Samling

Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Landskassens regnskab omfatter alle bevillinger givet af Landstinget.

Regnskabet er udarbejdet i henhold til landstingslov nr. 23 af den 3. november 1994 om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen samt bekendtgørelse nr. 8 af 27. februar 1995 om hjemmestyrets regnskabsvæsen.

Regnskabet omfatter et finansår, der følger kalenderåret. Til året er knyttet en supplementsperiode på 2 måneder. I denne supplementsperiode kan der ske registrering af udgifter og indtægter vedrørende det pågældende finansår, såfremt levering af en vare eller tjenesteydelse har fundet sted, eller fordring eller gæld er opstået inden finansårets udløb.

Konsolidering af regnskabet

Fra 2001 gælder landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget. I denne lov opdeles alle bevillinger i følgende 5 typer: driftsudgifter, lovbundne, tilskud, anlæg og indtægter.

For at kunne sammenligne med tidligere år er de viste tal fra 2002 og 2003 konsolideret efter de samme principper, som gælder i år 2004. I forbindelse med de forskellige opstillinger kan der være afrundinger.

I bilag 1 er der i læsevejledningen nærmere redegjort for, hvordan regnskabstallene for de sidste 3 år er sammenstillet.

Driftsudgifter og -indtægter

Udgifter og indtægter, der hidrører fra levering af varer og tjenesteydelser, registreres når levering har fundet sted i henhold til retserhvervelsesprincippet. For øvrige udgifter og indtægter sker registreringen, når beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet.

Såfremt et betydeligt krav mod landskassen opstår i et finansår, og det ikke kan opgøres endeligt inden regnskabsaflæggelsen, registreres kravet på en udgiftskonto i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et skøn. Dette korrigeres efterfølgende i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt.

Ved regnskabsføringen anvendes et bruttokonteringsprincip, der indebærer, at udgifter og indtægter registreres på hver sin konto. Undtaget herfor er hjemmestyrets nettostyrede virksomheder.

Anlægsudgifter

Pr. 1. januar 2000 er der oprettet en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond. Alle bevillinger til anlægs- og renoveringsformål, der er udmøntet på konkrete projekter, er overført til fonden. Bevillingerne er derfor fuldt ud udgiftsført i resultatopgørelsen.

Udlån

Ændringer i en række tilgodehavender indgår i landskassens DAU-resultat (drifts-, anlægs- og udlånsresultat). Ligeledes indgår hjemmestyrets køb og salg af aktier under DAU-resultatet.

Hjemmestyrets virksomheders udnyttelse af deres trækningsret i landskassen indgår ikke i DAU-resultatet.

Aktiver og gæld

Aktiver optages til anskaffelsesværdi. Gælden optages med deres nominelle værdi.

Hensættelsesprincipper

Der hensættes til imødegåelse af tab efter følgende principper:

Boligstøtteudlån, hovedstol/oprindelige udlån – der hensættes til tab på huse tilbagetaget for mere end 2 år siden, og hvorpå der ikke er nyt ejerskab, igangsat reparation eller vedligeholdelse.

Boligstøtteudlån, øvrige mellemværender – der hensættes, når den skyldige ydelse er mere end 2 terminer. Fra 1999 har debitorer haft mulighed for at få omlagt skyldig ydelse til lån. Boligstøtte har forfald 2 gange om året, mens lånene har månedlige forfaldsdatoer. Når ydelserne udebliver, hensættes der ikke på selve hovedstolen, men kun på forfaldne ydelser.

Huslejerestancer fra før 1995 – der hensættes, når der ikke indenfor det sidste halve år har været aktiviteter i forhold til den enkelte lejer.

Restancer på diverse debitorer, herunder uddannelseslån – der foretages ingen hensættelse, idet restancen afskrives over de respektive hovedkonti, når beløbet sendes til inddrivelse i hjemmestyrets inkassoafdeling, hvilket sker efter 6 måneder.

