Samling
UPA2005/55-61-78
20. APRIL 2005
Forslag til forespørgselsdebat om mulighederne for at det engelske sprog indføres som det andet sprog i undervisningen.
(Medlem af landstinget Doris Jakobsen, Siumut)
Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret som en del af den igangsatte reform for ændring af den gymnasiale uddannelse pålægges at sikre, at de grønlandsksprogede elever får tilbud om ekstraundervisning i dansk eller gradueret danskundervisning allerede fra skoleåret 2006-07.
(Medlem af landstinget Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
(1. behandling)
Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at igangsætte tiltag for at starte engelskundervisning tidligere i folkeskolen end det er tilfældet i dag.
(Medlem af landstinget Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
(1. behandling)
Vi har efter drøftelse af disse tre forslag følgende bemærkninger fra Siumut:
Resultaterne af etableringen af Atuarfitsialak (Den Gode Skole) er i disse år så småt ved at forplante sig blandt eleverne. Kundskaberne i læsning og i skrivning bliver bedre. Spørgsmålet om at placere engelsk som første fremmedsprog har i årenes løb mange gange været fremme, og på den baggrund er det værd at notere, at der i landstingets forordning om skolen nr. 8 af d. 21. maj 2002 i kap. 4, §8 står skrevet, at der skal undervises i grønlandsk og i dansk, og at muligheden eksisterer for at vælge at undervise i engelsk i stedet.
Landstingsforordningen åbner således mulighed for de enkelte kommuner at indføre engelskundervisning i samråd med forældrene. Imidlertid er det i dag tydeligt, at denne mulighed ikke benyttes.
Ved implementeringen af Atuarfitsialak fremskyndedes undervisningen i engelsk. Engelskundervisningen starter i dag i 4. klasse, men muligheden eksisterer for at man allerede fra 1. klasse i undervisningen beskæftiger sig med engelske talemåder og anvender engelsksprogede sange. Dette viser fleksibiliteten i ordningen med Atuarfitsialak, og hvorledes den er fremtidssikret.
Som vi i Siumut ser det, er der en oplagt mulighed for at undervise i det engelske sprog, men samtidig begrænses vi af manglen på grønlandsksprogede engelsklærere, på undervisningsmateriale i engelsk som fremmedsprog og endelig at der ikke er indgået aftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet, hvor man ville kunne fortsætte sin uddannelse efter en intensiv engelskundervisning. Efter Siumut’s opfattelse må vi først rette op på disse forhold, hvis det omtalte mål skal realiseres for alvor.
Det glæder os i Siumut, at landsstyret netop peger på disse forhold i svarnotatet. Vi skal samtidig gøre det klart, at vi i Siumut ønsker at styrke engelskundervisningen, og at vi vil arbejde for at dette sker.
Vi vil med interesse fra Siumuts side deltage i det arbejde, som landsstyret efter Atuarfitsialak’s etablering gør for at koordinere bestræbelserne hele vejen gennem børneinstitutionerne, gennem skolen og op i uddannelsesinstitutionerne.
Ruth Heilmann forslår at de grønlandsksprogede elever på GU gives samme muligheder som de dansksprogede elever ved at de tilbydes ekstraundervisning i dansk, således at deres muligheder for at følge undervisningen styrkes. Vi er i Siumut helt enige i denne tankegang, og vi vil opfordre til at der snarest muligt iværksættes initiativer således at en sådan ordning allerede kan træde i kraft ved skoleårets start i 2006. Vi er ikke tilfredse med, at en realisering af dette tiltag først kan ske efter 2008. Opgaven er klart defineret og vil være til fordel for de studerende, hvorfor vi fra Siumut ikke mener at det er nødvendigt at vente.
Vi er tilfredse med og har store forhåbninger til det reformarbejde, der pågår på GU-området, og vi vil ligeledes udtrykke vore forhåbninger til, at det problem, som Ruth Heilmann her rejser finder en løsning.
På baggrund af ovenstående bemærkninger mener vi, at ovenstående forslag indeholder interessante aspekter, hvorfor vi fra Siumut skal anmode om, at forslagene henvises til kultur- og uddannelsesudvalget, så vi inden 2. behandlingen kan gennemgå de forskellige aspekter af forslagene.
