Samling
3.maj2005 FM 2005/31
Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsområdet)
1. behandling.
Den danske regering og Grønlands Landsstyre nedsatte i 1994 Den Grønlandske Retsvæsenskommission. Kommissionens formand og de øvrige medlemmer blev udpeget af den danske regering og Grønlands Hjemmestyre i forening. Kommissionens hovedopgave har været at foretage en grundig gennemgang af hele det grønlandske retsvæsen og på den baggrund fremsætte forslag til en revision heraf.
Kommissionen afgav sin betænkning i august 2004, og Justitsministeriet har efterfølgende anmodet Grønlands Hjemmestyre om at afgive udtalelse vedr. betænkningen.
Grønlands Hjemmestyres udtalelse vedr. lovforberedende betænkninger m.v. afgives normalt af Landsstyret. Retsvæsenskommissionens betænkning vedrører imidlertid forhold af så omfattende, så væsentlig og så principiel en karakter, at Landsstyret har fundet det rigtigst at inddrage Landstinget i Hjemmestyrets udtalelse.
Retsvæsenskommissionens betænkning er på mere end 2.000 sider. Kommissionens samlede forslag og anbefalinger har et sådant omfang, at en egentlig gennemgang heraf vil føre for vidt i et forelæggelsesnotat. Landsstyret henviser i stedet til kommissionsbetænkningen og til det betænkningsresume, som er vedlagt Landsstyrets beslutningsforslag. En kortfattet oversigt over kommissionens væsentligste forslag er endvidere vedhæftet Landsstyrets forelæggelsesnotat som bilag.
Enkelte af kommissionens forslag og anbefalinger er allerede gennemført. Landsstyret henviser til kommissionsbetænkningens oversigt herover.
Retsvæsenskommissionen har som grundlag for sit arbejde gennemført en omfattende indsamling af viden om forholdene i de forskellige dele af det grønlandske retsvæsen, blandt andet ved besøg i relevante institutioner.
Kommissionen har i tillæg hertil gennemført en række videnskabelige undersøgelser, som har bidraget med ny viden om forskellige forhold inden for retsvæsenet og den grønlandske befolknings syn herpå. Også disse undersøgelser er offentliggjort.
Kommissionen har under sit arbejde løbende søgt at inddrage det grønlandske samfund og den grønlandske befolkning i en debat om retsvæsensreformen. Dette er blandt andet sket gennem medierne, gennem afholdelse af offentlige møder, og ved inddragelse af lokale fritidsnævn. Kommissionen har endvidere udsendt 5 debat- og informationsaviser, som er husstandsomdelt i hele Grønland.
Kommissionens foreløbige overvejelser og synspunkter er blevet fremlagt og drøftet på midtvejskonferencer i Nuuk og København i 1997.
Kommissionens betænkning hviler således på et solidt grundlag, hvor såvel eksperter, aktører og befolkning har bidraget.
Landsstyret har som opfølgning på Retsvæsenskommissionens betænkning taget initiativ til afholdelse af en national retsvæsenskonference i Nuuk i august 2005. Landsstyret håber, at denne konference vil bidrage til at udbrede kendskabet til Retsvæsenskommissionens betænkning og skabe debat om, og interesse for, den retsvæsensreform, som vi står overfor.
Landsstyret indstiller, at Landstinget - under de i kommissionsbetænkningen angivne forudsætninger - giver sin tilslutning til Retsvæsenskommissionens forslag og anbefalinger.
Med hensyn til kommissionens udkast til hhv. en ny retsplejelov og en ny kriminallov for Grønland indstiller Landsstyret, at Landstinget udtaler sin principielle tilslutning til en reform af disse to love, med udgangspunkt i kommissionens udkast. Landsstyret forudsætter, at Landstinget på sædvanlig vis vil blive hørt forud for konkrete fremsættelsesinitiativer, med forelæggelse af lovudkast på såvel grønlandsk som dansk.
Landstinget vil således under behandlingen af nærværende beslutningsforslag kunne forholde sig til de mere overordnede principper, som har dannet grundlag for kommissionens lovudkast, mens detaljer vil kunne gøres til genstand for en mere indgående debat under den endelige forelæggelse.
