Samling

Beretning for 2004

Årets resultat

Landskassen realiserede i 2004 et overskud på 159 mio. kr. mod et budgetteret overskud inkl. tillægsbevillinger på 7 mio. kr. Resultatet blev herved 152 mio. kr. bedre end budgetteret. Overskuddet i 2004 er imidlertid ikke udtryk for en varig forbedring, idet der i 2004 har været indtægter i størrelsesordenen 149 mio. kr., som er af midlertidig karakter. Det er Tele Greenland A/S’ sidste afdrag på et tidligere givet lån, samt tilbageførsler fra anlægs- og renoveringsfonden i forbindelse med afslutning af en del anlægssager, samt nogle anlægssager som er blevet aflyst.

 

Årets overskud udgjorde 2,9 pct. af indtægterne.

 

En væsentlig årsag til det forbedrede resultat var et samlet mindreforbrug på 56 mio. kr. på de lovpligtige sociale udgifter. Der var en hel del usikkerhed om, hvor store udgifterne ville blive til ældrepension efter udløbet af overgangsordningen, hvor ældrepensionsalderen blev forhøjet fra 60 til 63 år. Herudover var der et mindreforbrug på førtidspension og boligsikring.

 

Desuden har der været et mindreforbrug på 44 mio. kr. på driftsudgifter, herunder administration, familie og sundhed samt uddannelse.

 

En tredje væsentlig årsag til det forbedrede resultat var, at der var afsat udisponerede midler på anlægsområdet på 28 mio. kr., som ikke blev fordelt på konkrete projekter. Disse midler blev derfor ikke overført til anlægs- og renoveringsfonden ved årets afslutning.

 

En fjerde årsag var, at der ikke i fuld udstrækning var behov for de reserver, herunder reserve til overenskomstrelaterede udgifter, strukturpolitisk pulje og reserver til pensionsformål, der var afsat i finansloven.

 

Derimod har der været mindreindtægter på afgiftsområdet, hvor indførselsafgifterne på specielt øl, vin, spiritus og tobaksvarer blev 21 mio. kr. mindre end forventet, medens motorafgifterne blev 2 mio. kr. større.

 

Arbejdsløsheden faldt lidt i løbet af 2004 og skatteindtægterne begyndte at stige igen, hvilket kunne tyde på, at Grønland i 2003 nåede bunden af lavkonjunkturen og nu er ved at komme ud af sin lavkonjunktur.

 

I den følgende tabel er vist hovedtallene fra regnskab 2002, 2003 og 2004. Tabellen indeholder også de budgetterede beløb for 2004 (finanslov + tillægsbevillinger) samt afvigelsen mellem regnskab 2004 og budget 2004.

 

Landskassens resultat	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Budget	Afvigelse
Driftsudgifter	2.076	2.124	2.207	2.251	44
Lovbundne udgifter	738	738	739	784	45
Tilskud	1.634	1.613	1.625	1.686	60
Anlæg	685	674	634	663	28
Indtægter	-5.337	-5.349	-5.365	-5.391	-26
DAU-resultat	-204	-200	-159	-7	152

- (minus) angiver indtægter i Regnskab og Budget. I Afvigelse angiver minusset en mindreindtægt i forhold til budgettet. Resultatet er målt som et Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat (DAU-resultat).

 

Finansloven for 2004 blev vedtaget med et overskud på 11 mio. kr. Landsstyret har løbende gennem året forelagt sager for Landstingets Finansudvalg. Landstingets Finansudvalg har godkendt bevillinger med en negativ finanseffekt på 4 mio. kr. Samtlige sager, som Finansudvalget har godkendt for 2004, er samlet i den årlige tillægsbevillingslov, der forelægges på Landstingets forårssamling 2005.

 

I budgetloven er det bestemt, at der fra år 2000 oprettes en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, hvortil de årligt bevilgede anlægsbeløb til de enkelte projekter overføres. Dette medfører, at det enkelte års bevilgede anlægsbeløb udgiftsføres i det pågældende år. I takt med at anlæggene udføres, fratrækkes udgiften i fonden. Anlægsaktiviteten i 2004 var på 574 mio. kr., og det var på samme niveau som aktiviteten i 2003. Der er i 2004 netto overført 60 mio. kr. til anlægs- og renoveringsfonden.

 

I de efterfølgende afsnit er der redegjort for de enkelte hovedtal.

Driftsudgifter

Driftsbevillinger gives som rammebevillinger til afholdelse af nettodriftsudgifter for institutioner og administrative enheder.

 

Driftsudgifterne havde i alt en stigning på 3,9 pct. fra 2003 til 2004 mod en stigning på 2,3 pct. fra 2002 til 2003. Pr. 1. januar 2003 blev Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning med tilsammen 25 mio. kr. udskilt fra administrationen og blev opført under gruppen Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug. Stigningen i udgifterne til administration på 17 mio. kr. fra 2003 til 2004 skyldes bl.a. en stigning på 5 mio. kr. til Landstinget og dets administration, en stigning på 4 mio. kr. til vedligeholdelse af hjemmestyrets bygninger og 2 mio. kr. til omkostninger ved salg af udlejningsboliger.

 

Driftsudgifter	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Budget	Afvigelse
Administration	402	391	408	417	9
Familie og sundhed	1.050	1.085	1.121	1.144	23
Kultur, uddannelse, forskning og kirke	483	490	506	519	12
Nettostyrede virksomheder	63	53	53	53	0
Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug	6	30	33	32	-1
Andre driftsudgifter	72	75	86	86	0
Driftsudgifter i alt	2.076	2.124	2.207	2.251	44

 

I 2004 anvendte administrationen under ét 9 mio. kr. mindre end budgetteret. Der var et generelt mindreforbrug på de fleste administrative enheders konti.

 

Til driftsudgifter på familie- og sundhedsområdet var der budgetteret med 1.144 mio. kr. Der var imidlertid et mindreforbrug på 23 mio. kr., svarende til 2,0 pct. af de samlede udgifter. Mindreforbruget var koncentreret på Familiedirektoratets handicapforsorg, hvor der var et mindreforbrug på 11 mio. kr., mens det resterende mindreforbrug på Familiedirektoratets øvrige udgiftsområder var på 6 mio. kr. På sundhedsområdet var der en mindreudgift på vedligeholdelse af hjemmestyrets bygninger på 4 mio. kr., mens der på de øvrige konti på sundhedsområdet var en besparelse på 2 mio. kr. i forhold til de budgetterede 856 mio. kr. på hele sundhedsområdet.

