Samling

UPA2005/12                                                                                                                                        20. APRIL 2005

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at igangsætte en landsdækkende

oplysnings- og dialogkampagne om omsorgssvigtede børn i 2005.

(Medlem af landstinget Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

Vi vil fra Siumut udtrykke vores store interesse for det fremlagte forslag og ønsker at fremsætte følgende bemærkninger:

 

Ønsker vi at finde effektive løsninger på de omsorgssvigtede børns situation er det nødvendigt at se på forholdene under deres opvækst, deres miljø, deres netværk og de krinkelkroge, som barnet skal igennem i systemet.

 

Det er vigtigt for Siumut at understrege betydningen af, at forældre ikke berøves deres ansvar, eftersom forældrene udgør barnets vigtigste kontakt, og det er forældrene, der påtager sig opdragelsen. De problemer, som forældrene udsættes for kommer på forskellig måde til socialarbejdernes kendskab, og på den baggrund tilrettelægges et mål for, hvorledes problemerne kan løses. Efter Siumut’s opfattelse kan løsningsmulighederne bedst afklares ved en styrkelse af familien.

 

I udførelsen af dette arbejde kan vi ikke ignorere betydningen af et effektivt oplysningsarbejde, som skal animere målgrupperne. Vi må fra Siumut tydeligt understrege, at det er på høje tid at realisere initiativerne. Det er på høje tid at stoppe snakken og de evindelige undersøgelser. Der er allerede foretaget forskellige undersøgelser og der blevet nedsat arbejdsgrupper, så det må nu være tiden til handling. Vi må realisere et handlekraftigt initiativ på baggrund af den viden vi allerede er i besiddelse af. Vi må forbedre forholdene for familierne. Vi må have etableret en familiehøjskole. Vi må styrke sundhedscentrene. Vi må aktivt handle over hele spektret med barnets tarv i centrum.

 

Peqqik 2000 blev iværksat med det formål, at vi gennem en proces skulle overvinde eksisterende problemer omkring vort velfærd og vor sundhed. Efter gennemførelsen af en omfattende oplysningskampagne kan vi i dag se, at resultaterne begynder at dukke op.

 

Tager vi projektet Tulugaq, som foranstaltede en massiv oplysningskampagne omkring miljøet ved en effektiv brug af TV-mediet og ved et tæt samarbejde med mange mennesker og befolkningsgrupper, så må vi konstatere, at en mærkbart synlig og hørbar debat er startet, og opmærksomheden omkring miljøspørgsmål er tydeligt skærpet.

 

 

 

 

 

Sådanne oplysningsprojekter er økonomisk bekostelige. Vi må gøre os nøje overvejelser, hvis vi ønsker at opnå den maksimale effekt. Dette er helt afhængig af, hvorledes vi planlægger kampagnen og hvorledes vi anvender de økonomiske midler. Vi er desværre ikke i stand til at realisere alle vore ønsker, eftersom der er begrænsede midler til rådighed. På den anden side kan vi ikke uden om, at der eksisterer et stort behov for at hjælpe de omsorgssvigtede børn, og vi kan ikke komme uden om det faktum, at vi må finde de nødvendige økonomiske midler. Imidlertid mener vi i Siumut at en sådan beslutning må have sit grundlag i en i en nøje planlægning. Grundlaget kan fremskaffes fra de mange gennemførte undersøgelser, hvorfor vi vil opfordre til, at arbejdet påbegyndes hurtigst muligt.                                                                                                          

Året 2005 er tilegnet børnenes tarv. Landsstyret oplyser, at man nu agter at iværksætte planlægningen af forskellige aktiviteter for familierne og for børnene i anledning 10-året for familien. Dette er helt på sin plads og er støtteværdigt.

 

Imidlertid må vi fra Siumut gøre det helt klart, at vi nu må skride til handling for de omsorgssvigtede børn frem for at bruge en masse flere ord. Vi må nu komme tæt ind på forældrene, have familien i centrum og derigennem bestræbe os på at bekæmpe omsorgssvigt, og i et samarbejde lade forældrene forstå deres ansvar. Det er dette arbejde vi må påbegynde. Vi har også mange stærke familier over hele landet og vi må efter Siumut’s mening kunne anvende disse forældres ressourcer i det fremtidige arbejde.

 

Vi må overfor landsstyret udtrykke kravet om, at der nu arbejdes på at realisere de mål, der er sat. På baggrund af ovenstående kan vi støtte indholdet af landsstyrets svarnotatet, og vi ser frem til fremlæggelsen af en realistisk handlingsplan til efteråret.

 

Fra Siumut’s side er vi parate til samarbejde, og vi har ligeledes under vort landsmøde fremlagt dette spørgsmål som et vigtigt punkt. Vi skal til sidst anmode landsstyret om at påbegynde arbejdet i et samarbejde med udvalget for familie og sundhed.

