Samling

9. marts 2004      FM 2004/ 57

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet. Dette med henblik på, at tilpasse antallet af fangere, således at princippet om bæredygtighed kan efterleves, samtidig med, at det er rentabelt for både fangerne og for samfundet.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Begrundelse:

Der må i den samlede grønlandske befolkning ikke herske nogen tvivl om, at en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet er nødvendig. Alle ansvarlige politikere ved i dag, at der er store problemer i fangererhvervet med, at få økonomien til at slå til for mange fangerfamilier. Dette bliver ikke nemmere i den kommende tid, når ensprissystemet forsvinder, når der bliver fastsat strammere kvoter end der er i dag og kravet om rentabilitet i alt hvad vi foretager os skal efterleves.

Fra Demokraternes side skal vi gøre det klart fra start, at vi ønsker og kræver, at princippet om bæredygtighed skal efterleves. Med bæredygtighed forstår Demokraterne, at man på alle fangstdyr fastsætter kvoterne udfra bestandenes størrelser, således at man i fangererhvervet kan fange den samme mængde dyr år efter år – uden bestanden bliver mindre. Kun dette er reel bæredygtighed. Alle andre definitioner er en fornægtelse af virkeligheden.

Problemet opstår, når man fra fangererhvervets side fokuserer på den økonomiske bæredygtighed for fangerne og deres familier. Denne tankegang er et stykke hen ad vejen let forståelig, men den er desværre meget kortsigtet. Man kunne let sætte alt fangst fri, så ville alle fangerne leve godt i 10 – 15 år, men så er det også slut – for altid. Alle dokumenterede undersøgelser peger i dag på, at det nuværende fangsttryk på de fleste arter, er alt for højt. Dette har biologerne gjort opmærksomt på i mange år, men for døve ører. Måske ikke døve ører, men de politikere, der har siddet i diverse Landsstyrer de sidste 25 år og de der har været i koalitionen, har bevidst valgt at overhører dem. Det er det, vi i dag betaler prisen for.

Vi plejer fra grønlandsk side at beskrive os som et naturfolk, der lever i pagt med naturen og med respekt for fangstdyrene. Jeg tror ikke at naturen og fangstdyrene er enige med os i denne romantiske fremstilling. Tallene for de forskellige bestande giver i hvert fald naturen og fangstdyrene ret.

Demokraternes løsningsmodel er meget simpel. Der skal indføres bæredygtige kvoter på alle fangstdyr, værdien af disse fangstdyr skal derefter danne grundlag for antallet af erhvervsfangere, der så til gengæld også vil kunne drive jagt og fiskeri på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Altså færre fangere, der så til gengæld tjener flere penge. Helst bør fangerne kunne leve uden tilskud til joller, benzin, geværer, indhandling og mindstepriser. Dette vil gøre erhvervet til et stolt erhverv, som vi alle  stolt ville kunne vise frem for omverdenen ,og dermed et erhverv, som vil kunne bevares for eftertiden.

Med det nuværende fangsttryk, vil fangerne gå en sværere og sværere fremtid i møde. Færre dyr vil give mindre indtægter til det nuværende antal fangerne. Mange kalder den nuværende livsstil i fangererhvervet for kulturel kutyme, dvs. ” sådan har vi altid gjort”. Denne kulturelle kutyme vil efter Demokraternes mening kunne føre til et kulturel kollaps, dvs. ”sådan gjorde vi i gamle dage, men sådan kan vi desværre ikke gøre mere ”. Dette vil vi fra Demokraterne ikke være passive tilskuere til. Demokraterne vil nemlig sikre, at fangererhvervet består for eftertiden. Dette ikke kun fordi det er en del af vores kultur, men fordi fangerlivet er hverdagen for mange mennesker. Demokraterne mener det seriøst, når vi taler om politik i menneskehøjde.