BILAG: Oversigt over Retsvæsenskommissionens væsentligste anbefalinger:
I oversigtsform kan kommissionens væsentligste forslag opsummeres således:
Anbefalinger vedr. retssproget:
- Anklageskrifter og domsudskrifter skal efter behov udfærdiges også på grønlandsk.
- Forklaringer i retten skal refereres i retsbogen på det sprog, der er anvendt under afgivelse af forklaringen.
- Der skal arbejdes på, at det i fremtiden bliver muligt, at enhver form for retlige dokumenter efter behov foreligger på grønlandsk og at enhver form for forklaringer efter behov afgives på grønlandsk.
- Der skal udarbejdes autoriserede fortegnelser over retlige begreber på grønlandsk. Der skal oprettes en central tolketjeneste til betjening af dels retterne, dels det øvrige retssystem og Rigsombudet.
Anbefalinger vedr. domstolene:
- Den nuværende inddeling af retskredsene opretholdes.
- Kredsdommerne skal fortsat være ikke-jurister, men de skal gennemgå en særlig kredsdommer-uddannelse, og de skal så vidt muligt ansættes på fuld tid.
- Vejledningsfunktionen over for kredsdommerne skal styrkes. Den skal samtidig udskilles fra landsrettens retssagsafdeling.
- Foruden kredsretterne skal der være en juridisk domstol i 1. instans, som skal behandle juridisk komplicerede sager, og som desuden skal varetage uddannelsen og vejledningen af kredsdommerne.
- Uddannelse af kredsdommere, domsmænd og retssekretærer skal styrkes.
- Grønlands Landsret skal fremover kun behandle appelsager; d.v.s. sager i 2. instans. I juridisk komplicerede sager - altså de sager, som i 1. instans er afgjort af den juridiske domstol - skal landsretten tiltrædes af to danske landsdommere.
- Et "Dommerråd" skal behandle sager om afskedigelse af kredsdommere og skal medvirke ved ansættelsen af kredsdommere.
Anbefalinger vedr. forsvaret og kriminalretsplejen:
- Reglerne for kriminalsagers behandling skal ændres og udbygges.
- Der skal ske en styrkelse af forsvaret, ved at forsvarerens rolle præciseres og udstrækkes til også at gælde forud for tiltalerejsningen.
- Der skal etableres en egentlig uddannelse af de nuværende bisiddere.
- Der skal indføres en autorisation af bisiddere, som har gennemgået en særlig forsvareruddannelse.
- Autoriserede forsvarere skal kunne få telefonrådgivning fra et advokatkontor.
- I alvorlige sager skal det være muligt at beskikke en advokat som udenretlig rådgiver for den læge forsvarer, der møder i kredsretten.
- I visse sager af meget alvorlig karakter skal advokater kunne beskikkes som forsvarere og møde i kredsretten.
- Der skal kunne beskikkes en støtteperson for den forurettede, altså for den, som er offer for en forbrydelse.
- Advokaters forhold og virksomhed skal lovreguleres.
Anbefalinger vedr. retsplejen i øvrigt:
- Der søges etableret en landsdækkende retshjælpsordning ved advokater i Nuuk. De omfattede advokater skal tillige kunne beskikkes som forsvarere.
- Retsmyndighedernes indsats i bygderne skal koordineres og styrkes.
- Der skal kunne anvendes videokonferenceudstyr i retssagsbehandlingen med henblik på bevisførelse.
- Der skal indføres regler, der skal lette ordningen for videregivelse og forkyndelse af retlige meddelelser.
- De civile sagers behandling skal styrkes. Sagerne skal i videre omfang end i dag afgøres efter afholdelse af en domsforhandling.
- Parterne skal så vidt muligt være tilstede, eventuelt ved hjælp af videokonferenceudstyr.
- Der indføres regler om retsafgift og om fri proces.
Anbefalinger vedr. foranstaltningssystemet og kriminalforsorgen:
- Der skal oprettes et Kriminalpræventivt Råd for Grønland med henblik på at styrke og koordinere den kriminalpræventive indsats.
- Der skal ydes en særlig indsats for ofre, herunder etableres et landsdækkende net af offervagter, koordineret af Familiedirektoratet. Politiet og retten skal informere, rådgive og bistå ofre for kriminalitet.
