Samling
17. maj 2005 FM2005/27
Forslag til Landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab for 2004.
- behandling
Demokraterne har med oprigtig spænding gennemgået årsregnskabet for Landskassens regnskab 2004.
Når man skal skrive et ordførerindlæg til dette dagsordenspunkt, så kan man vælge at gøre dette på 2 måder. Man kan vælge at gøre som nogle Landsstyremedlemmer og passivt fremskrive sidste års ordførerindlæg og så vente og se, om der er nogle der opdager det. Analogien henviser naturligvis til de budgetter, der ikke er baseret på de reelle fremtidige behov, men som blot fastsættes ud fra det foregående års budget.
Man kan også sætte sig ned og minutiøst gennemgå hele regnskabet og påpege de fejl og mangler som reelt er sket i året der er gået.
Demokraterne valgte naturligvis den sidste løsning.
At det kan være svært for mange af direktorater at få et overblik over deres økonomi og dermed opnå en tilfredsstillende økonomistyring af direktoraterne selv, samt deres underliggende institutioner, kan Demokraterne godt forstå – men ikke længere acceptere. Mange af fejlene kunne have været undgået, hvis der havde været ansat uddannede bogholdere til at udføre regnskabsarbejde i stedet for, at det er tilfældige, og ikke regnskabs uddannede personer, der har ansvar for budgetter og regnskaber.
Mange af fejlene kunne let have været undgået, hvis man havde fulgt rådene fra revisorerne om, at reglerne omkring attestation, ajourføring af regnskabsinstruks, ajourføring af dispositions- og attestationslister, ajourføring af inventarlister osv. var blevet efterlevet.
Demokraterne skal endnu en gang forslå Landsstyret, at man på det kraftigste overvejer, at få indført et regnskabssystem som på Færøerne, hvor de har opnået en meget bedre økonomistyring ved at have et centralt sted til registrering og bogføring. Derved kan alle offentlige institutioner meget præcist følge deres forbrug og risikoen for budgetoverskridelser reduceres væsentligt.
Derudover er det også vigtigt, at Landstingets Finansudvalg efterhånden bliver deres opgave voksen. Det kan ikke passe, at man fra Finansudvalget giver tillægsbevillinger, som reelt skal dække over et merforbrug. Det er af største nødvendighed, at Finansudvalget gør sin pligt og aktivt sørger for, at budgetterne overholdes. Hvad hjælper det, at vi fra Revisionsudvalget år efter år påpeger de samme overtrædelser? Det er vigtigt, at Revisionsudvalget og Finansudvalget samarbejder i denne sammenhæng, således at vi på Landstingets vegne kan sikre, at samfundets sparsomme midler administreres bedst muligt – for ikke at sige i henhold til Budgetloven.
Dette var de mere generelle fejl og mangler ved dette års regnskab, men året bød også på deciderede lovbrud af forskellig karakter.
Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø, har i perioden fra 15.02.2004 til 04.09.2004 ikke villet betale husleje som foreskrevet i Vederlagsloven. Dermed har Landsstyremedlemmet boet gratis i mere end et halvt år, selvom at Vederlagsloven foreskriver, at Landsstyremedlemmet skal betale sin husleje som alle andre. Denne bevidste tilsidesættelse af loven finder Demokraterne stærkt kritisabelt, da man som folkevalgt bør fremstå som et godt eksempel for befolkningen. Fra Demokraternes side er vi af den overbevisning, at Vederlagsloven – som Budgetloven – er bindende og ikke vejledende.
Landsstyreformanden og det nu tidligere Landsstyremedlem for Selvstyre, har lejet både af privatpersoner, hvor der er blevet betalt kontant, uden at indhente oplysninger til anvendelse for indberetning af B-indkomst. Dette er en direkte overtrædelse af skattelovgivningen. Demokraterne går også her ud fra, at skattelovgivningen er bindende og ikke vejledende.
Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug og det nu tidligere Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, har udbetalt honorarer for tolkning uden at der er blevet indeholdt A-skat, hvilket er i strid med den gældende skattelovgivning.
Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed har i 2004 anmodet om en forvaltningsrevision af konto 30.10.37: Landsdækkende børne- og ungeinstitutioner. Resultatet af denne forvaltningsrevision er rystende. For det første har budgetteringen ikke taget udgangspunkt i institutionernes aktuelle aktivitetsniveau, men blot en passiv fremskrivning af FL 2003. Dette resulterede i at budgetterne hurtigt blev overskredet og der burde have været ansøgt om en tillægsbevilling. Dette skete bare ikke. En arbejdsgruppe med medlemmer fra Skatte-, Økonomi- og Familiedirektoratet anbefalede at man lod stå til, hvorved den meget sent indkommende tillægsbevillingsansøgning, reelt skulle dække over et ikke bevilliget merforbrug, som man forventede kunne dækkes af en forventet efterbevilling. Dette er et brud på Budgetloven, som vi har Landsstyreformandens ord på, er bindende og ikke vejledende.
