Samling

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for forbedring af forholdene for de uddannelsessøgende, der er i praktik.

(Landstingsmedlem, Doris Jakobsen, Siumut)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

1. behandling

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsen foreslår, at Landstinget pålægger Landsstyret at gennemføre følgende tre tiltag:

 

1.      De uddannelsesinstitutioner, som sender praktikanter ud til virksomhederne, skal oplyse eleverne om deres rettigheder

2.      Ledelserne for de virksomheder, som modtager praktikanter, skal have kursus i praktikantvirksomhed og i praktikanternes rettigheder

3.      Ligeledes skal det sikres, at de uddannelsessøgende praktikanters rettigheder overholdes

 

Landstingsmedlemmet nævner i sine indledende bemærkninger, at der er mange eksempler på virksomheder, som misbruger deres lærlinge til opgaver, som er deres uddannelse uvedkommende, hvorfor de tre foreslåede tiltag, alle er rettet mod en forbedring af disse forhold.

 

Det er imidlertid Landsstyreområdets erfaring, at forholdet mellem den enkelte lærling og arbejdsgiver generelt set er godt, men vi må selvfølgelig erkende, at der også på dette område findes brådne kar. Tilbagemeldinger fra erhvervsuddannelsesinstitutionerne viser imidlertid, at lærlingenes rettigheder er en del af pensum allerede på erhvervsuddannelsernes introduktionskurser.

 

Når der i enkelte tilfælde opstår problemer mellem lærling og mester, og lærlingen ikke siger fra i situationen, er det derfor sandsynligt, at dette i højere grad skyldes lærlingens tilbageholdenhed i forhold til mesteren som autoritet, end uvished om egne rettigheder.

 

Spørgsmålet om praktikpladsproblemer behandles i rapporten ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling”. I rapporten indstilles det blandt andet, at der etableres kursusforløb med oplæring af virksomhedernes ansvarlige for lærlingenes uddannelser. Derudover lægges der op til, at man fra de kommende kommunale Vejlednings- og Introduktionscentre, som forventes etableret medio 2005, i højere grad end tilfældet er det i dag, vil ”mandsopdække” den enkelte lærling gennem hele uddannelsesforløbet. 

 

Ovennævnte vil i praksis betyde, at Vejlednings- og Introduktionscentrene vil komme meget tættere på såvel lærling som arbejdsgiver og tidligere vil kunne gribe forebyggende ind i de tilfælde, hvor der opstår problemer. 

 

Landsstyret må derfor konkludere, at der allerede er tiltag i gang indenfor de områder, som landstingsmedlem Doris Jakobsen peger på i sit udmærkede oplæg.

 

Således mener Landsstyret ikke, der er grundlag for at pålægge Landsstyret yderligere indsatser på området og jeg skal derfor indstille, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme.

 

Ilinniartunut suliffimmi sungiusartunut atugassarititaasut pitsanngorsarneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq, Doris Jakobsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Suliniutinik pingasunik Naalakkersuisut piviusunngortitsinissaannik Inatsisartut peqqussissasut Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip siunnersuutigaa:

 

1.      Ilinniarfeqarfiit suliffinnik misiliisitsisartut ilinniartuutiminnut suliffinnik misiliitillutik pisinnaatitaaffiinik paasisitsiniaasarnissaat aallunneqassasoq suliniutigineqassasorlu

2.      Suliffeqarfiit ilinniartunit suliffinnik misiliiffiusut sulisitsisui, ilinniartuuteqarnermut tunngasunik ilinniartullu pisinnaatitaaffiinik pikkorissartinneqassasut

3.      Taamatullu anguniarneqassasoq suliffinni ilinniartut pisinnaatitaaffiisa atuutsinneqarnissaat

 

Inatsisartunut ilaasortap aallarniutigalugu oqaaseqaatimini suliffeqarfinnik ilinniartunik (lærlinginik) suliassanut ilinniagarisaannut attuumassuteqanngitsunut atornerluisartorpassuaqarnerarlugu oqaatigaa. Taamaattumillu atugarisanut taakkununnga pitsanngorsaanissamut iliuusissat pingasut siunnersuutigineqarput.

 

Nalinginnarmilli ilinniartut sulisitsisullu ataasiakkaat akornanni pissutsit pitsaasuunerat Naalakkersuisoqarfiup ilisimavaa, kisiannili aamma nassuerutigisariaqarparput arlaatigut ajortoqartarnera. Inuutissarsiutinilli ilinniagaqarfinnut tusarniaanernit akissutini inuutissarsiutinik ilinniarfiit aallarterlaanut pikkorissartitsinerini ilinniartut pisinnaatitaaffii ilinniagassanut ilaareersut takuneqarsinnaavoq.

 

Taamaattumik pisuni ataasiakkaani ilinniartup sulisitsisullu akornanni ajornartorsiuteqalernermi ilinniartup naaggaarfiginngisaani nammineq pisinnaatitaaffigisanik ilisimasaqannginnermik patsiseqarani sulisitsisup oqartussatut isigineranik ilinniartup tunuarsimaarnerunerigaa ilimanaateqartuuvoq.

 

Praktikkerfissanik ajornartorsiutit nalunaarusiami ”Ilinniagaqarnikkut aamma piginnaanngorsaqqinnikkut siuarsarneq” sammineqarput. Ilaatigut ilinniartut ilinniagaannut suliffeqarfiit akisussaasuutitaannik pikkorissartitsisarnerit pilersinneqarnissaat nalunaarusiami innersuussutaavoq. Tamatuma saniatigut kommuneni Ilitsersuinermi Aallarnisaanermilu Qitiusoqarfinnit, 2005-ip qeqqani pilersinneqartussatut naatsorsuutigineqartunit ullumikkumut naleqqiullugu ilinniartut ataasiakkaarlugit ilinniarnerisa nalaa tamaat nakkutigineqarnissaat kaammattuutigineqarpoq.

 

Qulaani pineqartut ulluinnarni imatut nassataqassapput Ilitsersuinermi Aallarnisaanermilu Qitiusoqarfiit ilinniartunut sulisitsisunullu qaninnerusumik attaveqalernerannik, taamaalillutillu ajornartorsiortoqalersillugu pinaveersaartitsinissaq anguniarlugu piaarnerusumik akuliussinnaassallutik.

 

Taamaattumik Naalaakkersuisut isummerput, Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip siunnersuummini ajunngilluinnartumi tikkuagai iliuuseqarfigineqalereersimasut.

 

Naalakkersuisut isumaqarput, pineqartunut Naalakkersuisut iliuuseqaqqinnissaannut suliassiinissamut tunngavissaqanngitsoq, taamaattumillu aalajangiinissamut siunnersuutip akuerineqannginnissaa innersuussutigissavara.