- Foranstaltningssystemet skal bygge på elementer fra både gernings- og gerningsmandsprincippet. Det vil sige, at der ved fastsættelse af foranstaltninger efter kriminalloven skal tages hensyn til såvel lovovertrædelsens art og grovhed, som lovovertræderens behov for resocialisering, altså tiltag, som kan gøre lovovertræderen til en lovlydig samfundsborger. Behandling og kontrol skal sidestilles.
- Der foreslås følgende foranstaltninger, placeret efter strenghed på en sanktionsstige:
1. Advarsel - hvilket er en ny foranstaltning
2. Bøde
3. Betinget dom med fastsat foranstaltningstid - hvilket er en ny foranstaltning
4. Dom til tilsyn
5. Dom til samfundstjeneste - hvilket er en ny foranstaltning
6. Dom til anstalt og tilsyn - hvilket er en ny foranstaltning
7. Dom til anbringelse i anstalt
- Ved domstolenes valg af foranstaltning skal der tages udgangspunkt i kriminalitetens grovhed mv. På hvert trin skal der være behandlingstilbud.
- Der indføres visse tidsbegrænsninger ved foranstaltninger over for psykisk syge.
- Der indføres særlige foranstaltninger overfor unge kriminelle, psykisk syge kriminelle og visse farlige kriminelle.
- Der oprettes en enhedsledelse af kriminalforsorgen, omfattende kriminalforsorgen i og uden for anstalt.
- Kriminalforsorgens tilsynsfunktion repræsenteres i alle kommuner.
- Tilsynsvirksomheden effektiviseres med hensyn til både støtte og kontrol.
- Der skal reageres omgående på vilkårsovertrædelser.
- Der indføres regler for behandlingen af tilbageholdte og detentionsanbragte.
- Dømte, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, skal i den første periode af deres afsoning ikke kunne forlade anstalten. Der etableres derfor halvlukkede afdelinger med beskæftigelses- og fritidstilbud i alle åbne anstalter.
- I Anstalten i Nuuk etableres en lukket disciplinærafdeling for dømte, som ikke overholder betingelserne for at være anbragt i åben eller halvlukket afdeling.
- Der indrettes en lukket forvaringsafdeling i Anstalten i Nuuk til farlige kriminelle, der hidtil har været anbragt i Anstalten ved Herstedvester.
- Der opføres en åben anstalt i Tasiilaq.
- Nye regler indføres for bistandsværger, som er beskikket for dømte med en tidsubestemt foranstaltning.
- Der skal etableres mulighed for forskellige former for behandling under afsoning og tilsyn, herunder behandling mod misbrug af alkohol og narkotika samt sexologisk og adfærdskorrigerende behandling mv. Dette indebærer ansættelse af nye faggrupper, som psykologer, psykiatere og socialpædagoger.
- Uddannelsen af kriminalforsorgens personale skal udbygges.
Anbefalinger vedr. politiet:
- Politistyrken skal forøges til 125 mand.
- Det nuværende uddannelsesniveau skal fastholdes.
- Reguleringen af de kriminalprocessuelle tvangsindgreb skal udbygges og justeres.
- Det er et mål, at anklageskrifter efter behov udfærdiges også på grønlandsk.
- Kriminallovens bestemmelser om forbrydelserne skal revideres.
- Kommunefogeder og reservebetjente skal sikres uddannelse.
- Der foreslås etablering af politidistrikt i Kangaatsiaq.
- Der foreslås renovering af politistationerne i Qaanaaq, Uummannaq og Upernavik.
- Ansvaret for anstalterne skal flyttes til kriminalforsorgen.
- Tvangsfuldbyrdelse i civile sager skal flyttes til kredsretterne.
- Der foreslås forøgelse af kutterflåden med 1. kutter.
- Der etableres politiklagenævn, som skal behandle klager over politiets personale i Grønland.
Anbefalinger vedr. opfølgning på reformerne:
- Det foreslås, at der ved lov oprettes et "Råd for Grønlands Retsvæsen" med henblik på opfølgning på reformerne i retspleje- og kriminalloven.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
3. maj 2005 FM 2005/31
Kalaallit Nunaanni eqqartuussisoqarneq pillugu isumaliutissiissummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaatut inatsisartut aalajangiussassaattut siunnersuut.
