Samling
24. april 2005. FM 2005/38
Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om Grønlands Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler)
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
På landsstyrets vegne skal jeg hermed på ny forelægge forslag til lov om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler til Hjemmestyrets udtalelse.
På Efterårssamlingen 2004 tilsluttede Landstinget sig, at Grønlands Hjemmestyre kunne anbefale, at "Forslag til lov om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler", kunne fremsættes for Folketinget.
Baggrunden var, at det på rigsmødet i august 2004 var aftalt mellem statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden at søge at fremlægge enslydende lovforslag om Grønlands Landsstyres, henholdsvis Færøernes Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler for Landstinget, henholdsvis Lagtinget, således at de kan forelægges for Folketinget i folketingsåret 2004-2005. Sigtet var at modernisere rigsfællesskabet ved at inddrage Grønland og Færøerne i udenrigspolitiske beslutninger, som særligt vedrører Grønland og Færøerne.
Loven lovfæster en praksis der er udviklet gennem 25 år
Det grønlandske lovforslag blev fremsat for Folketinget den 18. november 2004, men bortfaldt på grund af valget. Det blev genfremsat uden ændringer den 23. februar 2005.
Efter fremsættelsen blev der i den færøske politiske debat fremsat kritik af bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2.
I den færøske debat blev det kritiseret, at det grønlandske lovforslag indeholdt en bestemmelse vedrørende Færøerne, og bestemmelsen blev tolket som om, at Grønland kan binde Færøerne. I denne forbindelse overså man i debatten, at det i bemærkningerne til bestemmelsen var præciseret, at "anvendelsen af denne bestemmelse forudsætter, at der er vedtaget en tilsvarende lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler"
Endvidere forudsatte bestemmelsen, at Færøerne og Grønland er enige i at indgå aftalen. Hvis de ikke er det, bliver der ikke nogen aftale. Den ene part kan således ikke ensidigt binde den anden.
Herudover efterlyste Færøerne, at det i selve lovteksten gøres klart, at regeringen vil arbejde for, at Grønland, henholdsvis Færøerne i eget navn kan blive medlem af internationale organisationer, hvis organisationernes vedtægter gør det muligt, og hvis det er foreneligt med Grønland, henholdsvis Færøernes forfatningsmæssige status. I lovforslaget indgik en sådan tilkendegivelse i bemærkningerne.
Under drøftelser mellem Færøerne, Grønland og rigsmyndighederne nåede man til enighed om en ændret formulering af en paragraf og en tilføjelse af en ny paragraf. Det er disse ændringer der her forelægges.
Et tilsvarende lovforslag forventes forelagt for det færøske lagting.
Landstinget tilsluttede sig på EM 2004 lovforslaget, idet det vil styrke Grønlands handlemuligheder på udenrigsområdet uden at være til præjudice for Fælleskommissionen for Selvstyre. Tværtimod kan det blive en ny platform for drøftelserne i kommissionen.
I det ændrede lovforslag er disse intentioner præciseret, og det forventes, at der kan gennemføres et tilsvarende færøsk lovforslag.
Landsstyret skal således anbefale, at Grønlands Hjemmestyre afgiver udtalelse om, at lovforslaget på ny fremsættes for Folketinget.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, overlader jeg lovforslaget til Landstingets velvillige behandling.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
24. april 2005. UPA 2005/38
Kalallit Naalakkersuisuisa naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaat pillugu inatsisissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeerinninneq
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna kalaallit Naalakkersuisuisa naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaat pillugu inatsisissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiuteqqissavara.
2004-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Naalakkersuisuisa naalagaaffit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissat Folketingimut saqqummiunneqarsinnaanissaat akuersissutigaat.
Tunuliaqutaasoq tassaavoq 2004-mi augustimi naalagaaffeqatigiinnermi ataatsimiinnermi statsministerip, lagmandip Naalakkersuisullu siulittaasuata akornanni isumaqatigiittoqarmat. Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut taamatullu Savalimmiuni Naalakkersuisut naalagaaffiit akornanni inatsisitigut pisinnaatitaaffiit pisussaafiillu pillugit isumaqatigiissuteqartarnissaat pillugu inatsisissatut siunnersuutit Inatsisartunut taamatullu Lagtingimut saqqummiutissagaat isumaqatigiissutigineqarpoq, taamaalillutik taakku folketingip ukiuani 2004-2005-imi Folketingimut saqqummiunneqarsinnaaniassammata. Siunertarineqarpoq Kalaallit Nunaata Savalimmiullu nunanut allanut tunngasumik politikkikkut aalajangiinerni, pingaartumik Kalaallit Nunaannut Savalimmiunullu tunngasuni ilanngunneqartarnissaat.