 

Til kultur, uddannelse, forskning og kirkens område var der budgetteret udgifter på 519 mio. kr., og et forbrug på 506 mio. kr. Mindreforbruget var på en lang række enkelte konti med et mindreforbrug på vedligeholdelsen af bygningerne på 3 mio. kr. som det største mindreforbrug.

Lovbundne udgifter

Lovbundne bevillinger gives i de tilfælde, hvor det ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har ret til en bestemt ydelse, og hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov.

 

Lovbundne udgifter	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Budget	Afvigelse
Familie og sundhed	524	521	534	590	56
Kultur, uddannelse, forskning og kirke	132	133	130	134	4
Boligområdet	67	70	57	41	-16
Andre lovbundne udgifter	15	14	18	19	1
Lovbundne i alt	738	738	739	784	45

 

På familie- og sundhedsområdet var der et mindreforbrug på 56 mio. kr. De 4 mio. kr. var på børnetilskud.

 

Der var et mindreforbrug på hjemmestyrets udgifter til boligsikring på 9 mio. kr. Udgiftsposten har de sidste par år haft en årlig stigning på 5 mio. kr. I 2004 var udgiften til boligsikring på 66 mio. kr.

 

Udgifterne til ældrepension ser igen ud til at stige, idet udgifterne til dette formål i 2004 var på 216 mio. kr., mens de i 2003 var 208 mio. kr. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at Landstinget har vedtaget, at pensionsalderen fra 1. januar 2000 blev forhøjet fra 60 år til 63 år. Den direkte virkning af denne forhøjelse udløb pr. 1. januar 2003, hvorfor der igen begyndte at komme nye personer, der opfyldte alderskravet for at få alderspension. Til ældrepension var der budgetteret 242 mio. kr., hvilket medførte et mindreforbrug på dette område på 26 mio. kr.

 

Kontoen til førtidspensioner havde et mindreforbrug på 14 mio. kr. Udgifterne til førtidspensioner havde i 2002 og 2003 været på 178 mio. kr., mens udgiften i 2004 faldt til 171 mio. kr.

 

På uddannelsesstøtteområdet har der til stipendier og børnetilskud været en mindreudgift på 6 mio. kr., idet der var budgetteret en udgift på 109 mio. kr., men kun udbetalt 103 mio. kr.

 

På boligområdet var der et merforbrug på 15 mio. kr. på afskrivninger på uerholdelige fordringer. På dette område var der budgetteret 10 mio. kr., men der blev brugt 25 mio. kr.

 

På revalideringsområdet var der et mindreforbrug på knap 1 mio. kr. ud af en bevilling på 3 mio. kr. Efter at den nye forordning om revalidering trådte i kraft i 2002 havde der i 2002 og 2003 været brugt meget få penge. I 2004 ser det ud som om revalideringsarbejdet i kommunerne er ved at komme i gang.

Tilskud

Tilskudsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter af ikke-lovbunden karakter. Udgiften kan være af tilskudsmæssig karakter, men kan eksempelvis også være kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, afskrivninger og udlån.

 

Når der sammenlignes med de tidligere år, så inkluderede Andre tilskud i 2002 en regnskabspost på 51 mio. kr., i 2003 28 mio. kr. og i 2004 33 mio. kr. til ekstraordinær afskrivning af forfaldne ydelser og restgæld på boligstøttehuse. Disse afskrivninger har ikke nogen DAU-effekt, hvorfor der er optaget et tilsvarende beløb på indtægtskontiene. Effekten på landskassens regnskab viser sig i de år, hvor de pågældende beløb skulle være betalt, men ikke bliver betalt, og det konstateres, at beløbene er tabt.

 

Tilskud	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Budget	Afvigelse
Administration	27	25	23	25	2
Familie og sundhed	62	59	35	35	0
Kultur, uddannelse, forskning og kirke	172	166	175	180	5
Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug	148	118	137	143	6
Tilskud til kommunerne	708	744	781	781	0
Servicekontrakter	441	416	389	391	2
Andre tilskud	76	86	85	130	46
Tilskud i alt	1.634	1.613	1.625	1.686	60

 

Administrationsområdet har haft en mindreudgift på 2 mio. kr. Hovedårsagen var, at af en bevilling på 3 mio. kr. til administrations- og projekteringsudgifter til boligstøtte blev kun anvendt 1 mio. kr.

 

Mindreudgiften på Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke-området på 5 mio. kr. var på Uddannelsesstøtteområdet.

 

Erhvervs-, fiskeri-, fangst- og landsbrugsområdet har haft et mindreforbrug på 6 mio. kr. De 2 mio. kr. er fremkommet ved et mindreforbrug på kontoen Genetableringsstøtte, mens 7 mio. kr. var et mindreforbrug på finansieringsstøtte inden for landbaseret erhverv og turismeerhvervet. I finanslov 2004 var der på finanslovområde 51 ESU budgetteret en samlet indtægt på 10 mio. kr. Ved regnskabsafgivelsen blev der konstateret en samlet udgift på 6 mio. kr. på ESU-området. Denne merudgift hænger sammen med omlægningen af ESU-lånene til et nyt edb-system, der er integreret med hjemmestyrets økonomisystem. Denne omlægning tog længere tid end forudsat. Dette medførte, at opkrævningerne på ESU-lånene først forfaldt i begyndelsen af 2005 i stedet for i slutningen af 2004. Denne senere udsendelse af ESU-opkrævningerne medførte, at indtægten blev mindre end budgetteret.

 

På servicekontraktområdet har der været mindreudgifter på 1 mio. kr. Mindreudgiften fremkom, fordi der i flere af kontrakterne indgår en bestemmelse om, at jo højere kapacitetsudnyttelse der er på det pågældende område, jo lavere er betalingen på servicekontrakten.

 

I gruppen Andre tilskud var der et mindreforbrug på 46 mio. kr. 17 mio. kr. af dette mindreforbrug fremkom ved, at der på kontoen til ekstraordinær afskrivning af forfaldne ydelser og restgæld på boligstøttehuse var en bevilling på 50 mio. kr., men der blev kun foretaget afskrivninger på 33 mio. kr. Disse afskrivninger har ikke nogen DAU-effekt i 2004, eftersom der er optaget et tilsvarende beløb på indtægtskontiene. DAU-effekten på landskassens regnskab viste sig i de år, hvor de pågældende beløb skulle have været indbetalt, men ikke blev betalt. Eftersom en del af det bevilgede afskrivningsbeløb ikke blev brugt, er modposten også tilsvarende mindre end budgetteret.