(Ilaqutariinnermut Inatsisillu Atuutsinneqarnerinut Naalakkersuisoq)
Siullermeerummik suliarineqarnera
Qallunaat Nunaanni naalakkersuisut aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut 1994-imi pilersippaat Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisoqarneq pillugu Isumalioqatigiissitat. Isumalioqatigiissitap siulittaasua ilaasortallu sinneri Qaluunaat Nunaanni naalakkersuisunit aamma Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanik ataatsimut toqqarneqarput. Isumalioqatigiissitat suliassaa pingaarneq tassaasimavoq Kalaallit Nunaanni eqqartuussisoqarnerup sukumerlugu misissuiffigineqarnissaa tamannalu tunngavigalugu nutarterneqarnissaanut siunnersuuteqassalluni.
Isumalioqatigiissitat august 2004 isumaliutissiissummik saqqummiussipput, Inatsisinillu atortitsinermut ministeriaqarfik tamatuma malitsigisaanik Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat isumaliutissiissut pillugu oqaaseqaateqaqqusimallugit.
Naliginnaasuuvoq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat inatsisiliornissamut isumaliutissiissutit pillugit Naalakkersuisut oqaaseqaateqartarlutik. Eqqartuussisoqarneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaa ima annertutigaaq, ima pingaaruteqarluinnartigaaq aammalu aaqqissuussaanissamut ima tunngaviliisussaatigaaq, Naalakkersuisut isumaqarsimallutik eqqornepaajussasoq Inatsisartut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut ilanngunneqartariaqartut.
Eqqartuussisoqarneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaa quppernerit 2.000-it sinnerlugit annertussuseqarpoq. Isumalioqatigiissitat ataatsmut siunnersuutaat innersuussutaallu ima annertutigaat, tamakku nalinginnaasumik misissorneqarnerinik saqqummiussinermi tamakkerneqassappata annertuvallaarlutik. Naalakkersuisut taamaattumik isumalioqatigiissitat sumaliutissiissutaat aamma isumaliutissiissutip pingaarnersiuilluni imaqarniliornera Naalakkersuisut aalajangiisinissamut siunnersuutaannut ilanngunneqarpoq. Isumalioqatigiissitat siunnersuutaat pingaarnerit naatsunnguanngorlugit Naalakkersuisut saqqummiussinissamut oqaaseqaataannut ilanngussatut ilanngunneqarpoq.
Isumalioqatigiissitat siunnersuutaat innersuussutaallu ataasiakkaat naammassineqareersimapput. Naalakkersuisut innersuussutigissavaat isumalioqatigiissitat nalunaarsugaat taakununnga tunngasut.
Eqqartuussisoqarneq pillugu isumalioqatigiissitat sulinerminni toqqammavittut atorsimavaat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisoqarnermi pissutsinik ilisimasanik katersat assigiinngitsut, ilaatigut ingerlatsiviit tamatumunnga attuumassuteqartut pulaartarnerisigut.
Isumalioqatigiissitat tamatumunnga atatillugu ilanngullugu ingerlassimavaat ilisimatuussutsikkut misissuinerit eqqartuussiveqarfiup iluani paasinanik assigiinngitsunik nutaanik aammalu inuiaqatigiit kalaallit tamatumunnga tunngasumik isumaannik pissarsiffiusumik. Misissuinerit tamakku aamma tamanut saqqummiussuuneqarsimapput.
Isumalioqatigiissitat sulinerminni ingerlaavartumik kalaallit inuiaqatiguut akulerutsinniarsimavaat eqqartuussisoqarneq pillugu nutarterinissamut siunertaqartumik oqallinnernut. Tamanna ilaatigut ingerlanneqarsimavoq tusagassiuutitigut, tamanut ammasumik ataatsimiititsisarnikkut aamma illoqarfikkuutaartunik sunngiffimmi sammisassaqartitsisut ilanngunnerisigut. Isumalioqatigiissitat saqqummiussaqarsimapputtaaq oqallissaarutitut aamma paasissutissiissutinik imalinnik aviisinik tallimariarlutik Kalaallit Nunaat tamakkerlugu illunut agguaanneqarsimapput.
