Samling
14. juli 2004 FM 2005/10
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforsalg i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at kræve fremlæggelse af udskrift fra kriminalregistret i forbindelse med ansættelse af medarbejdere inden for børne- og ungeområdet.
(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)
Begrundelse:
Ved Landstingets efterårssamling i 2003 fremsatte jeg følgende spørgsmål: ”Har Landstyret overvejet at tage initiativ til, at der indhentes oplysninger til sikring af, at personer der skal ansættes som servicemedarbejdere for børn og unge ikke tidligere har begået sædeligheds- eller personfarlige forbrydelser?”.
Nu fremlægger jeg mit spørgsmål på ny i form af et beslutningsforslag velvidende, at Landsstyret ikke har i sinde at tage initiativ til lovændringer. Trods dette mener jeg fortsat, at Landsstyret bør tage initiativ til at sikre, at børn og unge ikke udsættes for seksuelle overgreb.
Vi ved desværre, at seksuelle overgreb i vores land har fundet sted fra gamle tider, som også er dokumenteret i et af vores sagn om “Aningaaq og Maliina”.
At tale om seksualitet har i mange år været et tabuemne, men i den senere tid har befolkningen åbnet sig takket være oplysningsvirksomhed til dels i skolerne og i pressen.
Man kan mærke, at stadig flere beder om hjælp i forhold til deres problemer i takt med oprettelsen af Qaqiffik og ved, at der er flere uddannede alkologer samt andet uddannet personale.
Ifølge den stigende omtale om seksuelle overgreb er vi desværre også vidne til, at mange børn og unge har været udsat for seksuelle overgreb. Livet for disse børn og unge er psykisk og fysisk hårdt. Disse har tillige svært ved at tale om oplevelserne på grund af frygt og skamfølelse.
Efter etablering af Sorlak og Paarisa er oplysningskampagner for børn og unge forbedret markant. Børn og unge ved mere i dag om mulighederne for at få hjælp, såfremt de skulle komme ud for problemer, som de ikke selv er i stand til at løse.
I Qanorooq den 16. februar 2004 blev det oplyst, at Paarisa vil foretage en undersøgelse af omfanget af seksuelt misbrugte børn og unge. Dette finder jeg meget interessant og nødvendigt.
Ved Landstingets efterårssamling 2003 svarede Landsstyret følgende på mit spørgsmål ”På det kommunale område kræver nogle kommuner straffeattest i tilknytning til alle stillinger, mens andre kommuner kun kræver straffeattester til ledere af f.eks daginstitutioner. Visse kommuner har ikke fast politik på området, men er opmærksomme på muligheden for at kræve straffeattest fremlagt, når de ansætter personale i stillinger hvor de får kontakt til børn og unge”.
Med følgende citat fortsætter Landsstyret, at “Landsstyret er enig med forslagsstiller i, at vi bør gøre, hvad vi kan for at beskytte vores børn og unge mod seksuelle overgreb fra ansatte på børne- og ungdomsområdet. Landstyret finder, at det er et naturligt led i denne beskyttelse, at der ved ansættelse af medarbejdere på børne- og ungdomsområdet stilles krav om fremvisning af straffeattest”.
Trods Landsstyrets tilkendegivelse af, at det er op til den ansættende myndighed, hvorvidt der skal kræves fremlæggelse af en straffeattest, må man sige, at beskyttelse af børn og unge endnu ikke er tilstrækkelig målt med realiteterne.
Med børne- og ungeinstitutioner under Grønlands Hjemmestyre og kommunerne tænker jeg på: døgninstitutioner for børn og unge, børnehaver, vuggestuer, folkeskolen, fritidsinstitutioner for unge, fritidshjem, handicapinstitutioner m.v.
Udover institutionerne kan man nævne sportsforeninger og børne- og ungdomsorganisationer.
Selvom beskyttelse af børn og unge udvikles og bliver bedre og bedre i de lande, som vi sammenligner os med, oplever vi fortsat overgreb af børn og unge i vores offentlige institutioner, sportsforeninger og ungdomsorganisationer.
Dette er efter min mening en uacceptabel og ganske utryg situation.
Jeg mener derfor, at vi alle må tage ansvaret for, at vores børn og unge må have trygge og sikre opvækstvilkår.
Med disse bemærkninger fremsætter jeg hermed et beslutningsforslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte forslag om, at de ansættende myndigheder inden for børne- og ungeområdet skal kræve fremlæggelse af straffeattest inden ansættelse. Dette skal ske for at sikre, at de, som ansættes, ikke tidligere har begået sædelighedsforbrydelser.
14. juli 2004 UPA 2005/10
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Nunatsinni meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissisunik atorfinitsitsinermi pineqaatissinneqarsimanermik nalunaarsuutip nuutinneqarneranik takutitsisoqartalernissaata pi-umasaqaatigineqartalernissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)
Tunngavilersuut:
2003-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni imaattumik apeqquteqaateqarpunga: ”Nunatsinni meeqqanut inuusuttuaqqanullu sullissisutut atorfinitsinneqartussat kinguaassiutitigut inummulluunniit navialissutaasumik pinerluuteqarsimannginnerat qulakkeerniarlugu paasissutissanik pissarsiniartarnissamik Naalakkersuisut suliniuteqarniarpat?”
Maannakkut apeqquteqaatiga kingumut aalajangiiffigisassanngorlugu saqqummiuteqqippara, nalunngikkaluarlugu Naalakkersuisut tassunga apeqqummut inatsimmik allanngortitsinissamik pilersaaruteqanngitsut. Taamaattorli suli meeqqat inuusuttuaqqallu kinguaassiuutitigut atornerlunneqannginnissaasa qulakkeerneqarnissaa Naalakkersuisunit suliniutigineqartariaqartoq isumaqarpunga.