 

23 mio. kr. af mindreforbruget på Andre tilskud fremkom ved, at de fem budgetreserver: ”Driftsreserven”, ”Reserve til overenskomstrelaterede udgifter”, ”Strukturpolitisk pulje”, ”Reserve til pensionsforbedring” og ”Reserve til midlertidige foranstaltninger” ikke blev fuldt ud anvendt.

Anlæg

En anlægsbevilling bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at afholde udgifter i forbindelse med køb af fast ejendom, anlægsbyggeri, udlån til anlæg, tilskud til anlæg, renovering m.v.

 

Principielt overføres alle budgetterede anlægs- og renoveringsmidler til fonden, men der er undtagelser. Det drejer sig om de såkaldte udisponerede anlægsmidler. Dette vil sige anlægsmidler, der ikke er fordelt ud på konkrete projekter. I år 2004 androg det 28 mio. kr., der i regnskabet fremstod som et mindreforbrug.

 

I alt var der til anlægsformål bevilget 663 mio. kr., og der blev i alt overført 634 mio. kr. til anlægs- og renoveringsfonden. Det overførte beløb er årets bogførte anlægsudgifter.

 

Der blev i 2004 faktisk udført anlægs- og renoveringsopgaver for 574 mio. kr., hvilket var 60 mio. kr. mindre end det, der blev overført til anlægs- og renoveringsfonden.

 

Når der i et år ikke er udført de anlægsarbejder, der er bevilget, vil den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond opsamle midler til færdiggørelse af de pågældende anlægsarbejder. Derfor blev der i 2004 netto overført 60 mio. kr. til anlægs- og renoveringsfonden, som ved udgangen af 2004 rummede i alt 684 mio. kr.

 

Anlægs- og renoveringsfonden	2004			Status over fonden
Mio. kr.	Overført	Anvendt		Ændring 2004	Beholdning   Ultimo
Familie og sundhed	73		68	5	42
Kultur, uddannelse, forskning og kirke	156		96	60	121
Offentlige arbejder	221		158	63	180
Boligområdet	271		233	37	290
Andre anlægsudgifter	-88		18	-106	51
Anlægs- og renoveringsfonden i alt	634		574	60	684

 

Den negative udgift under Andet nybyggeri skyldes bl. a., at der er aflagt anlægsregnskab for en hel del afsluttede anlæg, samt at nogle anlægsarbejder er blevet aflyst. Begge dele har medført, at der er frigivet midler fra fonden. Resten skyldes konteringsmæssige reguleringer af de enkelte anlægssager i forbindelse med nedlæggelsen af finanslovskontoen 80.00.80, dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering.

Indtægter

Indtægtsbevillinger bemyndiger det ansvarlige landsstyremedlem til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter. Statens bloktilskud til Grønlands Hjemmestyre og indtægter af skatte- og afgiftsmæssig karakter opføres som indtægtsbevilling.

 

Indtægterne var 26 mio. kr. mindre end forudsat i budgettet.

 

Stigningen i indtægten fra landsskatten fra 2002 til 2003 på 4 mio. kr., mens den fra 2003 til 2004 steg 34 mio. kr. Skatteindtægterne er således igen begyndt at stige, hvilket kunne tyde på, at Grønland er ved at komme ud af sin lavkonjunktur.

 

Indtægter	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Budget	Afvigelse
Aftalte indtægter	-3.305	-3.375	-3.372	-3.376	-5
Direkte skatter	-744	-743	-777	-771	6
Indirekte skatter	-655	-595	-628	-660	-32
Forrentning af investeret kapital	-254	-294	-250	-246	4
Afdrag på lån ydet af landskassen	-308	-266	-277	-278	-1
Andre indtægter	-71	-76	-62	-59	2
Indtægter i alt	-5.337	-5.349	-5.365	-5.391	-26

 

Godt 63 pct. af hjemmestyrets indtægter eller 3.372 mio. kr. kom som bloktilskud fra staten, fiskeriaftale med EU og andre aftalte indtægter. Der var budgetteret med en indtægt på 3.376 mio. kr. Mindreindtægten skyldes, at hjemmestyrets andel af Nationalbankens overskud gav 4 mio. kr. mindre end forventet, og vekselkursen på euro var lidt lavere end på budgetteringstidspunktet, hvilket medførte at fiskeriaftalen med EU hjembragte 1 mio. kr. mindre end budgetteret. Statens bidrag til miljøforbedringer på 50 mio. kr. om året i 3 år blev udbetalt sidste gang i 2003.

 

De direkte skatter indbragte 771 mio. kr. eller 6 mio. kr. mere end budgetteret.

 

De indirekte skatter indbragte 628 mio. kr., hvilket var 32 mio. kr. mindre end forventet. Det var især indførselsafgifterne, der var mindre end forventet, nemlig med 21 mio. kr. Af indførselsafgifterne var det især øl, vin og spiritus samt tobaksvarer, der gav mindreindtægten, mens der var merimport af motorkøretøjer. Motorafgifterne indbragte 2 mio. kr. mere end budgetteret, og det var køretøjerne over 1.500 kg, der blev flere af. Rejeafgiften ændredes pr. 1. januar 2004 fra at være en fast procent til at være en variabel procentdel, der følger den gennemsnitlige salgspris for afgiftspligtige rejer. Rejeafgiften indbragte 3 mio. kr. mod budgetteret 18 mio. kr. Stempelafgifterne, især på fast ejendom, blev 6 mio. kr. større end forventet, mens automatspilafgift og lotteriafgift på gevinstgivende maskiner blev 5 mio. kr. mindre end forventet.

 

Der var en merindtægt på 4 mio. kr. i forrentning af investeret kapital, hvor især renteindtægtskonti nettorenter var 13 mio. kr. større end budgettet. Årsagen hertil var blandt andet, at indestående på den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond steg i årets løb, fordi anlægs- og renoveringsaktiviteten ikke var så stor som budgetteret, at hjemmestyret forvaltede likviditeten mere aktivt, samt at årets samlede aktiviteter medførte et større positivt DAU-resultat end forventet. Omlægningen af ESU-lånene til et nyt edb-system, der er integreret med hjemmestyrets økonomisystem, tog længere tid end forudsat. Dette medførte, at opkrævningerne på ESU-lånene først forfaldt i begyndelsen af 2005 i stedet for i slutningen af 2004. Denne senere udsendelse af ESU-opkrævningerne medførte, at renteindtægten blev 5 mio. kr. mindre end budgetteret. Herudover var der 7 mio. kr. i mindreindtægt i terminsrenter på boligstøttehuse end budgetteret.

