Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg
vedrørende
Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til
forslag til lov om Grønlands Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler.
Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut
Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut
Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg har efter forslagets 1. behandling under FM 2005 gennemgået beslutningsforslaget samt lovudkastet og bemærkningerne hertil.
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg har i denne forbindelse anmodet Landstingets Lov-udvalg om at meddele, hvorvidt forslaget giver anledning til bemærkninger. Lovudvalgets svarbrev af 28. april 2005 vedlægges som et bilag til denne betænkning.
Forslagets baggrund
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg har med tilfredshed behandlet forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om Grønlands Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler. Forslaget blev første gang fremsat på Landstingets efterårssamling 2004 EM2004/152, hvor Landstinget tilsluttede sig, at Grønlands Hjemmestyre kunne anbefale, at lovforslaget kunne fremsættes for Folketinget.
Forslaget er nu genfremsat af landsstyret med få ændringer. Ændringerne er foranlediget af, at der i den færøske politiske debat om forslaget blev fremsat kritik af bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2, hvor det blev det kritiseret, at det grønlandske lovforslag indeholdt en bestemmelse vedrørende Færøerne. Bestemmelsen blev tolket derhen, at beslutningsprocessen i Grønland kan binde Færøerne. Herudover efterlyste Færøerne, at det i selve lovteksten gøres klart, at regeringen vil arbejde for, at Grønland, henholdsvis Færøerne, i eget navn kan blive medlem af internationale organisationer, hvis organisationernes vedtægter gør det muligt, og hvis det er foreneligt med Grønlands, henholdsvis Færøernes forfatningsmæssige status.
De ændringer, der primært forelægges i det nye forslag, er således en ændret formulering af § 1, stk. 2 om aftaler i forening og en ny § 4 om medlemskab af internationale organisationer.
Udvalgets bemærkninger til forslaget
Udvalget støtter de fremsatte ændringer, da der er tale om forbedringer i forhold til det første udkast. Lovteksten er gjort tydeligere, hvilket kan medvirke til, at der også kan opnås færøsk tilslutning til lovforslaget.
Udvalget finder det imidlertid beklageligt, at tidsfristerne i forbindelse med fremsættelse af forslag for landstinget gentagelsesvist ikke har været overholdt. Under såvel EM2004/152 og FM2005/38 har der været bemærkninger til den korte tidsfrist, hvori der fremlægges et beslutningsforslag af så væsentlig betydning. Såvel ved den første fremsættelse af forslaget under efterårssamlingen 2004 som under nuværende samling er anmeldelsesfristen på fem uger ikke overholdt, hvilket vanskeliggør partiernes forberedelse til 1. behandlingen. Ligeledes vanskeliggøres udvalgsbehandlingen af de korte tidsfrister. Efter Udvalgets opfattelse er der ingen presserende årsager til at få forslaget gennemført på bekostning af, at landstinget kan behandle forslaget grundigt og gøre sine synspunkter gældende. Landsstyret bør i samarbejde med den danske regering sikre, at for korte tidsfrister i sager af så væsentlig betydning undgås - ikke mindst af hensyn til det nødvendige oversættelsesarbejde.
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg har i forbindelse med sin tidligere behandling af forslaget (EM2004/152) afgivet høringssvar til brug for forslagets behandling i Landstingets Lovudvalg. Udvalget har endvidere med brev af 11. marts 2005 henvendt sig til Landsstyreformanden samt til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender med henblik på en udsættelse af forslaget. Udvalgets høringssvar, brevet af 11. marts 2005 samt Landsstyreformandens svarbrev af 16. marts 2005 vedlægges som et bilag til denne betænkning.
Det havde på denne baggrund været udvalgets forventning, at Landsstyret ville have benyttet den nu opståede situation til at drøfte udvalgets synspunkter med den danske regering. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender har imidlertid under førstebehandlingen af FM2005/38 lovet, at udvalgets bemærkninger kommer med i betragtning i det videre arbejde med fuldmagtsloven. Udvalget finder dette positivt i betragtning af forslagets vidtrækkende betydning for Grønlands fremtidige forhold til omverdenen, såvel som Grønlands forfatningsretlige og folkeretlige stilling.