I en tid, hvor samfundets midler er sparsomme, så er det beskæmmende at se, at vores Landsstyremedlemmers og vise ansattes måde at benytte rejser og repræsentation på. Det er ikke altid, at der skrives navn og formål på passageranmeldelserne, og der rejses på Nanoq-class, selvom men ikke er berettiget til dette. Det er ikke altid, at der skrives formål og deltagere på bilagene for restaurationsbesøg, derudover ses det, at der udbetales fulde dagpenge, selvom disse skulle være reducerede, nu da man spiste og drak på det offentliges regning. At mange i befolkningen ser dette som fråds og ligegyldighed med samfundets penge, kan Demokraterne godt forstå. Derfor skal Demokraterne anbefale det samlede Landsstyre, at man overholder reglerne for rejser og repræsentation, derved vil samfundet kunne spare mange penge, som der er hårdt brug for andre steder i samfundet.
Demokraterne ser gerne, at man i fremtiden forelægger KNR’s årsregnskab for Landstinget, når dette er godkendt af Landsstyret. KNR er en stor udgiftspost på Finansloven, hvorfor det også vil være naturligt, at Landstinget kan se, om midlerne er brugt efter hensigten
Det reelle mindreforbrug er i år på 119 millioner kroner. Dette har Landsstyremedlemmet udtalt sin tilfredshed med. Et mindreforbrug betyder dog også, at der ikke har været budgetteret helt præcist og dette betyder igen, at tiltrængte midler på diverse områder, kunne have været bevilliget. Et mindreforbrug forhindre også andre gavnlige tiltag, som fx en forlængelse af barselsorloven som Demokraterne foreslog i efteråret 2004 eller man kunne have bygget flere institutioner til omsorgssvigtede børn, så man på sigt kan indfører en anbringelsesgaranti, som foreslået af Demokraterne i efteråret 2004.
Med disse bemærkninger skal Demokraterne udtale, at vi ser frem til, at revisionsudvalget i løbet af sommeren får udført en meget grundig gennemgang af samtlige konti og at vi vil vende tilbage med en mere præcis behandling af Landskassens regnskab 2004, til efterårssamlingen 2005.
Landsstyreformanden har tidligere på denne samling svaret Landstingsmedlem Per Skaaning, at Budgetloven er bindende og ikke vejledende. Med dette i mente, vil efterårets 2. behandling af Landskassens regnskab blive en hel del lettere.
God sommer!
Palle Christiansen
Demokraatit/Demokraterne
10. maj 2005 FM2005/27
Landskarsip 2004-mut naatsorsuutaasa akuerineqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
- behandling
Landskarsip 2004-mut ukiumoortumik naatsorsuutai Demokraatini pissangalluarluta misissorsimavagut.
Oqaluuserisassaq manna pillugu oqaaseqartartutut oqaasissat allassagaanni periutsit marluk atorneqarsinnaapput. Inatsisartunut ilaasortat ilaattut iliortoqarsinnaavoq ilatsiinnarluni siorna oqaaseqaatigisimasat atoqqiinnarlugit, malugineqassanasoralugulu utaqqilluni. Soorunami assigiisitsinermi missingersuutit siunissamut pisariaqartitsinernut tunngaveqanngitsut taamaallaalli ukiup siuliani missingersuutit aallaavigalugit aalajangiinnarneqartartut innersuunneqartarput.
Aammattaaq naatsorsuutit tamaasa sukumertumik misissorneqarsinnaapput kukkusat amigaatillu ukiup ingerlanerani pisarsimasut uparuarlugit.
Soorunami periuseq kingulleq Demokraatit toqqarpaat.
Pisortaqarfiit ilaat nammineq aningaasaqarnertik paasiuminaatsittaraat taamaalillunilu pisortaqarfiit namminneq aningaasaqarnerminnik kiisalu suliffeqarfiit taakkununnga atasut aningaasaqarnerinik naammaginartumik aqutsisinnaasannginnerat Demokraatit paasisinnaalluarpaat – kisiannili akuerisinnaajunnaarlugu. Naatsorsuutitigut suliassat naatsorsuuserinermik ilinniarsimasunit suliarineqartaraluarpat, imaanngitsoq naatsorsuuserinermik ilinniarsimanngitsunut missingersuutit naatsorsuutillu akisussaaffigitillugit, kukkuerit ilarpassui pinngitsoortinneqarsinnaagaluarput.