Likviditet

Landskassens likviditet er steget fra 1.481 mio. kr. ved årets begyndelse til 1.698 mio. kr. ved dets slutning, en stigning på 217 mio. kr. Hovedårsagerne hertil var, årets overskud på 159 mio. kr., samt at den budgettekniske anlægs- og renoveringsfond er steget med 60 mio. kr. til 684 mio. kr.

 

   

 

Regnskabspåtegning

 

Landsstyret har godkendt årsberetningen og årsregnskabet, som overdrages til Landstingets videre behandling.

 

 

Nuuk, den 7. april 2005.

 

 

	Josef Motzfeldt	Peter Beck
	Landsstyremedlem	Direktør
	for Finanser og Udenrigsanliggender	Økonomidirektoratet

 

2004-mut nalunaarut

 

Ukiumi angusaq

Nunatta Karsia 2004-mi 159 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarpoq, sinneqartoorutissat ilassutitut aningaasaliissutit ilanngullugit 7 mio. kr.-inut missingersuusiorneqarsimagaluartut. Taamaalilluni inernera missingersuusiarineqartunit 152 mio. kr.-inik pitsaaneruvoq. 2004-mili sinneqartoorutit ataavartumik pitsanngoriaateqarnermik ersersitsisuunngillat, tassami 2004-mi 149 mio. kr.-inik isertitaqartoqarmat. Tassaapput Tele Greenland A/S-ip taarsigassarsiarisimasanut akileraatai kingulliit kiisalu sanaartornermi suliat naammassineqarnerinut aammalu sanaartugassat ilaasa unitsiinnarneqarnerinut atatillugu sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit utertitat.

 

Ukiumi sinneqartoorutit isertitat 2,9 pct.-eraat.

 

Inernerup pitsanngoriaataanut pissutaasoq pingaarutilik tassaavoq isumaginninnermut ani-ngaasartuutini inatsisitigut pisussaaffigisani ataatsimut 56 mio. kr.-inik atuinikinnerusimaneq. Ikaarsaariarnermi aaqqissuussinerup naanerata kingorna, tamatumani pensionisiaqalernissamut ukiut 60-iniit 63-inut qaffanneqarlutik, utoqqaat pensionisiaannut aningaasartuutit qanoq annertutiginissaat nalornissutigineqartorujussuusimavoq. Tamatuma saniatigut siusinaartumik pensionisianut ineqarnermullu tapiissutinut atuinikinnerusoqarpoq.

 

Aammattaaq ingerlatsinermut aningaasartuutini 44 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimavoq, tassunga ilanngullugu allaffissornermut, ilaqutariinnermut peqqissutsimullu kiisalu ilinniartitaanermut.

 

Pissutaasut pingajuat pingaarutilik tassaavoq sanaartornermut tunngasuni 28 mio. kr.-inik atugassiissutigineqanngitsunik immikkoortitsisoqarsimanera, suliassanut aalajangersimasunut agguaanneqanngitsunik. Taamaattumik aningaasat taakku ukiup naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqanngillat.

 

Pissutaasut sisamaat tassaavoq sillimmatit, tassunga ilanngullugit aningaasartuutit isumaqatigiissutinut attuumassutillit, aaqqissuussaanermut naleqqussaanermut immikkoortitat aammalu pensionisianut siunertanut sillimmatit aningaasanut inatsimmi immikkoortinneqarsimasut tamakkiisumik pisariaqartinneqarsimannginnerat.

 

Akerlianik akitsuutinut tunngasuni isertitakinnerusoqarpoq, tamatumani pingaartumik immiaaqqanik, viinninik, imigassanik aalakoornartulinnik tupanillu nioqqutissianik eqqussuinermut akitsuutit naatsorsuutigisamit 21 mio. kr.-inik ikinnerupput, qamutinullu motoorilinnut akitsuutit 2 mio. kr.-inik amerlanerullutik.

 

Suliffissaaleqineq 2004-p ingerlanerani annikillerialaarpoq, akileraarutitigullu isertitat qaffakkiartoqqilerput, tamatumalu takutippaa Kalaallit Nunaanni suliffissaaleqiffiup 2003 appasinnerpaaffigigaa, maannalu suliffissaaleqiffik anigoriartorneqartoq.

 

Tabelimi tulliuttumi 2002-mi, 2003-mi 2004-milu naatsorsuutinit kisitsisit pingaarnerit takutinneqarput. Tabelittaaq imarai 2004-mut aningaasat missingersuusiarineqartut (aningaasanut inatsit + ilassutitut aningaasaliissutit) kiisalu 2004-mi naatsorsuutit aamma 2004-mi missingersuutit akornanni nikingassutaasut. 

 

 

Nunatta Karsiani inernerit	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Naatsors.	Naatsors.	Naatsors.	Missingers.	Nikingass.
Ingerlatsinermut aningaasartuutit	2.076	2.124	2.207	2.251	44
Inatsisitigut pisussaaffigisat	738	738	739	784	45
Tapiissutit	1.634	1.613	1.625	1.686	60
Sanaartorneq	685	674	634	663	28
Isertitat	-5.337	-5.349	-5.365	-5.391	-26
IST-mi inernerit	-204	-200	-159	-7	152

- (minus) tassaavoq Naatsorsuutini Missingersuutinilu isertitat. Nikingassutaanni minus tassaavoq missingersuutinut naleqqiullugu isertitakinnerusimaneq. Inernerit Ingerlatsinermut, Sanaartornermut Taarsigassarsisitsinermullu (IST-mi inernerit) inernerisut uuttortagaapput.

 

2004-mut Aningaasanut inatsit 11 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarfiusumik akuersissutigineqarpoq. Naalakkersuisut ukiup ingerlanerani Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaannut suliassanik ingerlaavartumik saqqummiussisarsimapput. Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaat aningaasaliissutinik aningaasanut ammut 4 mio kr.-inik sunniuteqartunik akuersissuteqarsimavoq. Suliassat tamarmik Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamit 2004-mi akuersissutigineqartut ukiumoortumik ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi 2005-imi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartussami katersorneqarsimapput.