Erhvervsstøtteudlån – der foretages ingen hensættelse, idet restancen afskrives over de respektive hovedkonti efter en konkret og individuel vurdering af de enkelte låntagere. Beløbet sendes til inddrivelse i Hjemmestyrets incassoafdeling.

Nettostyrede virksomheder

Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder aflægger regnskab i forhold til en nettobevilling. Mer- eller mindreforbrug opgøres til virksomhedens senere forbrug eller genopretning.

I landskassens regnskab udgiftsføres nettobevillingen.

Virksomhederne indgår i landskassens regnskab på følgende poster:

Driftsudgift/-indtægt:

Svarende til virksomhedens nettobevilling.

Henlagt under-/overskud:

Det akkumulerede mer- eller mindreforbrug i forhold til bevillingen. Dvs. det beløb, som er henlagt til senere forbrug eller genopretning.

Nogle virksomheder har herudover fået godkendt en trækningsret i landskassen og vil i forhold hertil fremstå med et mellemværende.

Herudover har nogle virksomheder gæld til Grønlands Hjemmestyre, som i landskassens regnskab er opført under langfristede tilgodehavender.

De nettostyrede virksomheder aflægger herudover et virksomhedsregnskab efter bekendtgørelse nr. 25 af den 26. november 1998 om de nettostyrede virksomheders regnskabsaflæggelse.

Ændring af anvendt regnskabspraksis

Ved ændring af anvendt regnskabspraksis fra et år til et andet, registreres effekten på tidligere års regnskaber ved at korrigere primoværdierne. Sådanne korrektioner specificeres i landskassens regnskab i en forklarende note.

 

Naatsorsuusioriaaseq atorneqartoq

 

Ataatsimut isigalugu

Inatsisartunit aningaasaliissutaasut tamarmik Nunatta Karsiata Naatsorsuutaani ilaapput.

 

Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuseriveqarnerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 23, 3. november 1994-imeersoq kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuseriveqarnerat il.il. pillugit nalunaarut nr. 8, 27. februar 1995-imeersoq tunngavigalugit naatsorsuutit suliarineqarput.

 

Naatsorsuutiniippoq ukioq qaammatisiuteqarfiusoq malillugu aningaasanut inatsiseqarfik. Ukiumut piffissaq tapertaliussaq qaammatinik marlunnik sivisussuseqartoq ilanngunneqartarpoq. Piffissami tapertaliussami tassani aningaasartuutit isertitallu akilerneqartut akiliutillu ukiumut aningaasaliiffiusumut pineqartumut tunngasut nalunaarsorneqarsinnaapput, nioqqutissanik kiffartuussinernillu nioqquteqarneq pereersimappat, imaluunniit pisassarisat akiligassalluunniit ukiup aningaasaliiffiusup naannginnerani pilersimappata.

 

Naatsorsuutit nalorninaallisitat

Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 29. oktober 1999-imeersoq 2001-imit atuuppoq. Inatsimmi tassani aningaasaliissutit tamarmik immikkoortunut tallimanut ukununnga agguarneqarput: ingerlatsinermut aningaasartuutit, inatsisit naapertorlugit, tapiissutit, sanaartukkat aammalu isertitat.

 

Ukiup siulianut assersuussisinnaanissaq pillugu kisitsisit takutinneqartut 2002-imeersut 2003-meersullu periaatsit ukioq 2004-imit atuutilersut malillugit naatsorsorneqarput. Inissititerinernut assigiinngitsunut atatillugu akunnaallisaasoqarsinnaavoq.

 

Ilanngussaq 1-imi atuarnissamut ilitsersuummi ukiunut kingullernut pingasunut naatsorsuutit kisitsisitai qanoq ataatsimoortinneqarsimanersut erseqqinnerusumik nassuiarneqarpoq.

