Samling
20. april 2004 UPA 2004/73-72
Ordførerindlæg
Forslag til forespørgselsdebat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere og fangere, og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser og af en bæredygtig udnyttelse af disse.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)
(Aqqaluk Lynge)
Forslag til forespørgselsdebat om på hvilken måde vi skal beskytte vores levende ressourcer, naturen og miljøet.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)
Inuit Ataqatigiits målsætning er, at samfundet i fælleseje skal fungere uafhængigt i politiske og økonomiske henseender, og at støtte den oprindelige befolknings fælles bestræbelser for at beskytte sig selv, samt at samarbejde om folkeslaget Inuits bestræbelser for at forene sig.
Iblandt Inuit har vi med hensyn til vore levevilkår i mange generationer været afhængig af de levende ressourcer. Inuit har vandret i takt med ressourcernes vandring ved naturens og miljøets ændringer, og er sågar blevet uddøde på grund af disse ændringer.
Derfor må vi politisk og økonomisk uafhængigt i fællesskab udvikle vort brug/nytte af de levende ressourcer med det sigte at beskytte ressourcerne og ikke mindst vor levevis iblandt Inuit, som har grund i jagt af de levende ressourcer.
Vi kan i den henseende ikke se bort fra naturens og miljøets hurtige ændringer. Det må klart blive sat på tryk, at de levende ressourcer antalsmæssigt og med hensyn til deres vandringer influeres af miljøændringer og ikke mindst af klimaændringen, samt at industrilandene kan siges at bære et stort ansvar for den globale opvarmning, til trods for at visse lande ikke vil støtte samarbejdet for at bekæmpe dette.
Vi skal i den forbindelse ikke undlade at bemærke, at mange lande igennem dyreværnsorganisitionernes indflydelse i de internationale organisationer gennemfører deres politik på grundlag af følelser, selvom det er muligt at drive jagt på de pågældende dyr med hensyn til antal og bæredygtighed.
Ja, i denne forbindelse har vi igennem de internationale organisationer uafhængigt fra vort land mulighed for at gøre vores indflydelse gældende ved verdenssamfundets fælles ansvarlighed i forhold til brug af naturen og dets levende ressourcer.
Vi er allerede begyndt at gøre dette i de fleste tilfælde i samarbejde med den danske stat, selvom danskerne i mange tilfælde med hensyn til deres levevis har andre meninger. Det må klart udtrykkes, at den bedste mulighed for et frugtbart, målrettet internationalt samarbejde er, at kunne agere selvstændigt.
Forslagsstilleren stiller i forbindelse med sit forslag til forspørgselsdebat spørgmålstegn ved om, hvorfor beskyttelsesniveauet om beskyttelsen af en fugl, en hval, en reje og en krabbe ikke bør være den samme.
Omvendt må man stille spørgsmålstegn ved, om vi ikke har en forpligtelse til beskytte jægeren og hans levevis?
I dag bliver der i forhold til landsstyret rådgivet for fangst af flest mulige (TAC) af de fleste nævnte arter, som levevilkårsmæssigt og samfundsøkonomisk er af betydning, igennem videnskabelige undersøgelser, hvorefter landsstyret på grundlag af rådgivningerne giver kvoter.
Som Landsstyremedlemmet udtrykker det i sin besvarelse, vil det kræve mange ressourcer, såfremt man med hensyn til beskyttelsestiltag skal føre undersøgelser alle havlevende, landlevende og sågar mikroorganismer i vort land, og spørgsmålet bliver om, hvordan vi skal prioritere. Såfremt disse er genstande for jagt, har ikke alene Landsstyret, men også alle brugere ¿ det være sig jære, interesseorganisationer, forbrugere og alle interessenter ¿ en forpligtelse for medansvarlighed.
Forslagsstilleren stiller spørgsmål om, hvilke succes det ikke kunne have været, såfremt tilgangen til krabbefiskeriet havde været båret af forsigtighedsprincippet.
Inuit Ataqatigiit er bevidst om, at der siden krabbefiskeriet start har været ført biologiske undersøgelser og rådgivninger, og at tilladelser til fiskeri sker med udgangspunkt i disse.
