Samling

20. april 2005                                       FM 2005/55-61-78.1

                                                            Aqqaluk Lynge

 

Pkt. 55:

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for, at det engelske sprog indføres som andet sprog i undervisningen.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Pkt. 61:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret som en del af den igangsatte reform for ændring af den gymnasiale uddannelse pålægges at sikre, at de grønlandsksprogede elever får tilbud om ekstraundervisning i dansk eller gradueret danskundervisning allerede fra skoleåret 2006-07.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

Pkt. 78:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at igangsætte tiltag for at starte engelskundervisning tidligere i folkeskolen end det et tilfældet i dag.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

 

Herværende forslag til landstingsbeslutning som senere er ændret til en forespørgselsdebat om at  engelsk indføres som det første fremmedsprog i undervisningen i stedet for dansk fremsat af Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut kan Inuit Ataqatigiit ikke tilslutte sig med følgende begrundelse:

 

1. Forslaget er ikke tilstrækkeligt gennemtænkt hvad angår de øvrige samfundsmæssige konsekvenser, hvis det realiseres.
2. Vi mener ikke at det er et problem, at dansk er vores første fremmedsprog.
3. Fordi vi værdsætter det Nordiske sprogsamarbejde, gennem hvilke grønlandsk som modersmål nyder god beskyttelse.
4. Mange grønlændere anser faktisk dansk som deres modersmål.

 

Vi har lagt mærke til, at der i den løbende debat  om brugen af fremmedsprog i Grønland af og til kommer nogle ideer om, at det måske ville være bedst, om vi havde et fælles fremmedsprog, nemlig engelsk at hælde os til, som en slags ”kompromis” i brugen af grønlandsk og dansk i samfundet. Vi har en formodning om at forslagsstilleren også har sådanne bevæggrunde.

 

Jeg vil gerne understrege at en sådan formodning ikke har hold i virkeligheden. Under den store sprogkonference i  Kangerlussuaq i 2001 udtalte sprogforskere og andre med særlig erfaring på området at der ikke  findes en ”simplere” udvej i det sprog politikken, hvilke synespunkt de fleste kunne tilslutte sig.

 

Tit får vi stillet det spørgsmål, hvorfor vi skal prioritere et sprog der kun tales af 5 millioner når elverne på skolen og de studerende let og elegant kunne springer det over og få adgang til at kommunikere med milliarder, hvis vi gik ”over” til engelsk.

 

Så lad os et øjeblik dvæle lidt ved de der har gjort det, nemlig vore ”stammefrænder”. Hvis vi ser på Inuit i Alaska og Arktisk Canada, så har de gennem de sidste tre generationer brugt engelsk som undervisningssprog både i børneskolen og de videre uddannelser. Dette har betydet en ganske voldsom omvæltning for modersmålet og ikke mindst ført til kulturel fornedrelse.

 

Grundlæggende er de politiske forhold naturligvis anderledes. Men ikke desto mindre er det  sådan i dag , at der i Alaskas Inuppiaq-talende område, så er det kunne den generation over 50, som rent faktisk kan tale deres modersmål. I Canada specielt i Nunavut er man først begyndt at gøre krav om at indføre Inuktitut som et skolefag. I resten af Arktisk Canada er Inuit-sproget i hastig opløsning. Et af  verdens sprogene nemlig engelsk dominerer ganske enkelt i de andre Inuit samfund. Børnene ser  og bliver kraftigt influeret af engelsksproget TV dagen igennem. Det engelske sprog dominerer i daginstitutioner,  skolen og medierne. Dette sker, ikke blot  pga engelsk, men fordi det er officiel sprogpolitik i USA og Canada.

 

Hvis vi ser på statistikken så tales  ca. 6.701 sprog i 228 lande. Vi ved at de oprindelige folks sprog er i fare for at forsvinde, netop fordi de er så få der taler det, der er nogle statistikker der tyder på at verden rent faktisk mister et sprog pr. måned. Derfor er vi alle klar over at Inuit sprogene kræver særlig beskyttelse. Derfor er sprogsamarbejdet de vigtig grundpille i Inuit samarbejdet. Det er derfor en vigtig del i Nordisk Sprogkonvention at også de små sprogområder i Norden bør nyde særlig opmærksomhed.

 

Den meget vigtige sprog samarbejde i  Norden har ikke sin lige i verden. Den beskytter de små sprogområder såsom islandsk, færøsk, samisk og grønlandsk. For det grønlandske sprog vedkommende er Nabolands Litteratursamarbejdet af stor betydning for udviklingen i grønlandsk litteratur.

