Samling

27. april 2004                                                                                                               2004/ 113

 

 

Spørgsmål til Landsstyret, om hvilke muligheder Landsstyret har for i samarbejde med private og hjemmestyreejede selskaber at fremme forædling af grønlandske produkter  og dermed øge eksport af færdigvarer.

 

(Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked).

 

Idet jeg takker for spørgsmålet, skal jeg på Landsstyrets vegne afgive mit svar herpå..

 

Jeg skal indledningsvis give udtryk for, at Landsstyret er enig med spørgeren i, at det er meget vigtigt, at vi økonomisk får mest mulig for vores eksport til udlandet.

 

Generelt er det Landsstyrets, Landstingets og kommunernes opgave at udarbejde og beslutte de overordnede rammer for erhvervslivet i stedet for at gå ind i konkrete detailbeslutninger om, hvordan de enkelte virksomheder skal producere deres varer. Denne grundholdning ligger som et vigtigt princip bag alt, hvad Landsstyret foretager sig og det er derfor også i dette lys, mit svar skal ses.

 

Landsstyrets ligger vægt på, at der overordnet bør gøres noget for at få en større værdiforøgelse af eksporten, hvilket jo igen er afgørende for at forbedre vores muligheder for en mere selvbærende økonomi.

 

Desuden har Landsstyret som bekendt givet tilladelse til etablering af tre nye rejefabrikker i henholdsvis Maniitsoq, Paamiut og Alluitsup Paa. Formålet med denne beslutning har været at give mulighed for at øge beskæftigelsen i land, forbedre udnyttelsen af rejseforekomsterne i Sydgrønland, afhjælpe de flaskehalsproblemer, der har været i indhandlingen, at opfiske TAC’en for rejer og endelig vil beslutningen forhåbentlig også være med til at sikre eksport af færdigvarer.

 

Endvidere vil jeg også gerne nævne Landsstyrets beslutning om at overdrage foreløbig ni bygdeanlæg til befolkningen i de pågældende bygder. Jeg tror og håber, at denne beslutning også vil skabe bedre indhandlingsmuligheder og måske endda mulighed for eksport af specialiteter.

 

På bygdekonferencen i Kangerlussuaq i slutningen af marts nævnte jeg Landsstyrets initiativer omkring Neqi A/S i Narsaq, hvor Landsstyret ønsker at få mere aktivitet på slagteriet i med henblik på evt. at påbegynde kødforædling baseret på importeret kød og på basis af andre grønlandske kødprodukter. Dette skal ske i et tæt samarbejde med levnedsmiddelskolen INUILI i Narsaq, for også af den vej at øge vores selvforsyningsgrad, beskæftigelsen og produktudviklingsindsatsen.  Dette vil både kunne nedsætte importen og måske også øge eksporten af færdigvarer.

 

Jeg kan oplyse, at Landsstyret på møde den 7. april i år har principgodkendt sådanne initiativer på baggrund af rapporten ”Nødvendige landbrugspolitiske tiltag – Oplæg til fremtidige rammevilkår og forøgelse af lammeproduktionen”, udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Neqi A/S, Fåreavlens Administrationskontor, Konsulenttjenesten for Landbrug samt mit direktorat.

 

Et andet projekt er endnu længere fremme i forberedelsesfasen, nemlig en forretningsmæssig udnyttelse af hele sælen. Great Greenland og Sulisa er sammen med ATI og udenlandske virksomheder ved at undersøge, om der kan udnyttes forskellige dele af sælen til produkter både til eksport og til hjemmemarkedet.

 

Men også indenfor andre områder end de levende ressourcer har Landsstyret taget initiativer. Der findes et udviklingsprojekt omkring udvikling af kunsthåndværket. Projektet bidrager til etablering af værkstedsfaciliteter, uddannelse af instruktører, hjælp til afsætning og afholdelse af kurser. Da meget af salget af kunsthåndværk er til turister, er dette også en måde at forøge eksporten af vores produkter samtidig med en styrkelse af beskæftigelsen.

 

Selv om spørgeren primært har tænkt på at forbedre værdien at vores eksport ved forædling af færdigvarer, så vil jeg alligevel ikke undlade at nævne, at Landsstyrets satsning på turismen – ikke mindst udviklingen af den, så flere lokale får udbytte af den - jo også er en styrkelse af Grønlands eksport, beskæftigelsen og dermed også af kommunernes økonomi.

