Samling

12. marts 2004    FM 2004/ 73

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om på hvilken måde vi skal beskytte vores levende ressourcer, naturen og miljøet.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

I forbindelse med efterårssamlingen 2003 vedtog Landstinget Naturbeskyttelsesloven.

I lovens kapitel 1 om lovens formål og anvendelsesområde hedder det så smuk i § 1, stk. 1, at: ”Landstingsloven skal medvirke til at beskytte Grønlands natur. Beskyttelsen skal ske på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.”

Begrundelse for denne forespørgselsdebat:

Min indtræden i denne forespørgsel er umiddelbart båret af den principielle holdning, at beskyttelsesniveauet af naturen og dens levende beboere bør være det samme, hvad enten det drejer sig om landpattedyr, havpattedyr, fugle, fisk, muslinger, rejer og de mindste organismer.

Man kan med andre ord stille sig selv det spørgsmål, hvorfor eller om, beskyttelsen af en fugl, en hval, en reje og en krabbe ikke bør være den samme?

Ser man på landstingsloven om fangst og jagt fra 1999, så regulerer denne udnyttelsen af de visse af de levende ressourcer. Den gældende Landstingslov om fangst og jagt indeholder imidlertid tillige bestemmelser, der forholder sig til beskyttelsen af de fangstdyr, der er reguleret i loven.

Det ville med udgangspunkt i min principielle holdning være nærliggende at pege på, at beskyttelsesniveauet i landstingsloven og fangst og jagt skulle være identisk med det beskyttelsesniveau, der fremgår af naturbeskyttelsesloven, hvorefter beskyttelsen skal ske på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Jeg anbefaler umiddelbart som følge heraf, således at der hersker fuldstændig klarhed på området, at der foretages ændringer i landstingsloven om fangst og jagt, således at beskyttelsesniveauet er identisk med det i naturbeskyttelsesloven. Det vil sige, at begrebet bæredygtighed og forsigtighedsprincippet bør skrives ind i loven.

Umiddelbart forekommer det tankevækkende, at det i Naturbeskyttelsesloven udtrykkeligt bestemmes, at loven ikke gælder for fisk eller muslinger, rejer, og andre hvirvelløse dyr, der lever i salt- og ferskvand.

Det bør ligeledes indforskrives i gældende landstingslov om fiskeri, at fisk skal beskyttes på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af livet i salte- og ferske vande.

Hvilken succes kunne det ikke have været, såfremt tilgangen til krabbefiskeriet havde været båret af forsigtighedsprincippet ? Hvilken ulykke kan det ikke være, at Landsstyret omkring udnyttelsen af vores torsk ikke har anlagt en beskyttelsesmæssig tilgang til fiskeriet, der er båret af bæredygtighed og af en iagttagelse af forsigtighedsprincippet.

Hvilke beskyttelseshensyn har Landsstyret anlagt i forbindelse med udnyttelse af stenbideren?

Man kan endvidere stille sig selv det spørgsmål om vores udnyttelse af de vestgrønlandsk bestande af hvid- og narhvaler, at såfremt den klokkeklart havde været funderet i forsigtighedsprincippet - havde de biologiske rapporter og den biologiske rådgivning så haft det skær at dommedag og bestands-kollaps som er tilfældet ?

Jeg skal undlade at besvare spørgsmålene, da jeg hverken er biolog eller har fangerviden. Jeg vil dog fastholde min principielle tilgangsvinkel til spørgsmålene, nemlig at beskyttelsesstandarden bør være identisk med den, som er gældende i Naturbeskyttelsesloven, hvad enten der er tale om beskyttelse af det ene eller det andet dyr. Et princip, der bunder i en principiel lighedsopfattelse af levende individer.  

Råstofloven, Landstingsforordningen om beskyttelse af miljøet samt reguleringerne omkring om beskyttelse af ferskvandsressourcer og indvinding af ferskvand til drikkevand kan principielt inddrages i denne debat. Jeg har imidlertid at tidsmæssige årsager valgt at sætte fokus på lovgivningen om fangst og jagt samt fiskerilovgivningen.

Med disse indledende og principielle bemærkninger ser jeg frem til en god debat i Landstinget, og i særlig grad imødeser jeg med spænding Landsstyrets principielle og velbegrundede tilkendegivelser.

12. marts 2004 UPA 2004/ 73

Inatsisartut suleriaasiat § 35 naapertorlugu oqallinnissamut siunnersuut saqqummiuppara:

Uumassusilinnik isumalluutitta, pinngortitap avatangiisillu qanoq illersorneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsit 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi inatsisartunit akuersissutigineqarpoq.

Inatsisip siunertaa atuuffialu pillugit inatsimmi kapitali 1-imi § 1, imm. 1-imi ima kusanartigisumik allassimasoqarpoq: “Inatsisartut inatsisaatigut Kalaallit Nunaanni pinngortitaq illersueqataaffigineqassaaq. Illersuineq pissaaq uumassusileqarfiit piujuaannarnissaat tunngavigalugu, mianersornissamik tunngavissat naapertorlugit aamma inuit inuunerminni atugarisaat aammalu uumasut naasullu piujuaannarnissaat ataqqillugit.“

Tunngavilersuut apeqquteqaateqarnermut:

Apeqquteqaateqarninnut tunngavigivara  pinngortitap pinngortitallu uumasuinik illersuinissami killigitinneqartut nunami immamiluunniit uumasut miluumasut, timmissat, aalisakkat, uiluiit, raajat uumassusillillu minnerpaat arlaat pineqaraluarpata tamarmik assigiimmik illersorneqartariaqartut isumaqarfigigakku.