Isumalioqatigiissitat eqqarsaatigigallagaat isummiussaallu saqqummiunneqarsimapput oqaluuserineqarsimallutillu suliap qiteqqunnerata nalaani Nuummi Københavnimilu isumasioqatigiissitsinermi 1997-imi ingerlanneqartuni.
Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat toqqammavissaqarluarpoq, immikkut ilisimasallit, peqataasut aamma innuttaasut tamatumunnga tapersiisimammata.
Eqqartuussisoqarneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaata kinguneranik Naalakkersuisut nuna tamakkerlugu Nuummi eqqartuussisoqarneq pillugu isumasioqatigiissitsinissaq ingerlanneqartussaq 2005-imi aggustimi sulissutigisimavaat. Naalakkeruisut neriuutigaat isumasioqatigiissitsineq taanna aqqutigalugu Eqqartuussisoqarneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaannik ilisimasaqarneq siaruarneqassasoq aammalu nutarterinissaq ingerlanneqartussaq pillugu oqallinnermik soqutiginninnermillu kinguneqasassasoq.
Naalakkersuisut inassutigaat, Inatsisartut - isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanni taaneqartut tunngavigalugit - Eqqartuussisoqarneq pillugu isumalioqatigiissitap siunnersuutai inassutaalu tapersersoraat.
Isumalioqatigiissitat Kalaallit Nunanni eqqartuusseriaatsimut inatsisissatut aamma Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisissatut siunnersuutaat pillugit Naalakkersuisut inassuteqarput, Inatsisartut inatsisit taakku marluk nutarternissaat toqqammaviatigut tapersersoraat, tamatumanilu aallaaviussasoq isumalioqatigiissitat siunnersuutaat. Naalakkersuisut patsisigaat Inatsisarut periuseq nalinginnaasoq malillugu tusarniaavigineqassasut saqqummiussinissamik suliniuteqalernissaq sioqqullugu, inatsisissatut siunnersuutit kalaallisut qallunaatullu saqqummiunneqarnerini.
Inatsisartut taamaalillutik siunertanut toqqammasiusunut pingaarnernut, isumalioqatigiissitat inatsisissatut siunnersuutaannut toqqammaviusumut, aalajangiisissamut siunnersuutip matuma suliarineqarnerani isummersorsinnaapput, immikkuualuttulli inaarutaasumik saqqummiussinermi sukumiinerusumik oqallinnermi sammineqarsinnaallutik.
ILANNGUSSAQ: Eqqartuussiveqarneq pillugu Isumalioqatigiissitat siunnersuutai pingaarnerit nalunaarsorneri:
Isumalioqatigiissitat siunnersuutai pingaarnerit eqikkaarlugit imatut nalunaarsorneqarsimapput:
Eqqartuussivinni oqaatsit pillugit inassutaasut:
- Unnerluussissutit eqqartuussutillu allassimaffiisa assilineqarneri pisariaqartitsineq naapertorlugu aamma kalaallisut allanneqartassapput.
- Eqqartuussivimmi nassuiaatit eqqartuussisut suliaannik allassimaffinnut allanneqartassapput oqaatsit nassuiaanermi atorneqartut atorlugit.
- Sulissutigineqassaaq siunissami periarfissaalissasoq pappilissat eqqartuussivinni atorneqartut pisariaqartitsineq naapertorlugu kalaallisut oqaasertaqartinnissaat aammalu nassuiaatit nassuiaatitsinermi pisariaqartitsineq naapertorlugu kalaallisut ingerlanneqartassasut.
- Oqaatsit eqqartuussivimmi atorneqartut akuerisaasumik kalaallisut taagusersorneqassaasut. Eqqartuussivinnik aammalu eqqartuussivimmut attuumassuteqartunut kiisalu Naalagaaffiup Sinniisoqarfianik atorneqartussamik qitiusumik nutserisoqarfimmik pilersitsisoqassaaq.
Eqqartuussiviit pillugit inassutaasut:
- Eqqartuussiveqarfiit maannamut agguataarsimanerat atortuutiinnarneqassaaq.
