Samling

12. august 2004         FM 2005/12

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte en landsdækkende oplysnings- og dialogkampagne om omsorgssvigtede børn i 2005.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit).

Begrundelse:

Jeg ønsker med dette forslag, at der bliver igangsat en ’holdningsændringskampagne’ om omsorgssvigtede børn. Dette skal ske allerede i 2005, da det er vigtigt, at der så hurtigt som overhovedet muligt bliver igangsat nogle konkrete tiltag for at komme problemerne med omsorgssvigt til livs. Ofte er det kun os politikere, der drøfter problemet om omsorgssvigtede børn i de grønlandske medier, og jeg mener, at det er yderst vigtigt også at få befolkningen med i debatten.

Kampagnen skal tale til hjertet i befolkningen og inddrage helt konkrete eksempler på, hvordan den enkelte borger forholder sig til det at omsorgssvigte. For at imødegå de problemer vi har med omsorgssvigt, er der et udtalt behov for en oplysningskampagne og en åben og ærlig dialog om problemerne.

Jeg forestiller mig, at der igangsættes en kampagne a la Tulugaq, hvor både TV-spots og TV- og radioprogrammer bliver taget i brug. Dette vil gøre kampagnen synlig over hele landet. Det er vigtigt, at der igennem interviews og debat bliver drøftet, hvad ’omsorgssvigt’ er, hvor man kan søge hjælp, hvis man selv omsorgssvigter sine børn, at der bliver debatteret tabuer omkring omsorgssvigt mv. Jeg lægger vægt på, at lytterne kan ringe ind og fortælle om deres erfaringer med omsorgssvigt. Endvidere finder jeg det vigtigt, at der sideløbende med TV- og radioprogrammerne bliver afholdt dialogmøder, borgermøder og seminarer om emnet i kommunerne, således at vi får hele befolkningen med.

For at kampagnen skal forløbe så effektivt som muligt, mener jeg, at det skal være en tværdirektoral opgave at føre kampagnen ud i livet, evt. med Tusagasiivik som tovholder. Kampagnen forudsætter således et nært samarbejde mellem en række direktorater, hvor de vigtigste er Familiedirektoratet, Sundhedsdirektoratet og Direktoratet for Kultur og Uddannelse. Hensigten med at gøre kampagnen til en tværdirektoral opgave er, at emnet ’omsorgssvigt’ vil blive debatteret bredt og helhedsorienteret.

Jeg finder det vigtigt, at kampagnen forløber over 2 år, hvis den skal have en virkning, og kampagnens budskab forankres i befolkningen. En sådan kampagne vil kunne medføre en holdningsændring i befolkningen, således at den almene grønlænder bliver mere ansvarsbevidst om, hvordan vi opdrager vores børn og unge til et sundt og godt liv. Det er vigtigt, at vi får hele befolkningen med – og at der bliver skabt en ændret holdning til det at omsorgssvigte - hvis vi skal komme de store problemer til livs.

Jeg vil formode, at omkostningerne til en sådan kampagne om omsorgssvigt vil svare til, hvad Tulugaq-kampagnen kostede. Tulugaq-kampagnen havde et budget på ca. 5,5 mio. kr. Jeg vil derfor kraftigt opfordre Landsstyret til at undersøge muligheden for at søge om ekstern medfinansiering af kampagnen. En tidlig mål- og resultatorienteret indsats mod dette alvorlige og tyngende problem har naturligvis økonomiske følger. Jeg mener, at man kan anskue det som en positiv investering for samfundet og fremtiden.

Det er nu, at der skal sættes massivt ind mod omsorgssvigt. En kampagne skal for alvor være startskuddet til, at vi beslutningstagere og hele befolkningen skaber en ændret holdning til det at omsorgssvigte, således at vi bliver mere ansvarsbevidste om, hvordan vi opdrager vores børn og unge til et sundt og godt liv.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.

12. august 2004       UPA 2005/12

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpunga:

Meeqqat sumiginnarneqarsimasut pillugit ukioq 2005-mi nuna tamakkerlugu qaammarsaanermik ingerlatsinissamik oqallitsitsinernillu aallartitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Taamatut qulequtalimmik siunnersuuteqarniarninnut siunertaraara “pissutsinik isiginneriaatsip allanngortinneqarnissaa siunertaralugu qaammarsaasoqarnissaanik” oqallittoqarnissaanik kissaateqarama. Tamanna ukioq 2005 aallaavigalugu aallartereerneqartariaqarpoq, pingaaruteqarmat piaarnerpaamik meeqqat sumiginnarneqartartut pillugit ajornartorsiutit qanoq anigorniarneqarsinnaanissaat aqqutissiuuneqassasoq kissaatigigakku. Taamatuttaaq pisariaqartutut isigigakku innuttaasut akornanni ajornartorsiutaasartut pillugit oqallittoqarnerulernissaa.