Allatut oqaatigalugu apeqqutigineqarsinnaavoq timmiaq, arfeq, raaja assagiarsulluunniit assigiimmik illersorneqassannginnersut?

Inatsisartut Piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaat 1999-imeersoq qimerlooraanni pisuussutit uumassusillit ilaanik iluaquteqarneq killiliivigineqarpoq. Inatsisartut piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaanni atuuttumi piniagassanik illersuinissaq naleqqussarlugu inatsimmi aaliangersaavigineqarpoq.

Tunngaviusumik isummeriaasera naapertorlugu Inatsisartut piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaanni illersuinissamik killigititaq aammalu Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi killigitinneqartunut naleqqiullugu inatsisit taakku marluullutik assigiilluinnartariaqarput, taamaasilluni pinngortitap pisuussutaasa ataqatigiinnerinik eriaginnilluni piniagassanillu piujuaannartitsinissaq kiisalu mianersornissamik tunngavissat inuillu inuunerminni atugarisaanillu ataqqinninneq ataatsimut oqimaaqatigiisillugit ingerlatsisoqalissagaluarmat. 

Inatsisartut piniarnermut aallaaniarnermullu inatsisaani illersuinissamik killigitinneqartoq allanngortinneqassasoq inassutigissavara Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi killigititaq assigalugu Inatsisartut piniarnermik aallaaniarnermillu inatsisaani illersuinissamik killigititarlu assigiilissasut. Tassa ima oqaatigalugu piujuaannartitsinissaq kiisalu mianersornissamik tunngavissat inatsimmut ilanngullugit allanneqartariaqartut.

Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi tarajulimmi tarajuungitsumilu aalisakkat, uiluit, raajat uumasullu allat qimerloqanngitsut ilanngunneqanngitsut aalajangersakkami erseqqissumik allassimammat eqqarsarnartuuvoq.

Aalisakkat pinngortitami pisuussutit ataqatiinnerinut naapertuuttumik, mianersornissamullu tunngavissanut aammalu inuit inuunerminni atugarisaannut ataqqinninnermut naapertuuttumik kiisalu tarajulimmi tarajuunngitsumilu uumassusillit piujuaannartinneqarnissaannut naapertuuttumik illersorneqassasut aalisarneq pillugu inatsimmut atuuttumut ilanngunneqartariaqarputtaaq.

Assagiarsunniarnerup aallarnisarneqarneraniit mianersornissamik tunngavissat atorlugit aalisarneq ingerlanneqarsimagaluarpat qanormita iluatsilluartigisimassagaluarpa? Qanormita ajoqutaatigissava saarulliutitsinnik iluaquteqarnermi illersuinissamik piujuaannartitsinissamik mianersornissamillu tunngaveqarnissaq Naalakkersuisuniit killiliinissat aaqqiisorneqanngippata.

Nipisannik iluaquteqarnermi nipisannik illersuinissaq pillugu Naalakkersuisut sunik suliniuteqarpat?

Aammattaaq taamatorpiaq aperisoqarsinnaavoq kitaani qilalukkanik qaqortanik qernertanillu iluaquteqarnernermut atatillugu mianersornissamik tunngavissat malinniarneqarnerusimagaluarpata; taava biologit nalunaarusiaat biologillu siunnersuineri suerulluinnarnermik  peqassutsimillu isasoornermik oqariartuuteqartut pinngitsoortinneqarsimasinnaassagaluarnerlutik?

Biologiunnginnama piniartutullu ilisimasaqartuunanga apeqqutit akissuteqarfigissanngilakka. Isummertariaaseralu tunngavigalugu apeqquteqaatigisakka uterfigeqqiinnassavakka tassalu illersuinissamik killigitinneqartoq uumasut suulluunniit pineqaraluarpata Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit assigalugu illersuinissaq inissinneqartariaqartoq. Tunngaviatigut uumassusillit tamakkerlugit assigiimmik isigineqarnissaat toqqammavigineqartariaqarpoq.

Aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsit Inatsisartut avatangiisinik illersuinissamik peqqussutaat aammalu imeq pisuussutaasoq illersorniarlugu aaqqissut aammalu imermik imerneqarsinnaasumik pissarsiniarnermi pinngortitamik illersuinissaq ilanngullugu uani eqqartorneqarsinnaagaluarput. Piffissamilli atuilluarnissaq eqqarsaatigalugu piniarnermut aallaaniarnermullu inatsimmi allassimasut kisiisa eqqaavakka.

Taama aallarniutaasumik tunngaviusumillu oqaaseqarlunga inatsisartuni oqallinnissaq minnerunngitsumillu Naalakkersuisunit tunngavilersorluakkanik akissuteqaateqartoqarnissaa pissanngatigalugit qilanaarivakka.