Samling

19. april 2005                                       FM 2005/51.1

                                                            Georg Olsen

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre en ydelse af tilskud til børn af mindrebemidlede forældre, så de gives mulighed for at rejse på uddannelse i udlandet.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

 

I forlængelse af vore relationer til omverdenen bliver større og større, er kravene specielt i forhold til de unge stadig større og større, primært hvad angår uddannelse og hvad arbejdserfaring ude omkring angår. Disse kendsgerninger er vi fra Inuit Ataqatigiit og forhåbentlig også hvad andre folkevalgte angår meget vågne overfor.

 

Uden at bruge mange ord, skal vi kommentere Landstingsmedlem Doris Jakobsen forslag og primært henholde os til Landsstyrets svar.

 

Forslaget går i sin korthed ud på, at mindrebemidlede forældre ved Landsstyrets foranledning skal have bedre støttemuligheder, når deres børn ønsker at tage på AFS ophold.

 

Forslaget er til at forstå og er i sig selv støtteværdigt. Men når man undersøger, hvilke støttemuligheder der allerede eksisterer, er der allerede nu adskillige støttemuligheder, både til bedre bemidlede og mindre bemidlede forældre. Man kan ved at læse Landsstyrets svarnotat, danne sig et indtryk af, hvilke støttemuligheder der allerede eksisterer.

 

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at de seneste års udviklingstendenser har påvist, at vi har større og større behov for at lære andre sprog, og at vi skal gå målrettet til værks hvad dette angår.

Det er nødvendigt, at man i folkeskolens afgangsklasser også ser og påpeger nødvendigheden af, at man har gode grønlandskkundskaber, forud for at man tager til f.eks. sprogskoleophold i udlandet.

Man skal rejse med gode karakterer i grønlandsk i bagagen, hvilket rammerne for folkeskolen også skal have tage højde for. Dette uanset om man er barn af velstillede eller ikke velstillede forældre, samt uanset om man er dansk eller grønlandsk.

 

Forslaget er som tidligere nævnt i princippet på sin plads, hvor man ved bedre organisering og større informationsindsats, kan forøge folks viden om disse muligheder. Dette vil vi opfordre til også finder sted.

 

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit give udtryk for, at vi finder, at støttemulighederne allerede findes og generelt set er acceptable. Derfor vil vi ikke bakke op om forslaget.

 

 

 

 

19. april 2005                                       UPA 2005/51.1

                                                            Georg Olsen

 

Angajoqqaat pissakinnerusut meerartaasa nunanut allanut ilinniariartortalersinnaanerat anguniarlugu tapiisalernissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajagiiffigisassaattut siunnersuut.

(Intsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

 

Silarsuup sinneranut appakaakkiartornitta annertusiartornerani ilinniartitaanikkut, suliffinnik misilittagaqarnikkut allatigullu misilittagaqarnitta inuusuttut tungaanut annertunerujartuinnartumik piumaffiginninnileriartorfiuvoq, tamatumanilu Inuit Ataqatigiit Naalakkersuinikkullu  suliaqartut allat aqqutissiuussisariaqarpugut.

 

Inatsisartuni ilaasortap Doris Jakobsen- nip siunnersuutaa Naalakkersuisullu akissuteqaataat misissorluareerlugit takisuuliornata imaattumik oqaaseqarfigissavarput.

 

Siunnersuutip imaraa angajoqqaat pissakinnerusut meeraasa AFS aqqutigalugu nunani allani ukiinissaminnut periarfissaassa tapiiffigineqartalernissaannik Naalakkersuisut aqqutissiuussissasut.

 

Tamanna siunnersuut ajunngilluinnartuuvoq tapersersornarlunilu. Tamaattoq periarfissaareersut misissoraanni paasinarluartuimik periarfissaasinnaasut arlaqartut takuneqarsinnaavoq, akissaateqarnerungaanni akissaatikinnerungaanniluunniit.

Soorlu Naalakkersuisut akissuuteqaataanni periarfissaasut tapiissuteqartarnerillu maannakkut  atuutereersut taakkartorneqartut.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut ukiuni kingullerni annertusiartuinnartumik nunani allani oqaatsit atorneqartut ilinniassalugit suli pitsanngorsaasoqartariaqartoq, isumatusaarnissarpulli aamma pisariaqarluinnarpoq.

Meeqqat atuarfiini inaarutaasumik naammassinermi kalaallisut oqaatsivut suli aamma annertunerusumik pikkoriffigineqarnerunissaat pingaartilluinnarneqartariaqarpoq, tamannalu qulakkeerneqarsimasassasoq oqaatsinik allanik ilinniariartorluni nunarput qimallugu aallannginnermi. Kallaallisut oqalussinnaanerup karakterisigut qaffasissusaata aamma pitsaasuunissaa qularnaarsimaniartariaqarparput, aamma apeqqutaatinnagu akissateqarnerungaanni akissatikinnerugaanniluunniit, qallunaajugaanni kalaalliugaanniluunniit.

 

Siunnersuut ajoqutissartaqanngitsutut isigaarput, allatut aaqqissuussisoqarneratigut periarfissaareersulli naapertorlugit paasititsiniaanerusinnaanissaq kaammattuutigerusunnarnerulluni.

 

Inuiat Ataqatigiinniit  isumaqarpugut, periarfissat naapertorlugit tamakkununnga tapiiffigineqartarnissamut periarfissat pioreersut. Taamatut oqaaseqarluta oqaatigissavarput siunnersuut ilalernartinnginnatsigu.