 

De Nordiske uddannelsesaftaler kan sagtens bruges meget mere effektivt end tilfældet er i dag ligeledes er der lavet en række aftaler med Nordamerikanske universiteter og en videreudvikling af samarbejdet er ved at  blive udmøntet via  ”Igaliko aftalen”.

 

Det var hvad  Inuit Ataqatigiit havde af bemærkninger  til beslutningsforslaget, der senere er ændret til en forespørgselsdebat. Hvad angår punkterne 61 og 78, skal vi henvise til Landsstyrets svarnotater, som vi fuldt  ud tilslutter os.

 

Afslutningsvis skal vi anmode Landsstyret om, at de samarbejder tæt med Nordisk Ministerråd og derigennem også arbejder tæt sammen med  Nordens Sprog Råd har igangsat ”Deklarationen om Nordisk Sprogpolitik”, med henblik at få anerkendt færøsk, samisk og grønlandsk som ligeværdige nationale sprog på lige fod med de øvrige nordiske sprog.

 

 

20. april 2005                                       UPA 2005/55-61-78.1

                                                            Aqqaluk Lynge

 

Nunatsinni tuluit oqaasiisa pingaarnerit aappaattut atuartitsissutigineqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

Tuluit oqaasiisa Kalaallit Nunatsinni atuarfinni ilinniarfinnilu danskit oqaasiinut taarsiullugit imaluunnit nunat allamiut oqaasiini sallersanngortillugit inissinneqarnissaat Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsen-ip, Siumut, siunnersuutaa maannalu oqalllisissiaannartut saqqummiukkumasaa Inuit Ataqatigiinniit ilalernartuutinngilarput arlariinnik peqquteqarluta.

 

1. Siulllermik tamatuma suna inuiaqatigiinni kingunerisinnaaneraa eqqarsaatigilluagaanngimmat.
2. Ullumikkut danskit oqaasiisa nunat allamiut oqaasiattut sallertut inissisimanerat

            ajornartorsiutitut isiginnginnatsigu.

3. Nunatsinni inuiatttut ilitseqqussaralugu oqaatsigut kalaallit oqaasiisa illersorneqarnerat Nunanik Avannarlernik suleqateqarnikkut ullumikkut atuuttoq iluatigigatsigu.
4. Qallunaat oqaasii kalaaleqatitta ilaasa ilitsoqqussaralugit oqaaserimmatigit

 

Nunat allamiut oqaasiisa nunatsinni atugaaneri oqallisigineqartillugit tusartuartarparput  kalaallit qallunaallu akornanni  tuluit oqaasii akunnermiliuttuugaanni ajunnginnerussagaluartoq, soorlulusooq isumaqartoqarluni kalaallisut qallunaatullu oqaasillit tuluit oqaasii “naapiffiusinnaasutut” isigineqarlutik. Oqallisissiamik saqqummiisup aamma tamanna isumaginnguatsiarpaa.

 

Maannangaaq oqaatigereersinnaavara taamatut eqqarsarneq pissutsinik piviusunik aallaaveqanngimmat. Kalaallit Nuunatsinni oqaatsivut pillugit Kangerlussuarmi 2001 annertuumik  ilisimatuut allallu immikkut ilisimasallit akornanni oqallisigineqaranni erseqqissumik oqaatigineqartut ilagivaat  nunat allamiut oqaasiinik atuinermut atatillugu “oqinnerrusumik” aqqutissiisoqarsinnaanngitsoq.

 

Apeqqusiisoqartarpoq sulluta danskit oqaasii inuiannit 5 milioniinnarnit atorneqartut nunat allamiut oqaasiini piffissaajaatigissagatsigit, uffa erniinnaq tuluttuumut ikaarsaaginnarutta taava meerartagut  inuiassuit milliardit oqaasiinut pulariaannanngortissinnaalissavagut. 

 

Ataguli naggueqativut Inuit Alaskami Akilinermilu qanoq tuluit oqaasiinik misilittagaqartut qivialaariartigit: Naggueqativut tuluit oqaasii atorlugit atuartitaasut ilinniartitaasullu sakkortoorujussuarmik ukiut  kingulliit pingasut kinguaariit sunnigaasimapput annertuumik, oqaatsitigut piinarani aammali kulturikkut annaasaqaatigisaminnik.