Mange vil så spørge, ”Hvem må så være fangere og hvem må ikke?”, eller ”Hvad skal de mennesker leve af, som ikke længere kan ernære sig ved fangst og fiskeri?”

Begge disse spørgsmål og sikkert mange flere er ganske rimelige og relevante. Når denne strukturtilpasning igangsættes, skal der sideløbende være mulighed for omskoling til dem, der frivilligt vil søge over i andre fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. Nogle nøgleord i denne proces er dialog, prioritering og nytænkning.

Dialog, fordi fangerne selv skal være med til vælge deres nye uddannelse. Prioritering, fordi vi skal vælge mellem kort eller langsigtede løsninger. Nytænkning, fordi vi skal væk fra den vante vanetænkning med, at vi sætter os og venter på, at Hjemmestyret kommer og hjælper os med det hele.

Det er vigtigt at alle tager et medansvar, det er jo vores fælles fremtid det gælder.

Vi kan se os omkring i verden og se, hvad andre har gjort i samme situation. På Galápagosøerne i Stillehavet har man været i samme situation. Her var det fiskeri efter hajer og kæmpeskildpadder, der var deres levevej. Da disse var reduceret kraftigt i antal, valgte man at udvikle øko-turismen, dvs. at de tog turisterne med ud, for at se dyrene i deres naturlige omgivelser. Dette er blevet så stor en succes, at de nu har indført kvoter på antallet af turister. Landet har 15.000 indbyggere, men havde i 1997 ca. 80.000 turister. Dette var én løsningsmodel for vores fangere. Trofæjagt og sportsfiskeri er andre muligheder.

Nogle vælger i deres argumentation i denne sag, at kræve, at man fra Hjemmestyrets side skal finde alternative arter til jagt. Dette er et argument, der ville være en stor udfordring, da det ikke er let at opfinde nye arter, eller skaffe flere fangstdyr.

Demokraterne håber derfor, at denne indledende debat vil være konstruktiv og baseret på reelle fakta. Dette ser Demokraterne som den eneste måde hvorpå et kulturelt kollaps kan undgås.

Med disse bemærkninger overlader jeg debatten til Landstinget.

9. marts 2004 UPA 2004/ 57                       

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut sapinngisamik piaartumik naleqqussarneqartariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. Taamaaliornikkut nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarnermik tunn­gaviusoq malinneqarsinnaaqqullugu, tamatumalu peqatigisaanik piniartunut inuiaqati­giinnullu akilersinnaasumik piniartut amerlassusiisigut naleqqussaasoqarluni.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Nunatsinni innuttaasut akornini piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut sa­pin­ngisamik piaartumik naleqqussartariaqarnera qularnanngilaq. Ilaqutariinni piniartukkor­miuni aningaasatigut amikkittoortarneq piniartutut inuussutissarsiuteqarnermi annertuumik ajornartorsiutaasoq politikkerit akisusaassusillit tarmik nalunngilaat. Tamanna piffissami ag­gersumi suli atornarnerulissaaq assigiimmik akeqartitsinermik aaqqissussineq atorunnaarpat ullumikkonillu sakkortunerusumik pisassiissoqartalerpat sutigullu tamatigut suliatta imminut akilersinnaanerannik piumasaqaatit malinneqartussanngorpata.

Demokraatit tunganniit aallaqqaasiullugu erseqqissassavarput nungusaataanngitsumik iluaqu­teqarniarnermik tunngaviusup malitsinneqarnissaa kissaatigalugulu piumasaqaatigigatsigu. Nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarnermik tunngaviusoq demokraatit ima paasivaat pe­qassuseq aallaavigalugu piniagassat tamarmik pisassiivigineqartassasut, taamaalilluni piniar­tutut inuussutissarsiuteqartut ukiumit ukiumut peqassutsimut ikiliartuutaanngitsunik taakku amerlaqataannik amerlassusilinnik piniakkanik pisaqarsinnaassasut. Taanna kisimi piviusu­mik nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarneruvoq. Allatut paasinninnerit piviusumik miser­ratiginninnerupput.