Kukkunerit ilarpassui pinngitsoorsinnaagaluarput kukkunersiuisut inassutigisaat atsiortarnerit pillugit malittarisassat, naatsorsuuserinermi ilitsersuutit nutartertarnissaat, iliuuseqarnissamut atsiortarnermullu allattuiffiit nutartertarneri, pequtit allattorsimaffiisa nutartertarneri il.il. pillugit maleruagassat malinneqarsimasuuppata.
Demokraatit Naalakkersuisunut siunnersuutigeqqissavaat Savalimmiunisut naatsorsuusioriaatsimik atuutsitsilernissaq eqqarsaatigilluaqqullugu, qitiusumi nalunaarsuinerup naatsorsuuserinerullu ingerlatilernerani aningaasarsiornikkut pitsaanerujussuarmik aqutsilersimagamik. Taamaalilluni pisortat suliffeqarfiisa tamarmik atuinitik malinnaaffigilluarsinnaavaat missingersuutinillu qaangiisoorsinnaaneq annikillisinneqarluni.
Pingaaruteqarportaaq Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata suliassatik isumagillluarnerulersinnaavaat. Ilumoorsinnaanngilarmi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ilassutitut aningaasaliissutinik tunniussuisarnerat, uffa atuivallaarnernik matussutissaasartut. Pisariaqarluinnarpoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap pisussaaffimminik isumaginninnissaa, missingersuutillu eqquutsinnissaat eqeersimaartumik isumagalugu. Sumummi iluaqutaava Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq ukiut tulleriiginnaat unioqqutitsisarnerit taakkorpiaat uparuartuarpatigit? Tamakkunatigut Kukkunersiuinermut aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliat suleqatigiinnissaat pingaaruteqarpoq, taamaalilluni Inatsisartut sinnerlugit qulakkeersinnaallugu inuiaqatigiit aningaasaatinngui sapinngisamik pitsaanerpaamik – Missingersuusiornermut Inatsit malillugu pissasoq oqarnianngikkaanni – aqunneqarniassammata.
Tamakkuupput ukioq manna naatsorsuutini kukkunerit amigaatillu ataatsimut isigalugit, ukiulli ingerlanerani assigiinngitsutigut inatsisit unioqqutinneqavissimapput.
Attaveqarnermut, Ineqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq piffissami 15.02.2004-mit 04.09.2004-mut Ajunngitsorsiat pillugit Inatsit malillugu ineqarnermut akileerusussimanngilaq. Taamaalilluni naalakkersuisunut ilaasortaq ukiup affaa sinnerlugu akeqanngitsumik ineqartitaavoq, uffa Ajunngitsorsiat pillugit Inatsit malillugu naalakkersuisunut ilaasorta allatulli ineqarnermut akiliisartussaagaluarluni. Taama inatsisinik unioqqutitsineq isornarluinnartutut Demokraatit isumaqarfigaat, qinikkatummi innuttaasunut maligassiuilluartussaagatta. Demokraatit tungaannit isumaqarpugut, Ajunngitsorsiat pillugit Inatsit – Missingersiuineq pillugu Inatsisitulli – malinneqartussaapput najoqqutassaanatik.
Naalakkersuisut siulittaasuat maannalu Namminersulernissamullu Naalakkersuisuujunnaartoq, angallatinik aningaasanngorlugu akiliuteqarlutik inuinnarnit attartortarsimapput, isertitat B-t pillugit nalunaarsuisarneq pillugit paasissutissanik pissarseqqaaratik. Akileraartarnermut inatsimmik unioqqutitsinerulluinnarpoq. Demokraatit aamma tassani isumaqarput akileraartarnermut inatsit malinneqartussaasoq najoqqutassaaginnarani.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq maannalu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisuujunnaartoq, oqaluttaanermut (nutserinermut) akissarsisitsisimapput akileraarutit A-t ilanngaatigisinnagit, tamannalu akileraartarnermut inatsimmik atuuttumik unioqqutitsineruvoq.
