Samling

15. april 2005  FM 2005/012

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte en landsdækkende oplysnings- og dialogkampagne om omsorgssvigtede børn i 2005.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiiit)

 

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen)

 

Indledningsvis vil jeg takke landstingsmedlem Agathe Fontain for, at hun tager et aktuelt og relevant emne op som omsorgssvigt af børn.

Grundlæggende er Landsstyret enig i at det er vigtigt at vi som samfund bliver bedre til at forholde os til de problemer, vi står overfor, hvor problemet med omsorgsvigt af børn ganske rigtigt er et af de meste presserende.

 

Landsstyrekoalitionens samarbejdsgrundlag for de kommende år har til formål, at arbejde for styrkelse af familielivet og børnefamiliernes vilkår. Landsstyret finder det vigtigt at der anlægges et helhedssyn i analysen af behovene således at indsatserne koordineres mellem de berørte Direktorater samt mellem de centrale og lokale myndigheder.

 

I den nye tillægskoalitionsaftale understreger Landsstyret at forældrene har det primære ansvar i forhold til deres børns opvækst. Samtidigt skal jeg gøre klart, at det også er samfundets pligt at træde til med hjælp som sikrer barnet en sund udvikling, dér hvor forældres evne, vilje eller ressourcer ikke er tilstrækkelige.

 

Koalitionsaftalens målsætninger til forbedring af børns vilkår indeholder blandt andet:

·        Forlængelse af barselsorlov fra 24 til 35 uger.

·        Børneopsparingspulje.

·        Madordning i folkeskolen.

·        At tiltag overfor familier, der trives dårligt, skal løses ved involvering af alle familiemedlemmer. Dette skal blandt andet realiseres ved etablering af familiehøjskoler ude i kommunerne og i samarbejde med kommunerne.

·        At der laves en 6 måneders pasningsgaranti for vuggestuebørn eller børnehaveplads.

·        Samt forbedre ansættelsesvilkår for ansatte i dag- og døgninstitutionerne .

 

Det er vigtig at få belyst om problemer med omsorgssvigt af børn og unge, samtidig med er det nødvendigt at få befolkningen oplyst om skadevirkninger forårsaget af omsorgssvigt. For at have en dialog med befolkningen om omsorgssvigt, vil det være en god ide at have fokus på opdragelsesmetoder.

 

Det er ikke alle børn der i dag har de optimale opvækstvilkår. Dér har alle samfundsinstanser en stor opgave at løse sammen – og vel at mærke i tæt og åbent samarbejde med forældre.

 

Landstinget har i 1993 tilsluttet sig principperne i FN’s Konventionen om Barnets Rettigheder som blandt andet indebærer at Grønland skal skabe muligheder for sunde og gode opvækstvilkår for landets børn og unge som specielt lider under omsorgssvigt.

Det er Landsstyrets vurdering at de bærende principper i Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge er et godt fundament for at bane vejen for hjælp til børn i almindelighed og udsatte børn og deres familier i særdeleshed.

 

Rundt omkring i kommunerne foregår omfattende socialfagligt arbejde med henblik på at leve op til ansvaret om at skabe gode opvækstvilkår for børn og unge samt for at yde relevant hjælp til børnefamilier med særlig behov for hjælp.

 

Børns rettigheder er grundstenen for landsstyrets overordnet politik på området, hvor familien er grundstenen i barnets opvækst.

 

Familiedirektoratet har i samarbejde med Hjemmestyrets Informationskontor i efteråret 2003 kørt en kampagne med TV-spots og radiospots, hvor formålet var at få de voksne/forældrene til at sikre barnets basale behov, - at være med til at ændre uhensigtsmæssig adfærd overfor børn.

Derudover blev udgivet en lille hæfte til børn om børns rettigheder samt bogen Børn og FN. Disse udgivelser er distribueret til samtlige skoler, biblioteker og kommuner.

Endelig blev der i nogle år afholdt en lang række regionale kurser med grundig information og formidling af børns rettigheder. Deltagerne var meget bredt sammensat: ansatte i social -, sundheds- og skolesektoren, ansatte ved politiet heriblandt kommunefogeder, præster og repræsentanter for frivillige organisationer med flere.

Landsstyret finder det meget relevant, at denne kampagne følges op med en oplysnings- og dialogkampagne.

 

Som landstingsmedlem Agathe Fontain nævner, sker diskussionerne omkring omsorgssvigt af børn og unge for det meste på politisk plan samt blandt samfundsinstanser, såsom blandt berørte områder som dag- og døgninstitutioner, skoler, socialforvaltninger og sygehusene, ofte gennem medierne.