Forsøgs- og Udviklingsfiskerigruppen, hvoriblandt KNAPK var medlem, rådgav allerede i 1996 igennem deres rapport, om at havgående producerende fiskefartøjer ikke måtte tillades i vore farvande, på grund af at disse havde været årsag til bestandskollapsen i det Newfoundlandske krabbefiskeri i begyndelsen af 1980-erne. Efter forbuddet af disse har bestanden rehabiliteret sig
Det er glædeligt, at nytten af stenbiderrogn er under stadig udvikling, idet der er sket en fremgang i indhandlingen, hvor der til dato er sket en fremgang på over 408 tons, hvorved fiskernes indtægter er blevet øget med over 10 mio. kr. i forhold til sidste år.
Vi må derved give forslagsstilleren ret i, at der med henblik på bæredygtigheds- og forsigtighedsprincippet bør føres grundige undersøgelser til kvoteringer af de økonomisk betydende arter.
Til en god udnyttelse arterne må man med hensyn til deres antal også skele til vores langt udstrakte kyststrækning, hvorfor fiskeriet med hensyn brugen af dette kan videreudvikles og øges.
Forslagsstilleren finder det positivt, at KNAPK og Naturinstituttet i oktober 2003 indgik en formel aftale om at styrke dialogen og samarbejdet.
Men på den anden side kritiserer han manglerne fra KNAPK, hvor han efterlyser, om Landsstyret har fået at vide fra brugere og fangere samt fra deres organisationer omkring bestandsstørrelser og bæredygtig udnyttelse, og hvilken dokumentation disse har underbygget den fremsagte viden. Efterfølgende stiller han med hensyn til hvidhvalerne spørgsmålstegn om, Landsstyret stiller krav om at organisationen i det mindste må bekoste en undersøgelse, der kan underbygge organisationens påstande, eller om Landsstyret stiller krav om, at organisationen må indsamle, systematisere og nedskrive medlemmerne viden.
Landstyremedlemmet oplyser, at NAMMCO afholdte et seminar i januar 2003 om brugerviden og videnskabelig viden i forvaltningens beslutningsprocesser, samt at organisationen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med retningslinier for strukturering af brugerviden i forvaltningens beslutningsprocesser.
Det er positivt, at dette arbejde er påbegyndt. Og vi bør i vort land vurdere, om hvorledes brugernes ¿ det være sig fiskernes og fangernes ¿ viden kan samles og udnyttes på bedst mulig vis.
Der er flere organisationer i vort land, som allerede er begyndt at arbejde med dette forhold, og disse bør i tæt samarbejde med Fangstrådet være med at udarbejde en strategi til tiltag og finansiering af dette vidensindsamling.
Det bør desuden grundigt vurderes, om Grønlands Universitet kan undervise i strategier omkring indsamling af fangernes/fiskernes traditionelle og nyindvundne viden, hvorefter denne undervisning kan være med til at fremme forskningen i vort land. Da dette i fremtiden uden tvivl kan gavne forskningen i vort land må det ansvarlige hjemmestyredirektorat i samarbejde med Grønlands Universitet, Grønlands Naturinstitut, brugernes organisationer og de forannævnte samt eventuelt udenlandske eksperter involveres i forbindelse med en sådan en strategiplanlægning.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
20. april 2004 UPA 2004/73-72
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
Uumassusilinnik isumalluutitta, pinngortitap avatangiisillu qanoq illersorneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)
(Aqqaluk Lynge)
Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarsinnaaneq naliliiviginiarneqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumillu taakku kattuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngullugu uppernarsaaserneqartarnissaannik piumasaqaateqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)
Inuit Ataqatigiit anguniagaraat inuiaqatigiit naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkullu kiffaanngissuseqartut pigisaqaqatigiinneq pingaartillugu ingerlatsilernissaat, kiisalu nunap inuiisa ataatsimoorlutik illersorniarneranni tapersersuissallutik, naggueqatigiillu Inuit kattunniarnerat suleqataaffigissallugu.
Naggueqatigiit Inuit akornatsinni kinguaariippassuarni piniagassat uumassusillit inuuniarnitsinni isumalluutigiuarsimavagut. Pinngortitap avatangiisillu allanngorartarnerisigut isumalluutit uumassusillit nikerarnerisigut siuligut aamma nuttarsimaqaat, allaammi nunguttarsimallutik.
Taamaattumik isumalluutigut illersorniarlugit minnerunngitsumillu naggueqatigiittut inooriaaserput piniarnermik tunngaveqartoq ingerlatiinnarniarutsigu, ataatsimoorluta isumalluutinik uumassusilinnik atueriaaserput/iluaquteqarnerput naalakkersuinikkut aningaasarsiornikkulu kiffaanngissuseqarluta ineriartortittariaqarparput.
