27. april 2004                                                                                                            FM 2004/122

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag har Landsstyret foranstaltet angående tidligere forespørgsel og opfordring fra Landstinget om at føre oplysningskampagne i EU-lande og i andre lande om levevilkårene blandt de grønlandske fiskere og fangere?

(Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmer for Fiskeri og Fangst)

 

Kandidatforbundet har stillet spørgsmål til Landsstyret om hvilke tiltag Landsstyret foranstalter angående tidligere forespørgsel og opfordring fra Landstinget om at føre oplysningskampagne i EU-lande og i andre lande om levevilkårene blandt de grønlandske fiskere og fangere.

Spørgsmålet begrundes bl.a. med at vore erhvervsfangere er under stort pres udefra på grund af kvotering af fangstdyrene. Kandidatforbundet er af den opfattelse, at den generelle viden om den grønlandske kultur og levevilkårene i landet er lav.

 

Landsstyret er enige i observationen fra Kandidatforbundet om den større pres Grønland udsættes for omkring de levende ressourcer. Det er en alvorlig og arbejdskrævende situation.

Grønlands Hjemmestyre er engageret i en række bilaterale, regionale og internationale organisationer, hvor der foregår en række forhandlinger om kvoter og fangstrettigheder. Via disse forum har Grønlands Hjemmestyre givet en betydelige mængde dokumenter og informationer om grønlandske forhold. Landsstyret agter at fortsætte med den vigtige opgave og at arbejde fortsat for bevaring af grønlandske interesser og rettigheder til bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer.

 

I Landstingsfinanslov 2004 er der afsat 1,6 mio. kr. til dækning af mit Landsstyreområdes kontingentbetalinger, hvor vi hvert år forbereder og deltager i internationale organisationer såsom: Den Nordatlantiske Havpattedyrkommission (NAMMCO), Den Nordatlantiske laksebevaringsorganisation (NASCO), Den Internationale Havundersøgelseskommission (ICES), Den Nordatlantiske Fiskeriorganisation (NAFO), Den Nordatlantiske fiskerikommission (NEAFC). Derudover er Grønland medlem af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), Konvention om International handel med truede arter af vilde dyr og planter (CITES), Verdensunionen for Bevaring af Natur og Miljø (IUCN) via Kongeriget Danmark, hvor vi er en del af den danske delegation.

 

Eksempelvis har Grønland afleveret 72 større eller mindre dokumenter om hvalfangst siden 1979, der indeholder oplysninger om forvaltning, fangstmetoder, fangstudstyr samt dokumentation for kødbehov samt generelle informationer om fangstforhold i vort land til IWC.

Til mange af organisationerne er Grønland forpligtet til at aflevere statistiske og videnskabelige data og oplysninger hvert år om fiskeri- og fangstrelaterede sager. På baggrund af disse oplysninger udformer organisationerne anbefalinger om TAC, kvoter og andre forvaltningsmæssige anbefalinger.

 

Der er desuden afsat 700.000 kr. til internationale aktiviteter i Udenrigsdirektoratets regi for 2004. Disse midler anvendes blandt andet i Hjemmestyrets Ministerråd i Bruxelles, der sammen med mit Landsstyreområde har indgået et kontrakt med Den Europæiske Bureau for Bevaring og Udvikling (EBCD). Denne er en lobbyistorganisation indenfor EU, som påtager sig løbende information om forholdene i EU, såvel politisk som administrativt. Omvendt er det intentionen at forsyne EBCD med flere oplysninger om grønlandske fangst- og fiskeriforhold, således producerede informationer kan spredes også den vej.

 

Derudover afsættes der hvert år et tilskud til ICC, og Landsstyret er vidende om at dele af tilskuddet anvendes til organisationens store informationsarbejde og deltagelse i internationale organisationer og konferencer, hvor der også tilgår mange og vigtige oplysninger om fangstforhold i Grønland og i andre Arktiske lande.

 

Udover de foran skitserede initiativer og løbende aktiviteter i de internationale fora, blev der for 2 år siden startet et initiativ omkring udarbejdelse af handlingsplaner og oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Oplysningskampagnen var rettet indad, det vil sige til Grønlands befolkning, da Landsstyret var af den opfattelse, at der var og stadig er stor behov for oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer. Dette behov var større end at skulle udvide de allerede kørende engagementer i den internationale fora Grønland er involveret i, som beskrevet foroven. Landsstyret er tilfreds med de hidtidige resultater og ser frem til yderligere tilslutning fra kommunernes og de lokale fisker- og fangerorganisationernes side. Desuden henviser jeg til udenrigspolitiske redegørelsen, der også behandles i Landstinget i dag.