 

I den lange række af møder, der indtil nu er afholdt i forbindelse med Folkesundhedsprogrammet har rigtig mange mødedeltagere påpeget nødvendigheden af at højne befolkningens viden om opdragelse samt diskutere og formulere de normer samfundet ønsker for børns opvækst. Også set i dette lys er det er aktuelt og relevant forslag vi nu skal diskutere

 

Landstinget fik på finanslov 2004 afsat midler til Grønlands Familieår 2004 til gennemførelse af en række aktiviteter med familierelaterede emner. Landsstyret indledte i november 2004 et familie 10-år, med en dialogseminar med titlen ”Tværfagligt samarbejde om børn og familier”, hvor der blev sat fokus på familiernes vilkår og styrkelse af familiernes muligheder for at fungere som trygge opvækstmiljøer for børn.

 

I dialogseminaret deltog fagfolk fra socialsektoren, sundhedssektoren, kultur- og uddannelsessektoren, forebyggelseskonsulenter, daginstitutionspersonalet, politikere og embedsmænd. Dialogen om omsorgssvigt og familiers vilkår er igangsat og vil fortsætte under familietiåret.

 

For år 2005 skal der sættes fokus på ”De første år i et barns liv – småbørnsfamilien”, herunder graviditet og fødsel, omsorg, trivsel og godt forældreskab.

 

Landsstyret ser med interesse på Agathe Fontains idé om en landsdækkende kampagne a´la Tulugaq og vil lade disse overvejelser indgå i den videre planlægning af familie 10-året. Landsstyret kan dog ikke på nuværende tidspunkt love, at den nødvendige dialog- og oplysningskampagne om omsorgssvigt og omsorg vil forløbe præcist som Agatha Fontain foreslår. Begrundelsen herfor er, at Tulugaq kampagnen var tildelt store økonomiske ressourcer – ressourcer, som Familiedirektoratet i dag ikke råder over, og ikke vil kunne skaffe inden for de nuværende bevillinger.

 

På denne baggrund skal Landsstyret indstille, at beslutningsforslaget forkastes. Da Landsstyret erkender det meget store behov for en forstærket indsats for at sikre alle børns fysiske, psykiske og sociale sundhed og udvikling lover Landsstyret at  igangsætte et pilotprojekt ud fra Agathe Fontains oplæg men ud fra de økonomiske muligheder der foreligger i dag. Erfaringer fra et sådant pilotprojekt vil efterfølgende indgå i Landsstyrets samlede prioritering.

15. april 2005 UPA 2005/012

 

Meeqqat sumiginnarneqarsimasut pillugit ukioq 2005-imi nuna tamakkerlugu qaammarsaanermik ingerlatsinissamik oqallitsitsinermillu aallartitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiiit)

 

Akissuteqaat.

(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)

 

Siullermik inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain qutsavigissavara meeqqat sumiginnarneqarsimasut pillugit sammisassaq soqutiginartoq pingaarutilillu oqaluuserisassanngortimmagu.

Inuiaqatigiittut ajornartorsiutinut nalaatatsinnut isummersinnaanerusariaqarnerput pingaaruteqartoq Naalakkersuisut tunngaviatigut isumaqatigaat, matumani ilumoormat meeqqanik sumiginaasarnermik ajornartorsiut pisariaqalivissut ilagigaat

 

Naalakkersuisooqatigiinnermi ukiunut tulliuttunut suleqatigiinnissamut tunngaviusuni siunertaavoq ilaqutariittut inuunerup nukittorsarneqarnissaa aammalu ilaqutariit meerartallit atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaat anguniarlugit suliniuteqarnissaq. Naalakkersuisut pingaartippaat pisariaqartitat misissoqqissaarneranni tamakkiisumik isiginninnissaq, taamaalilluni suliniuteqarneq Pisortaqarfiit attuumassutillit akornanni kiisalu qitiusumi najukkanilu oqartussat akornanni ataqatigiissaarneqartussanngorlugit.

 

Naalakkersuisooqatigiinnermi ukiunut tulliuttunut suleqatigiinnissamut ilassutitut isumaqatigiissummi nutaami Naalakkersuisut naqissuserpaat angajoqqaat meeqqamik alliartornerannut tunngatillugu pingaarnertut akisussaasuusut. Peqatigisaanik erseqqissassavara angajoqqaat piginnaasaat, piumassusaat nukissaallu naammanngippata inuiaqatigiit aamma meeqqap peqqinnartumik ineriartornissaanut qulakkeerisumik ikiorsiinissamik pisussaaffeqarmata.

 

Naalakkersuisooqatigiinnermi ukiunut tulliuttunut suleqatigiinnissamut anguniarneqartut ilaatigut tassaapput:

·        Erninermi ernereernermilu sulinngiffeqartarnerup sap. ak. 24-niit 35-nut sivitsorneqarnissaa.

