Samling

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre elevernes og de studerendes ret til at anvende deres eget sprog ved eksamen i Atuarfitsialak eller ved andre uddannelser uafhængig af, om læreren eller censoren er dansksproget eller benytter et andet sprog.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

1. behandling

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsen har med sit forslag om, at elever og studerende i alle andre fag end sprogfagene skal kunne aflægge eksamener på deres eget sprog sat fokus på en vigtig problemstilling.

 

I en eksamenssituation kan det virke forstærkende på en i forvejen stressende og nervøs situation, at den studerende kan være nødt til at udtrykke sig på et sprog, vedkommende ikke behersker så godt som sit modersmål.

 

I folkeskolen er der efterhånden opnået en så høj dækning med dobbeltsprogede lærere i mange fag gennem hele skoleforløbet, at eleverne i undervisningen kan anvende deres foretrukne sprog.

 

På de gymnasiale uddannelser, GU, har eleverne ikke mulighed for at benytte en tolk til eksamen. Fagene på GU bygger på den videnskabelige tradition fra universiteterne, hvor faglige begreber er et centralt område. I Grønland har vi endnu ikke nok grønlandsksprogede akademisk uddannede mennesker, der kan fungere som tolke på det niveau, der kræves på GU. Men på GU bliver der i eksamenssituationen altid taget hensyn til, at eleverne ikke bruger deres modersmål. Både læreren og censor er opmærksomme på dette, og eksamenen er ikke en afprøvning af elevens sprogkundskaber, men en prøve i et fagligt emne, hvor sproget alene er et redskab. Eleverne kan i øvrigt benytte sig af egne notater, ordlister m.v. i forberedelsestiden som støtte til at overvinde nogle af de sproglige hindringer.

 

På erhvervsuddannelsesområdets afsluttende eksamener (svendeprøver), foreligger det skriftlige materiale i videst muligt omfang på begge sprog, og om nødvendigt oversættes elevernes besvarelse. Desuden er der et stående tilbud til eksaminanderne om tolkebistand.

 

På Imarsiornermik Ilinniarfik (Skipperskolen) bruger man en tolk i undervisningen. Dvs. at næsten al undervisning bliver oversat. De elever, der ønsker at gøre brug af tolk til eksamen, har mulighed for at bruge tolken fra undervisningen, der er inde i fagterminologien inden for søfartsområdet.

 

For Socialrådgiver- og Socialpædagoguddannelserne gælder, at alle skriftlige eksamensmaterialer samt den studerendes besvarelse oversættes i det nødvendige omfang, og der er et stående tilbud om tolkebistand.

 

For øvrige videregående uddannelser i Grønland gælder, at adgangskravet til disse uddannelser er en gymnasial uddannelse. En gymnasial uddannelse  indeholder et så betydeligt sprogpensum, at den studerende forudsættes at kunne gennemføre en afsluttende eksamen på et andet sprog end modersmålet. Såfremt  en studerende i sjældne tilfælde ønsker sproglig bistand under en afsluttende eksamen, vurderer den pågældende uddannelsesinstitution ønsket, og forsøger at etablere en hensigtsmæssig løsning.

 

Alt i alt kan man konkludere, at på mange skoler har både elever og studerende allerede i dag mulighed for at aflægge eksaminer og prøver på deres eget sprog eller få bistand fra en tolk. På uddannelser, hvor det ikke er muligt at aflægge eksaminer på grønlandsk, tages der hensyn til, at eleverne ikke bruger deres modersmål og både lærere og censorer er opmærksomme på, at  eksaminerne ikke er en afprøvning af elevernes sprogkundskaber, men en prøve i et fagligt emne, hvor sproget alene er et redskab.

 

Selv om Landsstyret har stor forståelse for de ulemper eleverne har, når de aflægger eksaminer på et andet sprog end deres modersmål, må vi se i øjnene, at det på mange områder er svært at finde fagligt kvalificerede tolke, der har tilstrækkelig indsigt i de forskellige fagområder. Det vil derfor være nødvendigt at foretage et stort uddannelses- og efteruddannelsesarbejde på tolkeområde. Dette arbejde sammenholdt med den aflønning, som skal finde sted i forbindelse med at der stilles tolke til rådighed for de studerende, skønnes at ville medføre betydelige merudgifter for Landskassen, som ikke fremgår af den af Landstinget vedtagne finanslov. Udgifter det kan blive svært at finde dækning for.