 

Politikkikkut assigiinngitsutigut soorunami atukkavut allaasuteqarneri aamma peqqutaapput.

Ullumikkut pissutsit imaapput Alaskami Inuppiatut oqaluttut taamaallaat inuit 50-it sinnerlugit ukiullit akornanni takussaalersimapput. Akilinermi, Nunavumi ullumikkut ilinniartitaanermi  aatsaat Inuktittoorneq fagitut immikkoortutut ikkuniarlugu oqallisigilerpaat. Canadap sinnerani naggueqatitta oqaasii sukkasuumik atorneerukkiartorput.. Oqaatsit nunarsuarmi nukittunersaat  tuluttoorneq ajugaangaluttuinnarpoq. Meeqqat tuluit oqaasii TV-kkut ullut tamaasa tusaasatik nuannaartorilersimavaat atussallugit..  Meeqqanut paaqqiniffinni, atuarfinni ilinniarfinnilu tuluttuinnaq oqaluffigineqarlutik ilinniartinneqaramik. Pingaartumik oqaatsigisariaqarpoq tusagassiutitigut oqaatsit atorneqartut aamma tuluit oqaaserimmatigit. Taanna tuluit oqaasiisa atorneqarnerisa pisuussutiginngilaat kisiannili amerikkarmiut canadamiullu oqaatsiitigut polikkiata pilersitaraa.

 

Nunarsuarmi inuiaat oqaatsii nunani 228-ni atorneqartut 6.701-usut naatsorsorneqarsimapput. Nalunngilarput nunat inoqqaavisa oqaasii inunnit ikittunnguaannarnit atorneqartut sukkasuumik nungukkiartortut ilami allaat oqaatigineqartarpoq qaammatikkaartumik inuiaat oqaasiinik annaasaqartartugut. Pissutsit taamaattillugit naggueqatigiit Inuit oqaasii immikkut eriagisassatut isigisariarpagut. Tamannaavorlu naggueqatigiit inuit suleqatigiinnerminni pingaarnerpaatut toqqammavigisaat. Kalaallit Nunaanni  oqaatsitigut immikkut inissisimanerput erserportaaq Nunat Avarnnarliit oqaatsit pillugit suleqatigiineranni aamma pingaarnerit ilaattut inissinneqarsimalluni.

 

Nunat Avannarliit oqaatsitigut isumaqatigiissutaat aqqutigalugu ullumikkut oqaatsit pillugit suleqatigiinneq pisoq Nunarsuarmi asseqanngilaq. Nunani oqaatsinik inuiannit ikittunnguaannarnit atorneqartunut tassa Islandimi, Savalimmiuni, Samit nunaanni Kalaallillu Nunaanni annertuumik iluaqusiivoq. Minnerunngitsumik atuakkiornerup tungaatigut aammalu atuakkianik oqaatsinut Nunani Avannarlerni atugaasunut nutserisitsisarnissamut tapersiisarnerit   iluaqutigalugut.

 

Ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu aamma Nunani Avannarlerni suleqatigiinneq Kalaallit Nuaanni inuusuttunit suli atorluarneqarsinnaavoq eqqaatsumillu  aaqqissuussinikkut  assigiinngitsutigullu isumaqatigiissutit atorlugit ullumikkutAmerikkap Aavannaani universititini atuarsinnaaneq  ammavoq ukiunilu aggersuni annertusarneqarnialerluni Igalikumi isumaqatigiissut atorlugu.

 

Siunnersuummut kingornalu oqallisissianngortumut tassunga tunngatillugu Inuit Ataqatigiit taamatut oqaatigiumasagut saqqummiuppagut  ullormullu oqaluuserisassamut tassunga   ilanngunneqarsimasut imm. 61 aamma imm. 78  naalakkersuisunut erseqqisaaffigineqarnerat naammagaarput.   

 

Naggataatigut Naalakkersuisunut kaammatuutigisvarput  Nordisk Minsteråd aqqutigalugu Nunat Avannarliit Oqaatsitigut Siunnersuisoqarfiata siunnersuutaa Deklaration om Nordisk Sprogpolitik  erseqqissumik suleqataffigeqqullugu tusarniaanermilu upernaq manna naammassineqartussami erseqqissumik peqataaqqullugu Savalimmiormiut, Samit Kalaallillu oqaasiisa inuiattut oqaatsitut illersorneqarnissat siunertaralugu.