Samling
24. februar 2005 FM 2005/51
I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre en ydelse af tilskud til børn af mindrebemidlede forældre, så de gives mulighed for at rejse på uddannelse i udlandet.
(Medlem af landstinget Doris Jakobsen, Siumut)
Begrundelse:
Der er ingen tvivl om, at det er nyttigt for unge mennesker at kunne forlade deres forældre for at tage på uddannelse i udlandet, og det giver mulighed for på egen hånd at opleve og lære, ligesom det åbner muligheden for at finde sig selv og lære sig selv at kende som grønlænder, og ydermere giver et øget selvværd og selvtillid.
Det er en meget bekostelig affære at sende unge mennesker på uddannelse i udlandet gennem AFS – en udgift, som mindrebemidlede forældre ikke har mulighed for at bekoste, hvorfor det ikke overraskende primært er børn af mere velstående forældre, der rejser på udlandsophold i uddannelsesøjemed.
Der findes også muligheder for unge mennesker at tage på sprogkursusophold i udlandet i sommerferien for at lære engelsk og andre sprog, men sådanne rejser er ikke tilskudsberettigede fra Grønlands Hjemmestyre eller Oqaatsinik Pikkorissarfik, idet ydelse af tilskud forudsætter et uddannelsesophold af mindst 6 måneders varighed. Ønsker man selv at give sine børn muligheden for at et kursusophold i udlandet i sommerferien vil udgifterne ligge på over kr. 20.000,-. Et beløb, som det kan være vanskeligt for mindrebemidlede forældre at finde midler til.
På Inerisaavik’s hjemmeside kan man se resultaterne af afholdte eksamener i engelsk i 2004.
Den gennemsnitlige karakter for mundtlig engelsk på højt niveau er 7,48
Den gennemsnitlige karakter for mundtlig engelsk på alm. niveau er kun 5,66
Den gennemsnitlige karakter i skriftlig engelsk på højt niveau er 6,39
Det må på den baggrund siges, at de opnåede gennemsnitskarakterer ved de afholdte eksamener i 2004 absolut ikke er tilfredsstillende.
Jeg er derfor af den opfattelse, at der bør indføres ordninger for at åbne muligheden for ydelse af tilskud til børn af mindrebemidlede forældre til rejser til udlandet i uddannelsesøjemed. Dette spørgsmål har vi haft oppe til drøftelse i flere år, hvorfor vi nu bør realisere tanken, da det uden tvivl vil være nyttigt for de unge mennesker.
Med dette forslag ønsker jeg, at der sikres ydelse af midler til børn af mindrebemidlede forældre, så de får mulighed for at rejse på uddannelse i udlandet.
24. februar 2005 FM 2005/51
I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre en ydelse af tilskud til børn af mindrebemidlede forældre, så de gives mulighed for at rejse på uddannelse i udlandet.
(Medlem af landstinget Doris Jakobsen, Siumut)
Begrundelse:
Der er ingen tvivl om, at det er nyttigt for unge mennesker at kunne forlade deres forældre for at tage på uddannelse i udlandet, og det giver mulighed for på egen hånd at opleve og lære, ligesom det åbner muligheden for at finde sig selv og lære sig selv at kende som grønlænder, og ydermere giver et øget selvværd og selvtillid.
Det er en meget bekostelig affære at sende unge mennesker på uddannelse i udlandet gennem AFS – en udgift, som mindrebemidlede forældre ikke har mulighed for at bekoste, hvorfor det ikke overraskende primært er børn af mere velstående forældre, der rejser på udlandsophold i uddannelsesøjemed.
Der findes også muligheder for unge mennesker at tage på sprogkursusophold i udlandet i sommerferien for at lære engelsk og andre sprog, men sådanne rejser er ikke tilskudsberettigede fra Grønlands Hjemmestyre eller Oqaatsinik Pikkorissarfik, idet ydelse af tilskud forudsætter et uddannelsesophold af mindst 6 måneders varighed. Ønsker man selv at give sine børn muligheden for at et kursusophold i udlandet i sommerferien vil udgifterne ligge på over kr. 20.000,-. Et beløb, som det kan være vanskeligt for mindrebemidlede forældre at finde midler til.
På Inerisaavik’s hjemmeside kan man se resultaterne af afholdte eksamener i engelsk i 2004.
