Samling
19.April.2005 FM 2005/12
Aqqaluk Lynge
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at igangsætte en landsdækkende oplysnings- og dialogkampagne om omsorgssvigtede børn i 2005.
(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Herværende forslag tager sin udgangspunkt i den igangværende samfundsdebat om en af de mest sårbare i samfundet, nemlig børnene, de omsorgsvigtede børn i særdeleshed.
Det er almindeligt anerkendt blandt alle her i salen, at det her omhandlende problem bør der tages alvorligt om. Således hersker der ikke nogen uenighed om de faktiske forhold, blot er det et spørgsmål om Landstinget kan udrette noget i enighed i denne sammenhæng.
Inuit Ataqatigiit er enig med forslagsstilleren i at, at der er et stort behov for en holdningsbearbejdende indsats i befolkningen og at denne proces må foregå i en veltilrettelagt dialog. Gennem tiderne har diskussionen drejet sig om omsorgssvigt i sig selv. Men det er nødvendigt at se på denne problematik ud fra en helhedsvurdering.
Alle er klar over at vi i sidste århundrede har gået i gennem voldsomme samfundsændringer, der så at sige på en gang rev os op fra roden. En samlet social genopretning blev gennemført op gennem tresser og halvfjerdserne, og hjemmestyret overtog hvor staten slap.
Vi må dag konstatere at der i dag er større åbenhed til at erkende problemet og større vilje til at tage hånd om problemet. Det er derfor tid og rette sted at bakke op om dette forslag.
En dag før Landstingssamlingen var medlemmerne inviteret af Landsstyremedlemmet for Sundhed til et orienteringsmøde i Center for Sundhedsuddannelser, hvor vi grundig information om den igangværende dialog om folkesundhedsprogrammet. Erfaringer fra de mange møder som Landsstyremedlemmet har holdt viser med al tydelighed, at befolkningens sociale bevidsthed er i en god udvikling og at der er stærkt ønske om at finde det rette samfundsmæssige værktøj til i fællesskab at få løsning for dette problem. Det viser, at det er gode ressourcer derude som skal
struktureres og målrettes.
En måde at gøre dette på, er at starte en dialogkampagne, som foreslået af ML, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Landsstyret lægger op i sit svarnotat til at starte et pilotprojekt, som kan danne model for en landsdækkende kampagne. Inuit Ataqatigiit har svært ved at acceptere denne model, og synes at det er lidet ambitiøst. Vi synes man bør søge de nødvendige midler til opstart allerede i år.
Det er ligeledes magtpåliggende for Inuit Ataqatigiit at gøre opmærksomheden på, at det generelt i samfundet er et stort behov for højne oplysning på mange fronter og at en folkeligt baseres oplysningsvirksomhed bør fremmes evt. ved at de store landsdækkende organisationer går sammen om et egentligt oplysningsforbund sådan som vi kendte det i halvfjerdserne.
Til slut skal vi foreslå, at ML, Agathe Fontains forslag behandles i Landstingets Familieudvalg
mhp at finde mulighed for at realisere forslaget allerede i år.
19.April.2005 UPA 2005/12
Aqqaluk Lynge
Meeqqat sumiginnarneqarsimasut pillugit ukioq 2005-mi nuna tamakkerlugu qaammarsaanermik ingerlatsinissamik oqallitsitsinernillu aallartitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Siunnersuut matumani oqaluuserisassanngortinneqarsimasup aallaavigaa ullutsinni inuiaqatigiinni oqallinermi annertunerpaamik sammineqartoq tassalu meeqqat, minnerunnitsumillu meeqqat angajoqqaaminnit sumiginnagaasut inuiaqatigiinni sernigineqarnerpaajususariaqartut.
Maani inimi oqallittarnerni arlariinni isumaqatigiisuutigineqartarpoq, ajornartorsiut piniqartoq
oqaluuseriinnarnangu qanoq iliuuseqarfigineqartariaqartoq. Tassami tamaku oqallinnerit takutittarpaat pissutsit piviusut qanoq inneri assortuusutaanngillat, taamaallaalli apeqqutaaginnarpoq Kalaallit Nunaanni Inatsisartut ilumut piumassuseqarnersut qanoq iliuusqarnissamut aallajangissallutik.
Siunnersuuteqartoq Inuit Ataqatigiinnit isumaqatigaarput siunnersuumminut aallaavigimmagu inuit akornanatsinni pissusilersortarnerput isiginiarnerullugu inuiannut anngussiniarnissaq siunnertaasaraqartoq, tassanilu inuit akornatsinni aaqqissuussamik oqaloqatigiinnikkut akioriinneq siounertalik aaqqissuussarlu pisariaqartikkipput. Ukiuni arlariinni oqallinnermi qitiusarsimavoq sumiginnaanerup immini ajoqutai. Kisiannili oqallinnermi aamma malunnarsiartorsimavoq ajornartorsiutip inuiaqatigiinni ajornartorsiutinut allanut akuusutut ataatsimut isiginneruiaaseq aalllaavigalugu oqallisigineqartiaqartoq.
Kalaallit aqaluttuarisaanitsinnik immikkut ilisimasaqartuusariaqanngilagut ilisimassallugu ukiut untritillit kingulliit inuiaqatigiit aaqqissuussaanitsinni sakkortoorujussaurmik allanngoriartornermit eqqorneqartarsimanerput, ilaatigut sorlatsinnit amuneqarsimasutuut misigisarsimasatsinnik. Kinguariit tunummut arlalinnut qiviartariaqanngilagut opoisut ilai qanittunnguummata, kisiannili siulivut ilungersuuteqartarsimapput. Inuiaqatigiinni ulluinnarni inuttut atukkat toqqissinarnerulertinniarlugit 1960-ikkut 70-kkullu annertuumik suliffiusimagaluartut Namminersornerulernitsinni suliniutit naalagaaffimmit aqunneqartut aallunneqalersimapput.
Ullumikkut oqallisigisarput manna pillugu ammanerujussuarmik inuit akornatsinni oqaloqatigiilereersimavugut, ajornartorsiut ilumut ajornartorsiutaasoq assortuussutigineqanngilaq aammalu inuianni pissutsit atuuttut qanoq iluuseqarfginissaannut piumassuseqartoqarnerulerpoq.
Taamaattumik ullumikkut piffissaavoq peqqutissaqarpugullu siunnersuut tapersersussallugu.
Uani aqaaseqarnitsinni ilanngutinngitsoorusunngilara Inatsisartut ataatsimiinissat ullumik ataatsimik sioqqutitsiarlugu Peqqissutsimut Naalakkersuisup suliaasunut tunngatillugu Peqqissutsimut Ilinniarfimmut aggersarsimammatigut, nunatsinni inuit peqqinnissaat pillugu pilersaarusiaq pillugu annertuumik sukumiisumillu ilisimatinneqarsimalluta. Naalakkersuisup sinerissami inunnik ataatsimiisitseqattaarnermigut misilittagaasa erseqqissumik takutippaat inuiaqatigiit iulluinnarni inooqatigiinnermut atukkat pillugit inuit eqiinganerulersimasut tamannalu suli ineriartortoq aammlu inunnit annertuumik kissaatigineqartoq inuiaqatigiit aqqutissarsiuusseqataarusuttut ajornartorsiut matuma pisatta qaangerniarnissaanut ataatsimut inuttut kivitseqatigiinnitsigut. Tassa inuiaqatitsinni piumassueqarluarpugut, nukissaqarpugut siunertamulli aalajangersimasumut siunnerfeqarnissaq kisimi aaqqissugassaalersimavoq.
Aqqissuusisinnaasuseq aallartittariaqartoq siunnersuuteqartup I.I. Agathe Fontain-ip, Inuit Ataqatigiit oqallisissiamini erseqqissareerpaa tassalu innuttaasut akornanni aammalu eqqugaasut akornanni ajornartorsiummut attuumassuteqartut akornanni illuatungeriilluni oqallinneq aqqutaasariaqarnerarlugu. Naalakkersuisut akissumminni innersuussutigaat immaqa immikkut misileraanermut tunngasumik nuna tamakkerlugu paasisitsiniaanissamik aqqutissiuisinnaagaluarlutik. Inuit Ataqatigiinniit taamatut aalajangersimanngitsigisumik iliuuseqarlersaarneq naammaginngilarput, isumaqarpugullu naalakkersuisoqarfik suliniutigilersaagaa annikippallaartoq. Isumaqarpugut pisariaqavissoq ukioq manna aningaasatigut periarfissaasut ujartortariaqartut nassaaralugillu ukioq-manna paasisitsisiniaaneq aallarteqqullugu.
Tassunga atatillugu Inuit Atqatigiinniit pingaartillugu taarusupparput pasinarsimmat inuiaqatigiinni annertuumik aamma allatigut qaammarsaanissaq pisasriaqarluinnalersimasoq, taamatullu qaammarsaaniarneq annertooq akornatsinni pisariaqartoq ilaatigut kivinneqarsinnaassooq inuit akornanni suliniutitut saaqummeruni soorlu ukiut arlariit oqaluuserineqartarsimasoq nunatsinni kattuffissuit akornanni. Periarfissammi ilagivaat tmakku aqqutigalugit nunatsinni qaammarsaanermik kattuffimmik 70-ikkunni nalunngisatsitut ittumik pilersitsisinnaaneq.
Naggataatigut siunnersuutigissavarput Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontain-ip siunnersuutaa Inatsisartut Ilaqutariissutsimut ataatsimiititaliaani suliarineqassasoq siunnersuutip ukiormannamiit aningaasaliiffigineqarluni piviusunngortinneqarsinnaanera anguniarlugu.