Samling
Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af miljøet
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
Den første grønlandske Landstingsforordning om beskyttelse af miljøet, som trådte i kraft 1. januar 1989, er tidligere ændret i henholdsvis 1993 og 1996.
Siden 1996 er der dog sket en rivende udvikling på miljøområdet, som betyder, at der efterhånden er opstået et akut behov for at få foretaget en revision af hele det lovmæssige grundlag på miljøområdet.
I det fremsatte forslag er det dog valgt kun at foretage en række presserende tilføjelser og justeringer af den nugældende forordning, mens det på sigt er landsstyrets intention, at der foretages en gennemgående revision af den samlede miljøforordning. Dette er dog en meget omfangsrig og tidskrævende proces, som kræver et grundigt forarbejde, da processen bl.a. vil indbefatte inddragelse af en lang række interessenter.
I det foreliggende forslag er en del af ændringerne foretaget på baggrund af en igangværende gennemgang af de internationale miljøkonventioner, som Grønland allerede på nuværende tidspunkt har tiltrådt, og ændringerne er derfor et led i implementeringen af disse aftaler i grønlandsk miljølovgivning.
Andre ændringer tager sigte på en eventuel fremtidig grønlandsk tiltrædelse af en række andre internationale konventioner. Dog skal det her præciseres, at der ikke er tale om en foregribelse af Landstingets fremtidige stillingtagen til internationale konventioner. Der er kun tale om at gøre forordningsforslaget mere fremtidsrettet således, at man hver gang en konvention tiltrædes undgår at skulle lave en efterfølgende ændring af miljøforordningen. Følgelig vil det betyde, at hjemler, der knytter sig til endnu ikke tiltrådte konventioner ikke vil tages i anvendelse såfremt, den pågældende konvention ikke tiltrædes.
I relation hertil kan det dog oplyses, at det i Stockholm-konventionen (POP’er) er et krav, at der i national lovgivning findes en mulighed for at forbyde produktion af de stoffer, som konventionen omhandler forud for en eventuel tiltrædelse af konventionen.
Derudover er der i forordningsforslaget også skabt grundlag for et mere tidssvarende og dynamisk regelgrundlag omkring reguleringen af særligt forurenende virksomheder, idet der er foretaget ændringer i forordningens kapitel 5, som vedrører disse virksomheder. Endelig skal ændringen også medvirke til at skabe mulighed for salg af fadøl i Grønland.
Samlet set skulle forslaget give landsstyret mere hensigtsmæssige, smidigere og tidssvarende muligheder for at leve op til forordningens formålsbestemmelse.
Jeg kan i øvrigt henvise til forslaget og de tilhørende bemærkninger og vil foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden 2. behandlingen.
Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling.
Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeerineq
Nunatsinni Avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik Inatsisartut peqqussutaat siulleq 1. januar 1989 atuutilersoq siusinnerusukkut 1993-imi 1996-imilu allanngortinneqarsimavoq.
Taamaattoq 1996-imiilli avatangiisinut tunngasuni annertuumik ineriartupiloorneqarpoq, tamannalu isumaqarpoq, avatangiisinut inatsisip tunngaviata tamarmiusup pilertortumik iluarsartuunneqarnissaata pisariaqaleraluttuinnarnera.
Taamaattoq siunnersuummi saqqummiunneqartumi peqqussummi maannakkut atuuttumi tapiliutassat iluarsisassallu pisariaqarluinnartut arlallit kisimik suliarineqarput, ungasinnerusorli eqqarsaatigalugu naalakkersuisut siunertaraat, avatangiisit pillugit peqqussutip tamarmiusup annertuumik iluarsartuunneqarnissaa. Tamannali suliaq annertuujullunilu pisariuvoq, peqqissaartumik piareersarnermik piumasaqaatitaqartoq, tassa ilaatigut suliarineqarnerata nalaani soqutigisaqartut arlaqartut peqataatinneqartussaammata.
Siunnersuummi saqqummiunneqartumi avatangiisit pillugit nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit, Kalaallit Nunaata maannakkut akuerereersimasaani, misissuataarinerit ingerlanneqartut tunuliaqutaralugit allannguutit arlallit suliarineqarput, taamaattumik allannguutit isumaqatigiissutit taakku avatangiisit pillugit Nunatsinni inatsisiliornermi piviusunngortinniarneqarnerannut ilaapput.
Allannguutitigut allatigut siunertarineqarpoq siunissami nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinik arlalinnik Nunatta akuersisinnaanissaa. Taamaattoq uani erseqqissaatigineqassaaq, nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut siunissami Inatsisartut isummernissaat sioqqquteriarneqanngimmat. Taamaallaat peqqussutissatut siunnersuut siunissamut piareersimassutaavoq, taamaalilluni isumaqatigiissummik akuersinerup kingorna avatangiisit pillugit peqqussummi allannguinissaq pinngitsoortinneqarsinnaaqqullugu. Tassalu imaappoq tunngavissat isumaqatigiissutinut suli akuerineqanngitsunut attuumassutillit isumaqatigiissut pineqartoq akuerineqanngippat atorneqarsinnaassanngillat.
Tassunga tunngatillugu nalunaarutigineqarsinnaavoq, Stockholmimi isumaqatigiissummi (POP-it) piumasaqaatigineqarmat stoffit isumaqatigiissummi pineqartunut ilaasut piliarineqarnissaat isumaqatigiissummik akuersinerusinnaasoq sioqqullugu nunagisami inatsisiliani inerteqqutigineqarnissaa periarfissaassasoq.
Tamatuma saniatigut peqqussutissatut siunnersuummi suliffeqarfiit immikkut mingutsitsisut maleruagassiuiffigineqarnerat pillugu nalitsinnut naleqqunnerusunik sunniuteqarsinnaanerusunillu maleruagassiornermi tunngavissat pilersinneqarput, tassami peqqussutip kapitali 5-ani suliffeqarfinnut taakkununnga tunngasumi allannguisoqarmat. Kiisalu allannguineq Kalaallit Nunaanni immiaaqqanik maqittakkanik nioqquteqarsinnaanermut periarfisseeqataassaq
Ataatsimut isigalugu peqqussutip siunertaatut aalajangersakkamik atorluarsinnaanerusumik, eqqaannerusumik nalitsinnullu naleqqunnerusumik naalakkersuisut naammassinnissinaalissapput.
Siunnersuut nassuiaatillu tassunga atasut innersuussutigisinnaavakka siunnersuutigissallugulu siunnersuut aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaanni oqaluuserisassanngortinneqassasoq.
Taamatut oqaaseqarlunga suliaq Inatsisartunut suliassanngortippara.