Samling
Knud Kristiansen 9. maj 2005
Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen.
(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer og Justitsområdet)
Retsvæsenskommissionen startede sit arbejde i 1994.
Vi har fra ATASSUT stor forståelse for at kommissionens arbejde har varet så længe, for det er store og svære opgaver og udredninger kommissionen har arbejdet med, førend kommissionen kunne fremkomme med egentlige indstillinger.
Da kommissionen blev nedsat var de vigtigste opgaver at få belyst forholdene omkring retsplejeloven og kriminalloven der jo har eksisteret stort set uden ændringer igennem 40 - 50 år og da det grønlandske samfund har ændret sig radikalt skulle retsvæsenskommissionen udføre grundig gennemgang og nyvurdering af hele det grønlandske retsvæsen.
Retsvæsenskommissionen har udarbejdet en betænkning der er af høj kvalitet og meget grundigt gennemarbejdet, og vi har nu i dag redskaberne til at kunne forny hele retsvæsensapparatet, og vi vil fra ATASSUT benytte lejligheden til at udtrykke vort tak til alle de mennesker der har deltaget i det store arbejde i retsvæsenskommissionen og ikke mindst: et særligt hjerteligt tak til deres formand Højesteretsdommer Per Walsøe.
Retsvæsenskommissionen kom med deres endelige betænkning i august 2004, og efterfølgende har Justitsministeriet i Danmark bedt Grønlands Hjemmestyre om en udtalelse til betænkningen.
Forinden dette har vi fra ATASSUT igennem årene med stor interesse fulgt med i kommissionens arbejde, og vi må fra ATASSUT endnu engang sige at der nu foreligger en meget grundigt bearbejdet betænkning der belyser Grønlands status indenfor retssystemet.
Igennem årene har retsvæsenskommissionen arbejdsgrupper fremkommet med adskillige delbetænkninger der hver især beskæftiger sig med undersøgelser vurderinger af status på de forskellige områder der berører det grønlandske retsvæsen.
Vi har specielt lagt mærke til i ATASSUT, at retsvæsenskommissionen har lagt vægt på en meget grundig gennemgang af både den nugældende retsplejelov og den nugældende kriminallov for Grønland, set i forhold til de forhold der har været gældende i de år denne har virket samt de metoder der har været anvendt set i forhold til begge berørte parter. Samtidig har kommissionen lagt vægt på de værdier samfundet generelt udvist, og derfra er der udarbejdet en meget grundige belysninger og vurderinger.
Ligeles har vi fra ATASSUT lagt mærke til at kommissionen indgående har belyst de muligheder der i dag eksisterer indenfor retsvæsenet, hos politiet i Grønland samt indenfor kriminalforsorgen i Grønland, og at kommissionen derefter er kommet med indstillinger for det videre arbejde, og det er vi fra ATASSUT meget trygge ved.
Dette understreger at der i betænkningen er lagt stor vægt på at tilgodese den enkelte borgers retsstilling i samfundet, og at der skal sikres imod ensidig lovgivningsmæssig behandling af de berørte.
Grønlands retsvæsen har været genstand for grundig gennemgang af dens nuværende form, og der er deraf fremkommet konkrete forslag til at forbedre forholdene indenfor Grønlands retsvæsen, herunder uddannelsestiltag.
Vi bemærker fra ATASSUT at kommissionen foreslår en ny retsplejeordning, såfremt dette bliver realitet vil kredsretterne og Retten i Grønland i fællesskab varetage domstolenes funktioner i 1. instans , medens Grønlands Landsret udelukkende skal være 2. instans, og Højesteret som hidtil være 3. instans. Der lægges ligeledes op til at Østre Landsret ikke længere skal indgå som ankeinstans i den grønlandske retsplejeordning.
Og med hensyn til bisidderne og forsvarerne kan vi med glæde konstatere at der allerede nu er igangsat modernisering og uddannelsestiltag indenfor området.
Retsvæsenskommissionen har ligeledes belyst forholdene indenfor kriminalforsorgen, og derefter fremkommet med bemærkninger og forslag, og vi mener i ATASSUT at disse betragtninger og forslag er meget væsentlige. Vi tilslutter os ligeledes fra ATASSUT at retsvæsenskommissionens indstillinger vedrørende fornyelser og tiltag indenfor fængsler/anstalter.
