Samling
16. april 2004 FM2004/57
FM2004/77
Forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet samt hjælp til erhvervsfangere i Grønland.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne, Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet).
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)
Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen, Demokraterne og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet har stillet forslag om forespørgselsdebat om forhold vedrørende fangererhvervet.
Landstingsmedlem Palle Christiansen har fremsat forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet.
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har fremsat forslag til forespørgselsdebat om hjælp til fangererhvervet.
Indledningsvis skal Landsstyret gøre opmærksom på at vi under efterårssamlingen 2003 havde en omfattende forespørgselsdebat om fangererhvervet på grundlag af fire medlemsforslag, hvor vi også i samme sammenhæng drøftede forslag til forespørgselsdebat om afholdelse af konference med henblik på at afdække alternative erhvervsmuligheder ud over fangst for bygder og yderdistrikter.
Landsstyret gjorde i denne forbindelse rede for deres grundlæggende målsætninger for fangererhvervet, ligesom vi gjorde rede for de initiativer, der var blevet igangsat i denne forbindelse, såsom den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet, der som meddelt dengang forventes færdig medio 2004, som nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af handlingsplan og forvaltningsplaner omkring de levende ressourcer.
F.s.a. den socioøkonomiske analyse er selve registeranalysen ved at være afsluttet, og der vil i slutningen af april som sidste del af analysen blive fremsendt et spørgeskema ud til erhvervs-jagtbevisindehavere, samtidig med at der gennemføres en parallel undersøgelse i Maniitsoq Kommune hvor man interviewer familier som er involveret i fangstaktiviteter, og herigennem muliggør en endnu mere detaljeret indsigt i erhvervets betydning.
Som tidligere meddelt vil Landsstyret følge op på analysens resultater og via en tværgående indsats i samarbejde med relevante direktorater og organisationer uarbejde en strategi for fangererhvervet, der kan sikre rimelige levevilkår for erhvervsfangerne og deres familier.
F.s.a. handlingsplan og forvaltningsplaner omkring de levende ressourcer er der blevet nedsat en tværdirektoral styregruppe, ligesom har landsstyret har taget kommissoriet for arbejdsgruppen til orientering. Kommissoriet, som også tidligere som udkast er fremsendt til relevante landstingsudvalg, er vedlagt denne svarnotat til orientering. Landsstyret forventer, at der vil foreligge en skitse til en konkret handlingsplan til sikring af en bæredygtig udnyttelse efteråret 2004.
Det endelige mål er at skabe en generel plan eller procedurer for forvaltning og kontrol af fangst og jagt, der er så enkel som mulig, således at der ikke hersker tvivl om hvordan og i hvor høj grad udnyttelsen må ske på de enkelte fangstdyr eller andre ressourcer. Der skal bl.a. ske en nærmere afklaring af hvem der skal være berettiget til fangst og hvordan dyrene må fanges/skaffes og om der skal være en anden form for betaling, eller jagtprøve, både i erhvervsmæssig fangst og jagt som fritidsmæssig fangst og jagt.
Når en ressource ikke længere kan klare det nuværende fangsttryk må erhvervet også bidrage med at diskutere alternative erhvervsmuligheder, og det er ikke altid, at der kan subsidieres over i en anden art. Landsstyret har i deres strukturpolitiske handlingsplan netop udstukket retningslinierne for, at vi skal have en mere selvbærende økonomi, og derfor har Landsstyret ingen aktuelle planer om yderligere tilskud til erhvervet, men Landsstyret vil i den videre vurdering inddrage den socioøkonomiske analyses konklusioner, når disse foreligger.
Til slut kan jeg nævne, at der pågår et samarbejde mellem forskellige direktorater og Greenland Tourism omkring udvikling af outfitter-virksomheder, ikke mindst omkring trofæjagt, og på den måde videreudvikle indtægtsmulighederne for fangerne.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
UPA 2004/77
Piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut sapinngisamik piaartumik naleqqussarneqartariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut, aamma
Nunatsinni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat pillugu Inatsisartut oqallinnissaanik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit, aamma Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit).
Akissuteqaat
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortat Palle Christiansen, Demokraatit aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarput.
Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut piaartumik naleqqussarneqartariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarpoq.
Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarput.
Aallarniutigalugu Naalakkersuisut malugeqqussavaat 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi ilaasortat sisamat siunnersuutaat tunngavigalugit piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq pillugu apeqquteqaatit aallaavigalugit annertuumik oqallikkatta, tassungalu atatillugu aamma nunaqarfinni isorliunerusunilu piniarnerup saniatigut inuussutissarsiutitut periarfissat allat qulaajarlugit ataatsimeersuartoqarnissaanik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut oqallisigalutigu.
Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq eqqarsaatigalugu tunngaviusumik anguniakkatik nassuiaateqarfigaat, taamatullu nassuiaateqarfigisimallugit tamatumunnga atatillugu iliuutsit aallartinneqareersimasut, soorlu piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnikkut atukkat inuttut atugarisanut sunniutigisartagaannik misissueqqissaarneq, taamanikkut nalunaarutigineqartutut 2004-p qiteqqunnerani naammassisussatut naatsorsuutigineqartoq, aammalu pisuussutit uumassusillit eqqarsaatigalugit iliuusissatut aamma iluaquteqarniarnermik aqutsinermut pilersaarusiornissat eqqarsaatigalugit suleqatigiissitamik pilersitsinissaq.
Aningaasaqarniarnikkut atugarisat inuttut atugarisanut sunniutigisartagaannik misissueqqissaarneq eqqarsaatigalugu nalunaarsuiviit tunngavigalugit misissueqqissaarneq naammassingajalluinnalerpoq, apriilillu naanerani misissueqqissaarnerup immikkoortuatut kingullertut inuussutissarsiutigalugu piniarsinnaanermut allagartalinnut tamanut apeqqutit immersuilluni akisassat nassiussuunneqarumaarput, tamatumunngalu peqatigitillugu Maniitsup kommuniani ilaqutaariinnik piniarnermut attuumassuteqartunik apersuineq ingerlanneqassaaq, tamatumuuna inuussutissarsiutip pingaaruteqassusia suli sukumiinerusumik paaseqqissaarumallugu.
Siusinnerusukkut nalunaarutigineqareersutut misissueqqissaarnerup inerneri Naalakkersuisut malitseqartinniarpaat, ilaatigullu pisortaqarfiit soqutigisaqaqatigiiffiillu susassaqartut suleqatigalugit piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq eqqarsaatigalugu ilioriusissiorniarlutik, piniarnermik inuussutissarsiutillit taakkulu ilaqutaasa inuuniarnerminni naammaginartumik atugaqarsinnaanerannik qularnaarisinnaasunik.
Pisuussutit uumassusillit eqqarsaatigalugit iliuusissatut aamma iluaquteqarniarnermik aqutsinermut pilersaarutit eqqarsaatigalugit aqutsisoqatigiinnik pisortaqarfinnit assigiinngitsunit peqataaffigineqartumik pilersitsisoqarpoq, taakkununngalu suliassarititat naalakkersuisut ilisimatitsissutitut tigusimallugit. Suleqatigiissitamut suliassarititat, siusinnerusukkut aamma missingiutitut Inatsisartut ataatsimiititaliaannut susassaqartunut nassiunneqareersimasut, akissuteqaammut matumunnga ilisimatitsissutitut ilanngunneqarput. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat piujuartitsinissamik tunngaveqarluni pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarnerup qularnaarnissaanut iliuusissatut pilersaarummut missingiut 2004-p ukiaanerani piareereersimassasoq.
Iliuusissatut pilersaarusiornermi anguniagaavoq sapinngisamik pisariinnerpaamik piniarneq aallaaniarnerlu eqqarsaatigalugit iluaquteqarniarnermik aqutsineq nakkutilliinerlu pillugit nalinginnaasumik pilersaarummik suleriaatsinilluunniit pilersitsinissaq, qularutissaajunnaarsillugu piniagassat ataasiakkaat uumassusillillunniit allat qanoq qanorlu annertutigisumik iluaqutiginiarneqarsinnaanersut. Tamanna ilaatigut pissaaq ilaatigut siunissami kikkut piniarsinnaanissaasa, qanoq piniartoqartassanersoq pissarsisoqartassanersorlu aamma inuussutissarsiutigalugu sunngiffimmilu piniarnermi aallaaniarnermilu piniarsinnaanermut annertunerusumik akiliuteqartoqartalissanersoq piniarsinnaanermulluut misilitsittoqartalissanersoq aalajangersarnerisigut.
Ullumikkut piniarnitta annertussusia uumasup isumalluutip artulerpagu inuussutissarsiornikkut periarfissat allat oqallisigineqarnerannut inuussutissarsiut aamma peqataasariaqarpoq, tamatigummi tapiissutaasartut uumasumut allamut nuuginnarneqarsinnaasanngimmata. Naalakkersuisut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu iliuusissatut pilersaarumminni siunniutereerpaat nunatsinni aningaasarsiornerput imminut napatissinnaanerunermut saatikkiartuaarneqassasoq, taamaattumillu Naalakkersuisut massakkorpiaq pilersaaruteqaratik piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut tapiissutinik annertusisitsinissaminnik. Tamatumanili suleriaqqinnissaminni piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik misissuinermi inerniliinerit tiguneqariarpata nalilersueqqinnissami ilanngunneqarumaarput.
Naggataatigut taasinnaavara pisortaqarfiit assigiinngitsut Greenland Tourismilu suleqatigiimmata asimi takornariartitsisarnerup, ilaatigut tammajuitsussarsiorluni piniariartitsisarnerup, ineriartortinneqarnissaa eqqarsaatigalugu, taamaaliornikkut piniartut aningaasarsiorfigisinnaasaasa ineriartortinnissaat siunertaralugu.