 

 

Ole Thorleifsen

SIUMUT

UPA 2005/12 20. april 2005

 

 

Meeqqat sumiginnarneqarsimasut pillugit ukioq 2005-imi nuna tamakkerlugu qaammarsaanermik ingerlatsinissamik oqallitsitsinermillu aallartitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Siumumiit siunnersuutip imaa soqutigilluarlugu imatut oqaaseqarfigissavarput. Meeqqat sumiginnakkat eqqarsaatigalugit aaqqiiniassagutta pisariaqarpoq meeqqap alliartornermini atugai, avatangiisai, attaveqarfii aaqqissuussaanermilu aqqusaagassai tamakkiisumik isigissallugit.

 

Siumumiit pingaartipparput angajoqqaat akisussaaffiinik arsaannginnissaat, taakkuuppummi meeqqat attaveqarfii pingaarnersat, ineriartorneranilu perorsaasui. Taakku ajornartorsiutaat assigiinngitsutigut isumaginninnermi sulisunit nalunaarsorneqartarput, taakkulu tunngavigalugit aaqqiissutissanik siunnerfinnik tikkuussisoqartarluni. Siumumiit isumaqarpugut ilaqutariissutsip nukittorsarneratigut aaqqiiniarneq angusaqarfiunerusinnaasoq.

 

Tassani pinngitsoorneqarsinnaanngilaq qaammarsaanerup annertuup kaammattuinertallip ingerlanneqarnissaa. Siumumiit erseqqissassavarput suliniutit timitaliinertallit maanna aallartittariaqarmata. Oqallinnerit misissuinerillu tamaanga killeqartariaqarput. Misissuinerit suleqatigiisitaliornerillu ingerlanneqartareerput kinguneqartinneqartariaqarlutillu. Paasissutissat pigisagut tunngavigalugit timitaliiniarnerit aallartittariaqarpagut. Ilaqutariit atugaat pitsanngorsartariaqarput. Ilaqutariit højskoliat pilersittariaqarpoq. Katsorsaaviit nukittorsartariaqarput. Meerartatta atugaat qitiutillugit sulineq tamkkiisoq ingerlatariaqarpoq.

 

Peqqik 2000 aallartinneqarpoq atugarisatigut, peqqinnissakkullu ajornartorsiutit anigorniarlugit. Qaammarsaaneq annertooq ingerlanneqareersorli angusat pitsaasut ukiuni kingullerni takkussuupput.

 

Tulugaq avatangiisinut tunngatillugu qaammarsaanermik annertuumiik TV-mik atorluaanikkut, innuttaasunillu qanimut suleqateqarluni ingerlanneqartoq, innuttaasut avatagiisinut annertuumik oqallissilerpai, avatagiiserlu isiginiarneqarnerulerluni.

 

Periutsit taamaattut ingerlattarneri annertuumik aningaasartuutinik pisariaqartitsisarput. Taamaatumik oqimaaqatigiissaartariaqarparput aningaasat siunniussamut atugassat sukkut aningaasaliissutigigaanni pissarsiaqarnarnerunersut. Suummi tamaasa ataatsikkut pisinnaanngilagut

aningaasaliissutissat killeqarmata. Illua tungaatigut assortorneqarsinnaanngilaq meeqqat sumiginnakkat pillugit suliniutit annertuut pisariaqartinneqarmata, saneqqunneqarsinnaanngilaq aningaasaliisariaqaratta, kisiannili tamanna pilersaarusiorluakkamik tunngaveqartariaqartutut Siumumiit isumaqarpugut. Tunngavissat misissuinerpassuarnik pisarsiarineqarsinnaapput, taamaatuumillu suliap piaartumik aallartinneqarnissaa kaammattuutigaarput.

 

Ukioq 2005 meeqqanut tunngasunik suliniarfiuvoq. Maannalu Naalakkersuisut oqaatigaat ukiuni tulliuttuni qulini ilaqutariinnut meeqqanullu suliniutit pilersaarusiorneqassasut. Tamanna ajunngilaq tapersersornarlunilu.

 

Kisianni Siumumit isumaqarpugut manna erseqqinnerusumik oqaluinnarfiunngitsumillu meeqqat sumiginnakkat pillugit iliuuseqartariaqalersugut. Tamatumani angajoqqaat tikillugit, qitiutillugit meeqqaminnillu sumiginnaanerannit aninguisinniarlugit, akisussaanerannik paasinninnermik peqatiseralugit, suliniarnerit aallartissavagut. Nunatsinni ilaqutariippassuaqarpoq nukittuunik Siumumiillu isumaqarpugut taakku aamma ikorfartoqataasinnaanerat periarfissanut ilaasoq.

 

Siumumit Naalakkersuisut piumaffigissavagut timitaliinissaq anguniarlugu sulisoqassasoq. Taamaattumik naalakkersuisut akissutaat Siumumiit taperserparput qilanaaralugulu Naalakkersuisut suliniutinik piviusorsiortunik ukiamut inatsisartunut saqqummiinissaat.

 

Tassanilu Siumumi piareersimavugut suleqataassalluta, Siumummi ataatsimeersuarnerani tamanna pingaartillugu saqqummiutereerparput. Naalakkersuisunullu kaammattuutigissavarput ilaqutariinnermut ataatsimiisitaliaq peqatigalugu suliap aallartinnissaa

 

 

Ole Thorleifsen

Siumut