Samling
18. maj 2004
FS 2004/ 73
72
Forslag til forespørgselsdebat om på hvilke måde vi skal beskytte vores levende ressourcer, naturen og miljøet.
Forslag til forespørgselsdebat om de kvalitative krav, herunder dokumentationskrav man bør stille til den viden, der fremkommer fra brugere, fangere, og ikke mindst fra disses organisationer i relation til vurdering af bestandsstørrelser og af en bæredygtig udnyttelse af disse.
Den forespørgselsdebat der i dag er lagt op til af hr. Landstingsmedlem Palle Christiansen fra Demokraterne er meget fundamental. Skal vi have en reel naturbeskyttelse eller skal det endnu engang bare være en masse fine ord uden handling bag? Allerede i dag har Grønland indgået flere internationale aftaler, som vi ikke efterlever. Derfor mener Demokraterne, at der er en reel risiko for, at det nuværende Landsstyre endnu engang nøjes med fine ord frem for nødvendig handling.
Demokraterne er af den holdning, at alt udnyttelse af de grønlandske naturressourcer, skal ske på et reelt bæredygtigt grundlag, med respekt for den natur og de dyr vi er så afhængige af. Med en reel bæredygtig udnyttelse følger også en beskyttelse af den eller de arter, der nu kan være på tale.
I naturbeskyttelsesloven fra 2003 nævnes tillige, at respekten for menneskers livsvilkår også skal medinddrages. Dette dilemma: Menneskets livsvilkår og beskyttelsen af naturen og dyrelivet, mener Demokraterne godt kan kombineres. Løsningen af dette dilemma, vil uden tvivl resultere i et andet samfund, end det vi kender i dag. Derfor er oplysning og dokumenterbar information et meget vigtigt redskab i denne omstillingsproces.
Vi har fra Grønlands side et ønske om, at omverdenen ser på os som et moderne naturfolk, der lever i pagt med naturen og fangstdyrene og med en respekt for disse der gør, at alt hvad vi fortager os er bæredygtigt. Dette har dog desværre vist sig ofte at være en illusion, en falsk reklame. Vi ser fortsat et for stort fangsttryk på narhvaler, hvidhvaler, krabber, torsk osv. Vi ser også er der bliver flere og flere forurenede grunde og områder i Grønland. Dette passer ikke ind i det billede vi ønsker at få fremstillet af Grønland for omverdenen.
For at vi kan leve op til dette idealbillede, er det vigtigt, at vi fra bunden opbygger vores samfund således, at økologisk bæredygtig udnyttelse også inkludere en reel beskyttelse af vores smukke natur og velsmagende fangstdyr.
Vi skal senere på denne samling debattere en eventuel strukturtilpasning af det grønlandske fangererhverv. Denne brik er kun én brik i dette store puslespil, men når alle brikkerne er lagt og passer sammen skulle de gerne vise det idealbillede, vi allerede reklamere med overfor omverdenen.
For at kunne få en målrettet og resultatgivende debat i Landstinget, er det af største vigtighed, at det vidensgrundlag beslutningerne tages på er til at stole på. Vi kan ikke debattere på et grundlag, der er bygget på rygter og personlige indtryk. Det materiale vi skal arbejde udfra, skal være dokumenterbart og leve op til internationale regler for registrering, systematisering osv. Dette vil give et materiale, der gør Landstinget i stand til at debattere på et oplyst grundlag. Herefter gælder det så om, at man ikke fornægter disse fakta, bare fordi de viser en anden virkelighed, end den man helst ville høre.
Denne fornægtelse ses tydeligt i øjeblikket, hvor Landsstyret tillader jagt på narhvaler og hvidhvaler på et niveau, det ligger langt over der anbefalede.
Det er ikke fordi Landsstyret ikke er blevet gjort opmærksom på dette administrative problem. I 1996 blev Landsstyret bedt om, af CITES Animal Committee at udføre optællinger af bestandsstørrelser og fangster for narhval. Dette skulle danne grundlag for klassificeringen af narhvaler, der igen ville få indflydelse på det fremtidige fangsttryk. Dette fik Landsstyret 6 måneder til at komme med et bud på, men her 9 år efter – ja I hørte rigtigt – 9 år efter, har Landsstyret stadig ikke fulgt disse anbefalinger. Denne tøven, denne mangel på mod, kan resultere i, at narhvaler for fremtiden vil blive sat på Liste 1, dvs. total forbud mod salg. Med andre ord har Landsstyrets manglende mod til at træffe beslutninger medført, at andre tager disse for os. Et signal om, at vi ikke kan klare, at administrere vores egne hvalbestande.