Tamatumani aamma isiginngitsoorsinnaanngilarput pinngortitap avatangiisillu allanngoriartupiloornerat. Naqissusertariaqarpormi avatangiisit pingaartumillu silaannaap allanngoriartornerani uumassusillit amerlassutsimikkut nikerartarnermikkullu sunnigaasarmata, silaannaallu kissakkiartornerani nunat suliffissuaqarfiusut aamma akisussaaqataasutut taaneqartarmata, naak naalaagaaffiit ilaannit tamanna suleqataaffigissalluguluunniit ornigineqanngikkaluartoq.
Kiisalu eqqaanngitsoorsinnaangilarput Nunat Tamalaat Ataatsimiititaliarsuini naalagaaffinnit arlalissuit uumasunik illersuiniaqatigiinnit tatineqarnermikkut misigissuseq tunngavigalugu naalakkersuinikkut isummertarmata, naak uumasut pineqartut amerlassutsimikkut piujuartitsinerlu tunngavigalugu piniarneqarsinnaanerat periarfissaasaraluartoq.
Aap, tamatumani nunarsuarmioqatigiit akisussaaqatigiinneranni nunat tamat pinngortitamik isumalluutinillu uumassusilinnik atuinermut pisussaaffiinut aamma nunatsinnit kiffaanngissuseqarluta suleqataanitsinni immersueqataasinnaavugut.
Taamaaliortalereerpugummi amerlanertigut danskit naalagaaffiat peqatigalugu, naak amerlanertigut inuiaqatigiit danskit allatigut atugassaqartitaanermikkut allatut isummersortaraluartut.
Nunammi tamat suleqatigiiffissuini aamma ataatsimiititaliarsuini suleqatigiinnermi nunatut namminersortutut suleqataasinnaaneq angusaqarsinaanerlu periarfissatut pitsaanerusutut taasariaqarpoq.
Siunnersuuteqartup oqallinnissamut siunnersuuteqarnermini apeqqutigivaa timmiaq, arfeq, raaja assagiarsulluunniit assigiimmik illersorneqassannginnersut.
Apeqqut mumillugu apeqqutigisariaqarpoq piniartoq inuusaaserlu illersorneqassannginnersut?
Uumasoqatigiiaat (arter) pineqartut inuuniarnikkut nappataasut aningaasarsiornikkullu pingaarutillit amerlanerit ullumikkut ilisimatuussutsikkut misissuiffigineqarnerisigut pisarineqarsinnaasut amerlanerpaaffissaat (TAC) naalakkersuisunut inassutigineqartarpoq, naalakkersuisullu inassuteqaatit aallaavigalugit pisassiisarput (kvote).
Naalakkersuisup akissuteqarneratuut nunatsinni uumassusillit tamarmik ¿ imarmiut, nunamiut, annerpaat minnerpaalluunniit ¿ illersorniarneqarlutik misissuiffigineqartassagaluarpata, inuppassuit aningaasarpassuillu pisariaqartissavagut, apeqqutaalissaarlu qanoq tulleriiaarisariaqarnersugut.
Piniagaappata Naalakkersuisut kisimik akisussaasuunatik, atuisut tamarmik ¿ piniartut, soqutigisaqaqatigiiffiit, nerisaqartut susassaqartullumi tamarmik ¿ akisussaaqaataasariaqarput.
Siunnersuuteqartoq apeqqusiivoq assagiarsunniarnerup aallarnisarneraniit mianersornisssamik tunngavissat atorlugit aalisarneq ingerlanneqarsimagaluarpat qanormita iluatsilluatigisimassagaluarnersoq.
Inuit Ataqatigiit arajutsisimanngilaat saattuat piniarneqalerneranniit Pinngortitaleriffimmiit misissuineq ingerlanneqartuarsimammat, biologinillu nalunaarusiortarneq inassuteqartarnerlu tunngavigalugit pisassiisoqartarmat.
Kiisalu Aalisarnermik Misileraanermut Ineriariartortitsinermullu Suleqatigiissitap ilaatigut KNAPK-mit taamani peqataaffigineqartup saattuarniarnerup ineriartortinneqarnerani 1996-imili nalunaarusiornermigut inassutiginikuugaa saattuarniarnermi umiarsuit nioqqutissiuutigisut atorneqassanngitsut, umiarsuimmi nioqqutissiuutigisut pissutigerpiarlugit 1980-ikkut aallartinnerani New Foundlandimi saattuarniarneq ajalusoorsimavoq, aatsaallu inerteqqutaalermata tasamani saattuarniarneq ilorraap tungaanut saassimalluni.
