Samling

Den 20. april 2005           FM 2005/27

 

Forslag om godkendelse af Landskassens Regnskab for 2004

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat.

Jeg skal hermed på landsstyrets vegne fremlægge Landskassens Regnskab for finansåret 2004.

Landskassen fik i 2004 et overskud på 159 mio. kr. mod et budgetteret overskud inkl. tillægsbevillinger på 7 mio. kr. Resultatet blev herved 152 mio. kr. bedre end budgetteret.

En væsentlig årsag til det forbedrede resultat var et samlet mindreforbrug på 50 mio. kr. på alderspension, førtidspension og boligsikring. Landsstyret har lagt budgetteringen på et lavere niveau i finansloven for 2005, og vi vil tilpasse budgetteringen yderligere i finanslovsforslaget for 2006, så vi får en mere realistisk budgettering.

I finansloven for 2004 budgetterede vi med udgifter til alderspension i 2005 på 252,5 mio. kr. I finansloven for 2005 blev skønnet sat ned til 230 mio. kr. Det vil sige et fald på 22,5 mio. kr. Desuden har vi sænket bevillingen til boligsikring med 5 mio. kr.

Disse konti har været budgetteret forsigtigt, fordi vi har savnet et præcist grundlag for at budgettere udgifterne. Udgifterne afhænger blandt andet af, hvor mange der søger boligsikring, og hvor mange penge ansøgerne tjener. De afhænger også af alderspensionisternes supplerende indkomst og den gradvise virkning af at hæve pensionsalderen fra 60 til 63 år.

Beregningsgrundlaget bliver nu bedre og bedre. Det er også grundlaget for, at vi i forberedelserne til finansloven for 2006 kan præcisere vores udgiftsskøn endnu mere og budgettere mere præcist.

Desuden har der været et mindreforbrug på 44 mio. kr. på driftsudgifter, herunder administration, familie- og sundhedsområdet samt uddannelsesområdet.

En tredje væsentlig årsag til det forbedrede resultat var, at der var afsat udisponerede midler på anlægsområdet på 28 mio. kr., som ikke blev fordelt på konkrete projekter. Disse midler blev derfor ikke overført til anlægs- og renoveringsfonden ved årets afslutning.

En fjerde årsag var, at en del af reserverne ikke blev brugt fuldt ud, f. eks. driftsreserven.

Derimod har der været mindreindtægter på afgiftsområdet, hvor indførselsafgifterne på øl, vin, spiritus og især tobaksvarer blev 21 mio. kr. mindre end forventet. Dette er selvfølgelig et tab for landskassen, men det er godt for folkesundheden.

Arbejdsløsheden faldt lidt i løbet af 2004 og skatteindtægterne begyndte at stige igen, hvilket kunne tyde på, at Grønland i 2003 nåede bunden af lavkonjunkturen og nu har en lille vækst i økonomien.

På anlægsområdet blev der i 2004 rent faktisk betalt anlægsarbejder for 574 mio. kr. Det svarer til niveauet for 2003. Ved udgangen af regnskabsåret 2004 var der et indestående i anlægs- og renoveringsfonden på 684 mio. kr.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur udarbejder en redegørelse for anlægs- og renoveringsområdet, hvori der i detaljer vil blive redegjort for aktiviteterne på området. Anlægsredegørelsen behandles som punkt 36 på Landstingets forårssamling. Jeg vil gerne henvise til denne anlægsredegørelse.

Regnskabet for 2004 har af hjemmestyrets eksterne revision fået en revisionspåtegning uden forbehold og uden supplerende oplysninger, en såkaldt blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt, at regnskabet anses for at være retvisende.

Revisionsudvalget har modtaget et af den eksterne revision udarbejdet revisionsprotokollat. Revisionsudvalget anmoder landsstyret om en skriftlig besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet, og landsstyret vil efterfølgende sende sine kommentarer til revisionsudvalget.

Proceduren er nu, at revisionsudvalget behandler regnskabet for 2004 samt revisionsprotokollatet og landsstyrets besvarelse af denne. Revisionsudvalget vil fremkomme med en betænkning, som vil blive behandlet på Landstingets efterårssamling.

Landsstyret ser frem til en god dialog med revisionsudvalget herom.

Med disse ord vil jeg på landsstyrets vegne overgive Landskassens Regnskab for 2004 til Landstingets og revisionsudvalgets behandling.

Ulloq 20. april2005                 UPA 2005/27

 

 

Nunatta Karsiata 2004-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik siunnersuut

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

   

Saqqummiussissut.

 

Matumuuna Nunatta Karsiata ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2004-mut Naatsorsuutai naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavakka.

 

Nunatta Karsia 2004-mi 159 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarpoq, sinneqartoorutissat ilassutitut aningaasaliissutit ilanngullugit 7 mio. kr.-inut missingersuusiorneqarsimagaluartut. Taamaalilluni angusat missingersuusiarineqartunit 152 mio. kr.-inik pitsaanerupput.

 

Angusat pitsanngoriaataannut pissutaasoq pingaarnerpaaq tassaavoq utoqqalinermi soraarnerussutisiani, siusinaartumik soraarnerussutisiani ineqarnermullu tapiissutini katillugit 50 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimanera. 2005-imut aningaasanut inatsimmi missingersuusiorneq Naalakkersuisut appasinnerutissimavaat missingersuusiornerlu 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi naleqqussaqqinniarparput, taamaalilluta piviusorsiornerusumik missingersuuteqarniassagatta.