Denne tydelige mistillid til Grønland fra omverdenen, kan vendes til tillid, hvis Landsstyret tør træde i karakter og leve op til princippet om bæredygtighed.
Et ansvarligt Landsstyre, ville have gjort dette for længst. 9 års tøven taler sit tydelige sprog, Grønland har ikke sådanne et Landsstyre – desværre!
Per Skaaning
Demokraatit/Demokraterne18. maj 2004
UPA 2004/ 73
72
Uumassusilinnik isumalluutitta, pinngortitap avatangiisillu qanoq illersorneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Piniagassanik peqassuseq taakkunanngalu nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarsinnaaneq naliliiviginiarneqartillugit atuisut piniartullu, minnerunngitsumillu taakku kattuffiisa ilisimasaasa pitsaassusiisa naliliivigineqartarnissaat, taakkununngalu ilanngullugu uppernarsaaserneqartarnissaannik piumasaqaateqarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Apeqquteqaatikkut oqallisissiaq Inatsisartunut ilaasortamit ataqqinartumit Palle Christiansen-imit Demokraatineersumit qaqinneqartoq pingaaruteqarluinnartuuvoq. Pinngortitamik illersuinivik ingerlattariaqarparput, imaluunniit oqaluinnarlutaasiit piviusuusaartitsiinnassaagut suniaratalu? Ullumikkut Kalaallit Nunaat silarsuarmioqatigiinnut arlalitsigut isumaqatigiissuteqareerpoq ajoraluartumik eqqortinngisatsinnik. Taamaattumik Demokraatit annilaanngatigaat massakkut Naalakkersuisuusut pisariaqartutigut iliuuseqannguaratik oqarluartaaginnarumaartunaasiit.
Demokraatit isumaqarput Kalaallit Nunaanni pinngortitap pigisaanik atuinerit tamarmik piujuaannartitsinissaq tunngavigerpiarlugu pisartariaqartut, pinngortaq uumasuilu pinngitsoorsinnaanngilluinnakkavut ataqqillugit. Piujuaannartitsiniavinnerup aammattaaq malitsigisinnaavai uumasut illersorneqarnissaat.
Pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsimmi 2003-meersumi aammattaaq allassimavoq inuit inuuniarnerminni atugarisaannut ataqqinninneq aammattaaq ilaatinneqartariaqartoq. Una akunnattoorut: Inuup inuuniarnermini atugarisai aamma pinngortitap uumasullu illersorneqarnissaat Demokraatit isumaat naapertorlugu ataqatigiissinneqarsinnaapput. Akunnattoorut taanna inuiaqatigiinni ullumikkut ilisimaarisatsinnit allaanerusuni qularutissaanngitsumik angusaqarfiusinnaalluarpoq. Taamaattumik paasisitsiniaaneq uppernarsaatissalinnillu paasissutissiisarneq allanngoriartuaarnissami sakkussaapput pisariaqarluinnartut.
Kalaallit Nunaata tungaanit kissaatigisarput tassaavoq silarsuarmioqatitta pinngortitami inuusutut nutaaliaasutut, pinngortitamik uumasuinillu inooqateqarluartutut isigissagaatigut, aammalu taakkuninnga ataqqinnittutut, taamaalillunilu susarnivut tamarmik piujuaannartitsinissaq siunertaralugu iliuuseqarnerusartut. Ajoraluartumilli tamanna ilaanneeriarluni takorluuinerinnaagajuttarpoq, sallusumik imminut nittarsaanneq. Qilalukkanik qernertanik, qaqortanik, assagiarsunnik, saarullinnik il.il. piniapilunnerit suli takujuartarpavut. Aammattaaq Kalaallit Nunaanni sumiiffiit amerlanerujartuinnartut mingutsitaagaluttuinnartut takussutissaqarfigisarparput. Tamakkua Kalaallit Nunaata avataanit tusaamaneqarnissaanik kissaateqarnitsinnut naleqqutinngillat.