Piniartut ilaqutaasalu aningaasaqarniarnikkut nammanneqarsinnaasumik iluaquteqartarneq  piniartutut inuussutissarsiuteqartunit kisimi sammineqaleraangat ajornartorsiut takkuttarpoq. Taamatut eqqarsartaaseq paasiuminartuugaluarpoq, kisiannili ajoraluartumik uungaannaq isiginninneruallaarpoq. Ajornaquteqanngitsumik piniagassat piniarneqartartut killeerutitin­neqarsinnaagaluarput, taamaalilluni piniartut ukiut qulit 15-it inuulluataalissapput, kisiannili tamanna qaangiuppat taamaattoqaqqissinnaajunnaavissaaq. Ullumikkut uppernarsaatitalimmik misissui­nerit tamarmik takutippaat piniagassat amerlanerit piniarneqartarnerat annertuallaar­toq. Ukiorpassuarni uumasunik ilisimatuut tamanna erseqqissaatigisarsimagaluarpaat, tusaan­eqaratilli. Tusaaneqarusussimagunakkikkaluarput; ukiunili kingullerni 25-ini politikkerit Naalakkersuisoqatigiinni assigiinngitsuni atuussimasut naalakkersuisooqataasimasullu piaaralutik taakku tusaarusussimanngilaat. Tamakkulu kinguneri ullumikkut uatsinnut tupput.

Uagut kalaallit immitsinnut oqaatigigaagatta pinngortimi inuiattut, pinngortitaq peqatigilluin­narlugu inuusutut uumasunillu piniagassanik innimiginnittutut taasarpugut. Tamaatut immitsinnut kusanasaakkamik oqaatigisarnerput pinngortitap uumasullu piniagassat isumaqatigigunanngilaat. Uumasoqassutsimi assigiinngitsunut kisitsisit uppernarsarpaat pinngortitaq uumasullu piniagassat ilumoortut.

Demokraatit aaqqissutissatut siunnersuutaat pisariitsuarannguuvoq. Uumasut piniagassat tamarmik peqassutsimut nungusaataanngitsumik pisassiissutigineqartalissapput, uumasullu piniagassat taakku nalingi tamatuma kingorna inuussutissarsiutigalugu piniartut amerlassusis­saannut tunngaviliisuussapput, taakkulu taava aningaasatigut imminut akilersinnaasumik tunngavissaqarlutik aallaaniarlutillu aalisarnermik ingerlatsisinnaassapput. Tassa piniartut ikinnerusut, taarsiulluguli aningaasatigut isertitagissaarnerusut. Piniartullu umiatsianut, orsus­samut, aallaasinut, tunisinermut akillu minnerpaaffissaannut ajornanngippat tapiissuteqarfi­gineqartariaqar­tas­san­ngillat. Tamatuma inuussutissarsiut ataqqineqaasertussaavaa tamatta nunarsuarmioqatitsinnut usorsisimaarutigalugu takutissinnaasarput, taamaalillutalu inuussutis­sarsiut kingulissatsinnut piuinnartillutigu.

Ullumikkutut annertutigisumik piniartoqartuassappat siunissaq piniartunut oqimaalliartuin­nartussaavoq. Piniagassat ikinnerusut piniartunut ullumikkutut amerlassusilinnut isertitatigut ikileriarnermik kinguneqassaaq. Ullumikkutut piniartutut inuussutissarsiuteqarluni inooriaaseq amerlasuunit kultoorikkut ileqqutut “taamaasiortuaannarnikuuvugut”-tut taan­eqartarpoq. Demokraatit isumaat naapertorlugu kultoorikkut ileqqoq taanna isasoorutaasus­saavoq, tassa “qanga taamaa­liortarpugut ajoraluartumilli taamaalioqqissinnaajunnaapugut”. Uagut demokraatinit tamanna nipangiinnarluta isiginnaaginnarusunngilarput. Demokraatimmi piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup kingulissanut ataannarnissaa qulakkerumavaat. Kul­tooritsinnut ilaanera piinnarnagu, kisiannili piniartutut inuussutissarsiuteqarneq inupparujus­suit ulluinnarni atugarimmassuk. Innuttaasut qulaassuanagit naalakkersuinermik anguni­agaqarnerput demokraatini pimoorupparput.

