Samling

11. marts 2004 FM 2004/ 113

I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Hvilke muligheder har Landsstyret for, i samarbejde med private og hjemmestyreejede selskaber, at fremme forædling af grønlandske produkter og dermed øge eksport af færdigvarer.

(Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

Jeg synes man efterhånden er nået dertil, at selvom politikerne samt befolkningen generelt ofte har givet udtryk for, at grønlandske produkter, i fremtiden ikke længere bør eksporteres som ubearbejdet, men eksporteres som færdigvareprodukter – så sker der ingen fremskridt på området. Dette forhold er i høj grad med til at forringe landets, lønmodtagernes samt kommunernes muligheder for at få større indtjening, og dette synes jeg ikke længere er acceptabelt. Så­danne forhold er derudover også med til at underminere landets økonomiske udvikling, som derfor vil være svært at opnå.

Hvorfor fortsætter man med at eksportere ubearbejdede produkter, som hellefisk og rejer? Er det et krav der stilles af de lande, som vi eksporterer til? Eller skyldes det den kendsgerning, at produktionsselskaber som Royal Greenland, på bekostning af øget færdigvareproduktion her i landet, ønsker at tjene sine penge i udlandet? Jeg kan som eksempel nævne, at lande som Island og Færøyerne i meget betydeligt omfang handler anderledes, idet disse så vidt muligt altid eksporterer produkterne som færdigvarer.

Derfor vil jeg med dette initiativ bakke op om, at Landsstyret reelt arbejder med henblik på at opnå, at så vidt muligt alle eksportvarer, i fremtiden eksporteres som færdigvareprodukter. Man kan udvikle færdigvareproduktionen i et samarbejde mellem produktionsselskaberne, og uddannelsesinstitutioner som ATI og INUILI – idet disse via deres uddannelsesinitiativer kan være med til at komme med forslag til øget færdigvareproduktion.

11. marts 2004 UPA 2004/ 113

Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersui­sunut apeqquteqarpunga:

Naalakkersuisut suut periarfissaraat suliffiit namminersor­tunit taamatullu Namminer­sornerullutik Oqartussanit pigineqartut suleqatigalugit tuni­sassiat pitsanngorsarnissaa­nut siuarsaanissamik taamatullu avammut nioqqutigineqar­tarnissaanut qaffassaasu­mik.

(Inatsisartuni ilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Kiisa ukiorpassuanngortuni innuttaasut akornanni taamatullu politikerit akornanni inerneqar­fiunngitsumik eqqartorneqartualerpoq nunatsinni tunisassiat suliareqqaanngivillugit avam­mut annissorneqartuarnerat. Tamanna nunatta aningaasarsiorneranut minnerunngitsumillu su­lisartut taamatullu kommunit aningaasarsiornerusinnaagaluarneranut killiliisuuvoq, uanga isumaga naapertorlugu pisariaqanngikkaluamik. Soorunalimi pissutsit taamatut ittut aaqqiivigineqanngippata, nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaalernissaa angu­juminaatsittuassavarput.

Sooruna nunanut allanut tunisassiassat, soorlu qalerallit aammalu raajat, maani suliareqqaar­nagit avammut annissorneqartuassappat? Tamanna nunanit allanit nioqquteqarfigisartak­katsinnit piumasaqaataasimanerami? Imaluunniit suliffissuit Royal Greenland-ikkutut ittut, nunatta soqutigisai tunullugit pingaarnerutissimaneramikku nunatta avataani aningaasarsior­nissartik? Assersuutitut taasinnaavara Island-imi Savalimmiunilu aalisakkanik nioqqutissio­riaaseq allaanerulluinnarmat, taakkunani pingaartinneqarmat sapinngisamik aalisakkat suliare­reerlugit aatsaat annissorneqarnissaat anguniarneqartarluni.

Taamatut nunatsinni suliffissuaqarnikkut ingerlatsinerput, aaqqiivigineqartariaqartutut isi­galugu oqallisissiaq manna aqqutigalugu Naalakkersuisut aqqutissiuuttissagaat, nunatsinni aalisakkanik tunisassioriaatsip pimoorussamik ineriartortinneqartariaqarnera sulissutigineqar­nissaa. Tamatumani tunisassiorfinnit suleqatigineqarsinnaasut aamma arlaqarput, soorlu ilin­niarfiit ATI aammalu INUILI – ilinniartitsinerminnut atasumik tunisassiornikkut ineriartortit­seqataaneq suleqataaffigilluarsinnaammassuk.