Udvalget ønsker på denne baggrund at sammenfatte sine synspunkter om det foreliggende beslutningsforslag således:
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg lægger stor vægt på, at fuldmagtslovgivningen ikke skal danne præcedens for arbejdet i Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission. Udvalget lægger endvidere vægt på, at fuldmagtslovgivningen ikke vil være til hinder for, at Grønlands befolkning fortsat kan arbejde for at blive anerkendt som et folk i folkeretlig forstand. Der er opstået en ny situation i spørgsmålet om Grønlands folkeretlige status og muligheden for at bliver anerkendt som et folk i folkeretlig forstand, som vil kræve en revurdering af de folkeretlige aspekter, der indgår i forslaget. Udvalget fastholder derfor, at Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission bør gives lejlighed til at vurdere spørgsmålet om Grønlands udenrigspolitiske kompetence i forbindelse med spørgsmålet om Grønlands folkeretlige status, der i forvejen er til behandling i Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission.
Fuldmagtsloven vil sandsynligvis få betydning for arbejdsformen i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Udvalget har ikke i dag de særlige lovfæstede kompetencer på området, som ville være nødvendige i den nye situation, som ville opstå ved vedtagelse af ovennævnte forslag. Udvalget finder derfor, at det ville være væsentligt i denne sammenhæng at revurdere kompetenceforholdet på det udenrigspolitiske område, herunder samspillet mellem Landstinget og Landsstyret under hensyn til den foreslåede lov om Grønlands indgåelse af folkeretlige aftaler. Dette arbejde bør passende og uden tidspres varetages af den af landstinget nedsatte embedsmandsgruppe til revision af landstingslov om Landstinget og Landsstyret (EM2004/30).
Den fremlagte lovtekst regulerer ifølge sin ordlyd beføjelser, der skal tilkomme Grønlands Landsstyre, og ikke Grønlands Hjemmestyre. Udvalget konstaterer, at dette ikke er i overensstemmelse med praksis for folketingslove, der ¿ så vidt udvalget er bekendt - ikke i andre tilfælde har taget stilling til den indbyrdes opgavefordeling mellem hjemmestyrets enkelte organer, herunder Landstyre og Landsting. Udvalget finder, at formuleringen bør bringes i overensstemmelse med hidtidig forståelse af forfatningsretlige sammenhænge.
Udvalget har noteret sig, at den kommende samarbejdsaftale mellem Udenrigsdirektoratet og Udenrigsministeriet ifølge forelæggelsesnotatet er blevet forhandlet på administrativt niveau. Udvalget er positivt stemt overfor intentionerne med aftalen, således som de er beskrevet i forelæggelsesnotatet. Det er imidlertid udvalgets forventning, at Landsstyret vil præsentere den fulde aftaletekst for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg i passende tid, inden aftalen påtænkes underskrevet. Denne forventning skal ses på baggrund af, at aftalen uddyber fuldmagtsordningen på væsentlige punkter, hvorfor det må være naturligt, at Landsstyret søger at sikre sig en positiv tilslutning fra parlamentarisk side til aftalens indhold.
Indstilling
Udvalget finder, at lovforslaget vil påvirke hjemmestyrets handlemuligheder på det udenrigspolitiske område i positiv retning og støtter forslaget.
Udvalget har imidlertid bemærket, at forslaget fastslår en eksisterende praksis. Udvalget finder det vigtigt, at den nuværende praksis ikke forringes af, at der nu kommer lovgivning på området.
Udvalget ville derfor finde det hensigtsmæssigt, om man afventede en afklaring omkring samspillet mellem landsting og landsstyre på det udenrigspolitiske område, når den af landstinget nedsatte embedsmandsgruppe til revision af landstingslov om Landstinget og Landsstyret (EM2004/30) har fremsat sine anbefalinger herom, således at kompetenceforholdene bliver fastlagt.
Udvalget så desuden gerne, at Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission inden vedtagelsen af fuldmagtsloven får lejlighed til at vurdere spørgsmålet om Grønlands udenrigspolitiske kompetence. Dette kunne ske i forbindelse med Grønlandsk-dansk Selvstyrekommissions behandling af spørgsmålet om Grønlands folkeretlige status.
