Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Lovudvalg
vedrørende
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at
kræve fremlæggelse af udskrift fra kriminalregistret i forbindelse med
ansættelse af medarbejdere inden for børne- og ungeområdet
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, formand
Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Siumut
Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut
Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut
Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut
Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne
Landstingets Lovudvalg har på baggrund af forslagets 1. behandling under efterårssamlingen (EM 2004/66) foretaget en gennemgang af beslutningsforslaget. Udvalget har endvidere med brev af 28. oktober 2004 stillet et antal spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Spørgsmålene samt landsstyremedlemmets svarbrev af 16. februar 2005 vedlægges som bilag til denne betænkning.
Udvalgets overvejelser.
Beslutningsforslaget har under 1. behandlingen nydt stor sympati på tværs af partiskellene, da det sigter mod løsningen af et påtrængende samfundsanliggende. Det er en dybt beklagelig kendsgerning, at der i alle samfund findes et antal mennesker med pædofile tilbøjeligheder. Samfundet skal stille sig beskyttende mellem disse mennesker og deres mulige ofre, da pædofile handlinger nemt kan forvolde uoprettelige skader på en barnesjæl.
Hjemmestyret har en uomtvistelig moralsk pligt til at sikre, at institutionerne på børne- og ungeområdet ikke benytter sig af arbejdskraft, hvis pædofile tilbøjeligheder er kendt, bevist, pådømt og registreret i offentlige registre. Forældre skal således til enhver tid trygt kunne stole på, at daginstitutioner, idrætsklubber og deslige har undersøgt medarbejdernes baggrund grundigt for at sikre, at børnene ikke sendes i favnen på dømte børnekrænkere.
Lovudvalget konstaterer, at problemstillingen for Danmarks vedkommende er løst gennem indførelsen af såkaldte børneattester. Danske arbejdsgivere har i de senere år kunnet rekvirere sådanne attester fra Det Centrale Kriminalregister til brug for ansættelsessager. En børneattest adskiller sig fra andre udskrifter fra kriminalregistret på den måde, at den kun omhandler domme for overgreb mod børn under 15 år i form af incest, samleje, kønslig omgang, blufærdighedskrænkelse, samt udbredelse og besiddelse af børnepornografi. Oplysningerne i en børneattest bliver i praksis stående indtil den dømte fylder 80 år, mens oplysninger i almindelige straffeattester kun fremgår i 5 til 10 år.
For tiden behandler Folketinget et lovforslag (L 157), som fremover vil gøre det obligatorisk for danske arbejdsgivere på børne- og ungeområdet at indhente børneattester til brug for ansættelsessager.
Den lovgivning, som ordningen med børneattester beror på, er imidlertid ikke ikraftsat for Grønland, og for så vidt angår L 157 indeholder loven heller ingen anordningshjemmel, da reguleringen af arbejdsgiverens pligter ved ansættelser på børne- og ungeområdet opfattes som et rent hjemmestyreanliggende.
Ved sin vurdering af den nuværende retlige situation lægger Landstingets Lovudvalg til grund:
· at en grønlandsk arbejdsgiver i forbindelse med en ansættelse på børne- og ungeområdet, der indebærer regelmæssig og direkte kontakt med børn og unge under 15 år, vil være berettiget til at anmode en ansøger om sit skriftlige samtykke til, at arbejdsgiveren indhenter en børneattest fra Det Centrale Kriminalregister til brug for ansættelsessagen,
· at Det Centrale Kriminalregister ved forelæggelsen af et sådant skriftligt samtykke allerede i dag vil kunne udstede den pågældende attest til en grønlandsk arbejdsgiver, og
· at arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor en ansøger ikke ønsker at give sit samtykke, vil være berettiget til at konkludere, at ansøgeren muligvis er blevet dømt for overgreb mod børn, og at denne risiko må tillægges afgørende vægt ved vurderingen af ansøgerens egnethed til stillingen.
Lovudvalget konkluderer på denne baggrund, at de grønlandske arbejdsgivere allerede i dag har mulighed for at sikre samme trygge vilkår for børn og unge, som man kan påregne i Danmark efter en eventuel vedtagelse af L 157. Spørgsmålet må herefter være, hvorvidt arbejdsgiverne kan og bør forpligtes til at yde denne beskyttelse i praksis.
Hvor landsstyret måtte være umiddelbart ansvarlig for arbejdspladser med regelmæssig og direkte kontakt med børn og unge under 15 år, f.eks. indenfor sundhedsvæsenet samt visse døgninstitutioner for børn og unge, er det Lovudvalgets klare opfattelse, at landsstyret bør sikre indhentelsen af børneattester enten gennem lovgivning eller simpel tjenesteinstruks.
For så vidt angår kommunernes drift af skoler, daginstitutioner og fritidstilbud mener udvalget, at det principielt skulle være muligt med en hjemmestyrelovgivning, der præciserer og regulerer kommunernes pligter ved ansættelser på børne- og ungeområdet. En alternativ fremgangsmåde kunne bestå i, at Landsstyret søger at opnå en frivillig aftale med KANUKOKA, der sikrer, at kommunerne overholder den nødvendige standard ved vurderingen af stillingsansøgernes baggrund.
I forhold til private foreninger samt kommercielle fritidstilbud til børn og unge vil frivillige aftaler muligvis også være en egnet fremgangsmåde, i alt fald i forhold til de organisationer, der direkte eller indirekte modtager offentlige tilskud fra hjemmestyret. Den mest vidtgående beskyttelse vil dog formentlig kræve en lovgivning, der pålægger organisationerne at overholde en mindstestandard ved udvælgelse af personale. En sådan pligt kan eventuelt indføres indirekte gennem et strengt erstatningsansvar for de arbejdsgivere etc., der undlader at yde børn den bedst mulige beskyttelse mod krænkelser.
Lovudvalget noterer sig med tilfredshed, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i sit svarbrev af 16. februar 2005 har tilkendegivet sin interesse i en bedre beskyttelse af børn og unge samt navnlig har erklæret sig åben for en fremtidig anvendelse af børneattester her i landet. Udvalget deler landsstyremedlemmets forbehold overfor anvendelsen af almindelige kriminalattester, som er mindre velegnet i nærværende sammenhæng.
Samlet finder Landstingets Lovudvalget herefter intet til hinder for at støtte landstingsmedlem Doris Jakobsens beslutningsforslag, såfremt beslutningsforslagets formulering ¿udskrift fra kriminalregistret¿ forstås som ¿udskrift af en børneattest fra Det Centrale Kriminalregister¿, og såfremt udtrykket ¿kræve fremlæggelse¿ forstås som et krav om indhentning af udskrift med stillingsansøgerens skriftlige samtykke. Udvalget har ikke fundet det påkrævet med et præciserende ændringsforslag til beslutningsforslaget, men agter at støtte et sådant forslag, hvis Landsstyret måtte ønske at fremsætte det til forslagets 2. behandling.
Afslutningsvis har udvalget noteret sig, at Landsstyret forbereder en ikraftsættelse for Grønland af lovgivningen om behandling af personfølsomme oplysninger. Udvalget vil opfordre landsstyret til at præcisere tidshorisonten for dette arbejde, som imidlertid ikke bør give anledning til at udsætte påtrængende initiativer til sikring af en forsvarlig standard ved rekruttering på børne- og ungeområdet.
Indstilling.
