Samling

21. april  2005.                                                                                                              FM 2005/38

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om Grønlands Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler)

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) 

 

Forelæggelsesnotat

1. behandling

 

På landsstyrets vegne skal jeg hermed på ny forelægge forslag til lov om  Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler til Hjemmestyrets udtalelse.

 

I. baggrund

 

På EM2004  tilsluttede Landstinget sig, at Grønlands Hjemmestyre kunne anbefale, at "Forslag til lov om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler", kunne fremsættes for Folketinget.

 

Baggrunden var, at det på rigsmødet i august 2004 var aftalt mellem statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden at søge at fremlægge enslydende  lovforslag om Grønlands Landsstyres, henholdsvis Færøernes Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler for  Landstinget, henholdsvis Lagtinget, således at de kan forelægges for Folketinget i folketingsåret 2004/05. Sigtet var at modernisere rigsfællesskabet ved at inddrage Grønland (og Færøerne) i udenrigspolitiske beslutninger, som særligt vedrører Grønland (og Færøerne).

 

Ved godkendelsen af det forelagte lovforslag lagde såvel Landsstyre som Landsting vægt på:

 

• loven lovfæster en praksis der er udviklet gennem 25 år
• praksis der ikke er lovfæstet kan ændres
• fuldmagtsloven giver en klarere retsstilling og arbejdsfordeling i forholdet mellem hjemmestyret og rigsmyndighederne
• I forhold til den udenlandske aftalepart vil det være en fordel, at det klart er meldt ud, at hjemmestyret forhandler og indgår aftalen på rigets vegne
• Itilleq-erklæringen stadfæstes vedrørende områder der ikke er omfattet af fuldmagtsloven.
• Loven er uden præjudice for resultatet af arbejdet i Fælleskommissionen for Selvstyre.

 

Landsstyret og Landstinget var i denne forbindelse opmærksom på, at Færøernes behandling af det færøske lovforslag kunne trække ud, og at det grønlandske lovforslag i så fald fortsat ønskedes færdigbehandlet. 

 

Det grønlandske lovforslag blev fremsat for Folketinget den 18. november 2004, men bortfaldt på grund af valget. Det blev genfremsat uden ændringer den 23. februar 2005.

 

Efter fremsættelsen blev der i den færøske politiske debat fremsat kritik af bestemmelsen i  lovforslagets § 1, stk. 2:   "Ved folkeretlige aftaler, som vedrører både Færøerne og Grønland, men som i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1 [nemlig at aftalerne  fuldt ud angår overtagne sagsområder] handler de to landsstyrer i forening".

 

Bestemmelsen tager sigte på situationer, hvor Færøerne og Grønland begge ønsker at være part i en flerpartsaftale, hvor Kongeriget Danmark ikke er part. Da Færøerne, hhv. Grønland har fuldmagt til at handle på rigets vegne, er det i en sådan situation nødvendigt at de handler i forening, idet der kun er eet folkeretssubjekt. Der kan kun være eet Danmark. Som eksempler på sådanne aftaler kan nævnes NASCO, NAFO og NEAFC.

 

I den debatten blev det kritiseret, at det grønlandske lovforslag indeholdt en bestemmelse vedrørende Færøerne,  og bestemmelsen blev tolket som om, at Grønland kan binde Færøerne. I denne forbindelse overså man i debatten, at det i bemærkningerne til bestemmelsen var præciseret, at "anvendelsen af denne bestemmelse forudsætter, at der er vedtaget en tilsvarende lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler"

 

Endvidere forudsatte bestemmelsen, at Færøerne og Grønland er enige i at indgå aftalen. Hvis de ikke er det, bliver der ikke nogen aftale. Den ene part kan således ikke ensidigt binde den anden.

 

Herudover efterlyste Færøerne, at det i selve lovteksten gøres klart, at regeringen vil arbejde for, at Grønland, henholdsvis Færøerne i eget navn kan blive  medlem af internationale organisationer, hvis organisationernes vedtægter gør det muligt, og hvis det er foreneligt med Grønland, henholdsvis Færøernes forfatningsmæssige status. I lovforslaget indgik en sådan tilkendegivelse i bemærkningerne.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at der ikke var formelt behov for at ændre lovteksten på de to områder. Det fremgik således af lovforslaget med bemærkninger, at der kun kan indgås aftaler i henhold til § 1, stk. 2, hvis de to landsstyrer er enige, ligesom det fremgik, at regeringen ville arbejde for Grønlands medlemskab af internationale organisationer, hvis landsstyret ønskede dette. 

Bestemmelser i selve lovteksten vil naturligvis gøre dette endnu tydeligere, og landsstyret vil  selvsagt gerne medvirke til, at der også kan opnås færøsk tilslutning til lovforslaget.

 

Under drøftelser mellem Færøerne, Grønland og rigsmyndighederne nåede man til enighed om en ændret formulering af § 1, stk. 2 om aftaler i forening og en ny § 4 om medlemskab af internationale organisationer. Det er disse ændringer der her forelægges.

 

Et tilsvarende lovforslag forventes forelagt for det færøske lagting.

 

II. Det ændrede lovforslag

 

I det fremlagte lovforslag omfatter ændringerne følgende:

 

1. En indledning (præambel), der fastslår, at denne lov bygger på en overenskomst mellem Grønlands landsstyre og den danske regering som ligeværdige pater (jf. Itilleq-erklæringen).

 

2. En ny formulering af § 1, stk. 2, der fastslår, at stk. 1 (fuldmagten vedrørende folkeretlige aftaler) ikke finder anvendelse ved forhandling og indgåelse af folkeretlige aftaler, som vedrører både Grønland og Færøerne. Efter beslutning af såvel Grønlands landsstyre som Færøernes landsstyre kan de to landsstyrer dog handle i forening ved folkeretlige aftaler i overensstemmelse  med bestemmelserne i loven. Hvis der ikke er en sådan enighed, følges de hidtidige regler, dvs. at aftalen indgås under Udenrigstjenestens medvirken.

 

3.      En ny § 4, der fastslår, at hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder end stater og sammenslutninger af stater kan opnå medlemskab i eget navn, kan regeringen efter anmodning fra Grønlands landsstyre beslutte at indgive eller støtte en ansøgning herom for Grønland, hvor dette er foreneligt med Grønlands forfatningsmæssige status. 

 

4. Herudover er der foretaget redaktionelle og sproglige rettelser og præciseringer.  Alle ændringer er markeret i lovteksten.

 

III. Sammenfattende bemærkninger

 

Landstinget tilsluttede sig på EM 2004 lovforslaget, idet det vil styrke Grønlands handlemuligheder på udenrigsområdet uden at være til præjudice for Fælleskommissionen for Selvstyre. Tværtimod kan det blive en ny platform for drøftelserne i kommissionen.

 

I det ændrede lovforslag er disse intentioner præciseret,  og det forventes, at der kan gennemføres et tilsvarende færøsk lovforslag.

 

Landsstyret skal således anbefale, at Grønlands Hjemmestyre afgiver udtalelse om, at lovforslaget på ny fremsættes for Folketinget.

 

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, overlader jeg lovforslaget til Landstingets velvillige behandling.