 

Missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersarneqarpoq ukioq 2000-imiit missingersuusiortarnermut tunngatillugu sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfeqalissasoq, tassunga suliassanut ataasiakkaanut ukiumut sanaartornermut aningaasaliissutit nuunneqartassallutik. Tamatuma kingunerissavaa ukiuni ataasiakkaani sanaartornermut aningaasaliissutit ukiumi pineqartumi aningaasartuutitut naatsorsuusiorneqartalernerat. Sanaartukkat suliarineqarnerat ilutigalugu aningaasartuutit aningaasaateqarfimmit ilanngaatigineqartassapput. 2004-mi saanaartornermi ingerlatat 574 mio. kr.-iupput, tamannalu 2003-mi ingerlatanut naapertuuppoq. 2004-mi ilanngaaseereerluni 60 mio. kr.-it sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqarput.

 

Immikkoortuni tulliuttuni kisitsisit pingaarnerit ataasiakkaat nassuiarneqarput.

 

Ingerlatsinermut aningaasartuutit

Ingerlatsinermut aningaasaliissutit tunngaviusumik aningaasaliissutitut tunniunneqartarput suliffeqarfinni allaffissornikkullu immikkoortoqarfinni ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit aningaasartuutinut akiliutissatut.

 

2003-miit 2004-mut ingerlatsinermut aningaasartuutit katillugit 3,9 pct.-imik qaffariaateqarput, 2002-miit 2003-mut 2,3 pct.-imik qaffariaateqarsimallutik. Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik Piniarnermillu nakkutilliisoqarneq katillutik 25 mio. kr.-inik aningaasartallit allaffissornermit 1. januar 2003-mi avissaartinneqarput, inissinneqarlutillu Inuussutissarsiornerup, aalisarnerup, piniarnerup nunalerinerullu ataanut. Allaffissornermi aningaasartuutit 2003-miit 2004-mut 17 mio. kr.-inik qaffariaateqarnerannut ilaatigut pissutaapput Inatsisartunut taakkulu allaffissornerannut atugassat 5 mio. kr.-inik qaffariaateqarnerat, Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfiisa aserfallatsaalineqarnerannut aningaasartuutit 4 mio. kr.-inik qaffariaateqarnerat aammalu inissianik attartortittakkanik tunisinermi aningaasartuutit 2 mio. kr.-iunerat.

   

 

Ingerlatsinermut aningaasartuutit	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Naatsors.	Naatsors.	Naatsors.	Missing.	Niking.
Allaffissorneq	402	391	408	417	9
Ilaqutariinneq Peqqissuserlu	1.050	1.085	1.121	1.144	23
Kultureqarneq, ilinniartitaaneq, ilisimatusarneq i lageeqarnerlu	483	490	506	519	12
Suliffeqarfiit namminersortitat	63	53	53	53	0
Inuussutissarsiorneq, aalisarneq, piniarneq n unalerinerlu	6	30	33	32	-1
Ingerlatsinermut aningaasartuutit allat	72	75	86	86	0
Ingerlatsinermut aningaasartuutit katillugit	2.076	2.124	2.207	2.251	44

 

2004-mi missingersuutigineqartunit 9 mio. kr.-init annikinnerusut allaffissornikkut atorneqarsimapput. Ataatsimut isigalugu allaffissornikkut immikkoortoqarfiit kontuini amerlanerni atuinikinneruneqarpoq.

 

Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu tunngasuni ingerlatsinermut aningaasartuutinut 1.144 mio. kr.-inik missingersuusiortoqarsimavoq. Taamaakkaluartoq 23 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimavoq, aningaasartuutit tamarmiusut 2,0 pct.-iinut naapertuuttut. Atuinikinnerussutit Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup innarluutilinnik isumaginninneranut atorneqarsimapput, tamatumani 11 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimalluni, 6 mio. kr.-inillu atuinikinnerussutit  Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup aningaasartuuteqarfiiniillutik. Peqqissutsimut tunngasuni Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiisa aserfallatsaalineranni 4 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimavoq, peqqissutsimullu tunngasuni kontut sinnerini 2 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimalluni peqqissutsimut tunngasunut tamarmiusunut 856 mio. kr.-inik missingersuutaasunut sanilliullugu.

 

Kultureqarnermut, ilinniartitaanermut ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu suliassaqarfimmi 519 mio. kr.-inik aningaasartuutinut missingersuusiortoqarsimasoq, 506 mio. kr.-illu atorneqarsimallutik. Atuinikinnerussutit kontuni ataasiakkaani arlalinniipput, atuinikinneruffiusoq annerpaaq tassaasimalluni illuutinik aserfallatsaaliinermut 3 mio. kr.-inik atuinikinneruneq.

 

Inatsisitigut pisusaaffigalugit aningaasartuutit

Inatsisitigut pisussaaffigalugit aningaasaliisoqartarpoq immikkut inatsimmi aalajangersarneqarsimagaangat tigusisussat aalajangersimasut aningaasaliissutissanut aalajangersimasunut pisussaatitaasut aamma aningaasaliissutissat annertussusiat imaluunniit naatsorsuusiornissamut tunngavissat inatsisikkut immikkut aalajangersarneqarsimangaangata.

 

Aningaasartuutit inatsisitigut pisussaaffigisat	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Naatsors.	Naatsors.	Naatsors.	Missing.	Niking.
Ilaqutariinneq peqqissuserlu	524	521	534	590	56
Kultureqarneq, ilinniartitaaneq, ilisimatusarneq ilageeqarnerlu	132	133	130	134	4
Ineqarnermut tunngasut	67	70	57	41	-16
Aningaasartuutit inatsisitigut pisussaaffigisat allat	15	14	18	19	1
Inatsisitigut pisussaaffigisat katillugit	738	738	739	784	45

 

Ilaqutariinnermut peqqissutsimullu tunngasuni 56 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimavoq. Taakkunanit 4 mio. kr.-it meeqqanut tapiissutinut atorneqarsimallutik.

 

Namminersornerullutik Oqartussat ineqarnermut tapiissutinut aningaasartuutaanni 9 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimavoq. Aningaasartuutit ukiuni kingullerni ukiumoortumik 5 mio. kr.-inik qaffakkiartorsimapput. 2004-mi ineqarnermut tapiissutinut 66 mio. kr.-inik aningaasartuuteqartoqarsimavoq.