Et enigt udvalg indstiller på den ovenfor beskrevne baggrund, at Landstinget tilslutter sig det fremlagte beslutningsforslag i den foreliggende form eller med eventuelle præciseringer i overensstemmelse med udvalgets overvejelser.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Lovudvalg overgive beslutningsforslaget til Landstingets 2. behandling.
|
|
|
|
|
|
Ane Hansen, Formand |
|
|
|
|
|
|
Ole Dorph |
|
Jakob Sivertsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Enos Lyberth |
|
Marie Fleischer
|
Nunatsinni meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissisunik atorfinitsitsisarnermi
pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarneranik
takutitsisoqartalernissaata piumasaqaatigineqartalernissaanik
Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq
Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen, Siumut
Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut
Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut
Inatsisartunut ilaasortaq Ellen Christoffersen, Atassut
Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut
Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit
Siunnersuut ukiakkut ataatsimiinnermi (UKA 2004/66) siullermeerneqarnera tunngavigalugu Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata misissuataarpaa. Aammattaaq ataatsimiititaliaq ulloq 28. oktober 2004 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisumut allagaqarluni arlalinnik apeqquteqarpoq. Apeqqutit taamatullu ulloq 16. februar 2005 Naalakkersuisunut ilaasortap akissutitut allagaa isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut ilanngunneqarput.
Ataatsimiititaliap isumaliutersuutai.
Siunnersuut siullermeerneqarami partiit assigiinngissutaat pitarlugit iluarineqaqaaq, inuiaqatigiinnimi susassaqarfimmut pilertortumik aaqqiiviginninnissamik siunertaqarami. Inuiaqatigiinni suniluunniit meeqqanik kinguaassiutitigut atornerluisartoqarmat ajuusaarnarluinnartumik ilumoortuuvoq. Inuit taamaattut pinerlisinnaasaasalu akornanni inuiaqatigiit sernissuisuusussaapput, meeqqanimmi atornerluinikkut iliuutsit meeqqap tarnaanik aaqqinneqarsinnaan-ngitsumik ajoqusiisinnaammata.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu sullissiviit atornerluisartutut ilisimaneqartunik, uppernarsaatissaqartunik, eqqartuunneqarsimasunik pisortallu nalunaarsuiffiini nalunaarsorneqarsimasunik sulisoqaqqunagit qulakkeerinninnissamut Namminersornerullutik Oqartussat sanioqqunneqarsinnaanngitsumik ileqqorissaarnissakkut pisussaaffeqarput. Taamaammat angajoqqaat qanoq ilisukkulluunniit toqqissillutik naatsorsuutigisinnaasariaqarpaat meeqqeriviit, timersornikkut klubbit assigisaasalu sulisorisamik tunuliaqutaat ima pitsaatigisumik misissortarsimassagaat qitornamik meeqqanik atornerluisartunit atornerlunneqannginnissaat taamaaliornikkut qulakkeerneqarsimalluni.
"Børneattest"-inik taasat [meeqqanut tunngatillugu uppernarsaatit] atugaalernerisigut ajornartorsiuteqarfik Danmarkimi aaqqiivigineqarsimasoq Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap paasivaa. Ukiuni kingullerni Det Centrale Kriminalregisterimit atorfinitsitsiniarnermut sulianut atugassatut uppernarsaatinik taamaattunik danskit sulisitsisui pissarsiniarsinnaasarsimapput. "Børneattest"-ip pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarnerinit allanit allaassutigaa meeqqat 15 ataallugit ukiullit qanigisanik atoqateqarnikkut, atoqateqarnikkut, atoqatigiinnermut assingusumik atornerluinikkut, kannguttaalliorfiginninnikkut kiisalu atoqatigiinnerit meeqqanit akuuffigineqartut pillugit filmilianik siammarterinikkut pigisaqarnikkulluunniit innarlerneqartut pillugit eqqartuussinerit kisimik pineqarmata. "Børneattest"-imi eqqartuunneqartup 80-inik ukioqalernissaata tungaanut paasissutissiissutit allassimasassapput, pineqaatissinneqarsimasunulli uppernarsaatini nalinginnaasuni paasissutissiissutit taamaallaat ukiunit tallimaniit qulit tikillugit allassimasarlutik.
Piffissami matumani meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngatillugu Folketingip inatsisissatut siunnersuut (L 157), siunissami atorfinitsitsinissamut atugassatut "børneattest"-inik danskit sulisitsisuisa pinngitsooratik pissarsiniarnissaannik imaqartoq suliaraa.