 

Landsstyret er meget opmærksom på de mulige konsekvenser den nuværende antisælfangstkampagne rettet mod Canada, kan have på vores egen sælfangst og indhandling af sælskind. Grønlands Hjemmestyre og Repræsentationen i Bruxelles følger tæt på udviklingen i samarbejde med det danske Udenrigsministerium, hvilket Landsstyret sætter stor pris på.

 

Endelig skal jeg ikke undlade at nævne de forskellige oplysninger, der kan hentes via www.nanoq.gl, hvor der ligger en masse oplysninger om fiskeri og fangst. Desuden kan der hentes oplysninger om de seneste biologiske anbefalinger via www.natur.gl, www.nammco.no, www.nafo.int, www.ices.dk. Mange af oplysningerne kan fås på engelsk, hvorfor folk fra udlandet har adgang til disse oplysninger.

 

Med ovenstående svar håber jeg at have besvaret spørgsmålet tilfredsstillende.

27. april 2004                                                                                                                         UPA 2004/122

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni aalisartut piniartullu inuuniarnikkut atugarisaasa EU-mi nunanilu allani paasititsiniutigineqarnissaannik apeqquteqaatigineqartartut Inatsisartunillu kaammattuutaasartut Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarfigaat?

(Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

 

 

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Kattusseqatigiit Naalakkersuisunut apeqquteqarput nunatsinni aalisartut piniartullu inuuniarnikkut atugarisaasa EU-mi nunanilu allani paasititsiniutigineqarnissaannik apeqquteqaatigineqartartut Inatsisartunillu kaammattuutaasartut Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarfiginiarneraat.

Apeqqummut ilaatigut tunngavigineqarpoq piniakkat avatitsinniit tatisineq pissutigalugu killilersugaaneratigut inuussutissarsiutigalugu piniartortagut annertuumik ilungersuanartorsiormata. Kattusseqatigiit isumaqarput kalaallit kulturiannik inuuniarnikkullu atugaannik nalinnginnaasumik ilisimanninneq nunani allani annikippallaartoq.

 

Kalaallit Nunaata uumasunik isumalluutinik atuinermini tatisimaneqarneranik Kattusseqatigiit oqarnerannut Naalakkersuisut isumaqataapput. Tamanna ilungersunartuuvoq suliakkersuillunilu.

Namminersornerullutik Oqartussat nunani assigiinngitsuni ataasiakkaanik nunarsuullu immikkoortuisa ilaanni kattuffissuarnilu suliniarnernut arlalinnut pisassiissutinik piniarsinnaatitaanermillu isumaqatigiinniarfiusartuni peqataavoq. Tamakkua aqqutigalugit Namminersornerullutik Oqartussat kalaallit inuuniarnikkut atugaannik naqitanngorlugit paasissutissatullu sulianik ikigisassaanngitsunik saqqummiussuisarput. Naalakkersuisut suliassaq taanna pingaartoq ingerlattuarniarpaat kalaallit piujuartitsinissamik siunertalimmik uumasunik isumalluutinik atuinermi soqutigisaasa pisinnaatitaaffiisalu pigiinnarneqarnissaat siunertaralugu.

 

2004-mut inatsisartut aningaasanut inatsisaanni 1,6 mio. kr.-t Naalakkersuisoqarfinniit immikkoortitaapput nunat tamat akornanni kattuffinnut ilaasortaaffigisatsinnut akiliutissatut, ukiut tamaasa piareersarfigalugillu peqataaffigisartakkatsinnut ilaatigut makkuusut: Atlantikup Avannaamiut Miluumasut Imarmiut pillugit Ataatsimiittartoqatigiivi (NAMMCO),  Atlantikup Avannaani Kapisilinnik Nungutsaaliuinermut Kattuffik (NASCO), Nunarsuarmiut Ilisimatuutut Immamik Misissuinermut Ataatsimiittartoqatigiivi (ICES), Atlantikup Avannaani Aalisarnikkut Kattuffik (NAFO), Atlantikup Avannaata Kangiani Aalisarneq Pillugu Ataatsimiittartoqatigiit (NEAFC). Taakkua saniatigut Kalaallit Nunaat Arfanniarnermut Ataatsimiititaliarsuarmut (IWC), Nunarsuarmiut uumasunik nujuartanik naasunillu nunguttaanissamut navianartorsiortunik nioqquteqarneq pillugu isumaqatigiissummut (CITES), Pinngortitap Avatangiisillu Allanngutsaalinissaanut Silarsuarmiut Kattuffiannut (IUCN) ilaasortaavoq, taakkununngalu Kunngeqarfiup Danmarkip ilaasortaaneratigut kalaallit qallunaat aallartitaannut akuusarput.