Periaaseq inatsisikkut ukiuni 25-ni ineriartortinneqarsimasoq naqissuserneqarpoq
Kalaallit inatsisissatut siunnersuutaat Folketingimut 18. november 2004 saqqummiunneqarpoq, qinersisoqarnerali pissutigalugu tunuartinneqarluni. Taanna 23. februar 2005-imi allannguuteqartinnagu saqqummiuteqqinneqarpoq.
Saqqummiussinerup kingorna savalimmiuni politikkikkut oqallinnermi inatsisissatut siunnersuummi § 1-imi, immikkoortoq 2-mi aalajangersakkap isornartorsiorneqarnera saqqummiunneqarpoq.
Savalimmiuni oqallinnermi Nunatsinnit inatsisissatut siunnersuutip Savalimmiunut tunngasumik aalajangersagartaqarnera kiisalu aalajangersakkap Kalaallit Nunaata Savalimmiunut pituttuisinnaasutut paasineqarsinnaanera isornartorsiorneqarpoq. Tamatumunnga atatillugu aalajangersakkamut nassuiaatini erseqqissarneqarnera oqallinnermi puigorneqarpoq imatut oqaasertalik ¿aalajangersakkap matuma atornissaani siunertarineqarpoq Savalimmiuni naalakkersuisut innuttaasut pisinnaatitaaffiisa isumaqatigiissutiginiarnissaat pillugu inatsimmik uuma assinganik akuersissuteqarsimanissaat.¿
Aammattaaq aalajangersakkami naatsorsuutigineqarpoq Savalimmiut Kalaallit Nunaallu isumaqatigiissuteqarnissamut isumaqataassasut. Taamaaliunngippata isumaqatigiissuteqartoqarnavianngilaq. Taamaattumik peqataasup aappaa kisimilluni aapparminut pituttuisinnaanngilaq.
Tamatuma saniatigut Savalimmiut ujartorpaat inatsisip oqaasertaani erseqqissarneqassasoq, suliniaqatigiiffiit ileqqoreqqusaanni tamanna ajornartinneqanngippat aammalu Kalaallit Nunaata, Savalimmiullu, naalakkersuinikkut inissisimanerannut naapertuuppat, danskit naalakkersuisuisa sulissutigissagaat Kalaallit Nunaata, Savalimmiullu, namminneq aterminnik nunani tamalaani suliniaqatigiiffinni ilaasortanngorsinnaasut. Inatsisissatut siunnersuummi nalunaarut taamaattoq nassuiaatini ilanngunneqarpoq.
Savalimmiut, Kalaallit Nunaata naalagaaffimmilu oqartussaasut akornanni oqallinnerni peqatigiilluni isumaqatigiissuteqarnissaq pillugu paragraf-i ataaseq allanngortinneqassasoq aammalu paragraf-imik nutaamik ilaneqassasoq isumaqatigiissutigineqarpoq. Allannguutit taakkua tassaapput matumuuna saqqummiunneqartut.
Inatsisissatut siunnersuut uuma assinga savalimmiuni lagtingimi saqqummiunneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq.
Inatsisartut ukiarmi 2004-mi inatsisissatut siunnersuut akueraat Kalaallit Nunaata nunanut allanut tunngasuni iliuuseqarnissaminut periarfissai patajaallisarniarlugit. Namminersorneruneq pillugu Isumalioqatigiissitat suliaannik una inatsisissatut siunnersut allanngortitsinngilaq. Akerlianilli tamanna isumalioqatigiissitami oqallinnernut nutaamik tunngaviusinnaavoq.
Inatsisissatut siunnersuummi allannguuteqartinneqartumi iliuuseqarnissamut periarfissatut anguniakkat erseqqissarneqarput. Naatsorsuutigineqarpoq savalimmiuni inatsisissatut siunnersuut uuma assinga naammassineqarumaartoq.
Naalakkersuisut taamaalillutik kaammattuutigissavaat inatsisissatut siunnersuutip Folketingimi saqqummiuteqqinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaase-qaateqassasut.
Inatsisissatut siunnersuut nassuiaatitalik innersuussutigalugu inatsisissatut siunnersuut Inatsisartuni inussiarnersumik oqaluuserineqarnissaanut ingerlatippara.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Naalakkersuisuniit UPA 05