- Eqqartuussisut inatsisilerituujussanngikkallarput, immikkulli ittumik eqqartuussisutut ilinniaqassapput, aammalu sapinngisamik atorfinitsinneqavissallutik.
- Eqqartuussisunik ilitsersuineq annertusarneqassaaq. Tamannalu ilutigalugu eqqartuussisuuneqarfiup eqqartuussisuuneqarfimmi suliassanut immikkoortortaqarfianut avissaartinneqassalluni.
- Eqqartuussiveqarfiit saniatigut inatsisilerituumik inuttaqartinneqartumik eqqartuussivimmik suliarinneqqaartartussamik pilersitsisoqassaaq, tassani suliarineqartassallutik suliassat inatsisitigut ajornakusoortut, aammalu tamatuma saniatigut eqqartuussisunik ilinniartitsinermik ilitsersuinermullu suliaqartussaq.
- Eqqartuussisut, eqqartuussisooqataasut eqqartuussivinnillu allatsit ilinniartitaanerat annertusarneqassaaq.
- Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfiup taamaallaat suliassarissavai suliat suliareqqitassanngortitat, soorlu suliat eqqartuussivinni suliarineqaqqaariarlutik ingerlateqqitat. Suliani immikkut inatsisinik ilisimasaqarnissamik pisariaqartitsisumik suliqarneq - tassa suliassat suliarineqaqqaarsimasut eqqartuussivimmi inatsisilerituumik eqqartuussisoqarluni - eqqartuussisuuneqarfimmi suliarineqartassapput qallunaanit eqqartuussisuunerusunik marlunnik.
- "Eqqartuussisut siunersioqatigiissut" eqqartuussisunik soraarsitsinissamik suliassanik suliaqartassapput aamma eqqartuussisunik atorfinitsitsinissamik peqataasartussat.
Illersuisoqarneq pinerluttulerinermilu eqqartuussisarneq pillugu inassutaasut:
- Pinerluttulerinermi suliat suliarineqartarnerinut malittarisassat allangortinneqassaput annertusarneqarlutillu.
- Illersuisoqarneq pitsanngorsarneqassaaq, illersuisuusarneq erseqqissarneqassaaq annertusarneqarlunilu unnerluussut sioqqullugu atorneqarsinnaasunngorlugu.
- Maannakkut illersuisuusut ilinniartitaanerat aallartinneqassaaq.
- Illersuisutut akuerisaasut, immikkut ittumik illersuisutut ilinniarsimasut, atortuulersinneqassapput.
- Illersuisut akuerisaasut oqarasuaatikkut eqqartuussissuserisoqarfimmit siunnersorneqarsinnaassapput.
- Suliani annertuuni eqqartuussissuserisut eqqartuussiviup avataani illersuisumut, eqqartuussivimmi najuuttussamut, inatsisilerituujunngitsumullu siunnersortitut piginnaatitaassapput.
- Suliani annertuuni eqqartuussissuserisut illersuisunngortitaasinnaassapput eqqartuussivimmilu najuutissallutik.
- Pinerluffigineqarsimasumut inummik tunaartaliisoqarsinnaavoq.
- Eqqartuussissuserisut pissusissaat sulinerallu inatsisitigut aaqqiivigineqassaaq.
Eqqartuussisaaneq pillugu inassutaasut:
- Nuna tamakkerlugu atuuttussamik inatsisitigut siunnersorneqarsinnaaneq pilersinneqassaaq Nuummi eqqartuussissuserisoqarfiit atorlugit. Eqqartuussissuserisut tamatumunnga ilaatinneqartut illersuisussanngortinneqarsinnaassapputtaaq.
- Eqqartuussisarnermik oqartussaasut nunaqarfinni sulinerat ataqatigiissarneqassaaq patajaallisarneqassallunilu.
- Videokonference atorlugu eqqartuussivimmi suliap suliarineqarnerani uppernarsaasiisoqarsinnaassaaq.
- Eqqartuussivimmit nalunaarutit ingerlateqqinneqartarnissaat ajornannginnerulersinniarlugu malittarisassaliortoqassaaq.
- Saqitsaannermik suliassat suliarineqartarnerat patajaallisarneqassaaq. Suliat ullumikkkut naleqqiullugu suli annertunesusumik eqqartuussereernerup kinguneranik naammassineqartassapput.