 

Assersuutigineqarsinnaavoq Kalaallit Nunaata 1979-imiit arfanniarneq pillugu allakkianik annertunerusunik annikinnerusunillu 72-inik IWC-imut tunniussaqarsimavoq pisortat aqutsinerannik, piniariaatsinik aammalu neqimik pisariaqarnitsinnitta uppernarsaataanik, aammalu nunatsinni nalinginnaasumik piniarnermut tunngasunik paasissutissanik imaqartunik.

Kattuffinnut amerlasuunut Kalaallit Nunaat aalisarnermut piniarnermullu tunngatillugu kisitseqqissaarnikkut ilisimatuutullu paasissutissanik ukiut tamaasa tunniussisussaatitaavoq. Paasissutissat tamakkua tunngavigalugit kattuffiit TAC-p, pisassiissutit aqutsinermullu inassuteqaatinik ilusilersuisarput.

 

Aammalu Nunanut Allanut Pisortaqarfimmut 2004-mi ilaatigut aningaasaliissutaapput 700.000 kr.-t nunani allani sulinermut atugassatut. Taakkua ilaatigut atorneqartarput Namminersornerullutik Oqartussat Ministerrådiannit Bruxelles-imiittumit, allaffeqarfiup taassuma naalakkersuisoqarfiga peqatigalugu Allanngutsaaliuinissamut Ineriartortitsinissamullu Europamiut Allaffeqarfiallu (EBCD) isumaqatigiissuteqarpoq. Taanna EU-p iluani politikkikkut aammalu allaffissornikkut sunniiniarfiuvoq. Aammali EBCD-mut kalaallit aalisarnikkut piniarnikkullu atugaannik amerlanerusunik paasissutissiisarneq annertusiniarlugu siunertaavoq taamaalilluni paasissutissat suliarineqarsimasut taanna aqqutigalugu siaruarterumallugit.

 

Aamma ukiut tamaasa ICC-mut tapiissuteqartoqartarpoq, tapiissutip ilaa kattuffiup annertuumik qaammarsaaniarluni sulineranut nunarpassuillu kattuffiinut ataatsimeersuarnerinullu atugassanngortinneqartarmata, taakkunanilu Kalaallit Nunaanni nunanilu Issittumiittuni piniarnikkut pissutsinut paasissutissarpassuit tunniussuunneqartarmata Naalakkersuisut nalunngilaat.

 

Ingerlatat qulaani taagorneqartut ingerlaavartumik nunarsuarmiut ataatsimiittarfiisa saniatigut ukiut marluk matuma siornagut aallartinneqarput uumasunik isumalluutinik iluaquteqarnermi pujuartitsinissamik ingerlatsinermut pilersaarutit qaammarsaanerlu. Piujuartitsinissamik siunertaqarluni uumasunik isumalluutinik iluaquteqarneq pillugu nunatta iluani, tassalu Kalaallit Nunaata innuttaannut qaammarsaaneq Naalakkersuisut taamanili isumaqarput sulilu taamatut isumaqarlutik annertuumik pisariaqartoq. Taamaaliorneq nunarsuarmiut naapeqatigiittarfiini qulaani eqqartorneqartuni Kalaallit Nunaata peqataaffigisartagaanni ingerlataareersut annertusineqarnisaannit pisariaqarnerusutut nalilerneqarpoq. Maannamut angusaasimasut Naalakkersuisut iluarisimaarpaat  neriuutigalugulu kommuuniniit najukkanilu aalisartut piniartullu kattuffiiniit annertunerusumik peqataasoqarnissaa. Aammattaaq nunanut allanut politikki pillugu nassuiaasiaq ullumikkuttaaq Inatsisartuni suliarineqartoq innersuukkumavara.

 

Canadamut sammisillugu puisinniarnermut akerlilersuisut isumaqatissarsiornerata qanoq uagut nammineq puisinniarnitsinnut puisillu amiinik tunisassiornitsinnut sunniuteqarsinnaanera Naalakkersuisut annertuumik eqqumaffigaat. Namminersornerullutik Oqartussat Bruxelles-imilu Sinniisuutitap qallunaat Nunanut allanut Ministereqarfiat suleqatigalugu, Naalakkersuisut qujamasuutigisaannik, suliaq taanna qanimut malittareqqissaarpaat.

 

Naggataatigullu taanngitsoorumanngilara paasissutissat assigiinngitsut www.nanoq.gl iserfigalugu, aalisarnermut piniarnermullu paasissutissarpassuit pissarsiarineqarsinnaammata.  Aammalu biologinit inassuteqaatit nutaanerpaat www.natur.gl, www.nammco.no, www.nafo.int aammalu www.ices.dk iserfigalugit pissarsiarineqarsinnaapput. Paasissutissat ilarpassui tuluttut pineqarsinaapput taamaattumillu inuit nunanit allaniit paasissutissanut taakkununnga periarfissaqarluarput.

 

Taamatut akissuteqarnikkut neriuutigaara apeqqut naammaginartumik akisimassallugu.