Et enigt udvalg indstiller på baggrund af ovenstående forslaget til vedtagelse.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg overgive Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om Grønlands Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler til 2. behandling.
|
|
|
|
|
|
Per Rosing-Petersen, Formand |
|
|
|
|
|
|
Aqqaluk Lynge |
|
Ellen Christoffersen |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Jonathan Motzfeldt |
|
Per Berthelsen |
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Kalaallit Naalakkersuisuisa naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaat pillugu inatsisissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut, siulittaasoq
Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia
Inatsisartunut ilaasortaq Jonathan Motzfeldt, Siumut
Inatsisartunut ilaasortaq Ellen Christoffersen, Atassut
Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit
UPA 2005-imi siullermeerinerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuut kiisalu inatsisissatut missingiusiaq taassumalu nassuiaatitai Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata missiorpai.
Tassunga atatillugu siunnersuut oqaaseqaateqarnissamik pisariaqalersitsinersoq nalunaarutigeqqullugu Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliamit qinnuigineqarpoq. Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap akissutitut 28. april 2005-imi allagaa isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut ilanngunneqarpoq.
Siunnersuuteqarnermut tunuliaqutaasoq
Kalaallit Naalakkersuisuisa naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaat pillugu inatsisissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata iluarisimaarlugu suliaraa. Siunnersuut Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinneranni UKA 2004/152-itut saqqummiunneqaqqaarpoq, tamatumanilu inatsisissatut siunnersuutip Folketingimi saqqummiunneqarnissaanik Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat kaammattuutaat Inatsisartunit taperserneqarpoq.
Maannalu siunnersuut annikitsunik allannguuteqartillugu Naalakkersuisunit saqqummiuteqqinneqarpoq. Siunnersuut pillugu savalimmiormiut naalakkersuinikkut oqallinneranni inatsisissatut siunnersuummi § 1, imm. 2-mi aalajangersakkap isornartorsiorneqarnera, tassalu nunatsinni inatsisissatut siunnersuut savalimmiunut tunngatillugu aalajangersakkamik imaqartutut isornartorsiorneqarnera allannguinernut tunngaviupput. Aalajangersagaq ima paasineqarsimavoq; Kalaallit Nunaanni aalajangiinernit Savalimmiut pituttorneqarsinnaasoq. Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaata taamatullu Savalimmiut nammineerlutik taaguutitik atorlugit nunani tamalaani kattuffinnut, kattuffiit malittarisassaasigut ajornanngippat, tamannalu Kalaallit Nunaata taamatullu Savalimmiut tunngaviusumik inatsiseqarnikkut inissisimanerannut naapertuuppat, ilaasortanngorsinnaanerat Danmarkimi naalakkersuisut sulissutigissagaat inatsisip oqaasertaani namminermi erseqqissarneqassasoq Savalimmiunit ujartorneqarpoq.
Taamaalillutik allannguutit siunnersuummi nutaami saqqummiunneqartut tassaapput § 1, imm. 2-mi peqatigiinnikkut isumaqatigiissutit pillugit oqaasertanik allannguineq aammalu nunani tamalaani kattuffinni ilaasortanngorsinnaaneq pillugu § 4 nutaaq.
Siunnersuummut ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Missingiusiamut siullermut sanilliullugu pitsannguineq pineqarmat allannguutit ataatsimiititaliamit tapersersorneqarput. Inatsisip oqaasertai ersarinninngortinneqarput, tamannalu inatsisissatut siunnersuummut savalimmiormiut tapersiisinnaanerannut peqataaqataasinnaavoq.
Siunnersuutinilli Inatsisartunut saqqummiussinissami piffissaliunneqartut aammaarluni eqquutsinneqannginnerat ataatsimiititaliamit ajuusaarnartutut isigineqarpoq. UKA 2004/152-ip taamatullu UPA 2005/38-ip oqaluuserineqarneranni taama sivikitsigisumik piffissaliisimaneq oqaaseqarfigineqarpoq, tamatumanimi aalajangiiffigisassatut siunnersuut assut pingaaruteqartoq saqqummiunneqarmat. Siunnersuutip 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi siullermik saqqummiunneqarnerani taamatullu maanna ataatsimiinnermi sapaatip akunnerinik tallimanik sioqqutsilluni nalunaarutiginnittussaatitaaneq eqquutsinneqarsimanngilaq, taamaaliornikkut siullermeerinissamut partiit piareersarnissaat ajornakusuulersinneqarpoq. Taamatuttaaq taama piffissakitsitaatiginerup ataatsimiititaliami suliarinninnissaq ajornakusuulersippaa. Inatsisartut siunnersuummik sukumiisumik suliarinninnissaat isummaminnillu saqqummiussinissaat akigalugu siunnersuutip nukingiussatut suliarineqarnissaanut pissutissaqanngitsoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Suliassani taama pingaaruteqartigisuni taama piffissakitsitsitigisarnerup pinngitsoortinneqarnissaa danskit naalakkersuisui peqatigalugit Naalakkersuisut qulakkeertariaqarpaat - minnerunngitsumik nutserisariaqarneq eqqarsaatigalugu.