 

Afslutningsvis vil jeg nævne det arbejde, der for tiden foregår med omlægning af erhvervsfremmeindsatsen via Sulisa A/S og Greenland Tourism a/s. Et af hovedformålene med dette arbejde er netop at styrke eksisterende og nye erhvervsvirksomheders muligheder for både  at producere, eksportere og konkurrere på hjemmemarkedet med importerede produkter.

 

Der er ikke nogle af disse mange initiativer, der giver afgørende resultater fra den ene dag til den anden, men jeg er overbevist om, at hvis erhvervslivet, kommunerne og befolkningen tager godt imod Landsstyrets initiativer, så vil vi også være på rette vej.

 

Jeg håber herved at have givet tilfredsstillende svar på det stillede spørgsmål.

 

 

27. april 2004                                                                                                        UPA 2004/113

Naalakkersuisut suut periarfissaraat suliffiit namminersor­tunit taamatullu Namminer­sornerullutik Oqartussanit pigineqartut suleqatigalugit tuni­sassiat pitsanngorsarnis­saan­nut siuarsaanissamik taamatullu avammut nioqqutigineqar­tarnissaannut qaffassaasu­mik.

(Inatsisartunutilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Apeqqummut qujallunga Naalakkersuisut sinnerlugit apeqqut akissuteqarfigissavara.

Aallarniutigalugu erseqqissaatigissavara, Naalakkersuisut aperisoq isumaqatigilluinnarmassuk nunanut allanut tunisartakkatta sapinngisamik aningaasarsissutigilluarneqartarnissaat pingaaruteqarmat.

Suliffeqarfiit ataasiakkaat tunisassiaminnik qanoq nioqqutissiornissaat pillugu erseqqissunik immikkuutaartunik aalajangiiffigisarnissaanut taarsiullugu inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut pingaarnertut sinaakkutissanik suliaqartarnissaq aalajangiisarnissarlu Naalakkersuisut, Inatsisartut kommunillu nalinginnaasumik suliassaraat. Tunngaviusumik isummiussaq tamanna Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarnerinut tamanut pingaarutilittut periaasiuvoq, taamaattumillu akissutigisara tamatumunnga tunngasuussaaq.

Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat avammut niuernerup pingaarnerusutigut annertunerusumik naleqarnerulersitsiniarneq anguniarlugu sulissutigiuarneqartariaqartoq, tamannaavormi aningaasarsiornikkut imminut napatinnerulernissamut periarfissatta pitsanngortinneqarnissaannut aalajangiisuulluinnartussaq.

Tamatuma saniatigut naluneqanngitsutut Maniitsumi, Paamiuni Alluitsup Paanilu raajaleriffinnik nutaanik pingasunik pilersitsinissaq Naalakkersuisut akuersissutigereerpaat. Aalajangiinermi tamatumani siunertarineqarpoq nunami suliffissaqarnermi periarfissat annertunerulersinnissaat, Kujataani raajat iluaqutigilluarneqarnerunissaat, tunisisarnermi ”tattoqisaannermi” ajornartorsiutit iluarsiivigineqarnissaat, raajartassiissutit tamakkerlugit pisarineqartalernissaat, kingullertullu nioqqutissianik ineriikkanik avammut niuernermik qularnaarinissaq.

Aammattaaq oqaatigerusuppara maannakkuugallartoq nunaqarfinni nioqqutissiorfiit qulingiluat nunaqarfinni pineqartuni innuttaasunut tunniunneqarnissaannut Naalakkersuisut aalaja­ngiinerat. Isumaqarpunga neriullungalu, aalajangiineq tamanna aamma tunisisinnaanermut periarfissanik pitsaanerulersitsissasoq immaqalu nioqqutissianik immikkuukajaartunik avammut niuernissamik periarfissiissasoq.