Taamatut qaammarsaasoqarneratigut innuttaasut misigissutsimikkut attuallanneqarnissaat aammalu innuttaasut ajornartorsiutaasartut pillugit qanoq iliuuseqarsinnaalernissaat kissaatigeqaara. Meeqqat sumiginnarneqartarnerisa kingunerisaanik ajornartorsiutaasartut anigorniassagutsigit, pisariaqarpoq tamakku ammasumik unneqqarissumillu isummersorfigineqarlutillu oqallisigineqarnissaat.

Takorloorpara paasitsiniaanissaq paasititsiniaanermut Tulugaq-tut assingusumik aaqqissuuneqarsinnaajumaartoq. Takorloorpara paasititsiniaanermi TV-kut saqqummersitsinerit, TV-kut aallakaatitsinerit aammalu radiukkut aallakaatitassiornerit aqqutigineqassasut. Taamaaliornikkut paasititsiniaaneq nuna tamakkerlugu peqataaffigineqarlunilu malinnaavigineqarsinnaassaaq. Pingaaruteqarpoq apeqqarissaartitsisarnikkut aammalu oqallittitsinikkut ersersinniassallugu “sumiginnaasarneq” qanoq paasineqartariaqarnersoq, aammalu meerarisanik sumiginnaasimagaani sumi ikiorsiisoqarsinnaanersoq qaammarsaassutigineqartassalluni. Taamaasiornikkut ajornartorsiutit pillugit toqqorterisoortarnerit ammasumik oqallisigisalernerisigut anigorniarneqarsinnaaniassammata. Pingaartippara aallaakaatitassiornerni tusarnaartut sianerlutik sumiginnaasarnerit pillugit ilisimasatik toqqammavigalugit oqaloqataasinnaasarnissaat. Tamatuma saniatigut pingaartutut isigaara, TV aammalu radiu atorlugit aallakaatitassiornerit pinerini oqallittoqartassasoq, innuttaasut ataatsimiittinneqartassasut aammalu kommunini isumasioqatigiissitsisoqartassasoq, taamaaliornikkut innuttaasut peqataanissaat qulakkeerneqarsinnaasarniassammat.

Paasititsiniaanerup iluatsilluartumik ingerlanneqarsinnaanissaa siunertaralugu pisariaqartutut isigaara, pisortaqarfiit arlaqartut paasititsiniaanermik, assersuutigalugu Tusagassiivik qiteralugu ingerlatseqataanermikkut. Ilaqutariinnermut,- Peqqinnissamut- aammalu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Pisortaqarfiit peqataasussatut takorloorneqarput. Taamatut pisortaqarfiit arlaqartut peqataasariaqarsorigakkit isumagaara, “sumiginnaasarnerup” silittumik tamatigoortumillu iseqarluni oqallisigineqarnissaa anigorniarneqarnissaalu kissaatiginartikkakku.

Pingaaruteqartutut isigaara qaammarsaanerup ukiuni marlunni ingerlanneqarnissaa, taamaasiornikkut qaammarsaaniarnermi siunertarineqartut innuttaasut akornanni amerlanerpaanit paasineqarsinnaaniassammata. Taamatut qaammarsaasoqarneratigut innuttaasut akornanni isiginnittariaatsit allanngortinneqarnissaat anguniarneqassaaq, taamaasilluni kalaallit nalinginnaasumik akisussaassuseqartumillu ilikkarniassammassuk, qanoq meerartagut inuunermik peqqissuullutik iluarinnissimaarlutillu peroriartorsinnaanissaat anguneqarsinnaaqqullugu. Pingaaruteqarpoq ajornartorsiutit taamak annertutigitillugit innuttaasut tamakkerlugit tamatumani peqataatinneqarnissaat angussallugu.

Takorloorpara taamatut paasititsiniaanissami aningaasartuutaajumaartussat, Tulugaq pillugu paasititsiniaanertuulli annertussuseqarumaartut. Tulugaq pillugu paasititsiniaaneq 5,5 mio. kr.-nit missiliorlugit akeqarsimavoq. Suliniuteqarnissamut avataanniit aningaasaleeqqataasoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit sakkortuumik kajumissaarutigissavara. Soorunalimi sukumiisumik naamassinniffiusumillu ajornartorsiutip taamak annertutigisup anigorniarnerani naamaginartumik angusaqassagutta aningaasartuuteqarnissarput piareersimaffigisariaqarparput. Taamatullu aningaasaliissuteqarnerput siunissaq isigalugu innuttaasut pitsaanerusumik inuuneqalernissaanik sillimmasernertut isigisariaqarlutigu.

Taamatut sumiginnaasarneq pillugu suliniutetoqarnissaa maannangaaq aallartittariaqarparput. Qaammarsaanerup siunertarissavaa uagut oqartussaasugut aammalu innuttaasut akornanni sumiginnaasarnerit pillugit naamaginarnerusumik isiginnittalernissarput. Akisussaassuseqarnerulluta ilisimalerniassagatsigu meerartagut pitsaasumik naamaginarnerusumillu peroriartortissinnaanissaat aqqutissiuuneqarsinnaalerlutigu.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut siunnersuutiga tigulluassagaat kissaatigaara.