Siunnersuummik (UKA 2004/152-imik) siusinnerusukkut suliarinninnerminut atatillugu siunnersuutip Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaanni suliarineqarnissaanut atugassatut Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat tusarniaanermut akissuteqarpoq. Kiisalu siunnersuutip kinguartinneqarnissaa siunertaralugu ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunut Siulittaasuannut aammalu Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisumut 11. marts 2005-imi allakkakkut saaffiginnissuteqarpoq. Ataatsimiititaliap tusarniaanermut akissutaa kiisalu Naalakkersuisut Siulittaasuata 16. marts 2005-imi akissuteqaatitut allagaa isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut ilanngunneqarput.
Tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliap isummersuutaasa danskit naalakkersuisuinut oqaloqatiginnissutiginissaannut periarfissaalersoq Naalakkersuisut atorluassagaat ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarsimavoq. Aningaasanulli Nunanullu Allanut Naalakkersuisup piginnaatitsissutitut inatsimmik suliarinninnerup ingerlaqqinnerani ataatsimiititaliap oqaaseqaataasa ilanngunneqarnissaat UPA 2005/38-ip siullermeerneqarnerani neriorsuutigaa. Naalakkersugaanikkut naalagaaffiillu akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu eqqarsaatigalugit nunatta inissisimanera eqqarsaatigalugu siunnersuutip nunarsuarmioqatinut tunngatillugu nunatsinnut qanoq annertutigisumik siunissami pingaaruteqartiginissaa eqqarsaatigigaanni tamanna ataatsimiititaliamit pitsaasutut isigineqarpoq.
Tamanna tunngavigalugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutitut saqqummiunneqartoq pillugu isummersuutini ataatsimiititaliap ima eqikkaavigiumavai:
Piginnaatitsissutitut inatsisip Namminersorneq pillugu kalaallit qallunaallu Isumalioqatigiissitaanni sulinermut maligassiuinnginnissaa Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliamit assorsuaq pingaartinneqarpoq. Aammattaaq piginnaatitsissutitut inatsisip naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu eqqarsaatigalugit inuiattut akuerineqarnissaq anguniarlugu nunatsinni innuttaasut suliniarnerannut akornutaannginnissaa ataatsimiititaliamit assorsuaq pingaartinneqarpoq. Kalaallit Nunaata naalagaafffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu eqqarsaatigalugit inissisimanera pillugu apeqqut aammalu naalagaafffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu eqqarsaatigalugit inuiattut akuerineqarnissamut periarfissat eqqarsaatigalugit pissutsit allanngorput, taamaattumillu siunnersuummi naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffinnut pisussaaffinnullu tunngasut naliliiffigeqqinneqarnissaat pisariaqalerluni. Kalaallit Nunaata naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu eqqarsaatigalugit apeqqummut, ataatsimoorussamik isumalioqatigiissitanit suliarineqalereersumut atatillugu Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasutigut oqartussaaffia pillugu apeqqummik naliliinissamut nunatsinni namminersornerup annertusarneqarnissaa anguniarlugu Namminersorneq pillugu kalaallit qallunaallu Isumalioqatigiissitaat periarfissinneqartariaqartoq ataatsimiititaliap aalajangiusimavaa.
Piginnaatitsissutitut inatsit Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliap suleriaasianut qularnanngitsumik kinguneqartussaagunarpoq. Siunnersuutip qulaani taaneqartup akuersissutigineqarneratigut pissutsit allanngornerisa pisariaqalersitaanik immikkoortumut oqartussaaffiit inatsisitigut immikkut aalajangersarneqarsimasut ataatsimiititaliap ullumikkut piginngilai. Taamaattumik tassunga atatillugu nunanut allanut tunngasutigut oqartussaaffiup naliliiffigineqaqqinnissaa pingaaruteqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, tassungalu ilanngullugu Kalaallit Nunaata naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissanik inatsisissatut siunnersuutigineqartoq eqqarsaatigalugu Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni peqatigiinnerup naliliiffigeqqinneqarnissaa. Taamatut sulinerup Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsimmik (UKA 2004/30) nutarterinissamik suliaqartussatut atorfilittanit inuttaqartumik suleqatigiissitamit Inatsisartunit pilersinneqarsimasunit piffissaqarluartitsilluni isumagineqarnissaa pissusissamisoorpoq.