 

Ingerlatsinermi aningaasartuutit isertitallu

Aningaasartuutit isertitallu nioqqutissanik kiffartuussinernillu tuniniaanerneersut nalunaarsorneqartarput nioqquteqarneq kiffartuussinerluunniit pisassarisat pineqartarnerat pillugu inatsisitigut tunngaviusoq naammassineqaraangat. Aningaasartuutit isertitallu allat naatsorsorneqartarput aningaasat naatsorsorneqarsinnaaleraangata, kingusinnerpaamillu piffissaq akiliiffissaq aalajangerneqarsimasoq nalleraangat.

 

Nunatta karsianut akiliutigeqquneqartut annertuut ukiumi aningaasaliiffiusumi pilersimasut naatsorsuutit inaarutaasumik saqqummiunneqarnissaat nallertinnagu naatsorsorneqarsinnaanngippat nalunaarsuineq ukiumi aningaasaliiffiusumi pineqartumi naatsorsuutinut aningaasartuutinut kontumi nalunaarsorneqartarpoq missiliuussineq tunngavigalugu. Tamanna ukiumi aningaasaliiffiusumi piumasaqaatit inaarutaasumik naatsorsorneqarfigisinnaasaanni naqqiissuteqarfigineqassaaq.

 

Naatsorsuusiornerni ilanngaasigaanngitsunik kontulersuinermik tunngaveqarneq atorneqartarpoq, taamaattumillu aningaasartuutit isertitallu tamarmik immikkut kontuminni nalunaarsorneqartarlutik. Tamatumanili Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat namminersortitat ilaatinneqanngillat.

 

Sanaartornermut aningaasartuutit

1. januar 2000-iminngaanniit sanaartugassanut iluarsagassanullu missingersuusiornermut teknikikkut aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarpoq. Sanaartugassanut iluarsagassanullu missingersuusiornermut teknikikkut aningaasaliissutit suliniutinut aalajangersimasunut atorneqarsimasut tamakkerlutik aningaasaateqarfimmut nuunneqarput. Taamaammat aningaasaliissutit inernernut aningaasartuutitut nalunaarsorneqarput.

 

 

Taarsigassarsiarititat

Pisassarisat arlallit allannguutaat Nunatta karsiata IST-mi (ingerlatsinermi, sanaartortitsinermi taarsigassarsisitsisarnermilu) angusani taarsigassarsiaritinneqartut ataanni ilaatinneqartarput. Taamatuttaaq Namminersornerullutik Oqartussat aktianik pisisarnerat tunisaqartarnerallu IST-mi angusat ataanni ilanngunneqartarput.

 

Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa Nunatta karsiani tigusisinnaatitaanerminnik atuinerat IST-mi angusat ataanni ilanngunneqarneq ajorpoq.

 

Pigisat nalillit akiitsullu

Pigisat nalillit pisiarineqarnerminni nalingi nalunaarsorneqartarput. Akiitsut nalerpiaat atorlugit nalunaarsorneqartarput.

 

Illuartitsinermi tunngaviusartut

Tunngaviit makku tunngavigalugit annaasassanut matussutissanik illuartitsisoqartarpoq:

 

Boligstøttimit taarsigassarsiat – illut ukiut marluk sinnerlugit qaangiuttut utertillugit tiguneqarsimappata, tamatumalu kingorna nutaamik piginnittoqalersimanngippata imaluunniit iluarsaanneqalersimanngippata aserfallatsaalineqanngippataluunniit illuartitsisoqassaaq.

 

Boligstøttimut akiitsut – akiitsut terminit marluk sinnerlugit qaangiuttut utertillugit tiguneqarsimappata. Ineqarnermut akiligassallit 1999-imiit akiitsumik taarsigassarsianut allanngortinnissaannik periarfissinneqarsimapput. Boligstøttimut akiligassat ukiumut marloriarlugit akiligassaasarput, taarsigassarsiallu qaammatikkuutaartumik akiligassaasarlutik. Akiliinngitsoortoqartillugu taakku taarsigassarsinermi aningaasat amerlassusaannorpiaq illuartinneqarneq ajorput, taamaallaalli akiligassanut akilereersimasussaagaluanut illuartinneqartarlutik.