Retsvæsenskommissionen peger også på nye væsentlige tiltag, som vi fra ATASSUT har lagt mærke til eksempelvis: Der skal etableres en kriminalpræventiv råd, og denne skal på lige fod med det danske kriminalpræventive råd have sekretariat hos Politimesteren i Grønland, og det kriminalpræventive råd skal koordineres således at denne vil have virke over hele Grønland.
Der er ligeledes et forslag om at kredsdommerne fremover bliver fastansat i retsvæsenet. Et forslag om at forsvarerne og bisidderne kan få direkte rådgivning af jurister i forbindelse med udførslen af arbejdet indenfor området, dette vil således sikre at der fremover kan sikres kvalitet i arbejdet.
Kommissionen har også fremlagt et udkast til en ny retsplejelov og en ny kriminallov for Grønland.
Slutteligt vil vi fra ATASSUT endnu engang takke retsvæsenskommissionen for det store arbejde er igennem årene er pågået.
Vi vil med disse ord fra ATASSUT tilslutte os nærværende Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen.
ATASSUT UPA2005/31-grl
Knud Kristiansen 10. maj 2005
Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu isumaliutissiissummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera.
Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuaq ukioq 1994-mi pilersinneqarpoq.
ATASSUT-mit paasilluarsinnaavarput piffissaq taama sivisutigisoq atorlugu suliaq manna ingerlanneqarsimammat, ataatsimiititaliarsuummi innersuussuteqalinnginnermini suliassai qulaajagassaalu imaannaanngitsuusimammata.
Ataatsimiititaliarsuup pilersinneqarnerani pingaarnertut suliassaapput Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit aamma Kalaallit Nunaanni eqqartuussisaatsit ukiuni 40-50-ini inuiaqatigiit kalaallit inuusaasiat allanngorluinnarsimagaluartoq allannguuteqaratik atuussimasut sukumiisumik misissuiffigineqarnissaat nalililiiffiginissaallu.
Suliakkiussat pineqartut ajunngilluinnartumik pitsaassusilimmik aammalu sukumiilluinnartumik ingerlanneqarsimammata nutarterinissamut sakkussat maanna pigineqalermata qamannga pisumik Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmi suleqataasimasorpassuarnut minnerunngitsumillu taakku siuttuannut Højesteretsdommer-imut Per Walsøe-mut ATASSUT-mit uummammik pisumik qujassuteqassaagut.
Ataatsimiititaliarsuaq ukioq 2004 august-mi isumaliutissiissummik saqqummiivoq, tamatumalu malitsigisaanik Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfimmit Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat isumaliutissiissut pillugu oqaaseqaateqaqquneqarsimapput.
ATASSUT-mit ukiuni taakkunani ataatsimiititaliarsuup sulinera soqutigilluarlugu pingaartillugulu malinnaaffigisimavarput. ATASSUT-miillu oqartariaqarpugut ataatsimiititaliarsuaq annertoqisumik pingaaruteqarluinnartumillu maanna killiffimmik saqqummiussaqartoq.
Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu isumaliutissiissummi piffissap ingerlanerani atuakkat arlalit sammisanut assigiinngitsunut misissuinerit, nalilersuinerit, pissutsinillu nassuiaatinik imaqartut, ataatsimiititaliarsuullu isummersuutai, nalilersuutaanillu imaqartut saqqummersinneqartarsimapput.
Immikkullu ATASSUT-mit maluginiarparput, ataatsimiititaliarsuup pingaartilluinnarlugu isummersorfigisimagaa Kalaallit Nunaanni maannakkut eqqartuussiveqarnermut inatsit, kiisalu pinerluttulerinermut inatsisip ukiuni atuuffiini pissutsit, periutsillu, minnerunngitsumillu illua-tungeriinnut kingunerisartagai, taamatullu inuiaqatigiit isiginneriaasiat aallaavigalugu, aamma qanoq sunniutai annertoqisumik nalilersorlugillu isumaliutigineqarsimasut.
ATASSUT-mit maluginiarparput ataatsimiititaliarsuup eqqartuussiveqarneq tamaat isigalugu, taamatullu nunatsinni politeeqarneq, pinerluttunillu isumaginnittoqarfik ataatsimut isigalugu periarfissat suut atuunnersut, taamatullu nunatsinni aaqqissuussaaneq tunngavigilluinnarlugu ilusilersuutissanik aaqqissuussinissamullu isumaliutissiissutit nalilersorsimagai, tamannalu ATASSUT-mit toqqissisimanartutut tutsuiginarluinnartutullu isigaarput.