Inatsiseqarnerli, "børneattest"-teqarnermut tunngaviusoq, Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortinneqarsimanngilaq, L 157-imullu tunngatillugu inatsit atortuulersinneqarnissamut piginnaatitsissutitaqanngilaq, meeqqanummi inuusuttuaqqanullu tunngassutilinni atorfinitsitsinermut atatillugu sulisisitsisup pisussaaffiisa maleruagassiorneqartarnerat namminersornerullutik oqartussat kisimik susassaqarfigisaattut isigineqarmat.
Inatsisitigut maannakkut inissisimanermik naliliinermini Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut ataatsimiititaliaata tunngavissaatippai:
· Meeqqanik inuusuttuaqqanillu 15 ataallugit ukiulinnik akuttunngitsumik toqqaannartumillu attaveqarfiginninnertut kingunilimmik atorfinitsitsinermut atatillugu nunatsinni sulisitsisup atorfinitsitsinermut suliami atugassatut Det Centrale Kriminalregisterimit sulisitsisup qinnuteqaateqartup akuersilluni atsiugaanik "børneattest"-imik pissarsiniarnissamut piginnaatitaanissaa,
· taamatut akuersilluni atsiukkamik saqqummiussinermi ullumikkooreersoq nunatsinni sulisitsisumut atsiukkamik pineqartumik Det Centrale Kriminalregister tunniussisinnaassasoq, aamma
· qinnuteqaateqartoq akuersissummik atsiukkamik taamaattumik tunniussiumanngippat qinnuteqaateqartup meeqqanik innarliisimasutut eqqartuunneqarsimasinnaanera pillugu sulisitsisoq naliliinissamut piginnaatitaassasoq, taamatullu aarleqquteqarsinnaaneq qinnuteqaateqartup atorfimmut piukkunnassusiata nalilerneqarnerani aalajangiisuusutut pingaartinneqassasoq.
Tamanna tunngavigalugu L 157 akuersissutigineqassagaluarpat Danmarkimi naatsorsuutigineqarsinnaasup assinganik meeqqat inuusuttuaqqallu toqqissisimasumik atugaqarnissaasa qulakkeerneqarnissaanik nunatsinni sulisitsisut ullumikkooreersoq tunniussinissamut periarfissaqartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq naliliivoq. Tamatuma kingorna apeqqutaalersoq tassaassaaq sulisitsisut taamatut sernissuinissamut piginnaatinneqarsinnaallutillu pisussaatinneqarsinnaanersut.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu 15 ataallugit ukiulinnut akuttunngitsumik toqqaannartumillu attaveqartartutut suliffeqarfinnut, s.ass. peqqinnissaqarfimmut kiisalu meeqqanut inuusuttuaqqanullu ulloq unnuarlu paaqqinniffiit ilaannut Naalakkersuisut imaaliinnarlugu akisussaasuusimassappata Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq erseqqissumik isumaqarpoq inatsisiliornikkut atorfeqarfimmulluunniit nalinginnaasumik ilitsersuuteqarnikkut "børneattest"-it pissarsiariniarneqarsinnaanerat Naalakkersuisut qulakkeertariaqaraat.
Kommunit atuarfinnik, ulluunerani paaqqinniffinnik sunngiffimmullu neqeroorutinik ingerlatsinerini meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngasuni atorfinitsitsinerni kommunit pisussaaffiinut erseqqissaataasumik maleruagassiuisuusumillu namminersornerullutik oqartussat inatsisiliornissaat tunngaviusumik isigalugu ajornassanngitsoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Allatut periuserineqarsinnaasoq tassa atorfinnut qinnuteqartut tunuliaqutaasa naliliiviginerini atugassatut pisariaqartumik kommuninit eqquutinneqartussatut qulakkeerneqartumik Naalakkersuisut kajumissuseq atorlugu KANUKOKA-mut isumaqatigiissuteqarnerat.