Ilisimavarput qangarsuaaniilli nunatsinni kinguaassiuutitigut atonerluisarnerit ajoraluartumik kalaallit uagut akunnitsinni ingerlajuarsimasut soorlu oqaluttuatoqaatitsinni „Aningaaq Maliinalu“-mi tamanna uppernarsarneqartoq.
Ukiorpassuarni nunatsinni kinguaassiuutit paquminartutut isigalugit eqqartorneqarneq ajorput. Qujanartumik ukiuni kingullerni meeqqat atuarfiini tusagassiutitigullu ammasumik qaammarsaassutigineqartalernerisigut inuiaqatigiit ammaneruleriartorput.
Qaqiffeqalerneratigut, alkologit amerliartornerisigut allallu ilinniarsimasut amerliartornerisigut ajornartorsiutiminnik ikioqqusut amerliartortut soorlu malugineqarsinnaasoq.
Kinguaassiutitigut atornerluisarnerit pillugit saqqummiunneqartartut amerleriartortillugit ajoraluartumik aamma meeqqat inuusuttuaqqallu amerlaqisut atornerlunneqarsimasut paasilertorpagut. Meeqqat pineqartut eqqarsartaatsikkut timikkullu atugaat assoroornartuupput. Taakkulu saniatigut annilaanganertik kanngusuuteqarnertillu tunngavigalugit ajornartorsiutitik misigisatillu pillugit eqqartuisinnaanertik ajornartorsiutigisarpaat.
Sorlak-mik Paarisa-millu pilersitsinerup kingorna meeqqanut inuusuttuaqqanullu paasititsiniaasoqartarnera malunnaatilimmik pitsanngorsaavigineqarpoq. Meeqqat inuusuttuaqqallu ullutsinni ajornartorsiutinik nammineq aaqqissinnaanngisaminnik naammattoorsissagaluarunik ikiortissarsiorfigisinnaasatik ilisimasaqarfiginerulerpaat.
Qanoroomi ulloq 16. februar 2004 paasissutissiissutigineqarpoq Paarisap meeqqanik inuusuttuaqqanillu atornerluisarnerup qanoq annertutiginera pillugu misissuisitsissasoq saqqummiunneqarpoq. Tamanna soqutiginartutut pisariaqartutullu isigaara.
2003-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerani Naalakkersuisut apeqquteqaatinnut akissuteqaataannit ima issuaalaassaanga, “Kommuninut tunngatillugu kommunit ilaat atorfinnik inuttaliinissani tamani pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik piumasarput, kommunilli ilaasa soorlu ulluunerani meeqqanik paaqqinnittarfinni pisortat kisiisa pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik piumasaqarfigisarpaat. Kommunit ilaqarput tamatumunnga tunngasumik aalajangersimasumik politikkeqanngitsunik, inunnilli meeqqanik inuusuttuaqqanillu attaveqartartussatut atorfinitsitsi-nerminni pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik piumasaqarsinnaanerminnik ilisimaarinnittunik.”
Naalakkersuisut akissuteqaataat nangillugu issuaalaassaanga, ”Meerartatta inuusuttuarartattalu meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissivinni sulisunik kinguaassiuutitigut atornerlunneqannginnissaat siunertaralugu sapinngisarput tamakkerlugu illersuinissatsinnik siunnersuuteqartup isumaa Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamatut illersuinissami meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissivinni sulisussanik atorfinitsitsinerni pinerluuteqarsimasinnaanermik paasissutissanik takutitsinissamik piumasaqaateqarnissaq Naalakkersuisut pissusissamisuuginnartuusoraat.”
Oqartariaqarpugut meeqqanik inuusuttuaqqanillu illersuiniarneq piviusunut naleqqiullugu suli naammaginartuunngitsoq, naak atorfinitsitsisup nammineerluni sulilersussap pinerluuteqarsimanersoq paasissutissanik piumasaqarfigineqarsinnaasoq Naalakkersuisut isumaqatigigaluaraat.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu sullissiviit Namminersornerullutik Oqartussat Kommunellu ataaniittut tassaasinnaapput: ulloq unnuarlu meeqqanik inuusuttuaqqanillu paaqqinnittarfiit, meeqqeriviit, meeraaqqeriviit, meeqqat atuarfii, inuusuttuaqqat sukisaarsaartarfii, atuarfiup kingorna paaqqinnittarfiit, innarluutilinnut paaqqinnittarfiit il. il.
Suliffeqarfiit saniatigut timersoqatigiiffiit, meeqqat inuusuttuaqqallu suliniaqatigiiffii eqqaaneqarsinnaapput.
Nunani uatsinnut nallersuuttakkatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu illersugaanerat inerisarneqarlunilu annertusiartoraluartoq suli pisortat suliffeqarfiini timersoqatigiiffiini inuusuttuaqqallu suliniaqatigiiffiini meeqqanik inuusuttuaqqanillu atornerlunneqarsimasunik nalaataqartarpugut.
Isumaqarpunga taamaattoqarnera akuersaarneqarsinnaanngilluinnartoq toqqissisimananngilluinnartorlu.
Taamaattumik isumaqarpunga meerartatta inuusuttuarartattalu toqqissisimasumik isumannaatsumillu peroriartornissaat tamatta akisussaaffigisariaqaripput.
Taamatut oqaaseqaateqarlunga Nunatsinni meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissisut kingu-aassiuutitigut atornerluisimannginnissaat qulakkeerniarlugu pinerlussimannginnermut uppernarsaammik tunniussisalernissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpunga.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat