Samling
24. februar 2005 FM 2005/55
I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for, at det engelske sprog indføres som andet sprog i undervisningen.
(Medlem af landstinget Doris Jakobsen, Siumut)
Begrundelse:
I vort land er det grønlandske sprog det vigtigste sprog, og vi vil til alle tider agte det og værne om det, og vi vil videregive det til de kommende generationer.
I kraft af rigsfællesskabet med Danmark har det danske sprog i snart mange år haft status som andet sprog, og vi får undervisning i det og vi bruger det.
Det engelske sprog, som er det vigtigste sprog i vores kontakt med omverdenen, indtager tredjepladsen i undervisningen.
I kraft af rigsfællesskabet med Danmark og som resultat af indgåede aftaler rejser mange uddannelsessøgende til Danmark for at studere, men samtidig er samarbejdet med andre lande på uddannelsesområdet heldigvis voksende.
Uanset hvor i verden man befinder sig udgør det engelske sprog grundstammen og anvendes som sådan for de basale uddannelser, for de højere uddannelser og på mange andre områder, mens det danske sprog kun kan anvendes i meget begrænset omfang.
Størstedelen af de mennesker, der får ansættelse i Grønland kommer fra Danmark, hvilket også er en følge af rigsfællesskabet. Men vi må i de kommende år begynde at være mere åbne for ansættelse af engelsksproget arbejdskraft fra andre lande og ikke alene være afhængige af Danmark.
Det bliver af nogle fremført, at det er nødvendigt at kunne beherske det danske sprog, hvis man ønsker en uddannelse, eftersom mange af undervisningsbøgerne i skolen og på uddannelserne i øvrigt er dansksprogede, og fordi det er nødvendigt at beherske det danske sprog, hvis man ønsker at tage en uddannelse i Danmark. På internationalt plan er engelsksprogede undervisningsbøger til brug i folkeskolen eller til videre uddannelser imidlertid de førende, og selv hvis man ønsker at tage en højere uddannelse i Danmark er beherskelse af det engelske sprog helt afgørende, specielt hvis man satser på højere uddannelser, hvor det engelske sprog i vidt omfang anvendes.
På Inerisaavik’s hjemmeside kan man se, hvordan karaktererne lå hos eleverne ved eksamen i 2004, og her ligger gennemsnittet i mundtlig engelsk på højt niveau på 7,48 og på almindeligt niveau på kun 5,66, mens gennemsnittet i skriftlig engelsk på højt niveau ligger på 6,39. Set under ét må man karakterisere de opnåede gennemsnitlige karakterer som utilfredsstillende, hvorfor vi må spørge os selv, om det danske sprog virkelig stadig skal prioriteres frem for det engelske.
Vi må som et grønlandsk samfund gøre op med os selv om, hvorvidt vi skal opretholde det danske sprog, som kun anvendes ganske få steder og som kun forstås af ganske få, som andet sprog i undervisningen på Atuarfitsialak i stedet for at vælge det engelske sprog, som overalt i verden danner grundlaget for gensidig forståelse.
Vore børn og vore unge er vores fremtid, og vi må bane vejen for, at de bliver mere åbne over for verdenssamfundet, og at de får større kendskab til verden omkring os. Jeg foreslår derfor, at det engelske sprog får status som andet sprog i undervisningen på Atuarfitsialak.
24. februar 2005 UPA 2005/55
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Nunatsinni tuluit oqaasiisa pingaarnerit aappaattut atuartitsissutigineqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Nunatsinni kalaallit oqaatsigut tassaapput pingaarnerpaat, qaqugorsuarmut ataqqillugit kinguaatsinnut ingerlatittuagassagut.
Danmarkimik naalagaaffeqateqarnitta aqqani qallunaat oqaasii ukiuni arlalinngortuni oqaatsitta aappaattut atorpagut ilinniagaralugillu.