Peqatigiiffinnut namminersortunut sunngiffimmilu sammisassatut neqeroorutinut niuerutigineqartunut tunngatilluguttaaq nammineq kajumissutsimik isumaqatigiissuteqariaaseq atorluarsinnaagunarpoq, minnerunngitsumik kattuffinnut namminersornerullutik oqartussanit toqqaannartumik toqqaannartuunngitsumilluunniit tapiissutisisartunut tunngatillugu. Annertunerpaamilli sernissuisoqassappat sulisorisanik toqqaasarnermi kattuffiit minnerpaamik eqquutitassaattut pisussaaffiliisuusumik inatsisiliortoqartariaqassagunarpoq. Sulisitsisut assigisaallu meeqqat innarliivigineqarnissaannik sapinngisamik pitsaanerpaamik sernissuinikkut iliuuseqanngitsut sakkortuumik taarsiisussanngortitaanerisigut taamatut pisussaafiliineq toqqaannanngitsumik atulersinneqarsinnaagunarpoq.
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq ulloq 16. februar 2005 allakkani akissummini nunatsinni maani meeqqat inuusuttuaqqallu pitsaanerusumik sernissorneqarnissaannut soqutiginninnerminik kiisalu "børneattest"-it siunissami atorneqarsinnaanerannut tunngatillugu ammaffiginnittuunerminik oqarmat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap iluarisimaarlugu maluginiarpaa. Pineqaatissinneqarsimasunut uppernarsaatit nalinginnaasut matumani pineqartunut atatillugu atugassaqqippallaanngitsut atorneqarnissaannut nangaanini naalakkersuisup oqaatigimmagu ataatsimiititaliap isumaqatigaa.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip oqaasertai "pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarnera" "Det Centrale Kriminalregister"-imit "børneattest"-ip nuutinneqarneratut", oqaatsillu "saqqummiussinissamik piumasaqarnissaq" atorfimmik qinnuteqaateqartumit akuersissummik atsiukkamik pissarsiniarnissamik piumasaqaatitut paasineqartariaqarpata Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsenip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa matuma kingorna ataatsimut isigalugu tapersiivigissallugu ajornaqutissaqanngitsoq Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat isumaqarpoq. Aalajangiiffigisassatut siunnersuummut erseqqissaassutaasumik aallannguutitut siunnersuusiornissaq ataatsimiititaliap pisariaqartutut isigisimanngilaa, siunnersuutilli aappassaaneerneqarnissaanut siunnersuummik taamaattumik Naalakkersuisut saqqummiussissallutik kissaateqarpata tamanna ataatsimiititaliap tapersersulersaarpaa.
Inummut tunngassutilinnik paasissutissanik suliaqartarneq pillugu inatsimmik Kalaallit Nunaannut atortuulersitsinissamik Naalakkersuisut piareersaateqarmata ataatsimiititaliap naggataatigut maluginiarpaa. Taamatut sulinermut piffissaq atugassaq pillugu Naalakkersuisut erseqqissaateqassasut ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa, tamannali meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngassutilinni sulisussarsiortarnerup illersorneqarsinnaasumik pisinnaanerata qulakkeerneqarnissaanut suliniutit nukinginnartut kinguartitsivigineqarnerannik kinguneqartaraqarani.
Inassuteqaat.
Qulaani tunngaviusutut nassuiaatigineqartoq tunngavigalugu ataatsimiititaliamit isumaliutersuutigineqartunut naapertuuttumik pisariaqarpat erseqqissaatitalittut aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni Inatsisartunit taperserneqassasoq ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigissavaa.
Taama oqaaseqarluni aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap Inatsisartuni aappassaaniigassanngortippaa.
|
|
|
|
|
|
Ane Hansen, siulittaasoq |
|
|
|
|
|
|
Ole Dorph |
|
Jakob Sivertsen |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Enos Lyberth |
| Marie Fleischer
|
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat