Samling
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at lave uddannelsesprogram for rent grønlandsksprogede borgere.
(Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
1. behandling.
Atassuts Landstingsgruppe peger i sit oplæg på den uddannelsesmæssige problemstilling, som også er hovedemnet i dette års Politisk-Økonomiske Beretning: nemlig at en alt for stor andel af den potentielle arbejdsstyrke i Grønland i dag ikke har en kompetencegivende uddannelse og at en stor gruppe af disse derfor er meget udsatte på arbejdsmarkedet.
En af de væsentlige årsager til disse medborgeres problem angiver Landstingsgruppen som værende manglende sprogkundskaber i dansk, hvorfor gruppen opfordrer til, at der bliver gennemført en undersøgelse af, hvilke områder de rent grønlandsksprogede er interesserede i at beskæftige sig med. Efterfølgende, når dette er kortlagt, anbefaler Landstingsgruppen, at der udarbejdes et målrettet uddannelsesprogram på grønlandsk for målgruppen.
Landsstyret erkender, at der for den nævnte gruppe eksisterer et uddannelsesmæssigt efterslæb, idet vi samtidig må erkende, at kundskaber i dansk stadigvæk er nøglen til gennemførelse af uddannelser på de fleste niveauer indenfor det eksisterende uddannelsessystem i Grønland. Sådan vil det være i mange år frem, og selv når vi på et tidspunkt har uddannet nok undervisere, som behersker det grønlandske sprog, vil der for de videregående uddannelsers samt turismeerhvervets vedkommende være krav til sprogkundskaber i dansk, engelsk, fransk, tysk og helst japansk. Erfaringer fra andre små samfund viser, at det er nødvendigt, at de uddannelsessøgende behersker andre sprog end deres modersmål.
I Politisk-Økonomisk Beretning peger Landsstyret på nødvendigheden af, at der etableres uddannelsestilbud for den store gruppe af medborgere, som ikke har en kompetencegivende uddannelse.
Til den del af denne gruppe, som er enkeltsprogede grønlandsk er det tanken, at der tilbydes realkompetencegivende kurser på hvilke undervisningen vil foregå på grønlandsk og at de dertil hørende materialer ligeledes er grønlandsksprogede.
Der vil i forbindelse med udarbejdelse af "Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling II" ske en afdækning af ressourcebehovet omkring disse kurser, og de vil efterfølgende indgå i overvejelserne af den samlede prioritering af den ekstraordinære uddannelsesindsats. "Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling II" vil blive forelagt Landstinget på efterårssamlingen 2005.
Da den angivne målgruppe således allerede indgår i Landsstyrets videre arbejde med den ekstraordinære uddannelsesindsats skal Landsstyret indstille, at forslaget ikke nyder fremme.
Innuttaasut kalaallisuinnaq oqaasillit ilinniartitaanissamut periarfissaannik aaqqissuussinissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa saqqummiussaminni ilinniartitaanikkut ajornartorsiuteqarneq tikkuarpaat, tamanna aamma ukioq manna Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummi pingaarnertut sammineqarpoq: tassalu Nunatsinni sulisinnaasut amerlavallaat piginnaan-ngorsaataasumik ilinniagaqanngillat, taamaattumik taakku ilarpassui suliffeqarniarnermi annertuumik ajornartorsiuteqarput.
Innuttaasut taakku ajornartorsiuteqarnerannut pissutaasut pingaarit ilaattut Inatsisartuni ilaasortaatitat tassaanerarpaat danskit oqaasiinik piginnaaneqarnerup amigaateqarnera, taamaattumik ilaasortaatitat kaammattuutigaat kalaallisuinnaq oqaasillit sumik suliaqassallutik soqutigineraat misissorneqassasoq. Tamatuma kingorna tamanna paasineqareeriarpat Inatsisartuni ilaasortaatitat kaammattuutigaat suliniuteqarfigisanut ilinniartitaanikkut periarfissanik aaqqissuussisoqassasoq.
Naalakkersuisut nalunngilaat inuit pineqartut ilinniartitaanikkut kinguartooqqammata, aammalu nassuerutigisariaqarparput danskit oqaasii suli qitiummata Nunatsinni ilinniartitaanerit pigineqareersut iluini qaffasissutsit amerlanersaanni ilinniartitaanernik naammasinninnissamut. Ukiuni amerlasuuni suli taamaattoqassaaq, piffissamilu ilinniartitsisussanik kalaallisut oqaasilinnik naammattunik ilinniartitsisimaleraluaruttaluunniit ingerlaqqiffiusumik ilinniartitaanerit, takornariaqarnermillu inuussutissarsiutillit eqqarsaatigalugit danskisut, tuluttut, franskisut tyskisullu, sapinngisamillu japanimiusut oqalussinnaanissaq piumasaqaataassaaq. Inuiaqatigiit ikittunnguit allat misilittagaasa takutippaat ilinniagaqartut ilitsoqqussaralugu oqaatsimik saniatigut oqaatsinik allanik atuisinnaanissaat pisariaqartoq.
Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummi Naalakkersuisut innuttaasunut piginnaanngorsaataasumik ilinniagaqarsimanngitsunut ilinniartitaanernik neqerooruteqartalernissaq pi-ngaartippaat.
Pilersaarutaavoq inuit taakku akornanni kalaallisuinnaq oqaasillit piginnaanngorsaataasunik pikkorissarnernik neqeroorfigineqassasut, tamatumani ilinniartitsineq kalaallisut ingerlanneqartassalluni, taamatuttaaq ilinniartitsissutit kalaallisuujussallutik.
”Ilinniagaqarnikkut aamma piginnaanngorsaqqinnikkut siuarsarneq II” –p suliarineqarneranut atatillugu pikkorissarnerni taakkunani nukissanik pisariaqartitsineq qulaajarneqassaaq, tamatumalu ki-ngorna tamakku ilinniartitaanikkut immikkut suliniutinik ataatsimut pingaarnersiuinermi isumaliutinut ilaatinneqassallutik. ”Ilinniagaqarnikkut aamma piginnaanngorsaqqinnikkut siuarsarneq II” 2005-imi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqassaaq.
Inuit suliniuteqarfigineqartut taamaalillutik Naalakkersuisut ilinniartitaanikkut immikkut suliniutaasa ingerlateqqinneqarnissaanni ilaareermata Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuut taperserneqassanngitsoq.