Tuluit oqaasii, nunarsuarmioqatitsinnut pingaarnerpaatut attaveqaataasut, oqaatsit pingajuattut ilinniagaraagut.
Danmarkilu naalagaaffeqatigiinnerput tunngavigalugu isumaqatigiissutillu malillugit ilinniartorpassuit qallunaat nunaannut ilinniariarlutik aallartarput, taamaattoq nunanut allanut ilinniartitaanikkut suleqateqarnerput qujanartumik suli annertusiartorpoq.
Nunarsuarmi sumiikkaluaraanniluunniit ilinniartitaanikkut ilisimatusarnikkut allarpassuartigullu tuluit oqaasii annertunerpaamik aallaaviullutik atorneqartarput, qallunaalli oqaasii piffinni ikittunnguani kisimik atorneqarsinnaapput.
Atorfinitsitsinikkut nunanit allanit nunatsinnut tikisitat qallunaat nunaanneersuunerusarput aamma naalagaaffeqatigiinnerput tunngavigalugu. Ukiunili aggersuni nunanit allaneersut tuluttut oqaaseqartut tikisinneqartarsinnaanerat ammaffiginerulertariaqarparput, qallunaat nunaat kisiat isumalluutigiunnaarlugu.
Oqartoqartarpoq ilinniarniaraanni qallunaat oqaasiinik piginnaasaqarnissaq pisariaqartoq, Atuarfitsialammi ilinniarfinnilu allani atuakkat atuartitsissutit ilinniartitsissutillu amerlasuut qallunaatuujunerat tunngavigalugu aamma qallunaat nunaannut ilinniariarniaraanni qallunaatut oqalussinnaanissaq paasisinnaanissarlu pisariaqartutut oqaaatigineqartarmat.
Nunarsuarmi atuakkat meeqqanut atuartitsissutit ilinniartunullu ilinniartitsissutit tuluttut allassimasut siuarsimanerpaajupput aamma qallunaat nunaanniluunniit ilinniarniaraanni ilisimatusarniaraanniluunniit tuluttut oqalussinnaanissaq paasisinnaanissarlu pingaaruteqarnerpaajuvoq ingammik ilisimatusarnikkut atuagarsornermi tuluit oqaasii annertunerpaamik atorneqartillugit.
Inerisaaviup nittartagaani takuneqarsinnaapput 2004-mi atuartut soraarummeertut misilitsinnerminni angusaat qanoq annertutiginersut, tuluttut oqaluttariarsornermi annertusisami atuartut agguaqatigiissillugu 7,48 karaktererivaat, naliginnaasumilu agguaqatigiissillugu 5,66 taamaallaat karaktereqarlutik, annertusisami allattariarsornermi agguaqatigiissillugu 6,39 karateriuvoq. Ataatsimut tuluttut agguaqatigiissillugu angusat naammaginanngitsutut oqaatigisariaqarput, taamaammat apeqqusertariaqalerparput, ilumut qallunaat oqaasii tuluit oqaasiinit pi-ngaarnerusutut inissisimajuaannassanersut?
Inuiaqatigiit kalaallit nalilersueqqittariaqalerpugut, nunarsuarmi sumiikkaluaruttaluunniit tuluit oqaasii paaseqatigiinnissamut aallaaviutillugit, ilumut qallunaat oqaasii piffinni annikitsunnguani kisimik atorneqarsinnaasut paasineqarsinnaasullu, nunatsinni oqaatsit aappaattut Atuarfitsialammi atuartitsissutigiinnarniarnerlugit?
Meerartagut inuusuttortagullu siunissaraagut, taakkua nunarsuarmioqatitsinnut ammanerulernissaat ilisimasaqarnerulernissaallu aqqutissiuuttariaqarparput, taamaammat nunatsinni tuluit oqaasiisa Atuarfitsialammi pingaarnerit aappaattut atuartitsissutigineqartalernissaat atuutsinneqalissasoq siunnersuutigaara.