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu naalakkersuisoq 2004-imi konto 30.10.37 pillugu ingerlatsinikkut nutarternissaanik piumasaqarsimavoq: Nuna tamakkerlugu meeqqanut inuusuttuaqqanullu angerlarsimaffiit. Ingerlatsinikkut nutarterinerup inernera quarsaarnarluinnarpoq. Siullermik missingersuusiornermi angerlarsimaffiit taamani sammisaat aallaavigineqarsimanngillat, taamaallaalli 2003-mi AI-mmik nuussinerinnaalluni. Tamatuma kingunerisaanik missingersuutit sipporneqalertorput, taamaammallu ilassutitut aningaasaliissutinik qinnuteqartoqarsimassagaluarluni. Taamaaliortoqanngilarli. Akileraartarnermut, Aningaasarsiornermut Ilaqutariinnermullu Pisortaqarfinnit suleqatigiissitat ilaasortaasa inassutigaat iliuuseqarfigineqassanngitsoq, taamaaliornikkut ilassutitut aningaasaliissutissatut qinnuteqaat kingusinaarujussuartumik takkuttoq, atuivallaarsimanermut aningaasaliiffigineqanngitsumut matussaasiq, ilimagineqarluni naatsorsuutigineqartutut aningaasaliissuteqaqqittoqarpat matussuserneqarumaartoq. Tamanna Missingersuusiornermut Inatsimmik unioqqutitsineruvoq, Naalakkersuisut siulittaasuata oqarsimaneratut malinneqartussaasoq najoqqutassaaginnarani.
Inuiaqatigiit aningaasaataasa ikinnerisa nalaani Naalakkersuisunut ilaasortatta atorfillillu ilaasa angalanernik ilassinnittarnernillu atueriaasiat takullugu kanngutsinnarpoq. Angalasussat nalunaarutigineqarnerini tamatigut ateq siunertarlu allanneqartanngillat, Nanoq-class-imilu angalasoqartarpoq uffa taamaaliorsinnaatitaanatik. Neriniartarfiliarnerni siunertaasut kikkullu peqataanersut takussutissani tamatigut allanneqartanngillat, tamakkulu saniatigut takuneqarsinnaavoq ullormusiat tamakkiisut tunniunneqartartut, naak pisortat akiligaannik nerigaanni imerlunilu ullormusiat ilanngaateqartussaagaluartut. Innutaasut amerlasuut tamanna inuiaqatigiit aningaasaataannik pisaarnertut soqutigitsaannertullu isigippassuk Demokraatit paasilluarsinnaavaat. Taamaammat Demokraatinit Naalakkersuisut tamarmiusut inassuteqarfigissavagut angalasarnerit ilassinneqatigiinnerillu pillugit malittarisassat malittaqqullugit, taamaalilluni inuiaqatigiit aningaasarpassuarnik allanut atorfissaqartinneqaqisunik sipaaruteqassagaluarmata.
Demokraatit orniginartippaat siunissami KNR’ip ukiumoortumik naatsorsuutai Naalakkersuisunit akuerineqareeraangata Inatsisartunut saqqummiunneqartarnissaat. KNR Aningaasanut Inatsisini aningaasartuutaavoq annertooq, taamaammat pissusissamisuussaa aningaasat siunertat malillugit atorneqartarnersut Inatsisartut takusinnaappatigit.
Ukioq manna atuinikinneruneq 119 millioner kroniupput. Tamanna Naalakkersuisunut ilaasortap iluarisimaarnerarpaa. Atuinikinneruneq aamma isumaqartarpoq eqqorluartunik missingersuusiortoqarsimanngitsoq, tamatumalu nassataani aningaasat allanut atorfissaqartinneqarluartut aningaasaliissutigineqarsinnaassagaluarmata. Atuinikinnerusoqartillugu suliniutit allat iluaqutaasinnaasut aporfissaqartinneqartarput, soorlu Demokraatit 2004-p ukiaani siunnersuutigisaattut erninermut atatillugu sulinngiffeqarnerup sivitsornissaa imaluunniit meeqqanut sumiginnakkanut angerlarsimaffiit amerlanerusut sananeqarsinnaagaluarlutik, taamaalilluni Demokraatit 2004-p ukiaani siunnersuutigisaatut siunissami inissiisarnissanut qulakkeerinnittoqalersinnaalluni.
Taama oqaaseqarluta Demokraatinit oqaatigissavarput qilanaarigatsigu kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap aasap ingerlanerani konto-t tamaasa misissorluassagai, 2005-mimilu ukiaanerani ataatsimiinnissamut 2004-mut Landskarsip naatsorsuutai sukumiinerusumik samminissai uterfigeqqikkumaarlutigu.
Naalakkersuisut siulittaasuata ataatsimiinnermi matumani Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning akissuteqarfigaa Missingersuusiornermut Inatsit malinneqartussaasoq najoqqutassaaginnarani. Tamanna eqqaamallugu Landskarsip naatsorsuutai ukiamut aappassaaneerlugit sammineqarnissai ajornaannerujussuussaaq.
Aasarsiorluarisi!
Palle Christiansen
Demokraatit/Demokraterne