- Illuatungeriit sapinngisamik eqqartuussivimmi najuuttassapput, immaqa vidiokonference atorlugu.
- Eqqartuussivimmut suliassiinermi akit aammalu inummut aningaasartuutaanngitsumik eqqartuussivimmi suliassiisinnaaneq malittarisassaliuuunneqassapput.
Pineqaatissiisarneq aamma pinerluttunik isumaginnittoqarfik pillugit inassutaasut:
- Kalaallit Nunaanni Pinerluttaalisitsinermut Siunnersuisartunik pilersitsisoqassaaq pinerluttaalisitsiniarnermut annertusaanissaq ataqatigiissaarinermullu suliaqartussamik.
- Pinerluttuliorfigineqarsimasut immikkut sullinneqassapput, tamatumuuna nuna tamakkerlugu pinerluttuliorfigineqarsimasunut saaffiginniffiusinnaasut pilersinneqassapput, Ilaqutariit Pisortaqarfimmit ataqatigiissaneqarsimasussaq. Politiit eqqartuussiviillu paasissutissiissapput, siunnersuissallutik aammalu pinerluttuliorfigisat ikiussalugit.
- Pineqaatisseeriaatsimi toqqammavigineqassapput qanoq iliuuseqarnerup aamma qanoq iliuuseqartup tunuliaqutai. Tamanna imatut oqaatigisariaqarpoq pinerluttulerinermi inatsisit malillugu pineqaatissiiniarnermi inatsimmik unioqqutitsinerup suunera qanorlu sakkortutiginera taamatuttaarlu inatsimmik unioqqutitsisup inuiaqatigiinni inooqataaleqqinnissamut sungiusarneqarnissamik pisariaqartitsinera toqqammavigalugit, tassa suliniutissat inatsimmik unioqqutitsisup inatsisinik maleruaannilluni inuuttaaqataaqqilernissaanik siunertaqartoq. Katsorsartinneq nakkutiginninnerlu naligiissinneqassapput.
- Pineqaatissiissutissat siunnersuutigineqartut makkuupput, taakkulu pineqaatissiisarnerup sakkortusiartornera malillugu tulleriissarneqarsimapput:
1. Mianersoqqussut - taanna pineqaatissiissutissatut nutaajuvoq.
2. Akiliisitsissut.
3. Eqqartuussut pineqaatissiinngikkallartoq aalajangikkamik piffissaligaq - taanna pineqaatissiissutissatut nutaajuvoq.
4. Nakkutigisassanngortitsilluni eqqartuussut.
5. Eqqartuussutikkut inuiaatigiinnut kiffartuussisussanngortitsineq - taanna pineqaatissiissutissatut nutaajuvoq.
6. Inissiisarfimmut aamma nakkutigisassanngortitsinermut eqqartuussut - taanna pineqaatissiissutissatut nutaajuvoq.
7. Inissiisarfimmut inissinneqarnissamik eqqartuussut.
- Eqqartuussiviit pineqaatissiissutissamik aalajangiiniarnerminni aallaavigissavaat pinerluuteqarnerup sakkortuliartuaartuni tamani neqeroorutigineqartassaaq katsorsartinnissaq.
- Tarnimikkut nappaalilinnut pineqaatissiisarnerit ilaatigut piffissamik killiligaasassapput.
- Inuusuttunut pinerluuteqarsimasunut, tarnimikkut nappaateqartunut pinerluuteqarsimasunut aamma ulorianartumik pinerluuteqarsimasut ilaannut immikkut ittumik pineqaatissiisoqartalissaaq.
- Pinerluttunik isumaginnittoqarfimmik ataatsimoortumik aqutsisoqarfeqalissaaq, tamatumunngalu atassapput inissiisarfimmiittunut aamma inissiisarfimmiinngitsunut pinerluttunik isumaginnittoqarfik.
- Pinerluttunik isumaginnittoqarfiup nakkutilliisoqartitsisarnera kommunini tamani sinniisoqalissaaq.
- Nakkutilliisoqarluni ingerlatsineq pitsanngorsaneqassaaq tapersersorneqarnikkut aamma misissuisarnikkut.