 

2004-mut aningaasanut inatsimmi 2005-imi utoqqalinermi soraarnerussutisianut aningasartuutissat 252,5 mio. kr.-iusussatut missingersuutigaavut. 2005-imut aningaasanut inatsimmi taakku naatsorsuutigineqartut 230 mio. kr.-inut appartinneqarput. Tassa 22,5 mio. kr.-inik appartinneqarlutik. Tamatuma saniatigut ineqarnermut tapiissutinut aningaasaliissutit 5 mio. kr.-inik appartippavut.

 

Kontut taakku mianersortumik missingersuusiorneqarput, aningaasartuutit missingersornissaannut eqqortumik tunngavissaqarsimannginnerput pissutigalugu. Ineqarnermut tapiissutinik qinnuteqartut qanoq amerlatiginerat qinnuteqartullu qanoq isertitaqartiginerat aningaasartuuteqassutsimut ilaatigut apeqqutaapput. Taamatuttaaq utoqqalinermi soraarnerussutisiallit saniatigut isertitaat kiisalu soraarnerussutisiaqarsinnaalernissamut ukiussarititaasut 60-init 63-imut qaffanneqarnerisa sunniuteqariartornerat apeqqutaapput.

 

Naatsorsuinissamut tunngavissat pitsanngoriartuinnarput. Tamanna aamma 2006-imut aningaasanut inatsisissamut piareersaanitsinni aningaasartuutissatut naatsorsuutigisatsinnik erseqqissaanerusinnaanitsinnut missingersuutinillu erseqqissaanerusinnaanitsinnut tunngaviuvoq.

 

 

 

Ingerlatsinermut aningaasartuutini, taakkununnga ilanngullugit allaffissornermi, ilaqutariinnermut peqqissutsimullu tunngasuni kiisalu ilinniartitaanermut tunngasuni 44 mio. kr.-inik atuinikinnerusoqarsimavoq.

 

Pitsaanerusumik angusaqarnermut pissutaasut pingaarutillit pingajorivaat sanaartornermut tun-ngasuni 28 mio. kr.-inik atugassanngortinneqanngitsunik suliassanut aalajangersimasunut agguaanneqanngitsunik immikkoortitsisoqarsimanera. Taamaattumik aningaasat taakku ukiup naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqarsimanngillat.

 

Pissutaasut sisamaraat sillimmatit ilaasa, ass. ingerlatsinermut sillimmatit tamakkiisumik atorneqarsimannginnerat.

 

Akerlianik akitsuutinut tunngasuni isertitakinnerusoqarpoq, tamatumani immiaaqqanik, viinninik imigassanillu pingaartumillu tupanik eqqussuinermut akitsuutit naatsorsuutigisamit 21 mio. kr.-inik ikinnerusimallutik. Tamanna soorunami nunatta karsianut annaasaqaataavoq inuilli peqqissuunissaannut pitsaasuulluni.

 

Suliffissaaleqineq 2004-p ingerlanerani appalaarpoq akileraarutiniillu isertitat qaffakkiartoqqilerlutik, tamannalu Kalaallit Nunaata 2003-mi aningaasatigut ingerlanerliornerpaasimaneranut, maannalu aningaasaqarnikkut qaffakkiartoqqilerneranut takussutissaasinnaavoq.

 

Sanaartornermut tunngasuni 2004-mi sanaartornermik sulianut 574 mio. kr.-inik akiliisoqarsimavoq. Tamanna 2003-mi qaffasissutsimut naapertuuppoq.

Ukiup naatsorsuusiorfiusup 2004-p naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmiittuutit 684 mio. kr.-iupput.

Ineqarnermut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoq sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni nassuiaasiussaaq tassani pineqartuni ingerlatat erseqqissumik nassuiarneqassallutik. Sanaartorneq pillugu nassuiaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni immikkoortutut 36-tut oqaluuserineqassaaq. Sanaartorneq pillugu nassuiaat taanna innersuussutigerusuppara.

 

2004-mut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat avataanit kukkunersiuisuannit uparuaanertaqanngitsumik oqaaseqarfigineqarput ilassutitut paasissutissartaqanngitsumik, tassa isornartoqanngitsutut isigineqarlutik. Tassa imaappoq kukkunernik uparuarneqarsinnaasunik  amigaatinillu nassaartoqarsimanngitsoq kiisalu naatsorsuutit eqqortuusutut isigineqartut.

 

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq avataanit kukkunersiuisunit kukkunersiuinermi nalunaarusiamik tigusaqarpoq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq nalunaarusiami kaammattuutinik oqaaseqaatinillu allakkatigut akissuteqarnissamik naalakkersuisunut qinnuiginnippoq, tamatumalu kingorna naalakkersuisut oqaaseqaatiminnik kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut nassiussissapput.

 

Maanna kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap 2004-mut naatsorsuutinik kiisalu kukkunersiuinermi nalunaarusiamik naalakkersuisullu tassunga akissutaannik suliarinnissaaq. Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq isumaliutissiissaaq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartussamik.

 

Tamanna pillugu kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap oqaloqatigilluarnissaa naalakkersuisut qilanaaraat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga naalakkersuisut sinnerlugit Nunatta Karsiata 2004-mut Naatsorsuutai Inatsisartunut kukkunersiuinermullu ataatsimiititaliamut suliassanngorlugit tunniunniarpakka.