Nipisaat arnarluit suaasa atorluarneqarnerat siuariartormat nuannaarutigineqartariaqarpoq, siornamiit ukioq manna maannamut 408 tonsit sinnerlugit siuariaataasimallutik, aalisartullu pissarsiaat taamaalillutik 10 mio. kr.-it sinnerlugit siuariarsimallutik.
Siunnersuuteqartoq taamaalluni ilumoornerarneqartariaqarpoq uumasut atorluarneqartut piujuartitsinissamut mianersuunneqarnissaannut pisassiisarnermut misissuinerit sukumiisut pisariaqarmata.
Uumasoqatigiilli atorluarneqartut nalilersorneqarnissaannut sineriassuatta isorartussusia peqassutsimut aamma isumaliutigisariaqarpoq, taamaaliornikkummi atorluaaneq aalisarsinnaanerlu siaruarneqarsinnaammat, taamaalilluni aalisarnermi periarfissat aamma annertusarneqarsinnaammata.
Siunnersuuteqartup apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarnermini pitsaasuunerarpaa KNAPK Pinngortitaleriffillu 2003-mi oktoberimi oqaloqatigiittarneq suleqatigiinnerlu patajaallisarniarlugit isumaqatigiissuteqarmata.
Aappaatigulli KNAPK pillugu upissussivoq, ilaatigut apeqqusiilluni Naalakkersuisut uumasoqatigiiaat amerlassusii piujuartitsinerlu tunngavigalugu iluaquteqarniarneq pillugu atuisunit, piniartunit taakkulu kattuffiinit qanorpiaq paasitinneqartarsimanersut, ilisimasatullu oqaatigineqartut qanoq uppernarsaasigaallutillu tunngavilersuiffigineqartarsimanersut ammattaaq kingusinnerusukkut apeqqusiilluni qilalukkanik misissuinissaq kattuffimmit oqaatigineqartunik uppernarsaasiisuusinnaasoq kattuffiup akilertariaqaraa Naalakkersuisut piumasaqaateqassanersut kiisalu ilaasortat ilisimasaannik katersuinissamik, aaqqissuussinissamik allattuinissamilluunniit Naalakkersuisut kattuffimmut piumasaqaateqassanersut.
Naalakkersuisup akissuteqarnermini oqaatigaa, NAMMCO januar 2003-mi oqartussaasut aalajangiisarnerinut atuisut ilisimasaat aamma ilisimatuussutsikkut ilisimasat pillugit isumasioqatigiissitsisimasoq, kiisalu NAMMCO-mi suleqatigiisitaliortaqarsimasoq oqartussaasut aalajangiiniarnerinut atuisut ilisimasaat aamma ilisimatuussutsikkut ilisimasat pillugit maleruagassanik ilusilersuisussanik.
Tamanna suliniutigineqalersimammat nuannaarutissaavoq, kiisalu nunatsinni nalilersorneqartariaqartunut ilaavoq atuisut ¿ piniartuuppata aalisartuuppataluunniit ¿ ilisimasaat pitsaanerpaamik qanoq katersorneqarsinnaanerat atorluarneqarsinnaanerallu.
Tamatumani kattuffiit nunatsinni suliniuteqartut arlaqareerput, taakkulu Piniarnermut Siunnersuisoqatigiit qanimut suleqatigilluinnarlugit aaqqissuussinissamut suliassanik aningaasalersuinissamullu tunngasunik tunngavilersuisariaqarput.
Aammattaaq nunatsinni ilisimatusarnermut ilapittuutaalluassammat nalilersorluartariaqakkat ilagisariaqarpaat, nunatsinni Ilisimatusarfimmi ilinniartitsinermut piniartut ilisimasatoqaasa kiisalu aalisartut/piniartut ilisimaligaasa katersorneqartarnissaannut periusissanik ilinniartitsisinnaaneq. Tamanna pinngitsoorani siunissami nunatsinni ilisimatuusutsikkut misissuisarnermut iluaqutaasammat Pisortaqarfik akisussaasoq, Ilisimatusarfik, Pinngortitaleriffik, atuisut kattuffii siulianilu taaneqartut immaqalu nunani allani immikkut ilisimasallit peqatigalugit ilusilersuinissami paeqataatinneqartariaqarput.