Amerlasuut aperiumassapput ”kikkummitaava piniartuussappat, kikkullunaamik?” imaluun­niit ”inuimmi piniarnermik aalisarnermillu inuussutissarsiuteqarsinnaajunnaartut suna nap­patigissavaat?”.

Apeqqutit taakku tamarmik allarpassuillumi pissusissamisoorlutillu naleqqulluinnartuupput.  Naleqqussaaneq taanna aallartinneqarpat tamatumunnga peqatigitillugu nammineq piumas­suseq naapertorlugu inuussutissarsiutinut allanut sulisussaaleqiffiusunut nuukkumasut atu­arteqqinneqarnissaat periarfissinneqartariaqarpoq. Oqaloqatigiinneq, tulleriaarineq nutaamillu eqqarsarneq allanngortiterinermi matumani qitiupput.

Piniartut namminneerlutik ilinniartitaanerminnik nutaamik toqqaaqataassammata oqalo­qatigiinneq pisariaqarpoq. Aqqiissutit siunissamut qaninnermut ungasinnermulluunniit sam­misut arlaat toqqartussaagatsigu tulleriiaarineq pisariaqarpoq. Namminersornerullutik Oqar­tussat sutigut tamatigut ikiuuttussaaneranik uniinnarluta utaqqisarnermermik ileqquliussatut eqqarsariar-taaserput qimattussaagatsigu nutaamik eqqarsarneq pisariaqarpoq.

Tamatta siunissarput pineqarmat, kikkut tamarmik akisussaaffimmik tiguseqataanissaat pin­gaaruteqartuuvoq.

Allat qanoq iliortarsimanersut silarsuarmut avatitsinniittumut qiviarutta takusinnaavarput. Manerassuarmi Galápagosit qeqertaanni aamma taamatut pisoqarnikuuvoq. Tassani eqalus­suarniarnik saanilussuarnillu aalisarneq inuussutissarsiutigineqarsimapput. Taakku annertuu­mik amerlassutsimikkut ikileriarmata pinngortitamik innimiginnittumi takornarissat peqati­galugit takuniartinneqartarput. Tamanna ima iluatsilluartigaaq allaat massakkut takornarissat amerlassusaat killilersorneqalerlutik. Nuna15.000-inik inuttaqarpoq, 1997-imili 80.000 mis­saannik takornariarfigineqarsimavoq. Periuseq taanna piniartortatsinnut periarfissaavoq. T ammajuitsussarsiorluni piniartitsisarneq sukisaarsaatigalugulu aalisariartitsineq aamma pe­riarfissaapput.

Suliami matumani Namminersornerullutik Oqartussat piniakkanik allanik piniarneqarsinnaa­sunik nassaassasut allat tunngavilersuutissatut atorumasarpaat. Uumasoqatigiinnik nutaanik peqalernissaq amerlanerusunillu piniagassaqalerumaneq ajornaatsuunngimmat taamatut tunn­gavilersorneq suliassaassaaq imaannaanngitsoq.

Taamaattumik demokraatinit neriuutigaarput oqallinnissamik aallarniineq manna anguniaga­qarfiulluarlunilu piviusunik tunngaveqarluni ingerlanneqassasoq. Tamannami kisimi kultoo­rikkut isasuunnginnissamut aqqutissatuaasutut demokraatinit isigigatsigu.

Taama oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinneq ammaappara.