Taamatut takorluugaqarnitsinni pingaartuuvoq naqqaniit inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni sanarfinnilernissarput, taamaalilluni pinngortitamut tulluartumik piujuaannartitsinissaq siunertaralugu atuinissarput aammattaaq pinngortitap kusanaqisup piniagassallu mamaqisut illersorneqarnissaannik ilaqartivinneqarsinnaaleqqullugu.
Katersuussimanermi matumani kingusinnerusukkut eqqartortussaavarput inuussutissarsiornerup ilusaata naleqquttunngorsaavigineqarsinnaanera. Sammisassaq taanna sammisassarpassuit ilagiinnarpaat, sammisassarpassuilli tamakku imminnut naleqquttunngorsavigineqariarpata, taava silarsuarmioqatitsinnut takutikkusutatsinnik maannakkut ussassaarutigisariikkatsinnik peqalissaagut.
Inatsisartuni siunnerfeqartumik angusaqarfiusumillu oqallinnissaq anguniarlugu pingaaruteqarluinnarpoq ilisimasassatigut tunngavissiissutaasartut tatiginartuusarnissaat. Oqatsiarnerit inuttullu taamaassorinninnerinnaat tunngavigalugit oqallinnerit pisarsinnaanngillat. Sulinerput tunngavissaqartitaasariaqarpoq uppernarsaatissartalinnik, aammalu taakkua silarsuarmioqatigiit nalunaarsuisarnissaq, aaqqissuussisarnissaq il.il. pillugit maleruaqqusaannut naapertuuttariaqarlutik. Taakkua Inatsisartut paasisimasaqarluarluni oqallittarnissamut tunngavissiigivissavaat. Piviusullu tamakkua eqqunngitsuuneqarneragassaanngillat, pissutigiinnarlugu tusarusutanit allaanerusumik takussutissiivinnerat pissutigalugu.
Eqqunngitsuuneraaneq taanna massakkorpiaq erseqqarilluinnartumik takuneqarsinnaavoq, tassami Naalakkersuisut qilalugarniarnissaq kaammattuutigineqartunit qaffasinneroqisumik pisartussatut akuersaarsimavaat.
Imaanngilaq Naalakkersuisut aqutsiniarnermi ajornartorsiummik taassuminnga ilisimatinneqarsimannginnamik. Naalakkersuisut 1996-mi CITES Animal Committee-mit qinnuvigineqarsimapput qilalukkat qernertat amerlassusaat piniarneqartarnerallu pillugit kisitsisitseqqullugit. Taamaaliornermi qilalukkat qernertat amerlassusaat takussutissiivigineqarsinnaalersussaasimavoq, aammalu siunissami qanoq piniarneqartigisarnissaannut tunngavisseeqataasussaasimagaluarluni. Tamatumunnga Naalakkersuisut qaammatinik arfinilinnik atuisimapput, kisiannili ukiut qulingiluat tamatuma kingornagut – ilumut eqqortumik tusaavusi – ukiut qulingiluat qaangiupput Naalakkersuisut kaammattuutinik taakkuninnga suli malinninngitsut. Akunnattuunganerup taassuma, piumassuseqannginnerup taassuma kingunereratarsinnaavaa qilalukkat qernertat Allattuiffik 1-mut ikkunneqariataarsinnaanerat, tassalu tuniniarneqartarnissamut inerteqqutigineqarluinnalersinnaanerat. Allatut oqaatigalugu Naalakkersuisut aalajangernissamut kajumissuseqannginnerisa kingunereratarsinnaavaa inuit allat sinnerluta aalajangiisariaqalernissaasa. Tamanna uagut nammineerluta arfiutitsinnik aqutsisinnaannginnitsinnik takutitsissaaq.
Silarsuarmioqatitsinnit Kalaallit Nunaannut erseqqissumik tatiginninnginneq taanna tatiginninnermut muminneqarsinnaassagaluarpoq Naalakkersuisut iliuuseqarsinnaanerminnik takutitsigaluarpata piujuaannartitsinissarlu pillugu tunngavissarititaasunik eqqortitsisinnaanerminnik takutitsillutik.
Naalakkersuisut akisussaassuseqartut qangarsuarli taamaalioreersimassagaluarput. Ukiuni qulingiluani akunnattuunganeq erseqqissumik oqariartuuteqarpoq – ajoraluartumik Kalaallit Nunaat taamaattunik Naalakkersuisoqanngillat!