Inatsisip saqqummiunneqartup oqaasertaligaanera naapertorlugu piginnaatitaaffiit Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisunut pigititassat, taamaalillunilu Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut pigititassaanngitsut maleruagassiuunneqarput. Tamanna folketingip inatsisaanut tunngatillugu periuserineqartunut naapertuuttuunngitsoq ataatsimiititaliap paasivaa taakkunanimi - ataatsimiititaliap ilisimasai naapertorlugit - Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiviisa ataasiakkaat akornanni, tassunga ilaallutik Naalakkersuisut Inatsisartullu, suliassanik agguataarineq isummerfigineqarnikuusimanngimmat. Naalakkersugaanermut atatillugu manna tikillugu paasinnittaatsimut oqaasertaliussat naapertuuttunngortinneqartariaqartut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.
Nunanut Allanut Pisortaqarfiup Nunanullu Allanut Ministereqarfiup akornanni suleqatigiinnissaq pillugu isumaqatigiissutaasussaq saqqummiussissut naapertorlugu allaffissornermi suliaqartunit isumaqatigiinniutigineqarsimasoq ataatsimiititaliap maluginiarpaa. Saqqummiussissummi nassuiaatigineqartutut isumaqatigiissutikkut anguniarneqartut ataatsimiititaliamit pitsaasutut isigineqarput. Isumaqatigiissutilli atsiorneqarnissaa sioqqulluarlugu oqaasertaligaanera tamakkerlugu isumaqatigiissutip Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaannut Naalakkersuisunit saqqummiunneqarnissaa ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq. Isumaqatigiissutip piginnaatitsissutitut aaqqissuussinermut pingaaruteqartutigut itisiliisuunissaa tamatumunnga tunngaviuvoq, taamaattumillu isumaqatigissutip imarisaasa inatsisartutigoortumik taperserneqarnissaannik Naalakkersuisut qulakkeerinninniarnissaat pissusissamisoorpoq.
Inassuteqaat
Nunanut allanut tunngasutigut Namminersornerullutik Oqartussat iliuuserisinnaasaat inatsisissatut siunnersuutikkut pitsaasumik sunniuteqarfigineqassasut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq siunnersuullu tapersersorlugu.
Periutsilli maanna atuuttup siunnersuutikkut naqissuserneqarnera ataatsimiititaliap maluginiarpaa. Periutsip maanna atuuttup immikkoortoq pillugu maanna inatsiseqalernikkut ajorseriartinneqannginnissaa ataatsimiititaliamit pingaartutut isigineqarpoq.
Taamaattumillu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsimmik (UKA 2004/30) nutarterinissamik suliaqartussatut atorfilittanit inuttaqartumik suleqatigiissitap Inatsisartunit pilersinneqarsimasup tamanna pillugu kaammattuumminik saqqummiussereernissaata tungaanut nunanut allannut tunngasutigut Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni peqatigiinnerup paasinarsisinneqarnissaata utaqqimaarneqarnissaa ataatsimiititaliap naapertuuttutut isigaa, taamaaliornikkut oqartussaaffinnut tunngasut aalajangersarneqarsinnaaqqullugit.
Aammattaaq piginnaatitsissutitut inatsisip akuersissutigineqannginnerani Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasutigut oqartussaaffii pillugit apeqqummik Namminersorneq pillugu kalaallit qallunaallu Isumalioqatigiissitaata naliliinissamut periarfissinneqarnissaa ataatsimiititaliap kissaatigaa. Tamanna naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu eqqarsaatigalugit Kalaallit Nunaata inissisimanera pillugu apeqqummik Namminersorneq pillugu kalaallit qallunaallu Isumalioqatigiissitaata suliarinninneranut atatillugu pisinnaavoq.
Siuliani allassimasut tunngavigalugit siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.
Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata Kalaallit Naalakkersuisuisa naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaat pillugu inatsisissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.
|
|
|
|
|
|
Per Rosing-Petersen, Siulittaasoq |
|
|
|
|
|
|
Aqqaluk Lynge |
|
Ellen Christoffersen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jonathan Motzfeldt |
|
Per Berthelsen |
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Naalakkersuisuniit UPA 05