Ole Thorleifsen
SIUMUT
Imm. 55:
Nunatsinni tuluit oqaasiisa pingaarnerit aappaattut atuartitsissutigineqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)
(Siullermeernera
(Imm. 55, imm. 61 aamma imm. 78 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)
Imm. 61:
Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitaaneq allanngortinniarlugu nutarterinerup maanna ingerlanneqartup ilaatut ilinniartut kalaallisuinnaq oqaasillit qallunaatut immikkut ittumik ilinniartinneqarnissamik imaluunniit piginnaasat naapertorlugit agguataarlugit qallunaatut ilinniartinneqarnissamik ukioq atuarfiusoq 2006-07 aallarnerfigalugu neqeroorfigineqarnissaannik qulakkeerinneqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
(Siullermeernera)
(Imm. 61, imm. 55 aamma imm. 78 ataqatigiisillugit oqaluuserineqassapput)
Imm. 78:
Tuluit oqaasiisa meeqqat atuarfianni piaarnerusumik ilinniartitsissutigineqartalernissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
(Siullermeernera)
Siumumiit Siunnersuutit oqallisigereerluarlugit imaattunik oqaaseqarfigissavagut. Atuarfitsialaap aaqqissuunnera ukiuni ukunani atuartut piginnaasaannut sunniukkiartuaarpoq. Atuartut atuarsinnaaneri allassinnaanerilu patajaatsumik siuariartorpoq. Tuluttut oqaatsit atuarfimmi oqaasersiatut siullertut inissinneqarnissaat eqqarsaataavoq qangali qaqinneqartartoq, taamaatumillu
Maluginiarneqartariaqarpoq Inatsisartut atuarfik pillugu peqqussutaanni normu 8-mi, 21. maj 2002-meersumi Kap. 4 §8-imi allassimavoq; kalaallisut qallunaatullu atuartitsineq atuartitsinermi atorneqassasoq, taakkununngalu taarsiullugu aamma tuluttut atuartitsinissamik periarfissaqartoq.
Inatsisartut peqqussutaata kommunet ataasiakkaat periarfissippaat tuluttut atuartitsinerup angajoqqaat peqatigalugit aaqqissuussinnaanissaannik. Kisiannili malunnarpoq tamanna atorneqanngitsoq.
Atuarfitsialak eqqunneqarmat tuluttut atuartitsisarneq siusinnerusukkut aallartinneqarpoq.
Maannakkut 4. klasse aallartiffigalugu aaqqissuussamik atuartitsineq ingerlanneqarmat, kisiannili aamma periarfissaavoq atualerlaaniit oqaatsinik ilinniartitsinermut ilanngullugu tuluttut oqariaatsit erinarsuutillu aamma sammineqartarsinnaapput. Taamaalilluta aamma uppernarsivarput atuarfitsialaap aaqqissuunneqarnerigut eqaannera, naleqqussarneqarnissamullu piareersimanera.
Takusinnaasarput malillugu tuluttut atuartisinissaq periarfisaavoq, kisiannili aporfiusarput tuluttut ilinniartitsisut kalaallisut oqalussinnaasut amingaataaneri, oqaasersiaralugu tuluttut ilinniutit amingaataaneri taavalu tuluttuinnaq atuartinneqareerluni ilinniarfinnut nunani allaniittuni ilinniarfissanik toqqaannartumik isumaqatigiittoqarsimannginnera. Siumumiit isumaqarpugut aporfiit taamaattut aaqqiiviginiarnissaat aaqqissuunneqartariaqartoq, anguniagaq patajaatsumik siunnerfigissagaanni.
Tamannalu Naalakkersuisut akissuteqaamminni ersersimmassuk Siumumiit iluarisimaarparput.
Erseqqissavarpullu Siumumiit tuluit oqaasiisa atuartitsissutigineqarnerisa nukittorsanissaat pimoorullugu suliuniutissagatsigu.
Atuarfitsialaap pilersinneqarnerata kingorna Naalakkersuisut meeqqerivinnik, atuarfinnik ilinniarfinnillu ataqatigiissaariniarnermik siunertalimmik suliniutaat, Siumumiit soqutigalugit peqataaffigissavagut.
Ruth Heilmann-p siunnersuutigaa GU-mi ilinniartut angerlarsimaffimminni kalaallisuinnaq oqaaseqartut immikkut ittumik qallunaatut angerlarsimaffimmi oqaasillit assigalugit iliorfigineqartariaqartut, tassa qallunaatut ilinniartineqarlutik klassemi malinnaanissamut
sakkortusaataasumik kinguneqartinneqartumik.Tamanna Siumumit isumaqatigaarput piaarnerpaamillu iliuuseqarfigineqarluni iliuusissat aallartinneqarnissaannik pilersaarusiortoqartariaqartoq 2006-mi taamatut ilinniartitsinermik aallartittoqarsinnaanngoqqullugu.Siumumit
isumaqanngilagut aatsaat 2008-p kingorna taamatut suliniuteqalertoqassasoq, suliassaq ersarereermat ilinniagaqartunullu iluaqutaasussaammat utaqqisinnaanngitsutut Siumumit isumaqarfigaarput.
Maannamut GU-p aaqqissuussaanerata allanngortinniarneqarnera isumalluarfigalugu erseqqissassavarput Ruth Heilmannip ajornartorsiutitut tikkuagaata iluarsineqarnissaa anguniarlugu aaqqiisoqassasoq neriulluarfigaarput
Qulaani taakkartorneqartut tunngavigalugit siunnersuutit Siumumiit iluatigalugit Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiisitaliamut innersuuppagut. Aappassaaneerneqannginnerini nalunaarsugassat immikoortitigassallu amerlammata.
Ole Thorleifsen
Siumut