 

Landsstyret lægger vægt på, at vi forbedrer de studerendes muligheder for at bruge deres modersmål ved eksamenerne ved at fastholde fokus, nemlig at få flere især unge mennesker gennem uddannelsessystemet og at få rekrutteret flere grønlandsksprogede undervisere til vores uddannelsesinstitutioner.

 

Jeg skal til slut minde om, at Landsstyret i forbindelse med efterårssamlingen 2004 igangsatte en undersøgelse i forbindelse med et spørgsmål om oversættelse af undervisningsmaterialer. Landsstyret finder, at det vil være relevant at inddrage landstingsmedlemmets forslag i forbindelse med denne undersøgelse.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at  forslaget ikke vedtages.

 

Atuarfitsialammi ilinniarfinnilu soraarummeernerni ilinniartitsisup censorilluunniit qallunaajunera allatulluunniit oqaaseqarnera apeqqutaatinnagu, atuartut ilinniartulluunniit namminneq oqaatsitik atorlugit misilitsinnissaannut pisinnaatitaaffiat qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunner­suut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Oqaatsinik atuartitsissutit kisiisa minillugit atuartitsissutini allani tamani atuartut ilinniartullu namminneq oqaatsitik atorlugit soraarummeersinnaanissaannik Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip siunnersuuteqarnermigut ajornartorsiut pingaaruteqartoq saqqummiuppaa.

 

Kikkut tamarmik nalunngilaat soraarummeerfiup nalaani puullaaqiffiullunilu toqqissisimanngiffioreersumi oqaatsit, ilitsoqqussaralugit oqaatsisulli sapinngitsiginngisat, atorlugit soraarummeertariaqalerneq toqqissisimannginnermut sakkortusaataasinnaasoq.

 

Meeqqat atuarfianni atuartuuneq tamakkerlugu atuartitsissutini amerlasuuni ilinniartitsisut marlunnik oqaasillit ima amerlatigilersimapput, atuartut oqaatsit atorusunnerusatik atuartitsinermi atorsinnaalersimallugit.

 

Ilinniarnertuunngorniarfinni, GU-ni, atuartut soraarummeernerminni nutserisoqarnissamut periarfissaqanngillat. GU-mi atuartitsissutit universitetini ilisimatusarnermi ileqquusunik tunngaveqarput, taamalu taaguusersuutit sammisanut ataasiakkaanut tunngasut pingaaruteqartuullutik. Kalaallit Nunatsinnilu inuit kalaallisut oqaasillit ilinniagartuut GU-mi piumasaqaataasut naapertorlugit nutserisinnaasut naammattut suli piginngilagut.

 

GU-mili soraarummeernerup nalaani atuartut ilitsoqqussaralugu oqaatsiminnik atuinnginnerat tamatigut eqqarsaatiginiarneqartarpoq. Ilinniartitsisup censorillu tamanna eqqumaffigisarpaat, soraarummeernerlu atuartup oqaatsinik piginnaanerinik paasiniaaffiunngilaq atuartitsissummulli tunngasumik misilitsiffiulluni, oqaatsillu tassani sakkuinnaapput. Atuartuttaaq misilitsinnissaminnut piareersarnerminni namminneq eqqaamasassatut allattukkatik, oqaatsinik allattukkat il.il. atorsinnaavaat oqaatsitigut aporfimmik ilaannut iluaqutigisinnaasaminnik.

 

Inuussutissarsiummik ilinniartitaanerup iluani inaarutaasumik soraarummeernermi (svendeprøvertitsinermi) atortussat allassimasut sapinngisamik annertunerpaamik oqaatsit marluk atorlugit pigineqartarput, atuartullu akissutaat pisariaqartillugu nutserneqartarlutik. Taamattaaq nutserisoqarsinnaaneq soraarummeertussanut neqeroorutaasarpoq.

