikling i disse år ikke stagnerer.
Det hersker vist ingen tvivl om, at der også i Grønland findes virksomheder som kanaliserer værdiforøgelsen uden for landet med det formål at opnå en større indtjening ved at sikre deres økonomiske udbytte en mindre beskatning. Efter vores opfattelse må vi ændre på disse forhold.
Vi er i Siumut ganske klar over at alting har sin pris, hvorfor vi er rede til en konkret diskussion i udvalget for skatter og afgifter om, hvorvidt man kan sænke selskabsskatten til 20%, eller om vi skal tage udgangspunkt i en anden måde at sænke skattetrykket på. Vi er ligeledes i Siumut rede til en diskussion i udvalget om de økonomiske konsekvenser og finansieringen af forslaget.
Endvidere mener vi - som tidligere angivet - at vi i forbindelse med selskabsbeskatningen løbende må se på virksomhedernes afskrivningsmuligheder. Her tænker vi på at vi må være vågne for at inddrage Benchmarkingudvalgets rekommandationer omkring afskrivningsreglerne, når vi skal vurdere forslaget i skatteudvalget. Vi må vel i dag indrømme, at disse regler er live lovligt lempelige, som landsstyret gør det klart i svarnotatet. Her må vi imidlertid huske på, at også disse regler må være konkurrencedygtige i forhold til andre lande, idet vi må tage hensyn til vort lands geografiske udstrækning, det begrænsede befolkningsgrundlag m.v.
Med disse bemærkninger vil vi udtrykke vores principielle støtte til forslaget fra Ole Dorph, og vi skal inden 2. behandlingen anmode om, at forslaget henvises til udvalget for skatter og afgifter.
Jørgen Wæver Johansen
SIUMUT
UPA 2005/56
21. april, 2005
Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffiit sinneqartoorutaasa akileraarusersorneqarnerata ukiuni arlaqalersuni 37%-imik annertussuseqartinneqartup 20%-imut appartinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)
Siullermeerneqarnera.
Inatsisartuni ilaasortap Ole Dorph-ip siunnersuutaa soqutiginartoq Siumumi nalilersorluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput:
Siumumiit isumaqarpugut siunnerfik pingaarneq tassaasariaqartoq nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatilernissaa anguniassallugu.
Ilisimaaraarput Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat naapertorlugu, aamma Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermik Ineriartortitsinermut Ataatsimut Ataatsimiititaliap suliaminni tamarmik inassuteqaatigimmassuk inuussutissarsiornerup iluani sinaakkutit eqqortut pilersinneqarnissaat - amerlanerusunillu ingerlatseqatigiiffinnik, namminersortunik pigineqarlutillu ingerlanneqartunik pilersitsisoqarnissaa aqqutissiuukkumallugu pisortat suliniuteqarnissaat siunnersuutigineqarmat.
Ole Dorph matumani siunnersuutigisaa aamma Siumup naalakkersuinikkut anguniagaani isummersorfigaarput, imatut:
· Ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaat annertussusilerneqartariaqarpoq nunatsinni suliffinnik pilersitsinissaq orniginarnerusunngorlugu, aamma
· Aningaasat nunatsinni kaaviiaarnissaat eqqarsaatigalugu pisariaqarpoq ingerlatseqatigiiffiiit nalikilliliisinnaatitaanerat ingerlaavartumik nalilersortuassallugu, immikkulli periarfissinneqartariaqarput sullivinnik nutaanik pilersitsisut.
Taamaammat tupinnartuliatut isigineqarsinnaagunanngilaq Siumumiit isumaqaratta siunnersuutigineqartoq tunngaviatigut tapersersornartutut isumaqarfigigatsigu.
Isumaqarpugut tamatta suleqatigiissutigisariaqaripput anguniassallugu Nunatta ingerlateqatigiiffinnik ingerlatsiffigissallugu pilerinartunngornissaa, taamaaliornikkummi angusinnaavarput nunatta avataaniit ingerlatseqatigiiffiit pilersitsivigissallugu suli annerusumik orniginarnerulernissaa. Qularinngilarpummi tamanna anguneqarpat aamma taakku suliffinnik nunatsinni pilersitsinermik kinguneqassasut, tamannalu naliginnaasumik sulisunit akileraartarnikkut isertitaqartarnitta annerulersinneqarnissaa kingunerissallugu, ilisimasanillu nutaanik nunatsinnut nassataqartitsinermik kinguneqassalluni.
Ilisimasat annerusut piorsaanernik nutaaliornermillu annerusumik nassataqartarnera tamatta nalunngilarput. Nutaaliornerlu inerisaanerlu taamak ittoq nunatta annerusumik aningaasarsiornikkut nammineernerulerneranik kinguneqartussaq tassaavoq nunatta ukiuni makkunani aningaasarsiornerup iluani unittuunnginnissamik isumannaarisussaq.
Qularutissaagunanngilaq aamma nunatsinni ingerlatseqatigiiffeqarmat naleqarnerulersitsinermik nunatta avataanut inissiisartunik, taamaarliornikkut qularnaarumallugu sinneqartoorutimi annikinnerusumik akileraarusersorneqarnissaat. Taamatut inisisimasoqarnera allanngortittariaqarsoraarput.
Siumumi soorunami ilisimaaraarput suna tamarmi naleqarmat, taamaammat piareersimavugut akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliami eqqartueqaataaffigissallugu ingerlatseqatigiiffiit sinneqartoorutaasa akileraarusersorneqartarnerisa 20%-imut ilumut appartinneqassanersut, imaluunniit appariaateqartitsinissaq allaanerusoq aallaavigineqassanersoq.
Peqatigisaanik, siuliani oqaatigineqartutut isumaqarpugut pisariaqartoq ingerlatseqatigiiffiiit nalikilliliisinnaatitaanerat ingerlaavartumik nalilersortuassallugu. Tamatumani akileraartarneq pillugu Benchmarkingi pillugu ataatsimiititaliap inassuteqaatai siunnersuutip akileraartarnermut ataatsimiititaliamit suliarineqarnerani eqqumaffigissallugit. Nassuerutigisariaqarunarpormi taakku ullumikkut pitsaavallaartutut isigineqarsinnaammata, soorlu aamma Naalakkersuisut akissuteqataanni tamanna nassuiaatigineqartoq. Taamaattorli eqqaamassavarput aamma taakku nunanut allanut unammillersinnaasutut inissisimanissaat pisariaqarmat, nunatta isorartunerujussua, inukitsuinnaanerput il.il. pissutigalugit.
Taamatut Siumut sinnerlugu oqaaseqarluta Inatsisartuni ilaasortap Ole Dorphip siunnersuutaa tunngaviatigut taperserlugu oqaaseqarfigaarput, aappaassaaneerneqartinnagulu Inatsisartut akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliaanni suliarineqarnissaa inassuteqaatigalugu.
Jørgen Wæver Johansen,