Den gennemsnitlige karakter for mundtlig engelsk på højt niveau er 7,48
Den gennemsnitlige karakter for mundtlig engelsk på alm. niveau er kun 5,66
Den gennemsnitlige karakter i skriftlig engelsk på højt niveau er 6,39
Det må på den baggrund siges, at de opnåede gennemsnitskarakterer ved de afholdte eksamener i 2004 absolut ikke er tilfredsstillende.
Jeg er derfor af den opfattelse, at der bør indføres ordninger for at åbne muligheden for ydelse af tilskud til børn af mindrebemidlede forældre til rejser til udlandet i uddannelsesøjemed. Dette spørgsmål har vi haft oppe til drøftelse i flere år, hvorfor vi nu bør realisere tanken, da det uden tvivl vil være nyttigt for de unge mennesker.
Med dette forslag ønsker jeg, at der sikres ydelse af midler til børn af mindrebemidlede forældre, så de får mulighed for at rejse på uddannelse i udlandet.
24. februar 2005 UPA 2005/51
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Angajoqqaat pissakinnerusut meerartaasa nunanut allanut ilinniariartortalersinnaanerat anguniarlugu tapiisalernissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Angajoqqaat qimallugit nunani allani ilinniarneq annertuumik inuusuttuaqqanut iluaqutaasarpoq, inuunermik nammineq misilittagaqarnissamut sungiusaataasarluni aammalu kalaaliussutsimut namminiussutsimut tassa imminut nassaarinissamut periarfissatsialaalluni, inuttut naleqassutsikkut imminullu tatiginerulernermik kinguneqartartoq.
Ukiisitsilluni nunanut allanut inuusuttuaqqanik ilinniariartortitsinerit AFS-imik taaneqartartut akisoorujussuupput, angajoqqaanik pissakinnerusunik nammanneqarsinnaanngitsut, taamaam-mat tupinnanngitsumik angajoqqaat pissarissaarnerusut meerartaat kisimik nunanut allanut ukiiartorlutik ilinniariartorlutik aallartarput.
Inuusuttuaqqanut aasaanerani feeriami aamma periarfissaqartarpoq, nunani allani tuluttut oqaatsinillu allanik ilinniariarnissamut, tamakkua sivikitsuinnaasarmata Namminersornerullutik Oqartussanit Oqaatsinillu Pikkorissarfimmit tapiiffigineqarneq ajorput, tapiiffigineqarsinnaasut tassaasarmata nunani allani ilinniarnerit qaammatit arfinilinnit sivisunerusut. Taamatut nammineq isumagisamik aasaanerani nunanut allanut inuusuttuaqqanut ilinniariartortitsinerit nunatsinniit 20.000,00 kr.-nit sinnerlugit akeqartarput aamma angajoqqaanit pissakinnerusunit akileruminaassinnaasut.
Inerisaaviummi nittartagaani takuneqarsinnaapput 2004-mi atuartut soraarummeertut misilitsinnerminni tuluttut angusaat qanoq annertutiginersut.
Tuluttut oqaluttariarsornermi annertusisami atuartut agguaqatigiissillugu 7,48-mik karaktereqarput
Oqaluttariaqarsornermi naliginnaasumi agguaqatigiissillugu taamaallaat 5,66 karakatereralugu
Tuluttut allattariarsornermi annertusisami agguaqatigiissillugu 6,39 karateriuvoq.
Ataatsimut tuluttut agguaqatigiissillugu soraarummeerluni 2204-mi angusat naammaginanngilluinnartutut oqaatigisariaqarput.
Taamaammat isumaqarpunga, angajoqqaat pissakinnerusut meerartaasa nunanut allanut ilinniariartorsinnaanerat periarfissarsiuunniarlugu tapiisinnaanikkut arlaatigut aaqqissuussisoqartariaqartoq. Tamanna ukiuni arlalinngortuni eqqartortareernikuugatsigu isumaqarpunga massakkut timitalerlugu periarfissittariaqaripput, qularnanngitsumik inuusuttuaqqanut iluaqutaassaqimmat.
Taamatut saqqummiussaqarlunga, angajoqqaat pissakinnerusut meerarataasa nunanut allanut ilinniariartortinneqartarnissaannut tapiisalernissaq aqqutissiuuteqqullugu siunnersuuteqarpunga.