- Patsisinik aalajangersagaasimasunik unioqqutitsinernut ingerlaannartumik qanoq iliuuseqartoqartalissaaq.
- Tigummigallagassanngortitat aamma parnaarussivinnut inissinneqarsimasut qanoq pineqartarnissaat pillugit malittarisassaliortoqassaaq.
- Eqqartuussaasimasut inummut ulorianartumik pinerluuteqarsimasut inissinneqarnermik aallartinnerani inissiisarfimmik qimatsisinnaassanngillat. Taamaattumik pilersinneqassapput immikkoortortat affarmik matoqqasut inissiisarfinnilu ammasuni tamani neqeroorutigineqartassapput suliassaqartitsinerit aamma sunngiffimmi sammisassat.
- Nuummi Inissiisarfimmi pilersinneqassaaq immikkoortotaqarfik matoqqasoq eqqartuussaasimasunik ammasumi imaluunniit affarmik matoqqasumik inissiisarfimmi malittarisassanik maleruaannissimanngitsunut atugassaq.
- Maannakkumut Anstalten ved Herstedvesterimut inissinneqartartunut pinerluttunut ulorianartunut Nuummi Inissiisarfimmi pilersinneqassaaq immikoortortaqarfik matoqqasoq.
- Tasiilami ammasumi inissiisarfiliortoqassaaq.
- Piffissamik killiligaanngitsumik eqqartuussaasimasunut toqqammavigisassanngortitat pillugit malittarisassat nutaat atortuulersinneqassapput.
- Naammassiniarnerup aamma nakkutigisaanerup nalaani assigiinngitsutigut katsorsarneqarnissamut periarfissat pilersinneqassapput, tamatumani imigassamik ikiaroornartumillu atornerluinermut kiisalu kinguaassiuutitigut atoqateqariaatsinik aamma iliuuseqariaaseq ilorraap tungaanut saatinniarlugu katsorsarneqarneq il.il. tamatuma kingunerissavaa nutaanik ilinniagalinnik atorfinitsitsineq, soorlu tarnip pissusaanik ilinniagalinnik, tarnip nakorsai perorsaasullu.
- Pinerluttunik isumaginnittoqarfimmi sulisut ilinniartitaanerat annertusarneqassaaq.
Politiit pillugit inassutaasut:
- Politiit amerlineqassapput 125-nut.
- Maannakkumut ilinniartitseriaatsip annertussusia aalajangiusimaneqassaaq.
- Pinerluttunik suliaqarnermi pinngitsaaliissutaasinnaasunik aaqqiineq annertusarneqassaaq nalerisarneqassallunilu.
- Siunertaavoq unnerluussissutit pisariaqartitsineq naapertorlugu kalaallisut allanneqartalernissaat.
- Pinerluttulerinermi inatsisip pinerluutinut aalajangersagai misissorneqassapput.
- Kommunefogedit reservebetjentillu ilinniartitaanissaat qulakkeerneqassaaq.
- Kangaatsiap politeeqqarfinngornissaa siunnersuutigineqarpoq.
- Qaanaami, Uummannami Upernavimmilu politeeqarfiit illutaat pitsanngorsarneqarlutik aaqqissuunneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.
- Inissiisarfinnut akisussaaffik pinerluttunik isumaginnittoqarfimmut nuutinneqassaaq.
- Saqitsaannermi suliassat pinngitsaalissuumik naammassitinniarneqartarneri eqqartuussivinnut nuunneqassaaq.
- Angallatit ataatsmik amerlineqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.
- Politiit pillugit maalaartarfik pilersinneqassaaq, taakkulu suliassarissavaat Kalaallit Nunaanni politiit sulisut pillugit naammagitaalliuutit.
Nutarterinerit malitsigisaanik inassutaasut:
- Siunnersuutigineqarpoq inatsisiliornikkut pilersinneqassasoq "Kalaallit Nunaani Eqqartuussiveqarfiit pillugit Siunnersuisoqatigiit" siunertaralugu eqqartuussisaaseq pillugu aamma pinerluttulerinermi intsisip nutarterneqarnerini malinnaatinneqartussat.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Naalakkersuisuniit UPA 05