 

Utoqqarnut pensionisianut aningaasartuutit qaffakkiartorpaseqqilerput, siunertamut tamatumunnga aningaasartuutit 2004-mi 216 mio. kr.-iusimammata, 2003-mi 208 mio. kr.-iusut. Tamanna ukiut soraarninngorfissat 1. januar 2000-imiit 60-iniit 63-inut qaffanneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiinerannut pissuteqarsinnaasorinarpoq. Taamatut qaffaanermi toqqaannartumik sunniut 1. januar 2003-mi atorunnaarpoq, taamaattumik inuit pensionisiaqalernissamut ukioqqortussusissatut piumasarineqartumik eqquutitsisut amerliartoqqilerput. Utoqqarnut pensionisianut missingersuutit 242 mio. kr.-iupput, taamaalilluni suliassaqarfimmi tassani 26 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarluni.

 

Siusinaartumik pensionisialinnut kontumi 14 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarpoq. Siusinaartumik pensionisialinnut aningaasartuutit 2002-mi 2003-milu 178 mio. kr-iusijmapput, 2004-mi aningaasartuutit 171 mio. kr.-inut apparsimallutik.

 

Ilinniagaqarnersiutinut tunngasuni ilinniagaqarnersiutinut meeqqanullu tapisianut 6 mio. kr.-inik aningaasartuutikinnerusoqarsimavoq, 109 mio. kr.-inut missingersuusiortoqarsimalluni, 103 mio. kr.-iinnaalli tunniunneqarsimallutik.

 

Ineqarnermut tunngasuni isumakkeerinninnernut pissarsiassanillu akilerneqarsinnaanngitsunut 15 mio. kr.-inik atuinerusoqarsimavoq. Suliassaqarfimmi tassani 10 mio. kr.-inik missingersuusiortoqarsimavoq, 25 mio. kr.-illi atorneqarsimallutik.

 

Piginnaanngorsaqqinnermut tunngasuni 1 mio. kr.-it pallillugit atuinikinnerusoqarpoq, ani-ngaasaliissutaasut 3 mio. kr.-iusimallutik. Piginnaanngorsaqqinneq pillugu inatsisip nutaap 2002-mi atuutilernerata kingorna 2002-mi 2003-milu aningaasat atorneqartut ikitsuaraasimapput. 2004-mi kommunini piginnaanngorsaqqinnermi suliat aallartinneqalersutut isikkoqarput.

 

Tapiissutit

Tapiissutitut aningaasaliissutitigut naalakkersuisunut ilaasortaq akisussaasoq piginnaatitaavoq inatsisitigut pisussaaffiginagit aningaasartuuteqarnissamut. Aningaasartuutit tapiissutaasinnaapput, aammali assersuutigalugu tassaasinnaallutik suliffeqarfinnut aningaasaliissutit, ernianut aningaasartuutit, ernianut tapiissutit, inuussutissarsiutinut tapersiissutit, isumakkeerinninnerit taarsigassarsiarititallu.

 

Ukiunut siusinnerusunut sanilliussigaanni Tapiissutinut allanut ilaapput 2002-mi 51 mio. kr.-inik naatsorsuutit, 2003-mi 28 mio. kr.-it 2004-milu 33 mio. kr.-it boligstøtti atorlugu illulianut akilersuutit akilerneqanngitsut akiligassallu sinneruttut immikkut ittumik isumakkeerneqarnerinut atukkat. Isumakkeerinerit taakku IST-mut sunniuteqanngillat, taamaattumik isertitanut kontuni aningaasat amerlaqataat ilanngunneqarsimapput. Nunatta Karsiata naatsorsuutaanut sunniutaat ukiuni aningaasat akilerneqarfissaraluini erserpoq, maannali akilerneqassanngilaq paasineqarmat aningaasat annaaneqarsimasut.

 

   

Tapiissutit	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Naatsors.	Naatsors.	Naatsors.	Missing.	Niking.
Allaffissorneq	27	25	23	25	2
Ilaqutariinneq peqqissuserlu	62	59	35	35	0
Kultureqarneq, ilinniartitaaneq, ilisimatusarneq ilageeqarnerlu	172	166	175	180	5
Inuussutisarsiorneq, aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu	148	118	137	143	6
Kommuninut tapiissutit	708	744	781	781	0
Kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutit	441	416	389	391	2
Tapiissutit allat	76	86	85	130	46
Tapiissutit katillugit	1.634	1.613	1.625	1.686	60

 

Allaffissornermut tunngasuni 2 mio. kr.-inik aningaasartuutikinnerusoqarpoq. Tamatumun-nga pingaartumik pissutaasimavoq boligstøtti atorlugu illulianut allaffissornikkut pilersaarusiornikkullu aningaasartuutinit 3 mio. kr.-iusunit taamaallaat 1 mio. kr.-it atorneqarsimanerat.

 

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu tunngasuni 5 mio. kr.-inik aningaasartuutikinneruneq Ilinniagaqarnersiutinut tunngasuneerpoq.

 

Inuussutissarsiornermut, aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tunngasuni 6 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarpoq. 2 mio. kr.-it Immikkut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfimmut kontumi atuinikinnerussutaapput, 7 mio. kr.-illu nunami inuussutissarsiutit takornariartitsinerullu iluini aningaasalersuinikkut tapersiissutitigut atuinikinnerussutaallutik. 2004-mut aningaasanut inatsimmi suliassaqarfimmi 51-imi ESU, katillugit 10 mio kr.-inik isertitat missingersuusiorneqarsimapput. Naatsorsuutinik tunniussinermi ESU-mut suliassaqarfimmi katillugit 6 mio. kr.-inik aningaasartuuteqartoqarsimanera paasineqarpoq. Taamatut aningaasartuuteqarnerunermut pissutaavoq ESU-mit taarsigassarsiat qarasaasiakkut periaatsimut nutaamut allannguisimaneq, taanna Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaqarnikkut periaasiannut ilanngunneqarsimalluni. Taamatut allannguineq naatsorsuutigisamit sivisunerusimavoq. Tamatuma kingunerisaanik ESU-mit taarsigassarsianik akiligassat 2004-p naanerani pinnatik aatsaat 2005-ip aallartinnerani akiligassanngortinneqarsimapput. Taamatut ESU-mut akiligassanik kingusissukkut nassiussuinerup kingunerisaanik isertitat missingersuutigisanit ikinnerupput.