Martsip naanerani nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuarnermi oqaatigaara Narsami Neqi A/S aqqutigalugu Naalakkersuisut iliuuseqalersaartut, tamatumani Naalakkersuisut kissaatigimmassuk pisariaqarpat avataaniit eqqussanik neqinik suliareqqiisarnissaq aamma kalaallit neqinik nioqqutissiarisartagaat tunngavigalugit neqilerivimmi ingerlatat annertusineqarnissaat siunertaralugu. Tamanna pissaaq Narsami Inuussutissalerinermik Ilinniarfik INUILI qanimut suleqatigalugu, tamannalu aqqutigalugu uagut immitsinnut pilersorsinnaanerput, suliffissaqartitsinerput nioqqutissiornermilu ineriartortitsinerit pimoorunneqarnerat annertusiniarlugu. Tamatuma avataaniit eqqussuineq annikillisissinnaavaa immaqalu nioqqutissianik ineriikkanik avammut niuerneq annertusisissinnaallugu.

Ilisimatitsissutigisinnaavara Naalakkersuisut ukiormanna 7. aprilimi ataatsimiinnerminni suliniutit taamaattut tunngaviatigut akuersissutigimmatigik nalunaarusiaq ”Nunalerineq pillugu politikkimi iliuusissat pisariaqartut – siunissami savaaqqanik nioqqutissiornerup annertusarneqarnissaanut killiussassatut piumasaqaatissanut isummiussassaq” Neqi A/S-imit, Fåreavlens Administrationskontorimit, Nunalerineq pillugu Siunnersuisarfimmit kiisalu pisortaqarfigisannit suleqatigiissitalianit suliarineqartoq aallaavigalugu.

Suliniut alla aamma siuarsimanerulluni ingerlanneqalereerpoq, tassalu puisip tamakkerlugu niuerutissatut iluaqutigineqarnissaa. Great Greenland aamma Sulisa ATI nunanilu allani suliffeqarfiit suleqatigalugit puisip pisataasa ilaasa assigiinngitsut nunanut allanut nunamilu maani nioqqutissiassatut iluaqutiginiarneqarnissaat pillugit misissuileruttorput.

Pissamaatilli uumassusillit saniatigut aamma Naalakkersuisut allanik suliniuteqarput. Assassorluni eqqumiitsuliat pillugit ineriartortitsinissamik suliniuteqartoqarpoq. Sullivinnik pilersitsinissaq, ilitsersuisunik ilinniartitsinissaq, tuniniaanermut ikiorsiisarnissaq pikkorissartitsisarnissallu suliniutip ilapittussavai. Eqqumiitsuliat amerlanersaat takornarianut tuniniarneqartarnerat pisarmat, aamma tamanna tassaavoq nioqqutissiatsinnik avammut tuniniaasarneq peqatigitillugulu suliffissaqartitsiniarnermik nukittorsaanerusussaq.

Naak apeqquteqartup tuni­sassiat pitsanngorsarnis­saan­nut siuarsaanissamik taamatullu avammut nioqqutigineqar­tarnissaannut qaffassaanissaq eqqarsaatigigaluaraa,  Naalakkersuisut takornariartitsinermik pimoorussinerat taanngitsoorusunngilara – ingammik tamassuma ineriartortinneqarnissaa eqqarsaatigalugu. Taamaalillutami nunaqavissut aamma iluaquteqarnerulernissaat aqqutissiuussinnaanngussavarput, taannalu tassaammat Kalaallit Nunaata avammut niuerneranik, suliffissaqartitsinermik taamaalillunilu kommunit aningaasaqarnerannut aamma nukittorsaaneq.

Naggasiutigalugu taarusuppara maannakkut Sulisa A/S aamma Greenland Tourism A/S aqqutigalugit inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaannut suliniutit allanngortinneqarnissaannut suliaqarneq. Sulinermi tamatumani pingaarnertut siunertat ilagaat inuussutissarsiutit pioreersut nutaallu nioqqutissiornissamut, nunanut allanut niuernissamut nioqqutissianillu nunatsinnut eqqussanik nunatsinni unammillernissamut periarfissinneqarnissaat.

Suliniuterpassuit ilaat tassaanngillat ullormiit ullormut aalajangiisuusumik angusaqarfiusussat, ilimagilluinnarparali, inuussutissarsiuteqartut, kommunit innuttaasullu Naalakkersuisut suliniutaat ilassilluassappatigik, siumut aallassaqqaartugut.

Taamaalillunga neriuutigaara apeqquteqaat naammaginartumik akisimassallugu.