 

Imarsiornermik Ilinniarfimmi (Skipperskolemi) atuartitsinermi nutserisoq atorneqartarpoq. Tassa imaappoq atuartitsineq tamangajammi nutserneqartarpoq. Atuartut soraarummeernerminni nutserisumik atuerusuttut atuartitsinermi nutserisoq, umiartornermi taaguutinik atuinermik sungiussisimasoq, atussallugu periarfissaqarput.

 

Isumaginninnermut siunnersortitut aamma perorsaasutut ilinniartitaanermi soraarummeernermi atortussat allassimasut tamarmik kiisalu ilinniartup akissutaa pisariaqartitsineq naapertorlugu nutserneqartarput, nutserisoqarsinnaanerlu neqeroorutaajuarpoq.

 

Kalaallit Nunaanni ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit sinnerinut isernissamut ilinniarnertuunngorniarfimmi atuarsimanissaq piumasaqaataavoq. Ilinniarnertuunngorniarfimmi atuartitaaneq ima oqaatsinik atuartitsiffiutigisarpoq ilinniartup ilitsoqqussaralugu oqaatsiminit allaasut atorlugit inaarutaasumik soraarummeersinnaanissaa naatsorsuutigineqarluni. Ilinniartoqassagaluarpat soraarummeernermini oqaatsitigut ikiorserneqarusuttumik, ilinniarfiup kissaatigineqartoq nalilersussavaa naapertuuttumillu aaqqiissuteqarniassalluni.

 

Tassa ataatsimut isigalugu imaappoq, atuarfippassuarni atuartut ilinniartullu ullumikkut periarfissaqareersut namminneq oqaatsitik atorlugit nutserisoqarlutilluunniit soraarummeerlutillu misilitsinnissaminnut. Ilinniarfinni kalaallisut oqaatsit atorlugit soraarummeerfiusinnaanngitsuni, atuartut inunnguuseralugu oqaatsiminnik atuinnginnerat isiginiarneqartarpoq, soorlu aamma ilinniartitsisut censorillu eqqumaffigisaraat soraarummeerneq atuartup oqaatsitigut pisinnaasaanik misiliiffiunani atuartitsissutini sammisamik misiliiffiummat, oqaatsillu tassani sakkuuginnarmata.

 

Ilitsoqqussaralugu oqaatsit pinnagit allamiulli oqaasii atorlugit soraarummeernerup atuartunut ajoqutaanera Naalakkersuisunit paasilluaraluarlugu nassuerutigisariaqarparput suliamut pikkorissunik, atuartitsissutinullu ataasikkaanut naammattumik ilisimasalinnik, nutserisoqarniarneq annertuumik ajornartorsiutaammat. Taamaattumik nutserisut ilinniartitaanerat ilinniaqqittarnerallu eqqarsaatigalugit annertungaatsiartumik suliaqarnissaq pisariaqassaaq. Suliassaq taanna ilinniartunut nutserisussat aningaasarsiassaannut ilanngullugu Landskarsimut annertuumik aningaasartuutaasussaavoq, Aningaasanut Inatsimmut akuersissutigeriikkatsinnut ilaanngitsunik. Aningaasartuutillu matussutissaannik ujarlernissaq ajornakusoorsinnaavoq.

 

Naalakkersuisuni pingaartipparput ilinniartut ilitsoqqussaralugu oqaatsitik atorlugit soraarummeernissamut periarfissaasa pitsanngorsarnissaat, tassa pingaartumik inuusuttut ullumikkornit amerlanerit ilinniagaqartalernerisigut atuartitsisullu kalaallisut oqaasillit amerlanerit ilinniarfitsinni atorfinitsittalernerisigut.

 

Naggasiullugu eqqaasitsissutigissavara Naalakkersuisut 2004-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu atuartitsinermi atortussanik nutserisarneq pillugu misissuisitsillutik aallartimmata. Naalakkersuisut isumaqarput inatsisartunut ilaasortap siunnersuutaa misissuinermut tassunga ilanngutissallugu tulluartuusoq.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisunit inassutigissavarput siunnersuut akuersissutigineqassanngitsoq.