 

Kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutinut suliassaqarfimmi 1 mio. kr.-inik aningaasartuutikinnerusoqarpoq. Aningaasartuutikinneq pinngorpoq isumaqatigiissutini arlalinni aalajangersagaqarmat suliassaqarfimmi pineqartumi inissaqassusermik atorluaanerugaanni kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissummut akiliutit annikinnerussasut.

 

Tapiissutini allani 46 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarpoq. Atuinikinnerussutinit taakkunanit 17 mio. kr.-it pinngorput akiligassanik immikkut naafferartumik akilersuutinut aammalu boligstøtte atorlugu illulianut akiitsunut sinneruttunut kontumi 50 mio. kr.-inik aningaasaliissutinit taamaallaat 33 mio. kr.-inut isumakkeerinnittoqarsimaneratigut. Isumakkeerinerit taakku 2004-mi IST-mut sunniuteqanngillat, isertitanut kontuni aningaasat amerlaqataat ilanngunneqarsimammata. IST-p Nunatta Karsiata naatsorsuutaanut ukioq manna sunniutaat ukiuni aningaasat akilerneqarfissaraluini akilerneqanngitsunili erserpoq. Isumakkeerinernut aningaasat tunniunneqartut ilaat atorneqanngimmata illuatungiliunneqartut missingersuutinit assigisaanik ikinnerupput.

 

Allanut tapiissutini 23 mio. kr.-inik atuinikinnerussutit pinngorput missingersuutitigut sillimmatit tallimaasut: ”Ingerlatsinermut sillimmatit”, ”isumaqatigiissutitigut pisussaaffigalugit aningaasartuutinut sillimmatit”, ”Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu suliniutinut imikkoortitat”, ”Pensionisianik pitsanngorsaanermut sillimmatit”  aammalu ”Aaqqissuussaagallartunut sillimmatit” tamakkiisumik atorneqannginnerisigut.

Sanaartorneq

Sanaartornermut aningaasaliissutitigut naalakkersuisunut ilaasortaq akisussaasoq piginnaatitaavoq pigisanik aalaakkaasunik pisinermut, sanaartornermut, sanaartornermut taarsigassarsiarititanut, sanaartornermut tapiissuteqarnermut, nutarterinernut il.il. atatillugu aningaasartuuteqartarnissaminut.

 

Tunngaviatigut sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaliissutissatut missingersuusiarineqarsimasut tamarmik aningaasaateqarfimmut nuunneqartassapput, ataasiakkaanili taamaaliortoqartassanani. Tamakku tassaapput sanaartornermut aningaasaliissutit atorneqarsimanngitsut. Tassa taakkuupput sanaartornermut aningaasaliissutit suliassanut aalajangersimasunut agguaanneqarsimanngitsut. Ukioq 2004-mi taakku 28 mio. kr.-inik amerlassuseqarput, naatsorsuutini atuinikinnerussutaasutut takuneqarsinnaasut.

 

Sanaartugassatut siunertanut katillugit 663 mio. kr.-it aningaasaliissutigineqarput, katillugillu 634 mio. kr.-it sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqarput. Aningaasat nuunneqartut tassaapput ukiumoortumik sanaartugassanut aningaasartuutit naatsorsorneqarsimasut.

 

2004-mi sanaartornermi iluarsaanermilu 574 mio. kr.-inut suliat ingerlanneqarsimapput, tamanna ukioq taanna sanaartukkanut aningaasartuutinit naatsorsorneqartunit 60 mio. kr.-inik annikinnerulluni.

 

Sanaartugassat aningaasaliiffigineqartut ukiumi ataatsimi naammassineqanngikkaangata missingersuusiortarnermut tunngatillugu sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik sanaartornermi suliat pineqartut naammassineqarnissaannut aningaasanik katersuissaaq. Taamaattumik 2004-mi ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit 60 mio. kr.-it sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqarput, taanna 2004-p naanerani katillugit 684 mio. kr.-inik aningaasaateqarpoq.

 

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik	2004		Aningaasaateqarfiup killiffia
Mio. kr.	Nuutat	Atukkat	Allannguut	Naanerani   uninngasuutit
Ilaqutariinneq peqqissuserlu	73	68	5	42
Kultureqarneq, ilinniartitaaneq, Ilisimatusarneq ilageeqarnerlu	156	96	60	121
Pisortat suliassaqarfiutaat	221	158	63	180
Ineqarnermut tunngasut	271	233	37	290
Sanaartornermi suliassat allat	-88	18	-106	51
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik katillugit	634	574	60	684

 

Nunaanik sanaartornerit allat ataanni ammut aningaasartuutaasunut ilaatigut pissutaavoq sanaartukkanut naammasseriikkanut arlalippassuarnut sanaartornermut naatsorsuutinik tuniussisoqarsimanera kiisalu sanaartornermi suliassat ilaasa unitsinneqarsimanerat. Pissutsit taakku marluk kingunerisaannik aningaasaateqarfimmit aningaasanik atugassiisoqarsimavoq. Sinnerinut pissutaapput aningaasanut inatsimmi kontup 80.00.80-ip Aningaasat suliniutinik aallartitsinissamut sillimmatit, atorunnaarsinneqarneranut atatillugu sanaartukkat ataasiakkaat kontulersorneqarnerisa iluarsiivigineqarnerat.

Isertitat

Isertitatut aningaasaliissutitigut naalakkersuisunut ilaasortaq akisussaasoq piginnaatinneqarpoq inatsisitigut pisussaaffittalinnik taamatullu inatsisitigut pisussaaffittaqanngitsumik isertitaqartarnissamut. Naalagaaffiup Namminersornerullutik Oqartussanut ataatsimoortumik tapiissutai aamma akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat isertitassatut aningaasaliissutitut naatsorsuusiorneqassapput.

 

Isertitat missingersuutini naatsorsuutigineqartunit 26 mio. kr.-inik ikinnerupput.

 

Nuna tamakkerlugu akileraarutinit isertitap qaffariaataa 2002-mit 2003-mut 4 mio. kr.-iuvoq, 2003-miit 2004-mut 34 mio. kr.-inik qaffalluni. Taamaalilluni akileraarutinit isertitat qaffakiartulersimapput, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni suliffissaaleqineq qaangeriartorneqalerunarluni.

