Samling

21. april.2005                                                   UPA 2005/56.1

Agathe Fontain

 

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre, at den grønlandske selskabsskat, som i en årrække har andraget 37% sænkes til 20%.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)

 

 

Vi ville fra Inuit Ataqatigiits side kunne have forstået forslagsstilleren, såfremt forholdene omkring selskabsskat reelt var, sådan forslagsstilleren argumenterede som. Men der er nogle afgørende forhold, man bør have for øje, når man stiller et sådant forslag.

 

At de reelle tilstande eller forhold ser anderledes ud, skal jeg henvise til benchmarkingudvalgets rapport vedrørende skatte og afgiftspolitikken her i Grønland, hvori de konkluderede, at aktieselskabernes skatteforhold ikke bør ændres, så længe tingene er skruet sammen som de er.

 

Derfor skal vi henvise til skatte- og afgiftsrapporten fra 2003, hvori eksperterne konkluderede, at de ikke engang ville anbefale en nedsættelse af selskabsskatten fra 35 til 30%, fordi der ikke var saglig belæg for en sådan nedsættelse.

 

Såfremt en nedsættelse skulle komme på tale, måtte man nemlig se på muligheden for at udskyde betalingsbetingelserne ift. selskabsskat, hvor selskaberne normalt har udskudt ca. 1 mia. kr. af deres selskabsskat til senere. Det var også udfra disse betragtninger, at Landstinget under efterårssamlingen år 2001, besluttede ikke at sænke selskabsskatten.

 

Det er derfor er aktieejernes primære interesse, når de starter et selskab, om der er perspektiver i forhold til om et selskab kan drives rentabelt.

 

Dernæst skal de også vurdere, hvilke afskrivningsmuligheder m.v. der er gældende inden de starter et selskab.

 

Så selvom de hidtil ubegrænsede afskrivningsmuligheder i år 2001 blev strammet en anelse op, blev det ved samme lejlighed besluttet, at man skulle undersøge konsekvenserne af muligheden for at kunne afregne selskabsskatten så sent – og hvilke konsekvenser denne mulighed giver selskaberne. Dette skulle ses i lyset af, at kommunekasserne og landskassen risikerer at miste en masse indtægter, når bestemmelserne er så gunstige for selskaberne som de er skruet sammen.

 

Når sådanne begunstigede ordninger bliver reguleret, vil vi fra Inuit Ataqatigiit også være indstillet på at vurdere om en % nedsættelse af selskabsskatten er relevant.

 

Afslutningsvis skal jeg henvise til landsstyrekoalitionen Inuit Ataqatigiits og Siumuts aftale fra 2003, der bl.a. indeholder følgende: ”Landsstyrekoalitionen vil arbejde for at indtægterne ved udnyttelsen af vort lands ressourcer kommer flest mulige til gode. Vort lands levende ressourcer er vores fælles ejendom, hvorfor udnyttelsen af disse skal sikre vort lands fortsatte økonomiske udvikling.”

 

Med disse ord, vil jeg på Inuit Ataqatigiits vegne tilkendegive, at vi ikke kan støtte op omkring forslaget, sådan som det ser ud.

 

 

 

 

 

21. april.2005                                                   UPA 2005/56.1

Agathe Fontain

 

 

 

Kalaallit Nunaani ingerlatseqatigiiffiit sinneqartoorutaasa akileraarusersorneqarnerata ukiuni kingullerni arlaqalersuni 37% -imik annertussuseqartinneqartup 20%-imut appartinneqarnissaanik Naalakkersuisusut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)

 

 

Siunnersuuteqartoq Inuit Ataqatigiit paasisinnaassagaluarparput ilumut aktiateqarluni piginneqatigiiffinnut, maani angerlarsimaffeqartunut, akileraarutitigut atugassarititaasut taakkutuaannaagaluarpata nunani allani ingerlassivinnut atugassarititaasunut assersuussiniarluni naleqqersuutaasinnaasut. 

 

Kisianni pissutsit taamaanngimmata, innersuussutigissavara nunatsinni akileraaruseeriaaseq akitsuusersueriaaserlu pillugit nunanut allanut sanilliussilluni nalunaarusiami ersarissaasoqarmat, ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasa maannakkut atuutsitiinnarneqarnissaat innersuussutigimmassuk.

 

Aammattaaq nunatsinni akileraarusersuinermik akitsuusiisarnermillu misissuisitat 2003-mi nalunaarusiamikkut aktiateqarluni ingerlatsiviit akileraarutaasa 35-mit 30%-iinnarmulluunniit appartitsinissaq inassutiginartinngilaat, taamatummi iliornissaq aaqqissuussat assigiinngitsut periarfissiissutaat tunngavigalugit illersorneqarsinnaanavianngimmat.

 

Tamanna piviusunngortinneqassappat ilaatigut akileraarutissanik kinguartiterisinnaanermut periarfissaq aqqutigalugu aktiateqarluni ingerlassiviit akileraarutissaminnik kinguartitigaat milliardit pallillugit amerlassuseqartut annikillilerujussuaqqaartariaqartut misissuisitat isumaqarmata. Aammami taamatorluinnaq Inatsisartut 2001 ukiakkut ataatsimiinnermi isummerput.

 

Taamaattumik suliffeqarfinnik aallartitsiniartut soqutigisaat pingaarneq tassaavoq, aallartinniagartik sinneqartoorfiulluni ingerlasinnaanersoq.

Tamatumalu saniatigut akileraarutitigut, nalikilliliinikkut, ilanngaateqarsinnaanikkut  il il atugassarititaasut nalilersugassaraat.

 

Taamaammat Inuit Ataqatigiit killeqanngitsuusaamik nalikillilerisinnaaneq 2001-imi sukaammerneqaraluartoq akileraarutitigut akiligassanik kinguartitanik ikililerinissamut qanoq atorneqarsinnaanersoq misissorneqaqqaassasoq inassutigerusupparput. Tamannami isumannaaqqaanngikkutsigu inuiaqatigiit, tassalu kommunit karsii nunattalu karsia aningaasarpassuarnik pissarsiassaraluaminnik annaasaqassammata.

 

Tamakku naammaginartumik annikillilerneqareerpata aktiateqarluni ingerlassivinnut akileraarutitigut akilertakkap %-iata appartinneqarumaarsinnaanera peqataaffigiumaarparput.

 

Naggataatigut Inuit Ataqatigiit Siumukkullu Naalakkersuisooqatigiinnerminnut atatillugu isumaqatigiissutaani issuaavigissavara: “Nunatta pisuussutaanik atuinermi isertittakkat innuttaasunut amerlanerpaanut tutsinneqartarnissaat anguniarneqassaaq. Nunatta pisuussutai uumassusillit uumassuseqanngitsullu inuiaqatigiit ataatsimut pigivaat, iluaqutigineqarnerannilu tunngaviussaaq aningaasarsiornikkut ineriartortitsinermi iluaqutigineqarnissaat.”

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip taamatut isikkoqarluni akuerineqannginnissaa Inuit Ataqatigiinniit nalunaarutigissavarput.