Samling

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for, at det engelske sprog indføres som andet sprog i undervisningen.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

1. behandling

Grønlandsk er hovedsproget i Grønland i henhold til Hjemmestyreloven. Grønlandsk og dansk kan anvendes som officielle sprog.

Det er utvivlsomt korrekt, når landstingsmedlem Doris Jakobsen anfører, at det engelske sprogs betydning i det moderne, globaliserede Grønland næsten ikke kan overvurderes. Engelsk spiller en meget stor rolle også i Grønland ikke bare som kommunikationssprog med udlandet, men også som forslagsstilleren anfører det i uddannelserne og i mange andre sammenhænge.

Det er da også Landsstyrets erklærede mål, at engelsk som fremmedsprog sammen med dansk som fremmedsprog skal styrkes med alle de til rådighed stående midler. Med Atuarfitsialak - den gode skole - har fremmedsprogsundervisningen generelt fået et stort løft. Således påbegyndes engelsk undervisningen tidligere end før, da der nu skal undervises i engelsk allerede fra 4. klasse. Det gælder også for sprogundervisningen ved Oqaatsinik Pikkorissarfik i Sisimiut, hvor fokus på engelsk er blevet meget større de sidste år. Endelig har Landsstyret i de senere år arbejdet aktivt for at bane vejen for, at studieophold ved canadiske læreanstalter kommer til at indgå som et stadigt mere almindeligt element af uddannelsesforløbene, f.eks. ved Ilisimatusarfik.

Det engelske sprog har således helt klart Landsstyrets bevågenhed.

Der er dog for tilfældet ingen planer om at gennemføre en radikal omlægning af folkeskoleforordningen med henblik på at ændre prioriteringen af fremmedsprogene endsige de ændringer i samfundsstrukturen som sådan, det vil kræve hvis Landstingsmedlem Doris Jakobsens forslag skulle virkeliggøres på nuværende tidspunkt. Her tænkes fx på rekrutteringen af medarbejdere til stillinger i det offentlige og på valget af internationale samarbejdspartnere.

Det er der mange grunde til:

Grønland har en særlig relation til Danmark og dermed til det danske sprog, hvilket også er klart præciseret med Hjemmestyrelovens formulering om det danske sprogs status i Grønland. Denne relation er ikke bare politisk, men er også en helt central del af den enkelte grønlænders dagligdag. Næsten alle grønlændere har direkte og personlige kontakter til Danmark i kraft af dansk familie og danske venner for slet ikke at tale om de mange af vore landsmænd, der har valgt at bosætte sig i Danmark i en kortere eller længere årrække.

Det er da heller ikke Landsstyrets opfattelse, at der eksisterer et folkeligt ønske om en radikal omlægning af fokus i fremmedsprogene herhjemme. Spørgsmålet blev sidst debatteret i et større forum under sprogkonferencen i Kangerlussuaq i 2001.

Spørgsmålet om hvorvidt befolkningen faktisk ønsker en ændring som den foreslåede eller ej, har endnu ikke været genstand for videnskabelig kortlægning, men i en undersøgelse fra 2001 af befolkningens ønsker til skolesprogene peger et meget stort flertal på rækkefølgen grønlandsk, dansk, engelsk, medens kun et meget lille mindretal peger på rækkefølgen med engelsk som første fremmedsprog.

Vedrørende de utilfredsstillende resultater af engelskundervisningen, som forslagsstilleren peger på, vil Landsstyret benytte lejligheden til at henvise til redegørelsen fra arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse, som blev tiltrådt af landstinget. Det er nemlig et centralt punkt heri, at bedre resultater i fremmedsprogsundervisningen vurderes at hænge nøje sammen med en mere moderne og mere instrumentelt orienteret modersmålsundervisning. Det er vigtigt at børnenes læse og skrivefærdighed på modersmålet udvikles til et meget højt niveau, ligesom det er vigtigt at deres sproglige nysgerrighed stimuleres og at de får gode sproganalytiske evner. Derfor vil fremmedsprogslærerne have et helt anderledes positivt udgangspunkt for deres undervisning og følgelig opnå langt bedre resultater.

Baseret på disse betragtninger vil det fortsat være Landsstyrets målsætning at fremme den bredest mulige sproglighed til gavn for ikke alene engelsk, men også for dansk og modersmålet grønlandsk.

Ud fra disse betragtninger foreslår Landsstyret at forslaget forkastes.

Nunatsinni tuluit oqaasiisa pingaarnerit aappaattut atuartitsissutigineqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaat­tut siunner­suut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui­soq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Namminersorneruneq pillugu inatsit malillugu kalaallit oqaasii pingaarnersaallutik oqaasiupput. Kalaallit oqaasii danskillu oqaasii tamarmik pisortaqarfinni atorneqarsinnaapput.

 

Assortorneqarsinnaanngilaq Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsenip tuluit oqaasii Nunatsinni nunarsuarmioqatigiin­nut nallersuuttumi moderniusumilu pingaaruteqarluinnassusiat taakkartormagu, tamannami ilumoorluinnarpoq. Nunatsinni tuluit oqaasii nunanut allanut attaveqaatituinnaanngitsoq aamma, soorlu siunnersuuteqartup oqarneratut, ilinniartitaanermut allarpassuartigullu pingarute­qarluinnartuupput.

 

Naalakkersuisut ersarissumik anguniagaraat tuluit oqaasii allamiut oqaasii­sut danskit oqaasii peqatigalugit ilinniartitsissutigineqarneri tamarmik anner­tusaavigineqassasut atortussat pioreersut tamaasa atorlugit. Atuarfitsialaap eqqunneqarnerati­gut allamiut oqaasiinik atuartitsineq tamaat isigalugu aamma annertuumik uummarissaaffigi­neqarsimavoq. Tuluttoortitsisarneq maanna qangaanerusumut sanilliullugu siusinneru­sukkut aallartittalerpoq 4. klassimiit atuartitsissutigineqartalerami. Oqaatsinik Pikkorissar­fimmi Sisimiuniittumi ukiut siuliinut sanilliutissagaanni aamma  malunnartumik tuluit oqaasii annertunerujussuarmik sammineqalerput. Aammattaaq Naalakkersuisut ukiuni kingullerni soorlu Ilisimatusarfimmi allanilu ilinniarnermut atatillugu nalinginnaasumik Canadami ilin­niarfinni ilinniariartorsinnaaneq atuutsilissallugu pimoorussillutik aqqutissiuussimavaat.

 

Taamaammat tuluit oqaasii ersarissumik Naalakkersuisunit eqqumaffigineqarluarput.

 

Maannaagallartoq allamiut oqaasiinik atuartitsinermi tulleriiaarinissamik Atuarfik pillugu peqqussutip iluani annertuumik allannguinissamik pilersaaruteqartoqanngilaq aammalu Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip siunnersuutaa piviusunngussappat, inuiaqatigiit aaqqissugaanerisa allannguivigineqarnissaannik isumaliuter­suuteqartoqarani. Uani pineqarpoq isummat tamakku tunaartarineqassappata, nunanit allanit sulisussanik pisortaqarfinni atorfinitsitsiortortalernissaq nunanillu allaniit nutaanik suleqaser­sulernissaq. 

 

Tamakkununnga pissutaasut arlaliupput:

 

Nunarput immikkut Qallunaat Nunaannut tassungalu ilanngullugu danskit oqaasiinut attuu­massuteqartuuvoq tamannalumi Namminersornerullutik Oqartussat inatsisaanni danskit oqaa­siisa immikkut inissisimaffeqarnerannik oqaasertalersukkami ersarissarneqarsimavoq. Taa­matut attuumassuteqarnerput politikkimut attuumassuteqaannanngilaq kalaallilli kinaaga­luartulluunniit ulluinnarni inuuneranut qitiulluinnartumik inissisimaffeqarpoq. Kalaallit amerlanerusut Qallunaat Nunaannut inuttut toqqaannartumik attuumassuteqarput nunami tas­sani danskinik ilaqutaqartarnermikkut danskinik ikinnguteqartarnermikkut aammalumi nu­naqqaterpassuagut Danmarkimi sivikinnerusumik sivisunerusumilluunniit najugaqarniarlutik nuuttarput.

 

Naalakkersuisunissaaq isumaqarpugut allamiut oqaasii pillugit taama sukumiitigisumik paarlaassuinissaq tamat isigalugit inuiaat akornanni kissaateqartoqanngilaq. Apeqqut tamanna ki­ngullermi qaqilerneqarpoq Kangerlussuarmi oqaatsit pillugit ataatsimeersuartoqarmat 2001-imi.

Siunnersuutigineqartutut oqaatsit inissisimaneri pillugit allannguisoqarnissaa inuiaqatigiit iluanni kissaatigineqarnersoq suli toqqaannartumik ilisimatuussutsikkut periutsit atorlugit misissuiffigineqarsimanngilaq, taamaattoq 2001-imi misissuisoqarpoq inuiaqatigiit atuarfiit iluanni oqaatsit sorliit pingaartinneraat. Tassani amerlanerussute­qaqisut oqaatsit kalaallisut, qallunaatut, tuluttut taamatut tulleriinnilersorlugit inissisimassasut kissaatigisimavaat, ikittuinnaat kisimik tuluit oqaasii allamiut oqaasiisut salliutinneqassasut nalunaarutigisimavaat.

 

Siunnersuuteqartup tuluttoortitsinikkut angusarisartakkat naammaginanngitsut pillugit taakkar­tuineranut atatillugu Naalakkersuisut oqaatsinut politikkimik nassuiaasiornissamik suleqa­tigiit innersuussutaanniittut Inatsisartunit akuerineqartuniittut innersuussutigissavaat. Tassani qitiulluinnartutut eqqaaneqar­poq allamiut oqaasiinik atuartitsinermi angusat pitsaassusiat namminerisamik oqaatsit ilin­niartitsissutigineqarnerisa atortut qanoq pitsaatiginerannut periutsillu nutaajusut atorlugit atuartitsisarnermut attuumassuteqarluinnartuusut. Pingaarluinnartinneqarpoq namminerisamik oqaatsiminnik atuarsinnaanerat allassinnaanerallu qaffasissumik ineriartortinneqassasut aam­mattaaq oqaatsi­nut alapernaattuulernissaat kaammattuutigineqassasoq oqaatsinillu naliler­suilluarsinnaalernis­saat anguniarneqassasoq. Taakku tunngavigalugit allamiut oqaasiinik atuartitsisartut atuartit­sinissaminnut tunngavissaqarluarlissapput pitsaanerujussuarnillu angusaqarsinnaassallutik.   

 

Tunngaviusut tamakku tunuliaqutaralugit Naalakkersuisut tuluttuumut oqaatsitigut atugaqarneq pitsaaner­paaq anguniarlugu suliniutigiuassavaat tamannalu aamma qallunaatuumut aammalu kalaalli­sut nammineq oqaaserisanut atuutissaaq.

 

Taamatut oqaaseqarnikkut Naalakkersuisut innersuussutigissavaat, siunnersuut itigartinneqas­sasoq.