 

Isertitat	2002	2003	2004	2004	2004
Mio. kr.	Naatsors.	Naatsors.	Naatsors.	Missing.	Niking.
Isumaqatigiissutigalugit isertitat	-3.305	-3.375	-3.372	-3.376	-5
Toqqaannartumik akileraarutit	-744	-743	-777	-771	6
Toqqaannanngitsumik akileraarutit	-655	-595	-628	-660	-32
Aningaasaliissutinit erniatigut pissarsiat	-254	-294	-250	-246	4
Nunatta Karsianit taarsigassarsianut akilersuutit	-308	-266	-277	-278	-1
Isertitat allat	-71	-76	-62	-59	2
Isertitat katillugit	-5.337	-5.349	-5.365	-5.391	-26

 

Namminersornerullutik Oqartussat isertitaasa 63 pct.-erluinnangajaat imaluunniit 3.372 mio. kr.-it naalagaaffimmit ataatsimoortumik tapiissutinit, EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissummit isumaqatigiissuteqarlunilu isertitanit allanit pisuupput. 3.376 mio. kr.-inik isertitassat missingersuusiorneqarsimapput. Isertitakinnerunermut pissutaapput Namminersornerullutik Oqartussat Nationalbankip sinneqartoorutaanit pissarsiassaat naatsorsuutigisamit 4 mio. kr.-inik ikinnerunerat, eurollu nalingata piffissamit missingersuusiorfiusumit annikinnerusimanera, tamatumalu kingunerisaanik EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissut missingersuutigisanit 1 mio. kr.-inik annikinnerusumik isertitaqarfiulluni. Naalagaaffiup avatangiisinik pitsanngorsaanermut ukiuni pingasuni ukiumoortumik 50 mio. kr.-inik tapiissutai 2003-mi naggataamik tunniunneqarput.

 

Toqqaannartumik akileraarutit 771 mio. kr.-inik isertitsissutaapput, imaluunniit missingersuutinit 6 mio. kr.-inik amerlanerullutik.

 

Toqqaannanngitsumik akileraarutit 628 mio. kr.-inik isertitsissutaapput, taakkulu naatsorsuutigisamit 32 mio. kr.-inik ikinnerupput. Pingaartumik nioqqutissanik eqqussuinermut akitsuutit naatsorsuutigisamit ikinnerupput, tassalu 21 mio. kr.-inik ikinnerullutik. Nioqqutissanik eqqussuinermut akitsuutini pingaartumik immiaaqqat, viinnit imigassallu aalakoornartullit kiisalu tupanit nioqqutissiat isertitakinnerussutaapput, qamutinillu motoorilinnik eqqussuineq annertusisimalluni. Qamutinut motoorilinnut akitsuutit missingersuutinit 2 mio. kr.-inik amerlanerusunik isertitsissutaapput, pingaartumillu qamutit motoorillit 1.500 kg sinnerlugit oqimaassusillit amerlisimapput. Raajanut akitsuut 1. januar 2004-mi allanngorneqarpoq aalajangersimasumik procentimiit procentimut nikerartumut, raajanut akitsuuteqartussaatitaasunut tunisinermi akiusup agguaqatigiissinnera malillugu. Raajanut akitsuutit 3 mio. kr.-inik isertitsissutaavoq, 18 mio. kr.-inik missingersuusiortoqarsimasoq. Pingaartumik illuutinut naqqissusiinermut akitsuutit naatsorsuutigisamit 6 mio. kr.-inik amerlanerupput, aningaasanillu ikisilluni pinnguaatinut akitsuutit pinnguaatinullu aningaasannassutaasinnaasunut eqquiniaasitsinermi akitsuutit naatsorsuutigisamit 5 mio. kr.-inik ikinnerullutik.

 

Aningaasaliissutigineqarsimasut ernialersorneqarneranni 4 mio. kr.-inik isertitaqarnerusoqarpoq, tamatumani pingaartumik isertitat ernialersorneqarnerannut kontut ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit ernianit isertitat missingersuutigisanit 13 mio. kr.-inik amerlanerusimallutik. Tamatumunnga ilaatigut pissutaavoq missingersuusiornermut tunngasuni sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmiittuutit ukiup ingerlanerani qaffariaateqarnerat, sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi ingerlatat missingersuutigisanit annertunerusimanngimmata, Namminersornerullutik Oqartussat aningaasanik piareersimasuutitanik eqeersimaarnerusumik aqutsinerat kiisalu ukiumi ingerlatat naatsorsuutigisamit annertunerusumik IST-p inerneranut qummut sunniuteqarnerat. ESU-mit taarsigassarsiat qarasaasiakkut nutaamik periaatsimut nutaamut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaqarnikkut aqutseriaasiannut ilanngullugu allanngortinneqarnerat naatsorsuutigisamit sivisunerusimavoq. Tamatuma kingunerisaanik ESU-mit taarsigassarsianik akiligassat 2004-p naanerani pinnatik aatsaat 2005-ip aallartinnerani akiligassanngortinneqarsimapput. Taamatut ESU-mut akiligassanik kingusissukkut nassiussuinerup kingunerisaanik ernianit isertitat missingersuutigisanit 5 mio. kr.-inik ikinnerupput. Tamatuma saniatigut boligstøtti atorlugu illulianut akiligassanit erniat missingersuutigisanit 7 mio. kr.-inik isertitakinneruffiusimapput.

Aningaasanik piareersimasuuteqarneq

Nunatta Karsiata aningaasanik piareersimasuutai ukiup aallartinnerani 1.481 mio. kr.-iniit taassuma naanerani 1.698 mio. kr.-inut qaffariarsimapput, 217 mio. kr.-inik qaffariaat. Tamatumunnga pissutaasoq pingaarneq tassaavoq ukiumi 159 mio. kr.-inik sinneqartoorutit kiisalu teknikimut tunngasuni sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi aningaasaatit 60 mio. kr.-inik qaffassimanerat, tassalu 684 mio. kr.-inut.

 

 

 

Naatsorsuutit atsiorneqarnerat

 

Naalakkersuisut ukiumoortumik nalunaarusiaq aamma ukiumoortumik naatsorsuutit Inatsisartunut suliareqqitassanngortinneqartut akuersissutigaat.

 

 

 

Nuuk, ulloq 7. april 2005.

 

 

 

 

 

	Josef Motzfeldt	Peter Beck
	Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq	Pisortaq Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik