Samling
24. februar 2005 FM 2005/49
I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre elevernes og de studerendes ret til at anvende deres eget sprog ved eksamen i Atuarfitsialak eller ved andre uddannelser uafhængig af, om læreren eller censoren er dansksproget eller benytter et andet sprog.
(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)
Begrundelse:
Uafhængig af underviseren eller læreren er det sædvane på Atuarfitsialak og andre uddannelser, at eksamen foregår på dansk, hvis enten læreren eller censoren er dansksproget.
Det er ved lov fastslået, at det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grønland, hvorfor det efter min opfattelse må stå alle elever og studerende, der lever i dette land frit, hvorvidt de vil anvende deres eget sprog ved eksamen, uden at der stilles spørgsmålstegn herved. Det må ikke hindres af, at læreren eller censoren er dansksproget eller taler et andet sprog.
Jeg skal understrege, at dette forslag ikke omfatter eksamen i sprog såsom grønlandsk, dansk, engelsk osv.
Endvidere skal jeg understrege, at formålet med forslaget ikke er at ville udelukke det danske sprog eller andre sprog, men at formålet er at vedkommende elev eller studerende frit må kunne bestemme, hvilket sprog vedkommende vil eksamineres på, og at denne ret bliver sikret.
Det er ikke noget særsyn noget sted i verden, at man i sit eget land bliver eksamineret på skoler eller andre uddannelser på sit eget sprog, hvorfor det ikke kan være opsigtsvækkende, at vi i vort eget land bliver eksamineret på det sprog, som vi er opvokset med.
En sikring af denne ret vil medføre en mere afslappet situation for de elever og de studerende, der skal op til eksamen, og det vil uden tvivl betyde, at gennemsnitskaraktererne ved eksamen på skolerne og på andre uddannelser vil blive forbedret.
Med disse ord foreslår jeg, at elever og studerende sikres retten til at anvende deres eget sprog ved eksamen i skolen eller på andre uddannelser, uanset om læreren eller censoren ved eksamen er dansksproget eller benytter et andet sprog.
24. februar 2005 UPA 2005/49
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Atuarfitsialammi ilinniarfinnilu soraarummeernerni ilinniartitsisup censorilluunniit qallunaajunera allatulluunniit oqaaseqarnera apeqqutaatinnagu, atuartut ilinniartulluunniit namminneq oqaatsitik atorlugit misilitsinnissaannut pisinnaatitaaffiat qulakkeerniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Atuartitsissutip imaluunniit ilinniartitsissutip suunera apeqqutaatinngikkaluarlugu, naliginnaasuuvoq Atuarfitsialammi ilinniarfinnilu assigiinngitsuni ilinniartitsisoq censoriluunniit arlaat qallunaajugaangata misilitsinnerup qallunaatut ingerlanneqartarnera.
Inatsisini allassimavoq, kalaallit oqaasii nunatsinni pingaarnerpaajusut taamaammat isumaqarpunga ilinniartoq kinaluunniit nunatsinni najungaqartoq oqaatsini nammineq atorlugit apeqqusiinertaqanngitsumik misilitsinnissaminut pisinnaatitaaffeqartariaqartoq, ilinniartitsisoq censoriluunniit qallunaajunera allatulluunniit oqaaseqarnera apeqqutaatinnagu.
Erseqqissaatigissavara siunnersuummi oqaatsinik misilitsinnerit ilaanngimmata soorlu: kalaallisut, qallunaatut, tuluttut oqaatsillu allat.
Ilanngullugu erseqqissaatigissavara, siunnersuummi qallunaat oqaasii oqaatsilluunniit allat mattunniarneqanngimmata, kisiannili inuup atuartup ilinniartulluunniit nammineq kiffaan-ngissuseqarluni kalaallisut oqaatsini atorlugit misilitsinnissani piumasarippagu piumasarineqartup atortinneqassaa qulakkeerneqassasoq anguniarneqarmat.
Nunarsuarmi sumiikkaluaraanniluunniit takornartaanngilaq nunagisami nammineq oqaatsit atorlugit meeqqat atuarfiini ilinniarfinnilu misilitsittarneq, taamaammat tupinnartuliaassanngilaq aamma uagut nammineq nunagisatsinni ilitsoqqussaralugu oqaatsigut atorlugit misilitsinnerit ingerlanneqartassappata.
Taamatut atuartut ilinniartullu pisinnaatitaaffiisa atuutsinneqarnissaat qulakkeerneqarpat, atuartunut ilinniartunullu tamanut toqqissisimanarnerussaaq, qularnanngitsumillu atuarfinni meeqqat ilinniarfinnilu ilinniartut angusaat pitsaanerulissallutik.
Taamatut saqqummiussaqarlunga, siunnersuutigaara atuarfinni ilinniarfinnilu soraarummeernerni ilinniartitsisup censorilluunniit qallunaajunera allatulluunniit oqaaseqarnera apeqqutaatinnagu, atuartoq ilinniartorluunniit kinaluunniit pisinnaatitaassasoq nammineq oqaatsini atorlugit misilitsinnissaminut.