 

Ineqarnermut akiliutinut akiitsut 1995-ip siornaneersut – ukiup affaani kingullermi akiliisoqarsimanngippat illuartitsisoqassaaq.

 

Akiligassallit assigiinngitsut akiligassanut kinguaattoorutaat, tassunga ilanngullugit ilinniagaqarnermi taarsigassarsiarititat – tassani illuartitsisoqassanngilaq, tassa akiligassanut kinguaattoorutit kontutigut pingaarnertigut pineqartutigut isumakkeerneqassammata, aningaasat Namminersornerullutik Oqartussat akiliisitsiniartarnermut immikkoortortaqarfianni akilersinniarneqartussanngorlugit nassiunneqarpata, tamannalu pisarpoq qaammatit arfinillit qaangiunneranni.

 

Inuussutissarsiutinut tapersiisarfimmit taarsigassarsiat – illuartitsisoqassanngilaq, taarsigassarsisut ataasiakkaat aalajangersimasumik nalilersorneqarnerisa kingorna kontutigut pi-ngaarnertigut pineqartutigut akiligassat isumakkeerneqassammata. Aningaasat Namminersornerullutik Oqartussat akiliisitsiniartarnermut immikkoortortaqarfianni akilersinniarneqartussanngorlugit nassiunneqassapput.

 

Suliffeqarfiit namminersortitat

Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat namminersortitat ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit aningaasaliissutit tunngavigalugit naatsorsuutinik saqqummiussisarput. Atuinerunerit atuinikinnerunerillu suliffeqarfimmi illuartinneqartarput, kingusinnerusukkut atugassatut iluarsiissutigeqqitassatulluunniit.

 

Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit aningaasaliissutit Nunatta karsiata Naatsorsuutaani ani-ngaasartuutitut naatsorsorneqassapput.

 

Suliffeqarfiit Nunatta karsiata Naatsorsuutaani makkunani ilaasarput:

 

Ingerlatsinermi aningaasartuutit/isertitat:

Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit suliffeqarfimmut aningaasaliissutinut naapertuuttumik.

 

Amigartoorutinut/sinneqartoorutinut illuartitat:

Aningaasaliissutit naapertorlugit katillugit atuinerunerit atuinikinnerunerilluunniit. Tassa imaappoq aningaasaatigineqartut kingusinnerusukkut atuinissamut iluarsiissuteqarnissamulluunniit illuartitat.

 

Tamatuma saniatigut suliffeqarfiit arlallit Nunatta karsianit aningaasanik tigusisinnaatitaanerat akuersissutigineqarpoq, tamannalu naapertorlugu akiliiffigeqatigiissutissatut allassimassallutik.

 

Taakku saniatigut suliffeqarfiit arlallit Namminersornerullutik Oqartussanut akiitsoqarput, Nunatta karsiata naatsorsuutaani pisassatut sivisuumik akilersugassatut naatsorsuusiorneqarsimasunik.

 

Tamatuma saniatigut suliffeqarfiit aalajangersimasumik aningaasalersugaallutik imminnut aquttut naatsorsuutinik saqqummiussisarnerat pillugu nalunaarut nr. 25, 26. november 1998-imeersoq malillugu suliffeqarfiit namminersortitat suliffeqarfiup naatsorsuutaanik saqqummiussisarput.

 

Naatsorsueriaatsip atorneqartup allanngortinnera

Ukiup aappaanit ukiup tullianut naatsorsueriaatsip atorneqartup allanngortinneqarnerani ukiup aallartinnerani uninngasuutit naqqiuteqarfiginerisigut ukiuni siuliini naatsorsuutinut sunniutaat nalunaarsorneqartarput. Taamatut naqqiissuteqarnerit Nunatta karsiata naatsorsuutaani immikkut nassuiaateqarfigineqartarput, nassuiaasiussatut ilusilerlugit.