Tassami inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat aammalu inatsisinik atortitsinermi qitiusoq, tassalu inuiaqatigiit, inuillu ataasiakkaat ilumut inatsisitigut illuinnaasiunngitsumik illersorneqarsinnaanerat isumaliutissiissummi tamakkiisumi annertuumik tunngaviginiarneqarsimasoq ersarippoq.
Nunatsinni eqqartuussiveqarfiit aaqqissugaanerat sukumiisumik isumaliutigineqarsimavoq, aammalu aaqqissuussaaneq qanoq ilusilik, eqqartuussisullu ilinniartitaanerisa annertuumik nutarteriffigineqarnissaat nukittorsarneqarnissaallu anguniagassatut pingaaruteqartutut ilusilersorneqarsimavoq.
Immikkuttaaq ATASSUT-mit maluginiarparput pingaarutilittut ataatsimiititaliarsuup eqqartuussisaaseq pillugu nutaamik aaqqissuussinissamik siunnersuutaa, taannalu naapertorlugu eqqartuussiviit aamma Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiviup ataatsimoorlutik eqqartuussiviit siullermeerinninnermik suliassaat suliassarisassagaat, Nunatta Eqqartuussivia taamaallaat aappassaaneerinnittarfittut, maannatullu ililluni Højesteret pingajussaaneerinnittarfiussalluni. Taamaasilluni Kalaallit Nunaanni eqqartuussisaatsimi Østre Landsret suliareqqitassanngortitsivittut ilaajunnaassalluni.
Kiisalu illersuisut eqqarsaatigalugit maannakkut atuuttumit pitsaanerusumik piginnaaniligaanermillu aaqqissuussinertalimmik ilinniartitaanikkut nalimmassaanissamik siunertaqarnissaq ilaatigullu aallartereersutut taaneqarsinnaasoq aaqqissuusseqqinnissamut innersuussutigineqartoq takuneqarsinnaavoq.
Ataatsimiititaliarsuup nunatsinni pinerluttunik isumaginnittoqarfiup aaqqissuussaanera aamma annertuumik misissorlugulu oqaaseqarfigisimavaa. Oqaaseqaatigineqarlutillu ilusilersueqqinnissamut isumaliutigineqartut tunngavilersuutigineqartut pingaartillugit ATASSUT-mit maluginiarsimavagut. Parnaarussivinni / isertitsisarfinnik aaqqissueqqinnissamik, nutarsaanissanillu isumaliutersuutit, ataatsimiititaliarsuarmit innersuunneqartut ATASSUT-mit paasilluarlugit isumaqatigaagut.
Ataatsimiititaliarsuup nutaatut siunnersuutai allannguutissatut annertuutut taaneqartariaqartut immikkut ATASSUT-mit maluginiarpavut, soorlu: Kalaallit Nunaanni Pinerlunniartarnerup Pitsaaliornera pillugu Siunnersuisoqatigiit pilersinneqassasut, taannalu Qallunaat Nunaannisut ilillugu allatseqarfittut suliassat politimestereqarfimmit isumagineqartussatut siunnersuutigalugu. Siunnersuisoqatigiillu nuna tamaat ataqatigiissumik pitsaaliuineq nukittorsarlugulu suliarissavaa.
Kiisalu aamma sinerissami eqqartuussisut atorfeqavinnissaat aamma siunnersuutigineqarpoq. Illersuisut tamatigoortumik inatsisilerituumit siunnersorneqarsinnaalissapput, sulianut tunngatillugit, taamaasilluni illersuineq tunngavissaqarnerusumik ingerlanneqarsinnaasunngorlugu.
Minnerunngitsumillu maannakkut atuuttoq, tassalu eqqartuussisarnermut inatsit, kiisalu pinerluttulerinermut inatsit nutarsarlugu annertuutigullu pitsanngorsaatinik aaqqissuussamik aamma saqqummiunneqarpoq.
Naggataagut ATASSUT-mit oqaatigissavarput Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup ukiuni taakkunani annertoqisumik misissuilluni, ilusilersuutissanillu annertuunik nutarterinissamik innersuussilluni suliaqarsimanera pillugu kingumut qujassuteqarnerput apuutissavarput, tullinnguuppoq nunatta Danmark-illu akornanni suleqatigiilluni suliassat politikkikkut peqqissaarluinnartumik suliarineqarnissaat.
Isumaliutissiissullu saqqummiunneqartoq tamakkiisumik ATASSUT-mit taamatut isikkoqartillugu akueraarput.