·        Meeqqanik ileqqaartitsilluni uninngasuuteqarnissaq.

·        Atuarfimmi nerisassaqartitsinermik aaqqissuussinissaq.

·        Ilaqutariinnut ingerlanerliortunut suliniutit ilaqutariit tamarmik ilaatinneqarnerisigut aaqqinneqartarnissaat. Tamanna ilaatigut kommunini kommunillu suleqatigalugit ilaqutariinnut højskolertitsisalernikkut piviusunngortinneqassaaq.

·        Meeqqanut meeraaqqeriviimmiittunut meeqqerivimmiittunulluunniit paaqqinninnikkut qaammatini arfinilinni qularnaarisoqartalissasoq.

·        Kiisalu meeqqerivinni aammalu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni sulisut suliffeqarnikkut ajunnginnerusumik atugassaqartinneqarnissaat.

Meeqqanik inuusuttunillu sumiginnaanermik ajornartorsiutit qulaajarneqarnissaat pingaartuuvoq, tamatumalu peqatigisaanik sumiginnaanermik pissuteqartumik innarliutaalersartut pillugit                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  inuiaqatigiit qaammarsaavigineqarnissaat pisariaqarluni. Sumiginnaasarneq pillugu inuiaqatigiinnik oqallitsitsiniaraanni perorsaariaatsit sammineqarnissaat isumassarsiaassaaq pitsaasoq.

 

Meeqqat ilai alliartornerminni naammaginartunik ullumikkut atugaqartitaanngillat. Tassani inuiaqatigiinni oqartussaaffeqartut tamarmik ataatsimoorlutik annertuumik suliassaqarput – tamatumanilu angajoqqaat qanittumik ammasumillu suleqatigineqartariaqarput.

 

Meeqqap Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Isumaqatigiissutaani tunngavigineqartut Inatsisartut 1993-imi akuersissutigaat ilaatigut tassaniippoq nunatsinni meeqqat inuusuttullu pingaartumik sumiginnarneqartut peroriartornerminni peqqinnartunik pitsaasunillu atugaqarnissaannut Kalaallit Nunaata periarfissiinissaa.

 

Naalakkersuisut naliliipput meeqqat inuusuttullu ikiorserneqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni tunngavigitinneqartut meeqqat naliginnaasumik meeqqallu navianartorsiornerusut minnerunngitsumillu taakkua ilaqutaasa ikiorserneqarnissaannut pitsaasumik aqqutissiuussinissamik tunngavissiilluartut.

 

Meeqqat inuusuttullu alliartornerminni pitsaasunik atugaqartinneqarnissaannut akisussaaffik  naammassiniarlugu kiisalu ilaqutariinnut meerartalinnut ikiorserneqarnissamik immikkut pisariaqartitsisunut naleqquttumik ikiorsiinissaq siunertaralugu kommunini assigiinngitsuni isumaginninnikkut annertuumik sulisoqapoq.

 

Meeqqat pisinnaatitaaffii Naalakkersuisut suliassaqarfimmi tamatumani pingaarnerusutut politikkianni tunngaviupput, soorlu angajoqqaat meeqqap peroriartornerani tunngaviusut.

 

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup Namminersornerullutik Oqartussat Paasissutissiisarnermut Allaffiat suleqatigalugu 2003-mi ukiakkut TV-kkut aallakaatitassiatigut radiokkullu aallakaatitassiatigut naatsutigut paasititsiniaaneq ingerlappaa, tamatumani siunertarineqarluni inersimasut angajoqqaallu meeqqap tunngaviusumik pisariaqartitaanik qularnaarinissaat, - meeqqanut naleqqutinngitsumik pissusilersortarnerup allanngortinneqarnissaanut peqataanissaq.

Tamatuma saniatigut meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit atuagaaraq kiisalu atuagaq Meeqqat FN-ilu saqqummersinneqarput. Saqqummiussat taakkua atuarfinnut, atuakkanik atorniartarfinnut kommuninullu tamanut nassiussorneqarput.

Kiisalu ukiuni tulleriinni regionikkaartumik pikkorissaanerit ingerlanneqarsimapput, taamaalilluni meeqqat pisinnaatitaaffii peqqissaartumik paasissutissiissutigineqarsimallutik siammarsarneqarsimallutillu. Peqataasut assigiinngitsunit tunuliaqutaqarsimapput: isumaginnittoqarfinni, peqqinnissaqarfinni atuarfeqarfinnilu sulisut, politiini sulisut ilanngullugit kommunefogedit, palasit aammalu kattuffinni kajumissuseq aallaavigalugu suleqataasut allallu.

Paasititsiniaanerup taassuma qaammarsaanikkut oqallitsitsinikkullu paasisitsiniaanermik malitseqartinneqarnissaa Naalakkersuisut naleqquttuusoraat.

 

Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip oqarneratut meeqqat inuusuttullu sumiginneqarneqarsimasut pillugit oqallinnerit annertunerusumik naalakkersuinikkut suliaqartuni kiisalu inuiaqatigiinni susassaqartut akornanni pisarput, soorlu suliassaqarfinni attuumassutilinni, ulloq unnuarlu paaqqinniffinni, atuarfinni, inunnik isumaginninnermi ingerlatsivinni napparsimmavinnilu, amerlanertigut tusagassiuutit aqqutigalugit.

 

Innuttaasut peqqissuunissaannik suliniummut tunngatillugu ataatsimiinnerpassuarni maannamut ingerlanneqareersuni ataatsimiititsinerni peqataasut arlalippassuit oqaatigisarsimavaat perorsaaneq pillugu innuttaasut ilisimasaqarnerulernissaat pingaaruteqartoq aammalu meeqqat alliartorneranni inuiaqatigiit malitassatut kissaataat oqallisigineqarlutillu allattorneqartariaqartut. Aamma tamatumunnga atatillugu siunnersuut oqaluuserisassarput pingaartuuvoq naleqquttuullunilu

 

Ilaqutariinnut tunngasunik arlalinnik ingerlatsinissamut Inatsisartut 2004-mut aningaasanut inatsimmi Kalaallit Nunaanni Ilaqutariit ukiuannut 2004-mut aningaasanik immikkoortitsipput. 2004-mi novembarimi Naalakkersuisut ilaqutariit ukiui qulit aallarnerpaat isumasioqatigiisitsisoqarluni qulequtaralugu ”Meeqqat ilaqutariillu pillugit oqartussaasut assigiinngitsut suleqatigiinnerat”, tamatumani ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ilaqutariit atugarisaat ilaqutariillu meeqqanut alliartorfissatut toqqissisimanartuunissamut periarfissaannik nukittorsaanissaq sammineqarluni

 

Isumaginninnermi suliaqartut, peqqinnissaqarfimmi suliaqartut, kulturimut ilinniartitaanermullu suliassaqarfimmi suliaqartut, pinaveersaartitsinermut siunnersortit, ulluunerani paaqqinnittarfimmi sulisut, naalakkersuinermik suliaqartut kiisalu atorfilittat isumasioqatigiinnermi peqataap-put. Sumiginnaaneq ilaqutariillu atugarisaat pillugit oqaloqatigiinneq aallartinneqareerpoq ilaqutariillu ukiuini qulini ingerlaqqissalluni.

 

Ukiumi 2005-imi ”Meeqqap inuunerani ukiut siulliit – ilaqutariit mikisunik meerartallit” sammineqassapput, taakkununnga ilanngullugit naartusarneq meerartaartarnerlu, isumassuineq, ineriartorneq angajoqqaajulluartuunerlu.

 

Tulugaq ilaarlugu nuna tamakkerlugu paasititsiniaanissamik Agathe Fontainip isumassarsiaa Naalakkersuisut soqutigaat, isumaliutillu taakku ilaqutariit ukiuinik qulinik pilersaarusioqqinnermi ilanngunniarlugit. Sumiginnaanerli isumassuinerlu pillugit oqaloqatigiinnissaq paasititsiniaanissarlu pisariaqartinneqartoq Agathe Fontainip siunnersuineratorluinnaq pissasoq Naalakkersuisut maanna neriorsuutigisinnaanngilaat. Tamatumunnga pissutaavoq paasititsiniaaneq Tulugaq annertuumik aningaasaliiffigineqarsimammat – aningaasat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup ullumikkut piginngisai, aammalu aningaasaliissutaareersut iluanni immikkoortissinnaanavianngisai.

 

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigissavaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut itigartinneqassasoq. Meeqqat timikkut, tarnikkut aammalu inooqataanermi peqqissutsikkut aammalu ineriartornermikkut qularnaariffigineqarnissaat siunertaralugu suliniutit annertusarnissaannik pisariaqartitsineq annertoorujussuusoq Naalakkersuisut nassuerutigisinnaammagu, Naalakkersuisut neriorsuutigisinnaavaat Agathe Fontain-ip saqqummiussinera aallaavigalugu kisiannilu aningaasatigut periarfissat ullumikkut iluanni suliniummik aallartitsiniarlutik. Taamatut suliniuteqarnermi misilittakkat tamatuma kingorna Naalakkersuisut ataatsimut tulleriiaarineranni ilanngunneqassapput.